Gamle (og falske) nyheder

Af én eller anden mærkelig grund har Kristeligt Dagblad fundet på at interview’e den svenskfødte antropolog Ruben Andersson, se her. Han skrev i 2014 en bog ”Illegality, Inc.”. Og det er indholdet af den bog, han inteview’es om. Men avisen gemmer omhyggeligt oplysningen om bogens alder hen i et hjørne. For interview’et er anbragt på forsiden med omslag til side 7, og så skal læseren jo helst tro, der er tale om dagsaktuelle nyheder.

Men ikke blot er artiklen forkert, hvad angår nyhedsinteresse, den er også forkert, hvad angår fakta. Og det er meget værre. At læse den er som at føres tilbage til halvfemsernes danske debat: alle de fejltagelser, vi dengang led under, alle de forkerte tanker, vi dengang havde om flygtningene, får her lov at komme ”til ære og værdighed”. Eller man kan sige, at dette at læse dette interview er som at høre svenske politikere udtale sig. Og dette er ikke nogen anbefaling. For mennesker, der er mere resistente overfor den virkelighed, som vi andre ser for vore øjne, skal man lede længe efter.

Lad os bare begynde med de mere indlysende fejl. Det hedder i interview’et:

Et andet blindt punkt [hos europæerne, rr] opstår, når flygtninge og migranter automatisk opfattes som en byrde i stedet for en ressource. Derfor mener antropologen, at vi skal vende spørgsmålet på hovedet og høre, hvorfor folk søger mod Europa, og hvordan det passer ind med en faldende befolkningsudvikling og med en økonomi, som mange eksperter mener er i fare for at stagnere.

Også politikerne i Sverige vil opfatte migranterne som en ressource. Også derovre vil man møde de nye landsmænd med al den imødekommenhed, man bare kan opvise. Men desværre for svenskerne (og for Ruben Andersson) reagerer disse ikke på den svenske imødekommenhed som forventet: de danner ghettoer, der opstår ”no-go-areas”, hvor svenskere ikke er velkomne, der dukker en rå kriminalitet frem, som man ikke så tidligere, og antallet af voldtægter begået af indvandrere stiger betragteligt. Herhjemme har vi forlængst fået lavet undersøgelser, altså sådan helt jordnære, økonomiske undersøgelser, der viser, at indvandrerne fra tredje-verdens lande er en økonomisk belastning for samfundet. Og så er det lidt svært at se, at migranterne ligefrem skulle være en ressource. Det synes snarere at være Ruben Andersson, der har et blindt punkt, så han ikke får øje på de mange undersøgelser, der viser noget andet end det, han drømmer sig frem til.

Så til en anden af hans fejlagtige konklusioner:

Sikkerhedsindustrien er sat til at kontrollere, begrænse og stoppe bestemte former for migration. I stedet skaber indsatsen en forværret udgave af det fænomen, den er sat til at bekæmpe. Hver gang vi efterspørger en ny sikkerhedsløsning – et nyt hegn eller et nyt havområde, der skal radarovervåges – omdirigerer vi trafikken af mennesker til længere og farligere ruter. Og vi styrker kriminelle netværk, der udbyder deres professionelle ydelser udi menneskesmugling. Det er en klar tendens, som vi for øvrigt også ser ved USA’s grænser, at jo sværere det er at krydse grænsen, des mere øges efterspørgslen i smuglerindustrien.”

Hans hovedtese står i de to første sætninger. Den ”sikkerhedsindustri”, som skal begrænse migrationen, forværrer den i virkeligheden. Det er det, han prøver at forklare med de næste sætninger. Netop ‘prøver at forklare’. For skulle det gå for sig, som han her beskriver det, så skulle ”flygtningeindustrien” operere efter helt andet love end al anden økonomisk aktivitet; så skulle loven om udbud og efterspørgsel være sat ud af kraft.

‘Forklaringen’ har intet på sig. Hvis det bliver sværere at krydse en grænse, vil smuglerne tage sig bedre betalt, og færre vil få råd til at gøre forsøget. I begyndelsen af den periode, da ”Operation Triton” blev sat i værk, blev prisen for at krydse Middelhavet sat op. For Triton bebudede, at man kun ville operere indenfor italiensk territorialfarvand. Men da smuglerne opdagede, at mange ”Triton-skibe” sejlede helt ned til Libyens kyst for at redde migranter, der havde bragt sig selv i havsnød, opdagede de også, at de godt kunne gå tilbage til det gamle prisleje. Triton sparede dem jo for besværet med at sejle helt frem til italiensk territorialfarvand.

Og da den græske kystbevogtningstjeneste fik forbud mod at sende migrantbådene tilbage til Tyrkiet, og smuglerne derfor kunne operere meget mere åbent end tidligere, øgedes antallet af flygtninge til de græske øer umådeligt. Og denne øgning fulgte altså almindelig handelslogik: den fandt sted, fordi det var blevet nemmere at komme over Ægæerhavet, ikke fordi det var blevet sværere, sådan som Ruben Andersson påstår.

Så til det moralske argument! Også det bliver pudset af af Ruben Andersson:

Libanon med fire millioner indbyggere har for eksempel åbnet døren for over en million syrere på flugt fra borgerkrigen. Tilsammen huser Tyrkiet og Jordan cirka tre millioner. Det er tal, som er brugbare at huske på, når vi taler om flygtningestrømme og en forestående invasion i Europa. Spørgsmålet er snarere, hvorfor en af de rigeste regioner i verden med 500 millioner mennesker ikke kan håndtere, at nogle hundredetusinde hvert år banker på vores dør.”

Altså, det er småting, hvad vi kan overtale hinanden til at tage imod her i Europa. Se til nabolandene, de tager helt anderledes fra!

Jovist, men de tager ikke imod syrerne som indvandrere, men som flygtninge. Altså, de opholder sig i lejre, og de får ikke arbejdstilladelse, men tænkes at skulle hjem, så snart forholdene tillader det. Vi, derimod, vi betragter og behandler flygtningene som indvandrere, hos os kan de få noget af det, de ønsker sig mest: en fremtid. Og det er dem vel undt. Men det er klart, at når de kommer til os, så er det ikke beskyttelse, de søger, men ordnede forhold, penge til opretholdelse af et nogenlunde normalt liv og en fremtid. Og det kræver betydelig mere af et land end blot at oprette flygtningelejre, hvor flygtningene kan ‘opbevares’, indtil de kan sendes hjem.

Dertil kommer så den helt anderledes kultur, de stammer fra. Ruben Andersson udtaler sig, som om han slet ikke kendte noget til de vanskeligheder, alle Europas lande har med integrationen.

Så nævnes der et forhold, som jeg ikke tidligere har været opmærksom på. Andersson siger:

Når vi dag ind og ud konfronteres med stærke billeder af, hvad der ligner store flygtningestrømme, så forestiller vi os, at Europa står med en massiv og uhåndterbar flygtningekrise. Det har skabt politisk panik og forsøg på at vise handlekraft. Men frygten, der omgiver de menneskemængder, som ankommer til Europas grænser og vandrer op ad vores motorveje, er ude af proportion med de faktiske tal. På trods af en skarp stigning i dem, der kommer via båd eller til fods, er det stadig et mindretal sammenlignet med de flere end tre millioner, som hvert år immigrerer til EU’s medlemslande. Selv EU’s grænseagentur, Frontex, har fremhævet, at et flertal af de folk, der lever udokumenteret i Europa, er kommet lovligt ind i EU og blevet, når deres visum udløber.”

I en anmeldelse af Anderssons bog, se her, siges noget tilsvarende. Man forstår, at Andersson betragter det som en vild overdrivelse at gøre så meget ud af at holde migranter ude. Anmelderen skriver:

Andersson fortsætter med at kritisere tre absurde aspekter af migrations-industrien. For det første bliver de europæiske grænser bevogtet af noget af det mest sofistikerede overvågningsapparatur, og det er fuldstændig ude af proportion med den trussel, der opleves. For det andet er der blevet oprettet fysiske barrierer for at beskytte grænser – seks meter høje pigtrådshegn omkranser de spanske enklaver i Marokko, Ceuta og Melilla – i en verden, hvor den slags afgrænsninger bliver mere og mere irrelevante. Og endelig er truslen fra ‘illegale’ migranter overdrevet: de udgør mindre end 1% af de migranter, der kommer ind i Spanien.

Af de to første ‘absurditeter’ kan man fornemme, hvor Andersson står i migrantdebatten; han er bestemt ikke noget neutralt vidne eller nogen uvildig ekspert. Den sidste ‘absurditet’ er ny for mig. Og jeg véd ikke rigtig, hvordan jeg skal sætte den i relation til den migrantstrøm, vi ser for øjeblikket. Der skulle altså ifølge hans opgivelser være mere end tre millioner, der hvert år får midlertidigt visum til de europæiske lande og forbliver her, efter at deres visum er udløbet. Og det er da vist (heldigvis) sandt nok, at den migrantstrøm, vi har set via Balkan, endnu ikke har passeret de tre millioner.

Men dels undrer det mig, at der skulle være så mange migranter på et udløbet visum her i Europa, uden at det har været omtalt i medierne som et problem, man burde gøre noget ved – hvor lang tid bliver de her, inden de bliver smidt ud? Hvor store omkostninger bibringer de de forskellige lande? osv. – og dels synes jeg, det er betænkeligt at sammenstille disse to kategorier. Hvert europæisk land kan jo hvad øjeblik, det skal være, beslutte sig for ikke at tildele visum til borgere fra de og de lande, hvis man finder ud af, at netop disse borgere har det med at misbruge deres visa og forblive ud over udløbsdatoen. Så om det er to eller tre eller fire millioner, der er tale om, disse mennesker har vi dog i nogen grad styr på. Men de, der kommer nu, har vi på ingen måde styr på. Og de bibringer os store udgifter.

Og endelig forekommer det mig, at vi dog vel ville have hørt om det, hvis disse mennesker med udløbne visa foranstaltede lige så meget bøvl som de mennesker, der nu vælter ind over grænserne. Men intet har været nævnt. Intet om eventuelle terrorister fra IS. Intet om vanskeligheder med at indkvartere dem. Og heller intet om hjemsendelser af den slags mennesker, noget, der vel ellers skulle kunne foregå forholdsvis smertefrit, al den stund selve det, at der er udstedt visum til en borger fra et bestemt land, betyder, at han er registreret, og man derfor véd, hvilket land han kommer fra, at det er et sikkert land; ellers ville man jo ikke udstede visum til borgere derfra.

Så jeg tror, at Ruben Andersson er lige så meget forkert på den med denne påstand, som han er med dem, jeg har tilbagevist ovenfor.

Men alt i alt: Jeg ville til nød kunne forstå det, hvis artiklen var fremkommet i en svensk avis. For de svenske medier fremkommer hjertensgerne med de mest usandsynlige påstande om flygtninge og indvandrere, blot de kan tjene det ‘gode’ formål at få hr. og fru Persson til at acceptere den store indvandring. Men en dansk avis? Og så Kristeligt Dagblad? Jeg begriber det ikke.

Forøvrigt har Uriasposten også lagt mærke til denne artikel, se her.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

4 svar til Gamle (og falske) nyheder

  1. Morten - - - siger:

    Jeg tror, Ruben Andersson har ganske ret: Det banker ind med mennesker på midlertidige opholdstilladelser, som blot bliver. Sådan ser det netop ud i de københavnske forstæder. Det myldrer med mennesker, der ikke er født her i landet. Og det er ikke muligt på anden måde at forstå, hvorfra de kommer, eller hvilket deres opholdsgrundlag er. For vi får intet at vide.

    Man skal gøre sig klart, at der ikke er nogen konsekvens af ikke at udrejse, når en udlændings opholdstilladelse udløber. Denne vil stadig kunne beholde et evt. arbejde. Denne vil stadig få tilsendt sit skattekort hvert år. O. s. v. For ingen myndighed véd, at opholdstilladelsen ikke længere er gyldig. Det er ikke anderledes, end med den DSB-færgekaptajn, der sejlede uden certifikat i 35 år. Det blev først opdaget den dag, da han (vistnok i forbindelse med et kursus ell. lign.) blev bedt om at forevise det. Tre et halvt tiår efter, han begyndte.

    Jeg ved det, for jeg blev for nu en 17 – 18 siden bedt om at læse breve fra en advokat op for en indvandrer, der talte dårligt dansk. Advokaten skulle forsøge at indhente permanent opholdstilladelse til denne udlænding. Det lykkedes ikke. I det sidste brev fra advokaten, meddelte han, at mulighederne for at opnå permanent opholdstilladelse nu var udtømt. Men … han forklarede sin klient, at det var erfaringen, at hvis han beholdt sit arbejde og ikke kom i konflikt med myndighederne eller på anden måde gjorde sig ud-til-bens, så ville der ikke ske videre i sagen.

    Og rigtigt nok: Denne mand er stadig i Danmark og får hvert år tilsendt skattekort m. v. Ingen myndighed ved, at han opholder sig her ulovligt. For ingen spørger. Og selv siger han det ikke.

    Det samme er sandt for 24-årsreglen: Den lever også af, at ingen ved, at det ikke bliver kontrolleret, om den overholdes. Og at man desuden ikke reagerer, hvis man konstaterer, at den ikke overholdes, for “det er et anliggende for politiet, og parterne skal selv anmelde det!”. Skal selv anmelde det … Ja, ha-ha.

    Vores system er uendeligt meget mere skrøbeligt end vi tror. Det er ikke baseret på kontrol, men på velvilje og samarbejde.

    Vi får intet at vide, men må selv bruge øjnene. Og øjnene – og ørerne – siger: Det banker uophørligt ind med nye immigranter, hvis oprindelse vi ikke kender, og hvis opholdsgrundlag vi ikke kender. Og hvoraf et meget stort antal ingen planer har om at rejse tilbage til det land, de kom fra.

    På det punkt har Ruben Andersson ret. Det er jeg, der færdes i de københavnske forstæder næsten hver dag, ganske overbevist om.

    Og jeg er også enig med Morten Uhrskov Jensen, der peger på, at selv Dansk Folkeparti ikke deler deres viden om, hvor galt det står til, med os. Nok fordi, de selv var med til at indføre den katastrofale “green card”-ordning samt øget mulighed for at opnå opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse, tiltag som startede en af de største indvandringslaviner i nyere tid. Åbenhed er for de andre.

    – – –

  2. ricardtriis siger:

    @ Morten!
    Måske! Måske du har ret i, at Andersson har ret. Dog har han ikke ret, når argumentationen går på, at når vi har så mange illegale indvandrere på den ene måde, så kan vi lige så godt give los på den anden måde også. Og stadigvæk forekommer hans tal mig at være vældig store. Kommer der virkelig 3 mill. indvandrere ind i EU på den måde pr. år? En Frontex-rapport, http://frontex.europa.eu/assets/Publications/Risk_Analysis/Annual_Risk_Analysis_2015.pdf
    regner med omkring en halv million mennesker, der i 2014 blev opdaget som opholdende sig illegalt i EU; der er altså ikke tale om ankommende indvandrere. Og hvis der har været en indvandring på 3 mill igennem nogle år, så skulle der altså holde sig 10 eller 15 mill illegale indvandrere her i EU. De forholder sig altså ualmindelig stille.
    Du skriver, at de får tilsendt skattekort og kan beholde deres arbejde. Men kan de også få tilkendt kontanthjælp? Måske. I Sverige kan de få næsten gratis tandlægebehandling.

    • Morten - - - siger:

      Det er muligt, hans tal er for høje. Jeg forstod det sådan, at 3.000.000 rejser ind, og heraf rejser vel en del ud igen. Men nogle bliver, og de, der gør dét, udgør en større andel af de illegale, end grænseoverløberne. De tal kan vel ændre sig. Men det er i hvert fald overraskende at se, hvem der bor i de københavnske forstæder, og hvor talrige, de er. Du og jeg har ikke fået oplyst noget om dem. Vi ved ikke, hvem de er. Og for nylig kritiserede Morten Uhrskov Jensen netop Dansk Folkeparti for ikke at tilvejebringe viden om tilstanden. Ja. Det undrer også mig. For vi taler jo om mennesker, der fylder rigtigt meget i de fertile og før-fertile årgange, og som derfor er fremtiden. Kvinderne ses typisk med en barnevogn.

      Der opholder sig blandt andet et meget stort antal subsaharanske afrikanere i Danmark, som ikke er fra Somalia. Hvor er de så fra? Og hvad er deres opholdsgrundlag? Endnu mere interessant. Hvorfor fører man os bag lyset? For det kan ikke passe, at ingen ved det.

      Om man kan få bistandshjælp som en person, der har ignoreret sin opholdstilladelses udløb, ved jeg faktisk ikke. Men man bliver jo tit forbavset over, hvor lidt kontrol der er. Og hvor bevidstløst systemet fungerer. Det er åbenbart for kompliceret at tildele midlertidige personnumre, der indeholder oplysning om deres eget udløbsår. Og lade computeren selv detektere det.

      De subsaharanske afrikanere har ikke været her i ret mange tiår. Men de yngre af dem taler perfekt dansk og har altså boet her i det mindste siden barnsben. Det er ikke godt at vide, hvornår de begyndte at ankomme.

      Tænk, hvis vi havde journalister, der var interesseret i andet end at præsentere os for ønskelig viden. For der er simpelthen så meget at undersøge.

      – – –

  3. Morten - - - siger:

    P. S. Naturligvis har Andersson ikke ret i sin konklusion. Slet ikke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s