Loyalitet

For at blive dansk statsborger skal man skrive under på en såkaldt loyalitetserklæring. Den lyder således:

Jeg lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

Det var, så vidt jeg kunne forstå på gårsdagens Deadline-udsendelse (den 31-10), noget, der blev besluttet af folketinget i 2002. Egentlig er det jo en selvfølge, at man er loyal, men folketinget har åbenbart ment, at det var nødvendigt med en sådan erklæring, at forelægge ansøgerne om statsborgerskab til underskrift.

Der har i nogen tid været en vis debat om denne erklæring. Eller nej, ikke om denne erklæring, men om en bestemt person, som folketinget har besluttet alligevel ikke skal have dansk statsborgerskab. Det er sket på opfordring af Naser Khader. Han har studset over en bestemt person, som stod til at få statsborgerskab på dispensation. Og det, der har fået ham til at studse over det, er hans synspunkter, som han har offentliggjort på Facebook. Han er muslim og går ind for, at kalifatet skal indføres her i landet. Det har Khader lidt tilfældigt opdaget, og derfor går han imod, at manden får dansk statsborgerskab. Og det har han nu fået et flertal i folketinget til også at modsætte sig.

Det har fået en række personer til at anklage folketinget for at drive sindelagskontrol. Manden har jo intet forkert gjort, hvorfor skal han så straffes, hedder det.

Men i alt væsentlig har man misforstået sagen. Dels er det, som Khader sagde i går aftes, ikke nogen rettighed at få dansk statsborgerskab. Og dels er der ikke tale om sindelagskontrol, der er tale om, at det forekommer de fleste, at der er en modsigelse mellem den erklæring, han underskriver for at få dansk statsborgerskab, og så de ønsker om et kalifat, han fremsætter andetsteds. Man kan altså som en nogenlunde almindelig snusfornuftig borger ikke se andet, end at han skriver erklæringen under på skrømt. ”Danske retsprincipper”, det betyder bl.a., at lovene er menneskeskabte, og at de kan laves om af et folketing valgt på demokratisk måde. Men det kalifat og den sharia, han vil kæmpe for, vil netop søge at afvikle dette demokrati. Og at afvikle er ikke det samme som at respektere.

Vi har hidtil ladet underskrift være underskrift, dvs., ladet det være op til den enkeltes samvittighed, om de vil skrive under eller ej. Det ser ud til, at der nu vil blive ændret noget på den praksis. Men kan det nu også være rigtigt?

Lad os se på et lignende omend tænkt tilfælde!

Vi har den ordning i folkekirken, at man, inden man kan blive ordineret, skal skrive under på præsteløftet. Og overfor de præster, der i de senere år har fornægtet visse dele af de ting, der står i trosbekendelsen, har man – atter ud fra en vis almindelig snusfornuft – spurgt, hvordan en mand kan være præst, når han bryder sit præsteløfte.

Nu har dette med ikke at tro altid været noget, præster først er kommet i tanker om, når de er blevet ordineret. Så lad os for parallellitetens skyld tænke os en stud. teol., der i et læserbrev og måske også i en længere debat har erklæret, at han ikke tror på Jesu opstandelse. Mon så alligevel ikke de fleste vil finde det mærkeligt, dels at han i det hele taget vil være præst, dels at han med den anskuelse vover at skrive under på præsteløftet?

Og mon ikke de fleste vil finde det helt i orden, hvis den biskop, som skal ordinere ham, og som ved ordinationen skal høre, at han svarer ja til det præsteløfte, der mundtligt bliver forelagt ham, nægter at ordinere ham? Sindelagskontrol? Nej, almindelig snusfornuft.

Andet er der jo egentlig heller ikke i sagen om den afviste muslim.

Der er nogle mennesker, der er sat til at tildele ham statsborgerskab. Og når de opdager, at der er uoverensstemmelse mellem det, han har sagt offentligt, og det, han skal skrive under på i loyalitetserklæringen, så må de sige stop, så må de nægte at lade ham få statsborgerskab.

Det, der er det særlige ved denne sag, er, at han er muslim. Og muslimer nyder særlig beskyttelse af eliten i vort samfund, især af medierne. Så her går man i gang med at endevende sagen og føre alle mulige uvedkommende synspunkter ind, noget, man ikke drømmer om at gøre overfor de ikke-troende præster. Forskellen på de to sager er blot, at den ene handler om en muslim, hvilket får medierne til at gå ind til forsvar for ‘det stakkels menneske’, mens den anden bare handler om en almindelig dansker, der bærer sig lidt tåbeligt ad og synes at modsige sig selv.

Eller altså: en præst må ikke på én gang blæse og have mel i munden. Hvis han prøver på det, mødes han af offentlighedens uforstand, måske endda hån og latterliggørelse. Fuldt forståeligt! For det går virkelig ikke an om lørdagen at nægte det, man om søndagen beder en anden tilslutte sig.

Men en muslim må gøre lige, hvad han vil, modsige sig selv, sige ét den ene dag og skrive under på det modsatte den næste, ham må man da sandelig vise forståelse for, ham må man rask væk give, hvad han beder om, overfor hans selvmodsigelse er man villig til at lukke både øjne og ører.

Det har altid undret mig, at den folkelige elite, der altid holder på, at man ikke må skelne mellem ”dem” og ”os”, i netop den slags sager gør netop det: er yderst forstående og tilgivende overfor muslimen, ham kræver man ingenting af, men anklagende og uforstående overfor en dansker, han har bare at rette ind.

Men bortset fra det: denne sag vil måske føre til, at man tager sig en ekstra diskussion om denne loyalitetserklæring: skal man bibeholde den? Skal man screene ansøgerne for at kunne frasortere dem, man formoder vil skriver under på skrømt? Skal man finde en særlig formel, så muslimer kan skrive under med god samvittighed? Man kunne jo eventuelt bede dem skrive under på, at samfundsændringer skal ske uden voldsanvendelse.

Og det vil måske ikke være nogen skade til med en sådan diskussion.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam, Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s