Newspeak slår tilbage

For nogen tid siden blev jeg gjort opmærksom på et skrift af Vaclav Havel, nemlig et essay, der hedder ”The Power of the Powerless”. Det kan ses i hele sin engelske længde her. Dog var det en norsk hjemmeside, der citerede Havel, se her. Forfatter af dette indlæg er Christian Skaug.

Lad os først se, hvordan Skaug refererer Havel, så han får direkte nutildags betydning! Han skriver:

Idet europeiske demokratier blir mer autoritære og viser mindre toleranse for ytringer som står i strid med de rådende multikulturelle dogmene, blant annet ved å iverksette lignende sosiale sanksjoner som befester maktesløsheten, inntreffer en guffen politisk tilstand som nærmer seg den post-totalitære. Flere ting skiller de to, men likhetspunktene er vel så slående, ikke minst hvordan både befolkningen og det sosiale og politiske maskineriet – hva enten det forvaltes av NGO-er eller mektige byråkrater – er gjennomsyret av en ideologi som bygger på løgner, men som har hentet en slags innbilt legitimitet fra historien som rettferdig kamp – det være seg mot kapitaleiere eller nazister. Den politiske stabiliteten trenger ikke basere seg på rå makt så lenge det er høy oppslutning om denne systematiske usannheten, og ingen er så ufine å bemerke at det klasseløse samfunnet er uhyre klassedelt, at arbeiderparadiset er et arbeiderhelvete, at segregasjon hverken er integrering, samhold eller fellesskap, at antirasismen er uhyre rasistisk, eller at det ikke er lønnsomhet som gjør at oljefondet tømmes.

Tingene kan fremdeles gå deres skæve gang, når blot vi almindelige mennesker finder os i at leve i denne systematiske usandhed, og ingen tillader sig at sige, at det, der kaldes integration i virkeligheden er segretation, og at den holdning, der forarget vender sig imod os-og-dem-tankegangen, glad og gerne finder sig i denne tankegang hos muslimer.

Havel beskriver livet i det post-totalitære samfund på følgende måde i sit essay:

Det post-totalitære system rammer folk ved hvert skridt, men det gør det med sine ideologiske handsker på. Det er derfor, at livet i dette system er så gennemvævet af hykleri og løgn: bureaukratistyre kaldes folkestyre; arbejderklassen gøres til slaver i arbejderklassens navn; den fuldstændige degradering af individet kaldes den ultimative frihed; at berøve folk information kaldes at gøre information tilgængelig; når man bruger magt til at manipulere med hedder det offentlig kontrol med magten; og den tilfældige brug af magten kaldes at adlyde loven; når man undertrykker kultur, kaldes det at fremelske den; når man øger statens indflydelse hedder det, at man hjælper den undertrykte; manglen på ytringsfrihed kaldes den højeste form for frihed; farceagtige valghandlinger bliver den højeste form for demokrati; at forbyde uafhængige tanker bliver udtryk for det mest videnskabelige verdenssyn; militær okkupation bliver til broderlig hjælp.

Det er altså livet i tressernes og halvfjerdsernes Østeuropa, der her beskrives. Den ideologi, der gennemsyrer samfundene, er den marxistiske ideologi. Og det er jo let nok nu bagefter at få øje på al løgnen. Men for dem, der dengang levede i den og med den, var det en vanskelig opgave, også fordi det hele tiden bedst kunne betale sig at lade, som om man troede på den marxistiske ideologi.

Havels essay er skrevet i 1978 og det var for ham ikke nemt at se ende på hykleriet. Han anbefalede ikke nogen revolution imod systemet, kun, at hver enkelt så godt, han kunne, søgte at ”leve i sandheden”. At der en halv snes år senere skulle komme en Gorbatjov i Rusland, som ikke mere ville leve i løgnen som hans forgængere, det var virkelig ikke til at se. Jeg har kort skildret Sovjetunionens fald ud fra tanker, som ligner Havels, se f.eks. her.

Men ellers er det, jeg her vil bruge Havels tanker til, nogenlunde det samme, som det, Skaug bruger dem til, nemlig til at beskrive det underlige nysprog, den europæiske elite betjener sig af; blot vil jeg denne gang ikke gøre det på fri hånd, men holde mig til en artikel i Berlingske, hvor det viser sig, at nysproget giver bagslag, se her.

Det er lidt svært at vælge navn til den ideologi, der behersker eliten. Skaug bruger betegnelsen ”multikulturel”, og det går vel an. Betegnelsen ”menneskerettighedsideologisk” er måske bedre, men jo lidt for langt. Min tidligere brugte betegnelse ”samaritanitis” passer meget godt med virkeligheden, men får ikke den afgørende ting frem, at der er tale om at bygge på en løgn, en ideologi, der giver os et falsk verdensbillede.

Artiklen, jeg har i tankerne, er såmænd blot et referat af et integrationsministermøde, der blev afholdt mandag den 9-11. Og referatet begynder ret intetsigende:

Forrest i skudlinjen står Grækenland, som har mere end svært ved at få de registreringscentre op at køre, som er et krav, hvis de andre EU-lande skal tage imod asylansøgere, som omfordeles fra Grækenland. Samtidig fortsætter strømmen af migranter i tusindvis dagligt til en række græske øer uden at møde grænsevagter i nævneværdigt omfang.

Og dog ligger der allerede her to problemer begravet: Tror man virkelig, at migranterne frivilligt vil møde op på disse registreringscentre, når de véd, at de på den måde kan risikere at blive sendt hen til et andet land end det, de ønsker at komme til? Og: Tror man stadigvæk, at grænsevagt betyder grænsevagt?

Det er sygdommen eller ideologien samaritanitis, der gør sig gældende. Man kan ikke forestille sig andet, end at de mange migranter da er yderst ynkværdige mennesker, der kun ønsker sig én ting: at finde et trygt tilholdssted, hvor de ikke bliver forfulgt. Og ligegyldigt hvor mange gange de selv siger, at de ønsker sig et bedre liv, det trænger ikke ind igennem den tykke ideologi-skal, som eurokrater og andre politikere omgiver sig med.

Artiklen fortsætter:

De øvrige EU-lande, også Danmark, er begyndt at sende grænsevagter til Grækenland, men der er kun tale om nogle få hundrede grænsevagter i alt. Og selv flere grænsevagter vil ikke løse problemet, medgiver Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V).

»Der skal mere til end bare, at der er bemanding nok. Procedurerne skal også strammes op,« sagde Inger Støjberg efter mødet og tilføjede, at tilbageholdelse af migranter, der ikke vil registreres, er en af de muligheder, man er nødt til at arbejde med.

Da Danmark i sin tid vedtog at bidrage til ”bevogtningen” på Middelhavet med et observationsfly, resulterede det i flere migranter på europæisk jord. Jo, for med fly kunne man overvåge større områder af Middelhavet og derfor sende skibe ud til ”nødstedte” migrantbåde helt nede ved Libyens kyst. Og så sparede menneskesmuglerne ikke så få sømil. Der er intet, der tyder på, at Støjberg taler ud fra den slags erfaringer. Så hvad hun mener med, at procedurerne skal strammes op, er ikke til at vide.

Derimod er det næste, hun siger, interessant: man skal tilbageholde migranter, der ikke vil registreres. Her synes der at være et vist hul igennem ud til virkeligheden. At ”tilbageholde” vil jo sige at bruge magt. Og det har man hidtil på ethvert plan veget tilbage fra. Migranterne er jo stakler. Men netop derfor er det tvivlsomt, om hun kommer igennem med det synspunkt. Ingen vil jo tegne et billede af sig selv som Den store Bastian, der bruger magt overfor små, forsvarsløse mennesker. Ideologien ”samaritanitis” forbyder det. Så derfor kan Grækenland og Italien da godt lade, som om de går i gang med at bygge registreringscentre, men selv om det om nogle år lykkes at få sådanne centre op at stå, vil det ikke nytte det fjerneste. Det, man i disse to lande har vænnet sig til: at lade migranterne stikke af uden fingeraftryk og registrering i øvrigt, det vil man selvfølgelig fortsætte med fremover. Så slipper man jo også for at skulle kæmpe med overfyldte registreringscentre.

Men selvfølgelig sker der så heller ikke det – men det siger man bare ikke – at migranter in spe i Tyrkiet og Libanon bliver, hvor de er, fordi de risikerer at blive sendt til Estland, hvor de ville til Tyskland.

Lidt senere hedder det i artiklen:

»Der er behov for tempo, tempo, tempo. Det vigtigste er at få beskyttet EUs ydre grænse, og det er håbløst at sige, at den græske grænse ikke kan beskyttes. Grækerne har et stærkt søværn, som kan bruges til grænsebeskyttelse, ellers må Grækenland bede om hjælp, og alle medlemsstaterne er parate til at støtte Grækenland med at sikre EUs ydergrænse,« sagde Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, da hun ankom til mødet mandag.

I mine ører lyder det, som om Østrigs indenrigsminister ikke rigtig har forstået det sprog, eurokraterne benytter sig af. Før Syriza kom til, havde Grækenland et ganske stærkt søværn, og det var i stand til at holde de fleste migranter borte fra europæisk landområde. Nu, hvor Syriza har besluttet at overholde menneskerettighederne, som man siger, dvs. at overføre alle migranter til Grækenland, fordi menneskerettighedsorganisationerne siger, at man ikke må tvinge bådene tilbage, hvor de kom fra, nu er enhver form for bevogtning gjort umulig. Men ingen siger naturligvis, at det forholder sig sådan. Og man bliver naturligvis også ved med at tale om ”bevogtning”, selv om al bevogtningstjeneste er forvandlet til redningstjeneste.

Så det kan såmænd godt være, at man på et møde vedtager, at EU-landene skal sende nogle skibe til Grækenland. Men det vil være naivt at tro, at det fører til færre migranter over Ægæerhavet. Det vil blot føre til, at menneskesmuglerne kan bruge dårligere både, at rejsen derfor bliver billigere, og at der derfor kommer flere migranter.

Det prekære er, at de forskellige ministre ikke taler samme sprog. Man kan godt tænke sig, at Støjberg virkelig mener, at der skal bruges magt, både overfor bådene, så de tvinges tilbage til Tyrkiet, og overfor migranter i registreringscentre, denne rigtige opfattelse bliver blot ikke forstået, når hun taler med så megen uld i mund, at hun kun siger: ”procedure”, ”tilbageholdelse”. Det er magtanvendelse, vi taler om; der skal store mængder politifolk til; migranterne har jo mange steder med al tydelighed demonstreret, at de aldeles ikke er stakler, der finder sig i alting, tværtimod, de er unge, stærke mennesker, der nok har både vilje og evne til at gøre modstand.

Og ærlig talt, når det nu er magtanvendelse, vi taler om, var det så ikke det nemmeste at standse dem på havet?

At svenskerne stadig befinder sig løgnens ideologiboble, fremgår også af referatet:

Sverige spillede også en hovedrolle på mødet, fordi Sverige nu ikke længere kan klare presset og har anmodet om aflastning fra EUs fordelingssystem for asylansøgere. »Man må leve op til de løfter, man har givet, og det er min hovedpointe på mødet. Takten i omfordelingen skal virkelig øges,« sagde den svenske justits- og migrationsminister, Morgan Johansson, som efterlyste mere solidaritet fra alle – også fra Danmark.

For Morgan Johansson drejer det sig ikke først og fremmest om at bremse tilstrømningen til Europa, nej, Europa må ”leve op til sit ansvar”, hvilket på nysprog betyder at tage imod alle de migranter, der melder sig. Alt, hvad han kan få sig til at kræve, er en anderledes fordeling.

At migranttilstrømningen er som en naturkraft, man intet kan stille op imod, kun kan man hjælpe de ”stakler”, der rammes af dem, det er en del af den ideologi, som jeg har kaldt ”samaritanitis”. Og det ser ud til, at ganske mange er lukket inde i den ideologi. Så længe de er det, slår ideologiens nysprog tilbage, og det på dobbelt måde. Dels, så man ikke får truffet de rigtige beslutninger, dels, så man ikke forstår hinanden, tror, den anden mener ét, mens han i virkeligheden mener det stik modsatte.

Løgn er ikke til at bygge på.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Newspeak slår tilbage

  1. Pingback: At kæmpe med ånd | ricardtriis

  2. Pingback: Den totale manipulation | ricardtriis

  3. Pingback: Dhimmi-angst | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s