Asylretten

Endelig!

Endelig er der langt om længe én, der i en landsdækkende avis har gjort opmærksom på, at fejlen, den ødelæggende fejl, ved den danske og den europæiske flygtningepolitik, er asylretten, er det forhold, at enhver, der sætter foden på europæisk jord, har ret til at få sin asylsag behandlet.

Der er tale om Berlingskes nye blogger, Mikkel Andersson. Allerede i manchetten til hans indlæg den 6-12 hedder det:

Det er dybt uansvarligt, at danske politikere ikke tør tage det uomgængelige og nødvendige opgør med asylretten. Højrefløjen forsøger sig med ineffektive lappeløsninger, mens mange på venstrefløjen ignorerer, at den førte politik underminerer velfærdsstatens fundament. (Se her).

Men jeg må da indrømme, at selv denne ret tydelige tilkendegivelse ikke overbeviste mig i første omgang. Jeg er så vant til, at hårde og barske og tilsyneladende klare ord ved nærmere undersøgelse viser sig at gemme på en masse forbehold. Så mon nu Mikkel Andersson virkelig havde fået øje på det ødelæggende for enhver grænsebevogtning, hvis det, jeg har kaldt ”fodjordsreglen” skal gælde?

Heldigvis blev min tvivl til skamme. Senere i indlægget formulerer han sig utvetydigt:

Overfor den tilstrømning vi ser nu, har de hidtidige stramninger vist sig ineffektive. Teltlejre og annoncer i libanesiske aviser reducerer muligvis tilstrømningen, men den er ikke desto mindre både ude af kontrol og hastigt voksende.

Derfor er det påkrævet, at danske politikere finder viljen og modet til at gøre op med princippet om, at man har ret til at søge asyl, hvis man sætter fod på dansk jord. Så længe denne ret til at søge spontant asyl eksisterer, vil tilstrømningen med henblik på at få permanent ophold og familiesammenføring i Danmark fortsætte og sandsynligvis vokse.

Så den er god nok. Mikkel Andersson har virkelig forstået, at det er asylretten eller altså ”fodjordsreglen”, der er det, der ødelægger al god og effektiv grænsebevogtning.

Jeg har så til gengæld ikke helt ret i, at han er den første, der i en landsdækkende avis har sagt dette. Lasse Petersen er kommet ham i forkøbet. Han kaldte i et indlæg i Information ”fodjordsreglen” for en dræber. Det nævnede jeg for godt et årstid siden, se her.

Lasse Petersen forklarer sig således:

En flygtning eller fattig migrant, der går ind på en europæisk ambassade i Nordafrika og forklarer, at han gerne vil til Europa for at arbejde eller søge om asyl, får nemlig ingen hjælp. Men hvis den samme person betaler en menneskesmugler for at blive sat på en livsfarlig plimsoller til Europa, hvorefter han enten selv når frem eller bliver reddet og sejlet til en europæisk havn, får han – grundet konventionerne – automatisk en hel vifte af rettigheder, ikke mindst retten til at søge om asyl.

Det er så klart sagt, at man skulle tro, at enhver europæisk politiker ville kunne forstå det. Men en eventuel forståelse – hvis den i det hele taget foreligger, hvilket er tvivlsomt – rækker ikke til at ønske reglen ændret. Alt andet end lige det. I den grad har denne regel vundet accept, nærmest som var den skrevet af Gud selv.

Problemet kaldes af de godhjertede politikere ”et dilemma”: Man kan kun være god i egnes og andres øjne, hvis man opretholder ”fodjordsreglen”. Men man kan på den anden side også godt se, at den giver problemer, når det er hele strømme af flygtninge, der vælter ind over EU’s grænser. Så kalder man det et dilemma, for så ser man ud, som en politiker, der tager sagerne alvorligt.

Mikkel Andersson mener, at det er danske politikere, der skal tage ansvar for at ændre reglen. Det er sikkert en klog anbefaling. For hvis man forskyder problemet til EU, har det lange udsigter med en løsning.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s