Jyllands-Postens løsgående ateist

I denne tid for et år siden lod Jyllands-Postens ateistiske journalist høre fra sig. Jeg tænker på Tage Clausen, se min reaktion på hans udgydelser her. Som man måske husker, var det i sidste års juledage, at man diskuterede, om Per Ramsdal fortsat kunne være præst. Jo, for han havde hævdet, at han ikke troede på Jesu fysiske opstandelse. Og så er det bare ud af vagten, mente mange. Tage Clausen, derimod, benyttede sig af lejligheden til at komme af med alle sine indvendinger imod kristendommen. Og minsandten, nu i år dukker han op igen her ved juletid som en anden julenisse, og igen har han en masse at indvende imod kristendommen, se her. Nu har det altså fundet sted to år i træk, og efter almindelige danske regler er det nu en tradition. Gad vidst, hvad han vil fornøje os med til næste år.

Nå, men foreløbig holder vi os til denne juls julegodter fra Clausens side. Han kalder sin artikel ”Det store illusionsnummer”. Og han mener vist, at man, når man har læst hans artikel, er blevet befriet fra al tro på det kristne illusionsnummer, der hedder ”julen”, og i det hele taget fra kristendommens illusionsnummer.

Det, han bruger som angrebspunkt, er vore dages historiske korrektioner af de legender, der indleder matthæus- og lukasevangeliet. Men det mærkelige er, at alle de indvendinger, han kommer med, er indvendinger, som enhver stud. teol. stilles overfor under sit studium. Han skriver, at han vil abstrahere fra det vanvittige juleræs, og fortsætter så:

Lad os koncentrere os om det egentlige budskab, som handler om, at menneskehedens frelser blev født på denne dato for 2015 år siden i en mellemøstlig by, som hedder Bethlehem.

Allerede her begynder den ellers smukke historie at afsløre sig som det store illusionsnummer, for for det første aner man ikke, hvornår den pågældende blev født, og for det andet må det anses for meget usandsynligt, at han blev født i Bethlehem.

Det egentlige budskab”, skriver han og lader, som om det er, at Jesus blev født netop den 25. december år 0 i Betlehem. Jamen, tror han virkelig, at der er nogen præst eller teolog, der mener, at det kristne budskab står og falder med, om Jesus virkelig blev født på denne dato, og om han virkelig blev født i Betlehem? Tilsyneladende tror han virkelig det, for han mener, at budskabet afslører sig som en illusion, når det bliver klart, at der er usikkerhed om både dato og fødested.

Enhver nogenlunde begavet teolog, der har fulgt nogenlunde med i sit universitetsstudium, vil vide, at det var den romerske kirke, der engang i 300-tallet begyndte at fejre Kristi fødselsdag den 25. december, måske for at udkonkurrere de hedenske solhvervsfester i Rom. Man kan finde oplysning om det i ”Kirkeleksikon for Norden”, bind II, side 696. Dette leksikon er udgivet i 1904 og har sikkert stået i mange præstehjem. Præster kan nemlig i almindelighed godt skelne mellem historiske oplysninger, der sår tvivl om det kristne budskab, og oplysninger, der er ligegyldige for det kristne budskab.

Til de sidstnævnte hører oplysningen om, at Jesus muligvis ikke er født i Betlehem. Men lad være med at tro på Tage Clausen, når han uden kildeangivelse hævder, at det er ”meget usandsynligt”, at Jesus er født i Betlehem. Det er såmænd hverken lidt eller meget usandsynligt, det forholder sig blot sådan, at fødselsstedet ligger hen i det uvisse. Og de to evangelister, der fortæller om Jesu barndom, er ikke indbyrdes enige. Matthæus fortæller, at Josef, da han kom tilbage fra Egypten, hvortil han var flygtet efter Jesu fødsel, bosatte sig i Nazareth. Lukas fortæller ikke noget om nogen flugt til Egypten, og han lader Josef være bosiddende i Nazareth før Jesu fødsel.

(Dette sagt til benefice for Tage Clausen, så han her har noget at ”forlyste” os med næste år til jul).

Clausen opsummerer sine indvendinger:

Hvad angår datoen, er det en historisk kendsgerning, at den blev fastsat af en romersk kejser, fordi den af taktiske årsager skulle falde sammen med den romerske lysfest, så også datoen er et illusionsnummer.

Kirkeleksikonnet fortæller ikke, at datoen blev fastsat af en romersk kejser, men bevares, skulle der siden 1904 være kommet nye kendsgerninger til veje, så fred være med det. Det gør jo hverken fra eller til. Og til Clausens næste iagttagelse:

Hvad angår begivenhederne ved prædikantens fødsel er det temmelig historisk sikkert, at det hele er opdigtet af hans tilhængere længe efter henrettelsen.

kan man kun sige: Fortæl os noget, vi ikke véd. Igen: Dette er ikke trossætninger for os kristne.

Det er den fedtede plet på en mur heller ikke. Clausen fortæller om den på følgende måde:

Hvert år på denne tid vandrer fortrinsvis amerikanske pilgrimme ad den vej i Jerusalem, som angives at være den vej, som prædikanten skulle slæbe sit kors hen til henrettelsesstedet, og undervejs dvæler de ved en fedtet plet på en mur, hvor prædikanten angiveligt skulle have støttet sig under sin smertelige færd. Der er blot den hage ved det, at Jerusalem har været jævnet med jorden flere gange siden, og det nuværende vejnet ligger en halv snes meter over den vej, som myten beretter om. Alt imellem er murbrokker.

Man må forestille sig, at Clausen på et tidspunkt i sit liv har været turist i Jerusalem, har fået forevist de forskellige ”hellige steder” og er blevet dødelig forarget over den mangel på historisk bevidsthed, som præger turistførerne. At det ikke forholder sig 100%, som de fortæller om det, opfatter han så som et angreb på kristendommens grundpiller. Halleluja!

Forøvrigt er det, så vidt jeg véd, ved påsketid, at pilgrimmene vandrer ad ”via dolorosa”, den smertefulde vej, og ikke her ved juletid. Men herregud, hvad kan man forvente sig af en så overfladisk journalist som Tage Clausen!

Der er masser af kristne, som ikke kerer sig synderligt om ”hellige steder”. I én af min fars gamle vittigheder fortælles der om en mand, der havde været på turistrejse til Sinai bjerg og begejstret fortalte om det, da han kom hjem: ”Tænk, jeg har stået på det bjerg, hvor Moses modtog de ti bud af Gud!” Dertil bemærkede én af de mere jordnære tilhørere: ”Var det ikke bedre at blive hjemme og holde dem!”

Clausen er ikke færdig med at give udtryk for sin forargelse over det, han kalder illusionen:

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at alle de fire evangelier, som beretter om hans liv og gerninger, er forfattet på græsk som originalsprog, og det mange år efter at henrettelsen havde fundet sted.

Det er altså mundtlige overleveringer, som er forsøgt sat sammen til en sammenhængende historie. Og denne myte har man så bygget en hel verdensreligion på med katedraler og helgener og magtkampe og hele molevitten.

Tage Clausen tager fejl. Der er ikke tale om, at evangelierne udgør en myte. En myte er noget andet. Evangelierne er nogle af kilderne til historien om Jesus. Andre kilder er Apostlenes Gerninger, breve fra Paulus og andre apostle, og Johannes’ Åbenbaring. Alle kan de undersøges med de historieforskningsværktøjer, vi har til rådighed, og jeg kan betro Tage Clausen, at det er de blevet, næsten til overflod. Og hvis det nu forholdt sig sådan, at Paulus’ breve, som er de ældste kilder, vi har, stod i skærende kontrast til evangelierne, så ville det jo nok svække evangeliernes Jesus-fremstilling. Men sådan er det ikke, omend det heller ikke forholder sig sådan, at Paulusbrevene er fulde af Jesus-citater.

Nå, nu kun ét Tage-Clausen-citat mere:

Det er ganske forunderligt og egentlig ret underholdende, når man sådan tænker over det, men man skal passe på ikke at komme til at nævne de historiske kendsgerninger over for folk, som tror på myten, for de kan godt blive lidt pirrelige, hvis man piller den fra hinanden med faktuel oplysning.

Ja, de historiske kendsgerninger, som man i de sidste par hundrede år har fundet frem angående det ny testamente, er både spændende og underholdende. Det er noget, de fleste præster synes, omend der måske nok er en del, der synes, at universitetets nytestamenteundervisning af og til kan blive for teoretisk, fordi den ikke beskæftiger sig med hovedspørgsmålet: Hvordan rammer de forskellige Jesus-ord ind i min eksistens?

Har han så ret i, at nogle bliver pirrelige ved at få serveret diverse historiske oplysninger?

Jeg har af og til taget sådanne oplysninger med op på prædikestolen, og jeg kan – til Clausens ærgrelse, måske – fortælle, at jeg ikke har mødt nogen pirrelighed i den anledning.

Men skulle Clausen videreføre traditionen med et antikristeligt indlæg i Jyllands-Posten næste år, så kunne man godt ønske sig, at han gjorde lidt mere ud af, hvad der var ”faktuel oplysning”, og hvad der blot var hans egne løsgående spekulationer.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ny testamente og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s