2016?

Ønsker, forhåbninger, kommende udfordringer, forventede glæder? Hvad vil mon 2016 bringe?

I denne tid kan man overalt i medierne læse, hvad forholdsvis fornuftige mennesker – og ikke så få ufornuftige – mener, 2016 vil bringe os. Og man gribes som blogejer af et ønske om at tilfredsstille den trofaste læser med en tilsvarende, fornuftig forudsigelse.

Blot må man jo erkende, at det er noget nær umuligt at komme med forudsigelser. Hvem havde sidste nytår forudsagt, at der allerede i januar ville finde et terrorangreb sted? Hvem havde forud set, at grækerne ville slække på grænsebevogtningen – selv om Syriza sådan set havde det som en del af deres valgprogram i januar – så der blev skabt mulighed for meget billigere rejser til Europa og dermed grobund for den vældige migrantstrøm, der fra august og året ud overskyllede Europa? Og så videre, og så videre!

Men et ønske kan man da fremkomme med. Denne blogbestyrer kan oven i købet indkoge alle ønsker for 2016 til ét eneste: At mediernes og den politiske elites mummespil angående migrantsituationen må ophøre.

Det er det værste, der er sket for Europa: at man fra elitens side har indhyllet sig i en næsten total illusion om, hvad der foregår; at man lader sine fromme holdninger bestemme, hvad man ser og ikke ser; at man i den grad er indsovset i sit eget hjernespind, at dette spind – eller dette spin – får lov til at bestemme, hvordan man anskuer virkeligheden.

Tag Angela Merkels nytårstale, som i forvejen er blevet lækket til udvalgte medier! Jyllands-Posten fortæller, at hun vil stå fast på sin migrantåbne kurs, hvilket ikke er nogen overraskelse, se her. Men det andet, hun siger, er alligevel ret overraskende, for ikke at sige: frækt. Det hedder i artiklen:

– Jeg er overbevist om, at hvis vi kan tackle den enorme opgave, det er at integrere så mange mennesker på rette vis, så vil det udgøre en mulighed for os i morgen, vil hun fortælle sine landsmænd nytårsaftensdag ifølge Reuters.

Dette er, så vidt man kan se, sagt uden nogen henvisning til økonomiske undersøgelser eller økonomiske ekspertudtalelser. Og alt tyder da også på, at det primære for hende ikke er økonomiske undersøgelser, der f.eks. kunne påvise, at det aldrende Tyskland har brug for ungt blod – sådanne undersøgelser foreligger faktisk, men de er både af- og bekræftende – nej, for hende er det den ‘gode’ handling: de åbne døre for migranterne, der kommer først, først derefter ser hun sig om efter argumenter, der kan støtte denne handling. Den fromme holdning bestemmer, hvilke økonomiske argumenter hun udvælger.

Det er langt fra betryggende med en sådan kansler. For på den måde gør hun sig immun overfor virkelighedens tale. Og det slipper man i det lange løb ikke godt fra. Om 2016 bliver året, hvor virkeligheden slår igennem for hendes vedkommende, eller Tyskland skal frem til en situation à la Sveriges med lige så mange indvandrende migranter pr. indbygger, før hun tvinges til at slå bak, det er nok uvist, men hvor kunne man dog ønske, at hun kunne komme ud af den illusion, der behersker eliten.

Eller tag Ole Birk Olesen fra gårsdagens debat i Deadline!

Han var i modsætning til de to andre debattører nået så vidt i sin virkelighedsfornemmelse, at han kunne se, at vi ikke kan blive ved med at tage imod migranter, før eller siden må vi sige stop, og hvorfor så ikke allerede nu forberede os på, at vi må gribe til grænsekontrol?

‘Grænsekontrol’, ja, det var det ord, han brugte. Og man forstod på et par senere udtalelser fra hans side, at han dermed mente ‘grænsebevogtning’ eller ligefrem ‘stop for al migration’. Men han var tilsyneladende ikke klar over, at ‘grænsekontrol’ betyder noget helt andet på EU-sprog. Vi heroppe mod nord, som mærker virkningerne af migrationen, tror, at det ord betyder stop for yderligere migranter. Men det betyder det aldeles ikke på EU’sk. Her betyder det blot mulighed for at registrere og fordele migranterne. Man gør sig fra EU’s side ikke nogen forestilling om at lukke den ydre grænse, nej uha da, vi skal jo for alt i verden bøje os for ”fodjordsreglen”, den, der siger, at så snart en migrant har sat fod på europæisk jord og sagt ‘asyl’, har han ret til at få sin asylsag behandlet. Så det, man mener med ‘grænsekontrol’, er blot, at der skal oprettes ”hotspots” i Grækenland og Italien, som skal registrere migranterne og derpå fordele dem mellem EU-landene. Og selvfølgelig nægter man at tænke på, hvordan migranterne vil reagere på denne indskrænkning af de muligheder, de hidtil har haft, for selv at udse sig det land, de vil rejse til.

Og dog må vist – besynderlig nok – selve det, at Ole Birk Olesen ikke forstår ”EU’sk”, betegnes som en glædelig udvikling. Den næsten altomfattende illusion hos EU’s elite er under nedbrydning. Ligesom det, at nogle journalister her i efteråret begyndte at omtale migrantstrømmene som strømme af ‘flygtninge og migranter’, betyder, at der er ved at gå hul på illusionsboblen: man kan ikke undgå at se, at mange af de vandrende mennesker aldeles ikke er så ynkværdige, som man troede, og selv om fotograferne i deres iver efter at få medlidenhedsfremkaldende billeder i kassen altid udsøger sig kvinder og børn blandt migranterne, selv om langt de fleste af dem er unge mænd, så kan selv de dog ikke undgå virkeligheden: stærke, selvbevidste, unge mænd bevæger sig i hurtig gang op gennem Europa.

Og man må jo også indrømme, at billedet af ynkværdige mennesker krakelerer noget, når en Tv-station tager sig for at interview’e nogle af migranterne. Det var vist TV2, der lod en række asylansøgere i nærheden af Næstved udtale sig: de lød nærmest som turister, der klagede over, at rejsearrangørerne, dvs. menneskesmuglerne, gav dem opholdsvilkår, der ikke levede op til det, der var lovet.

Nå, hvis man af den grund er gået i gang med at glæde sig over en udvikling i den rigtige retning, bliver man slået tilbage, når man læser Jyllands-Postens leder for dagen i dag, se her. Man kalder lederen for ”Opbruddets år”, men ikke desto mindre fortæller man i den overskrift, der leder hen til lederen, at Lars Løkkes helt store udfordring bliver integrationen, og at ”Ingen udfordringer er større end flygtningestrømmen og opgaven med at få de mange nye borgere ud på arbejdsmarkedet”. Og bare det viser, at lederen er faldet for den del af den store illusion, der partout skal gøre alle asylansøgere til indvandrere. Man skriver:

For fremtidens velfærd og sammenhængskraften i Danmark bliver det helt afgørende, at integrationen lykkes i en grad, så de nye borgere ikke alene er selvforsørgende, men også at de har respekt for og tillid til det samfund, som de er en del af.

Den integration, der ikke er lykkedes hidtil, den bilder man sig (naivt?) ind skal lykkes, hvis man får ansøgerne ud på arbejdsmarkedet tidligere i forløbet, end hvad tilfældet var før. Og så lider man stadig af den vrangforestilling, at indvandrere fra Syrien i løbet af ingen tid vil få respekt for vort samfund, ganske uanset at de erfaringer, vi har fra den hidtidige indvandring af muslimer, siger det modsatte.

Hvordan man standser indvandringen, altså: hvordan man sætter en prop i hullet, så der ikke kommer flere uintegrerbare muslimer ind i landet, det fortæller man ikke noget om i lederen, udover en forsigtig bemærkning om, at Lars Løkke har forsøgt at påbegynde et opgør med konventionerne. Man har sikkert, hvad det angår, den samme opfattelse som de to andre debattører i gårsdagens Deadline-udsendelse, at den eneste vej frem er at løse problemet via EU, dvs. fordeling, fordeling, fordeling. At man ikke bremser nogen indvandring på den måde, at man på den måde afslører, at man stadig befinder sig indenfor EU’s boble af illusioner og falder for EU’s nysprog, det opdager man ikke.

Tør den danske regering sætte sig imod denne vældige og magtfulde EU-illusion? Det er spørgsmålet for 2016. Måske bliver vi tvunget til det af de foranstaltninger, Sverige har foretaget sig. Måske vælger regeringen at forsøge sig frem med endnu flere afskrækkelsesmetoder under bibeholdelse af “fodjordsreglen” i stedet for helt at lukke af for asylansøgninger. Måske betyder det 15.000, måske 25.000 nye borgere i 2016. Måske. Måske.

Vi får se. Ingenting kan tages for givet. Men håbe kan man vel trods alt, håbe på, at den store illusionsboble vil briste.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s