Det ikke stillede spørgsmål

Der optræder altfor ofte i medierne ét eller flere ikke stillede spørgsmål, den slags spørgsmål, som jeg tidligere har kaldt NAQ’s (never asked questions). Det seneste optrådte i går aftes (den 10-1 2016) i Deadline. Nynne Bjerre Christensen havde de radikales formand, Morten Østergaard, i studiet for at høre om to ting: De radikales forslag om bedre integration og deres syn på, hvordan man skal håndtere de mange flygtninge, der kommer til EU (Hvis vi skal bibeholde de radikales terminologi, må de vist kaldes ”flygtninge” og ikke ”migranter”).

Det sidste spørgsmål blev behandlet først og tog næsten al den tid, der var afsat til interview’et. Og det var her, der ikke stillede spørgsmål nærmest råbte til himlen – men desværre kun råbte for den, der har øren at høre med.

Morten Østergaard mente, at problemet kun kunne løses på europæisk plan. Og han beskrev kommissionens forslag, som de radikale bakker op om: Frontex, EU’s grænsekontrolagentur, skulle styrkes, der skulle oprettes en række ”hotspots” i Grækenland og Italien, hvor de rene lykkeriddere kunne frasorteres, så kun flygtningene kunne fordeles videre i systemet, ligeligt til alle EU-lande. Og så skulle man sørge for at få afsluttet konflikter rundt omkring, så de mennesker, der boede i konfliktområderne, ikke fik lyst til at drage til Europa.

Og så kom den bemærkning, der kaldte på et NAQ. Østergaard havde fremskaffet tallet på alle de mennesker, der var druknet i Middelhavet indenfor en femårig periode. Det gjorde ham meget forarget, og han sagde direkte, at ”det må vi kunne gøre bedre”.

Det kan man kun give ham ret i. Og det er meget nemt at ”gøre det bedre”. Man kan ophæve det dekret fra EU’s side, der pålægger flyselskaberne et transportøransvar. Det blev udstedt i 2001 og har i al ubemærkethed haft gyldighed siden. Men ingen taler om det. Hvis man i det hele taget er klar over dets eksistens, tager man det hen som et faktum, der ikke står til at ændre.

Det går ud på, at de flyselskaber, der har ruter til EU’s lufthavne, skal sikre sig, at alle deres passagerer har gyldigt visum til EU. Hvis en passager ankommer til en europæisk lufthavn uden gyldigt visum, skal flyselskabet betale en bøde på ikke under 3000 euro og flyve den pågældende tilbage til udgangspunktet, se her.

De mere kyniske vil måske sige, at det da er en udmærket ordning, den forhindrer jo flygtninge i at sætte foden på europæisk jord. For så snart de gør det og siger ”asyl”, skal deres asylsag behandles.

Men hvad vil de mindre kyniske sige? Hvad vil f.eks. Morten Østergaard sige? Vil han gå ind for at ophæve denne regel og dermed på den mest effektive måde forhindre fremtidige drukneulykker på Middelhavet? Ingen vil jo betale menneskesmuglere en formue, når de for en tredjedel af prisen kan købe en flybillet, der på samme måde giver dem mulighed for at sætte foden på europæisk jord og få del i de rettigheder, en asylansøger har, og det uden at de behøver at risikere livet ombord på én eller anden plimsoller på Middelhavet.

Men ak, Nynne Bjerre Christensen stillede ikke dette spørgsmål. Og jeg véd såmænd ikke, om man skal bebrejde specielt hende denne undladelsessynd. Ingen i hele journalistskaren drømmer jo om at spørge sådan. Dette dekret synes at være skrevet i den store glemmebog. Måske fordi man virkelig har overset eller glemt det. Måske fordi man godt kan se, at en ophævelse vil føre til mindst en fordobling af migrantstrømmen. Og eliten – altså journalister og politikere i bred almindelighed – befinder sig egentlig meget godt i dette hykleri: Man lader forarget over de mange drukneulykker, men vil ikke ændre det dekret, der ligger som en skjult årsag til de mange ulykker.

Man vil gerne med højre hånd fremtræde som den store humanist, der pænt og moralsk rigtigt retter sig efter den regel, der siger, at enhver, der sætter foden på europæisk jord og vil søge asyl, skal have sin sag behandlet. Men man undser sig ikke for med venstre hånd i det skjulte at oprette en forordning, der bremser for 80% eller deromkring af flygtningene. Nok vil man være humanist, men det behøver jo ikke at koste alt for meget. Og at der så drukner nogen tusind mennesker i Middelhavet, det tager man med i købet, dog helst uden at gøre sig det klart.

Men altså: Hvis det spørgsmål var blevet stillet, så ville vi have fået lidt mere klarhed og redelighed ind i flygtningedebatten. Men det blev ikke stillet.

Ærgerligt.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s