Nu ikke for høje forventninger

Det, man ikke skal forvente alt for meget af, er den østrigske indenrigsministers udtalelser om sanktioner mod Grækenland i anledning af de mange migranter, der passerer gennem Grækenland, se her.

Jamen, hør nu, denne artikel fra TV2 har dog overskriften ”Østrig: Grækenland risikerer udelukkelse af Schengen”, og i mellemoverskriften står der: ”Europas tålmodighed med flygtningestrømme og græsk passivitet er ved at slippe op, siger østrigsk minister”. Det er da tydeligt nok. Det må da betyde, at den østrigske minister, Johanna Mikl-Leitner vil have Grækenland til at ”sætte en prop i” for de mange migranter, der kommer i både over det ægæiske hav til de græske øer. Og det er jo præcis det, vi har ventet på, ikke? Så hvorfor ikke bare glæde sig? Hvorfor ikke gøre sig klart, at nu, nu omsider kommer det, vi har ventet på med længsel: en ordentlig og effektiv bevogtning af Schengens ydre grænser?

Se også, hvad hun siger længere inde i TV2’s artikel:

Hvis regeringen i Athen ikke omsider gør mere for at sikre EU’s ydre grænser, så må man åbent diskutere Grækenlands midlertidige udelukkelse af Schengen-samarbejdet.

Her har hun sandelig taget fløjlshandskerne af. Og det er da forståeligt nok. For Østrig er ved at nå grænsen for, hvad landet kan kapere af migranter. For nu kan landet jo ikke bare automatisk sende dem videre til Tyskland. Tyskland tager ikke længer rub og stub.

Så hvorfor denne overskrift? Hvorfor så mistroisk? Hvorfor ikke glæde sig over, at europæiske politikere nu er ved at indse det umulige ved at tage imod migranter i én uendelighed?

Ja, der er flere beviser på, at alvoren nu er ved at gå op for de europæiske politikere. Den græske udenrigsminister Nikos Kotzias hævdede forleden ifølge en Wiener-avis, se her, at

hvis vi ville standse flygtningene, måtte vi føre krig imod dem. Vi måtte bombardere dem, sænke deres både og lade menneskene drukne. Ellers ville man ikke kunne sikre søgrænsen. Men det er jo i modstrid med såvel menneskelighed som EU-retten og de internationale konventioner. Det er udelukket.

Men dertil svarer Mikl-Leitner, se her:

det er en myte, at den græsk-tyrkiske grænser ikke kan forsvares

og hun føjer til, at den græske flåde regnes for én af de stærkeste i Europa.

Så unge mand, vil man sige til mig, hvad har du at hænge din hat på? Se nu at komme lidt op med humøret! Det ser jo unægtelig ud til, at der blandt de europæiske politikere i hvert fald er én, der vil lukke grænserne for migranter.

Ak, var det blot så vel!

Men det er det ikke.

Umiddelbart efter dette med, at den græske flåde hører til de stærkeste i Europa, siger hun, at den græske marine selvfølgelig under civil føring også kan indsættes til kontrol og registrering af migrantionsstrømmen.

Og se, her afslører hun, at hun stadig benytter sig af den europæiske newspeak, som er designet til at føre godtroende europæere bag lyset. Det var den newspeak, kommissionsformand Juncker benyttede sig af i sin tale til unionen den 9. september. Jeg har tidligere refereret den, se her. Også han nævnede søstridskræfterne, her i form af Frontex. Jeg skrev dengang:

Juncker nævner også Frontex’ grænsebevogtning. ”Vi har tredoblet vores tilstedeværelse på havet”, hedder det. Men utrolig afslørende fortsætter han:

”Vi har reddet ikke færre end 122.000 menneskeliv, siden vi gjorde det. Ethvert liv, der går tabt, er ét for mange, men mange flere er blevet reddet end det ellers ville være tilfældet, en stigning på 250%.”

Ikke sandt, man troede lige, at han ville fortælle lidt om, hvilken utrolig effektiv grænsebevogtning vi havde fået i kraft af denne tredobling, og så fortæller han i stedet om, hvor mange menneskeliv der er blevet reddet. Som om det var det samme. Og som om grænsebevogtning og redningstjenester er ét og det samme.

Det er nøjagtig det samme trick, Mikl-Leitner benytter sig af, uden at hun formentlig overhovedet er klar over, at det overfor os naive europæere fungérer som et retorisk trick.

Det, hun vil have grækerne til, er at kontrollere og registrere de migranter, der vil ind i landet. Ikke noget med at forhindre bådene i at lande på græsk jord, ikke noget med at sende dem tilbage til Tyrkiet. For Grækenland skal naturligvis som alle andre EU-lande overholde reglerne, dem, der siger, at enhver, der sætter sin fod på europæisk jord og siger ”asyl”, har ret til at få sin asylsag behandlet. Og vil man overholde denne regel, kan man ikke forsvare sine grænser. Man er i så fald fuldstændig i lommen på asylansøgerne, dvs på menneskesmuglerne; det er dem, der bestemmer, hvem der må komme ind i landet, og hvem ikke, ikke Grækenland, ikke EU, ikke Frontex.

Og det er det rene snyd, når man begynder at tale om, hvad den græske flåde kan og hvad den ikke kan. For den skal jo alligevel den blot se passivt til, når migranterne sejler forbi, i det højeste skal den redde de både, der lider skibbrud. Og det betyder, at det jo så ikke er flådens størrelse, der er af betydning, så er det i stedet registreringslejre, der er brug for.

Og her kan den græske udenrigsministers bekymring om våbenanvendelse være korrekt anbragt. For EU har jo til hensigt at ville knægte den rettighed, som migranterne (læs: menneskesmuglerne) efterhånden har ment at have: retten til selv at vælge det land, man vil søge asyl i. Og når det i den europæiske offentlighed kunne rejse en sådan forargelse, at de ungarske politifolk forsvarede deres grænse mod Serbien, hvor stor forargelse vil der så ikke kunne rejses, når migranter i tusindvis skal holdes indespærrede i lejre, indtil man får dem registreret, og indtil man får de andre europæiske lande overtalt til at modtage dem. Især det sidste vil volde vanskeligheder. Og skal de forblive i registreringslejre i Grækenland i op til flere år, kan man være ret sikker på, at mange vil forsøge at flygte, og at det vil vække stor forargelse, hvis man med våben i hånd vil forsøge at hindre dem i det.

Så EU’s idé med ”hotspots” i Grækenland og Italien – glem det!

Så vi kan lige så godt her i landet med det samme lukke grænsen for alle migranter med den begrundelse, at de alle kommer fra et sikkert land, nemlig Tyskland. Så vil måske – efter kortere eller længere tid – Tyskland også komme til fornuft og lukke sine grænser. Derefter Østrig, så Slovenien, Kroatien, og til sidst også Grækenland. Og lukke grænsen, det vil altså for Grækenlands vedkommende sige at forhindre bådene i at sætte over Ægæerhavet. Grækenland kan jo gøre det med den samme begrundelse som vi andre: at Tyrkiet er et sikkert land.

Det vil sige: Så er vi tilbage ved situationen, som den så ud under den forrige græske regering. Da havde man også den græske flåde til at patruljere i Ægæerhavet, da hindrede den også både og lystyachter og andre fartøjer i at fragte flygtninge over havet. Da kunne det lade sig gøre. Hvorfor skulle det så være umuligt nu?

Eller det vil sige: Syrizas politik på migrantområdet har vist sig at være uden hold i virkeligheden, og det vil de tvinges til at erkende, hvis de andre EU-lande lukker deres grænser. Syriza gik i januar 2015 til valg på at ville overholde asylretten til punkt og prikke; man ville ikke længere, som den forrige regering, tvinge bådene tilbage til Tyrkiet. Og da Syriza vandt valget, begyndte man at gennemføre den lovede politik, ikke blot med hensyn til euroen – det var jo det eneste, vi andre europæiske lande havde øje for – men også, hvad angår den punktlige overholdelse af asylretten. Blot ville man ikke tage det sure med det søde. Dette at registrere de mange migranter, der nu strømmede ind i landet, det undlod man. Denne abe gav man videre til os andre i Schengen-samarbejdet.

Men ak, det er ikke en ophævelse af asylretten, Mikl-Leitner foreslår. Det er ikke en tilbagevenden til situationen, før Syriza overtog regeringsmagten i Grækenland, hun plæderer for. Det er kun en kontrol i form af en registrering af migranterne, hun vil have Grækenland til at gennemføre, intet mere.

Det vil sige: Eksperimentet skal fortsætte, det eksperiment, der pågår for øjeblikket, hvor landene udfordres med hensyn til, hvor mange migranter de hver for sig kan og vil tage imod, eller: hvor stor en ændring af befolkningssammensætningen de er villige til at acceptere.

En artikel på document.dk skrevet af Christian giver mig ret, se her. Christian skriver:

Man håber å kunne stænge grensen nordover mod Makedonia. Men hva vil man opnå hvis Hellas [dvs. Grækenland, rr] forvandles til en migrantlejr? Skal Europa stå og se på folk camper i gaderne i Athen? Det lyder som en opskrift på katastrofe.

Dessuden: EU er ikke kvitt problemerne. Det hedder at afghanere, irakere os syrere skal slippe gennem. Så vil Europa ligevel modtta hundretusnere av migranter.

Men at få ret i denne sag er ikke nogen glæde.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s