Av, min guldtand!

Min hukommelse er ikke helt, hvad den har været. Det har den forresten aldrig været. Men jeg prøver alligevel her at sammensætte et nogenlunde troværdigt referat af, hvad der skete i Europaparlamentets udvalg forleden dag. Skulle nogen synes, at det er for langt ude, for fantasifuldt, for overdrevent, så må man betænke, at virkeligheden altid overgår selv den vildeste fantasi, ikke mindst i EU-systemet. Så er det ikke sandt i dag, så skal det nok blive sandt i morgen.

Vi går ind i debatten på et tidspunkt, hvor en belgier, en tidligere udenrigsminister og kommisær, tog ordet. Jeg kan ikke huske, hvad han hed – det er det med hukommelsen igen – og selv om jeg kunne huske det, ville jeg nok enten stave det forkert eller udtale det forkert. Men han var vred, meget vred, og så vidt jeg husker, sagde han følgende:

Tidligere belgisk udenrigsminister:

Hvad den danske regering foretager sig overfor flygtningene, er fuldstændig uacceptabelt, fuldstændig uacceptabelt. Man vil fratage flygtningene deres kontanter, deres smykker og alle deres øvrige værdigenstande. Det mangler kun, at man også fratager dem deres guldtænder. Man nødes til at tænke på nazisternes behandling af jøderne. Det er for galt. Det må påtales. Der er ingen undskyldning for den danske regerings griskhed.

Hertil svarede den danske udenrigsminister, Kristian Jensen – stadigvæk gengivet efter hukommelsen:

Det er mig en fornøjelse at modtage så godt et råd fra spørgeren, især hvad angår nazisternes behandling af jøderne. Her synes spørgeren at besidde en stor ekspertise. Jeg kan betro spørgeren, at vi har haft spørgsmålet om guldtænder fremme i det udvalg, der behandler lovforslaget. Det er klart, at holder man sig til kontanter, halskæder og vielsesringe, er der ingen problemer med at fratage flygtningene deres værdigenstande. Den eneste vanskelighed, vi i udvalget er stødt på, er, at nogle af medlemmerne i misforstået godhed har villet undtage smykker, der havde affektionsværdi. Så sådanne smykker har vi desværre måttet undtage fra konfiskation. Og det har spørgeren ret i: det er ganske uacceptabelt. Hvorfor skulle flygtningene kunne undgå konfiskation, blot ved at påstå, at der er tale om smykker med affektionsværdi? Så dette uacceptable vil jeg personligt søge at få fjernet fra lovforslaget.

Men det, som spørgeren foreslår angående muligheden for at fratage flygtningene deres guldtænder, lyder som et overmåde velgennemtænkt og godt råd. Som sagt har vi i udvalget overvejet, om vi skulle medtage eventuelle guldtænder som ting, der ville kunne konfiskeres for at betale for opholdet i Danmark. Vi lægger jo i Danmark vægt på at opnå status som den mest griske nation i hele EU, omend vi godt er klar over, at konkurrencen er hård.

Men vanskeligheden ved at konfiskere guldtænder er jo let at få øje på. Nuvel, hvis der er tale om guldtænder i et udtageligt gebis, er det ikke så vanskeligt med en konfiskation. Men hvis guldet sidder fast på de naturlige tænder, er man nødt til at engagere tre eller fire stærke mænd til at holde den pågældende guldindehaver fast, mens man rykker tanden ud. Og er det kun en enkelt guldtand, måske endda kun en lille guldtand, vil udgifterne til fjernelse af tanden let kunne overskride det beløb, guldet vil kunne indbringe ved salg. Vort ry som grisk nation ville derved lide skade, og for at sige det ligeud har vi ikke indtil i dag vidst, hvordan vil skulle løse dette problem.

Nu foreslår jo imidlertid spørgeren, at vi jo kunne gøre, som nazisterne gjorde. Og hvor er det dejligt at høre fra et menneske, der ejer den rette ekspertise til at kunne hjælpe os ud af den klemme, vi var kommet ind i. Så snart vi igen har møde i udvalget, vil jeg frembringe spørgerens forslag for udvalget: Vi gør ganske som nazisterne. Løsningen er jo indlysende. De slog først den pågældende ihjel. Derefter var det meget lettere – og billigere – at udtage guldtænderne.

Jeg er sikker på, at hvis vi får gennemført en sådan ordning, vil vi kunne bevare vor anseelse som den mest griske nation i EU.

Dertil kommer, at dette jo også vil spare os for de udgifter, som den pågældende fremadrettet ville have påført det danske samfund. Vi er naturligvis et grisk samfund, men for at spare vort land for en række retssager, vil jeg foreslå, at vi på trods af vor kendte griskhed alligevel modtager det antal ekstra flygtninge, som denne besparelse sætter os i stand at modtage uden ekstra udgifter.

Endvidere falder det mig just nu ind, at vi som tak for det udmærkede forslag fra spørgeren bør indstifte en ny orden, og jeg kan allerede nu meddele, at jeg, hvis et sådant forslag nyder fremme, vil se frem til en dag at kunne udnævne spørgeren til ridder af ”Den Gyldne Guldtand”.

Tak for ordet!

Herefter gik spørgeren helt grassat, og jeg opfattede ikke rigtig, hvad han sagde, bortset fra nogle udsagn i retning af ”Je n’accepte pas!”og den slags. Om det skulle opfattes som tegn på, at han nægtede at modtage ”Den Gyldne Guldtand” blev ikke helt klart.

Således refereret efter hukommelsen. Ved gennemlæsning forekommer referatet mig sandsynligt. Det vil måske oven i købet kunne forklare, hvorfor spørgeren gik grassat.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s