Journalisternes lukkede øjne

Jeg har ofte lidt svært ved at se, hvilke tanker der bevæger sig inde i journalisters hoved. Tag nu den artikel om Grækenlands vanskeligheder, som Information har taget fra The Guardian, se her og her! Det er ikke til at afgøre, om der er tale om direkte uvidenhed, eller der er tale om drejning af kendsgerningerne, så det, journalisten vil have frem, kommer frem, og intet andet.

Journalisten hedder Helena Smith og er The Guardians korrespondent i Grækenland, Cypern og Tyrkiet. Med den stilling ville man dog forvente et vist kendskab til kendsgerningerne. Og det har hun måske også. Men hun formår at skyde sin eventuelle viden i baggrunden, så hun kan få vakt de rette følelser hos læseren.

Hun begynder med en rigtig snøfthistorie. Den handler om Walter Mugisha, 32 år, it-tekniker fra Uganda. Han er strandet i Grækenland. Grækenland skulle ellers kun have været et transitland, det egentlige bestemmelsessted for Mugisha var Danmark. Han havde ikke medbragt noget overhovedet, kun det tøj, han står og går i. Han siger:

Jeg havde også min bibel med. Som et skjold holdt jeg den tæt ved mit bryst. Og nu – fordi jeg ikke er syrer og ikke er krigsflygtning – beder jeg hver dag for, at jeg kan få politisk asyl og komme til Danmark. Så jeg kan virkeliggøre min drøm.

Og så kunne man jo godt forvente, at journalisten ville spørge ham om, hvordan han dog kunne drømme om at komme ind i Europa, når han ikke er flygtning, men blot søger et bedre liv. Men nej, sådan spiller klaveret ikke, i hvert fald ikke hendes klaver. Vi skal have medlidenhed med den stakkels Mugisha og måske også føle en vis aversion mod det Danmark, der lukker både sit hjerte og sin dør for staklen.

Men véd journalisten da ikke, at Europa og Danmark er ved at nå bristepunktet for modtagelsen af flygtninge, altså af mennesker, der er krigsflygtninge eller er personligt forfulgt i deres hjemland? Véd hun ikke, at det har været tilfældet i de seneste tyve år, mindst, og at der derfor i al den tid ikke har været overskud til at modtage almindelige mennesker, det vil sige: indvandrere, der blot ønsker sig et bedre liv?

Men ok, var det den eneste uvidenhed, hun udviser, så pyt!

Hun fortsætter med at ville forklare den ændrede situation, der midlertidigt har bragt migrationsbølgen gennem Grækenland til standsning:

Men større ting hinsides Grækenlands kontrol har vendt op og ned på dét arrangement [arrangementet med Grækenland som transitland, rr]: Over hele Europa er gamle barrierer bristet, mens nye er skudt op. En ny slags retorik har i kølvandet på jihad-angrebene i Paris revet EU-lande med sig, det ene efter det andet, og fået dem til at befæste grænser og smække døre i.

Det er jo direkte løgn. Det er da virkelig ikke jihad-angrebene i Paris, der har gjort Europas lande lorne ved at modtage migranter, det er den tsunami af migranter, der fra august 2015 og året ud er skyllet op nordpå fra Grækenland, der er årsag til, at en ny retorik har bredt sig. Og at den tsunami er opstået, er, som jeg før har påvist, på ingen måde noget, der ligger hinsides Grækenlands kontrol. Det er tværtimod Grækenland selv, der har sat tsunamien i gang, det er Syriza-regeringens ændrede forholdsordre til den græske flåde om ikke mere at udføre grænsebevogtning og ikke mere at skubbe bådene med flygtninge tilbage til Tyrkiets kyst, der har været det undersøiske jordskælv, der har fremkaldt tsunamien.

Men måske det skal regnes hende til undskyldning, at tilsyneladende alle andre journalister deler hendes uvidenhed på dette område.

Men så den næste uvidenhed:

I forrige uge blev Athen præsenteret for et tremåneders ultimatum: Ret op på jeres procedurer for registrering af migrantankomster og overvågning af grænser – de græske grænser er med deres udstrækning på over 14.000 km blandt Europas længste – eller vi suspenderer jeres medlemskab af den pasfri Schengen-zone. En lukning af den græsk-makedonske grænse vil reelt betyde, at Grækenland lukkes ude fra det gode selskab.

Jamen, det lyder jo forfærdeligt. Er EU virkelig så ond?

Nej, faktisk ikke. Men Helena Smith ‘glemmer’ at fortælle, at Grækenland protesterede voldsomt, da EU luftede den tanke, at EU ville stille mandskab og faciliteter til rådighed for en sådan grænseprocedure. (Man skal lægge mærke til, at Helena Smith fuldt korrekt kalder det en ”procedure”, ikke en bevogtning).

Når Walther Mugisha ikke kan komme videre fra Grækenland, skyldes det – hvad man måske véd, men hvad Smith ikke oplyser os om – at Makedonien for ikke at komme til at stå med en masse uanbringelige migranter er begyndt at sortere i migranterne: kun folk fra bestemte lande, deriblandt Syrien og Afghanistan, vil man lade passere grænsen mellem Grækenland og Makedonien.

Og nu truer så EU med at udelukke Grækenland af Schengen-zonen, så altså Makedonien-grænsen vil blive lukket helt. Helena Smith har fundet en sociolog, Aliki Mouriki, der ser det som en katastrofe:

»Det vil lægge en bombe under hele den græske nation,« siger Aliki Mouriki, en fremtrædende sociolog ved Grækenlands nationale forskningscenter, og fortsætter:

»Hundredtusinder af flygtninge vil blive fanget i et land, der reelt er et fallitbo; som plages af alvorlige administrative og organisatoriske svagheder, og hvis statsapparat ikke vil kunne sikre dækningen af deres basale behov?«

Spørgsmålet hænger i luften, mens hun leder efter det rigtige ord.

»Hvad vi vil få at se,« tilføjer hun så, »vil blive indbegrebet af dystopi.«

Tja, det bliver nok ikke noget kønt syn. Men så kunne grækerne jo have ladet være med at ændre ”push-back-ordren” til flåden. Det var til at forudse, at det ville øge migrantstrømmen enormt. Det hævdede, som nævnt i mit forrige indlæg, også den græske forsvarsminister i marts 2015. Oven i købet hævdede han det som en trussel mod EU. Troede han sådan for alvor, at EU bare ville blive ved med bevidstløst at tage imod de migranter, som Grækenland bare vinkede videre? Og tror Mouriki det?

Men ak, der er trængsel ved den græske håndvask. Man vil på ingen måde tage ansvar for den situation, man selv har skabt, nej, det er Tyrkiets skyld:

»Med al respekt for et land, der selv huser to millioner flygtninge, er det Tyrkiet, der skal handle for at stoppe organiseret kriminalitet og de smuglere, der arbejder langs kysten,« siger Yiannis Mouzalas, minister for indvandringspolitik.

»Flygtningestrømmene er ikke Grækenlands skyld – at vi har været langsomme til at oprette hotspots og ikke altid har haft optimale screeningprocedurer anfægter ikke dette,« siger han.

»Det er Tyrkiet, der vender det blinde øje til dem, der kommer her! Det er Tyrkiet, der skal stoppe dem! Hvorfor er Grækenland skyldig? Fordi vi ikke lader dem drukne?«

Mon ikke den gode indvandringsminister skulle konsultere sine kolleger, forsvarsminister Panos Kammenos og udenrigsminister Nikos Kotzias, inden han skyder skylden på Tyrkiet. I foråret 2015, mens de vanskelige forhandlinger om Grækenlands forbliven i euroen stod på, var i hvert fald disse to ministre fuldstændig klar over Grækenlands mulighed for at oversvømme Europa med migranter, se her. Artiklen, jeg her linker til, siger:

Sidste uge fortalte udenrigsminister Nikos Kotzias også sine EU-kolleger på et møde, at hvis Grækenland presses ud af euroen, ”vil der komme millioner af immigranter og tusinder af jihadister”.

Det var dengang (9-3 2015). Da var problemet Grækenlands forhold til euroen. Og da havde ingen fantasi til at forestille sig, at der rent faktisk ville komme en så enorm bølge af migranter via Grækenland til Europa. Så da kunne korrespondenten berolige briterne med, at det først og fremmest ville gå ud over tyskerne, hvis grækerne gjorde alvor af sådanne trusler:

Storbritanien vil ikke blive ramt så slemt som Tyskland, hvis Grækenland åbnede sin grænse mod Tyrkiet, eftersom det har opretholdt grænsekontrollen, men den græske trussel ville lægge større pres på grænseovergange som f.eks. Calais og øge den generelle trussel i Europa.

Men nu, hvor ulykken er sket, hvor troldmandens lærling – nemlig Grækenland – har fået ulykkerne til at bryde løs over sig og ikke kan standse dem, nu er denne lærling pludselig uskyldig, nu søger han ihærdigt at skyde skylden over på en anden.

Senere i Smith’s artikel citeres Athens borgmester for at vende sig imod et forslag fra EU med henvisning til Grækenlands værdighed:

Vi vil ikke sælge vores værdighed og vores velbefindende for at lette vores gæld.

Ærlig talt, den med værdigheden skulle de være lidt varsomme med dernede i Grækenland, når de i den grad løber fra deres ansvar for migrantkrisen. Men naturligvis bliver hverken den ene eller den anden udtalelse af disse grækere ”anholdt” af Helena Smith. Hun hører åbenlyst til de journalister, der ”vinkler” den sag, de skal behandle, på den måde, at de omhyggeligt udvælger deres interview-ofre, så de siger det, de vil have frem. Så kan de i selve interview’et indskrænke sig til at være mikrofonholdere.

Lad mig slutte med to citater fra en artikel i Berlingske om Merkels besøg i Tyrkiet, se her. Det første er bemærkelsesværdigt derved, at det gentager den anklage, der i sin tid blev rettet mod Silvio Berlusconi, fordi han havde aftalt med Gaddafi i Libyen, at migranter skulle tilbageholdes dèr og ikke sendes ud på Middelhavet:

Rejsen til Ankara er politisk omkostningsfuld for Merkel, der i løbet af flygtningekrisen har slået til lyd for de åbne armes politik. Kritikere af Tyrkiet-rejsen anklager nu kansler Angela Merkel for at tilsidesætte medmenneskelige hensyn og udlicitere det beskidte arbejde med at forsvare EUs ydre grænser til autoritære politikere som præsident Erdogan.

Medmenneskelige hensyn”, det synes i disse kritikeres øjne at være identisk med at fastholde de pivåbne grænser. For man tænker sig jo ikke, at EU selv skulle påtage sig det beskidte arbejde med at forsvare Schengens ydre grænser, nej, disse grænser skal kun kontrolleres, så man nogenlunde véd, hvem der kommer ind, for – ikke sandt – at bruge tvang overfor sådanne stakkels mennesker, det er jo imod alle medmenneskelige hensyn. Hvilket svarer ganske til den kritik, EU kom med overfor Berlusconi.

Og synes man, at dette er absurd, så er det næste citat udtryk for en endnu større absurditet:

»Vi bør passe på, at Tyskland ikke bliver stadig mere sårbar for afpresning af et regime, som ikke har det ringeste at gøre med vores værdiforestillinger og bærer et medansvar for hele katastrofen,« sagde venstrefløjspolitikeren Sahra Wagenknecht fra Die Linke til radiostationen SWR.

Her drages en sammenligning mellem den europæiske og den tyrkiske etik. Her hævdes det, at det tyrkiske regime ikke har det ringeste at gøre med de europæiske værdiforestillinger. Og det kan vel være sandt nok – i teorien, altså – at den tyrkiske etik lader meget tilbage at ønske i forhold til den europæiske.

Men Sahra Wagenknecht og vist også korrespondenten, Troels Heeger, overser tilsyneladende fuldstændig, at det i praksis forholder sig stik modsat. Ud fra de i praksis gennemførte tiltag er Tyrkiet mange hestelængder foran et hvilketsomhelst europæisk land. I etisk henseende.

Den europæiske etik har hævet sig så højt op over virkeligheden, at den bliver mere eller mindre uigennemførlig. Denne etik siger jo – og det er i modsætning til både den tyrkiske etik og konventionerne – at de flygtninge, der kommer hertil, skal have mulighed for at arbejde eller direkte for at integrere sig i det europæiske samfund. Man nægter altså at skelne mellem en indvandrer og en flygtning. Hvis flygtningen falder til i f.eks. Danmark, kan man da ikke være bekendt at forlange, at han skal drage tilbage til det land, han flygtede fra, når der dèr igen hersker fred. Siger vores højtflyvende etik.

Og det er så det absurde i det, der foregår. Merkel kommer til Tyrkiet med både en pose penge og en alenhøj etik. Denne etik forhindrer hende ikke blot i at lade EU – eller evt. Grækenland selv – foretage ”push-back-operationer” i Ægæerhavet, den påbyder hende også at lade de migranter, der kommer til Tyskland, søge arbejde i Tyskland, altså at behandle flygtninge som indvandrere, dvs., søge at få dem integreret i det tyske samfund.

Dette sidste er det jo, vi diskuterer fremfor noget: lader det sig gøre at integrere muslimer i vort samfund? Og her er vi efterhånden blevet klar over, at skal integrationen lykkes, er antallet afgørende: der må ikke komme for mange ad gangen.

Derfor er det, at vi med vores pengegave vil have Tyrkiet til at standse flygtningestrømmen, dog helst ikke ved med magt at tilbageholde bådene over Ægæerhavet, kun ved at forhindre menneskesmuglerne i at udføre deres arbejde. Endvidere forlanger vores ophøjede etik, at vi beder Tyrkiet om, ligesom vi, at behandle flygtningene som indvandrere: at give dem lov til at arbejde.

Hvordan hænger disse anmodninger sammen med vor fine etik?

Elendigt!

Her har vi med en stat at gøre, Tyrkiet, et land med 70 mill indbyggere, som har modtaget 2½ mill flygtninge fra Syrien, og så kommer vi europæere, som tilsammen udgør over 500 mill mennesker, og som har modtaget 1 mill, og beder dem om ikke at lade nogle af deres mange flygtninge komme videre til os. Vor ophøjede etik, som er langt højere end deres, tillader os desværre ikke selv at tvinge bådene tilbage til Tyrkiet, men vi håber på, at deres noget laverestående etik vil tillade dem at holde flygtningene tilbage fra at komme til os.

Oven i denne uforskammethed tillader vi os at påpege overfor dem, at de, selv med den laverestående etik, de har, bør give flygtningene tilladelse til at arbejde. Og det gør vi velvidende, at det ikke mindst er denne arbejdstilladelse og de deraf følgende integrationskrav, der gør, at vi ikke kan modtage flere.

Dette kan vist kun kalder ophøjet hykleri.

Og alt sådant skulle journalister påpege og kritisere. Men se, om de gør det!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s