Ærlig og uærlig snak

I Information var der i går (den 10-2) et længere interview med EU-kommissær Margrethe Vestager, se her. Mens hun befandt sig i Danmark, var hun jo formand for De Radikale, og deres holdning til problemet ”flygtningekrise” går igen i hendes udtalelser i interview’et. Disse holdninger passer, så vidt det kan ses, fint med kommissionsformand Junckers holdning. Så det er måske nogenlunde, som det skal være. Dog kan jeg ikke helt slippe den tanke, at det måske havde set anderledes ud, hvis vi havde sendt én fra et andet parti til Bruxelles som kommissær. Skønt – jeg véd såmænd ikke, hvem det skulle have været?

Hvad jeg her vi gøre opmærksom på, er hendes brug af ordet ”kontrol”. Interview’eren overtager kritikløst denne sprogbrug. Han skriver som en slags sammendrag af nogle af Vestagers meninger:

Lukkede grænser og en nagende mistillid mellem landene truer nu selve kernen i EU. Nemlig Schengen-samarbejdet og tanken om fri bevægelighed mellem de europæiske lande til gengæld for en fælles kontrol med de ydre grænser.

Fælles kontrol”, siges der. Men efterhånden som landene er blevet klar over, at der med kontrol blot menes ”ordentlig registrering” og ”behørig tilbagesendelse af ikke-anerkendte asylansøgere”, øges utilfredsheden blandt de nationale regeringer.

Det gentager sig sidenhen. Interview’eren refererer:

Hun fremhæver særligt tre punkter, hvor kommissionen i samarbejde med medlemslandene er tvunget til at finde på løsninger for at undgå yderligere splittelse: Det drejer sig om fordeling af flygtninge mellem medlemslandene, mere effektiv hjemsendelse af immigranter, der ikke har et beskyttelsesbehov, og forstærket kontrol med EU’s ydre grænser. Til at løse det sidste har kommissionen blandt andet foreslået at oprette et EU-vagtværn, der kan sættes ind i lande, der har svært ved at kontrollere de ydre grænser. »Forudsætningen for, at vi kan fastholde fri bevægelighed internt i Europa, er, at der bliver en bedre kontrol med de ydre grænser,« siger Margrethe Vestager.

Heldigvis bliver hun udspurgt om de to første punkter. Og hun må jo indrømme, at det står ret sløjt til med medlemslandenes opbakning. Og også indrømme, at dette med tilbagesendelse af dem, der ikke har beskyttelsesbehov, er en langsom og besværlig proces.

Men hvad det tredje punkt angår, bliver hun ikke holdt i ørerne. Udtrykket ”vagtværn” får lov at blive stående, ”kontrollere de ydre grænser” ligeledes. ”Vagtværn”, det lyder, som om grænserne skal beskyttes, som om det altså er givet, at der vil komme færre migranter, måske kun de migranter, der krydser grænserne illegalt. For ikke sandt, når man ligefrem med et vagtværn kontrollerer de ydre grænser, så må det da være effektivt.

Men det varer lidt, inden det går op for én, at sådan skal det slet ikke forstås. På trods af, at ordet ”værn”, oven i købet ”vagtværn”, indikerer, at ikke enhver slipper igennem, betyder ”kontrol” stadigvæk blot ”registrering”, ikke ”lukning”. Utroligt, som den kommission kan slippe af sted med ikke at sige det, der skal sige: at enhver, der kan udtale ordet ”asyl”, kommer igennem EU’s grænsekontrol, der altså slet ikke er det, vi ellers forstår ved en grænsekontrol, hvor de, der ikke har papirerne i orden, har glemt deres pas f.eks., ikke slipper igennem.

Selv siger hun lidt senere:

Siden vi sidst havde den her diskussion, har vi blandt andet lagt et forslag på bordet om at styrke kontrollen med de ydre grænser. Det er faktisk et ret vidtgående forslag, som vi tror, kan være med til at ændre diskussionen, fordi det kan give nogle langt mere ordnede forhold.

Her er hun lige ved at tale uden uld i mund. Her kan man læse mellem linjerne, at det eneste, dette vagtværn skal sørge for, er ”ordnede forhold”, dvs., registrering af alle ankommende asylansøgere og senere fordeling til diverse lande af samme.

Det forslag har ligget i kommissionens skuffe fra engang i foråret. I mellemtiden er der sket det, at der fra august til nu er væltet en strøm af migranter ind fra Tyrkiet til Grækenland, videre op mod Tyskland og Norden. Det har ført til, at mange lande har lukket deres grænser mere eller mindre. Det har tilsyneladende ikke været med deres gode vilje, men de har følt sig tvunget til det af bekymring for, om de kan håndtere de mange migranter. Og denne bekymring bliver ikke mindre af, at migranterne i masser af tilfælde aldeles ikke opfører sig som stakkels forfulgte mennesker, der er lykkelige over endelig at være kommet i sikkerhed.

Dog taler Vestager stadig for den oprindelige model om ”kontrol” med de ydre grænser og fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene. Det skal nok komme, mener hun, og det er efter hendes mening den eneste udvej. Den bekymring, de nationale regeringer har, er ikke nået frem til Bruxelles.

Her er det interessant, at den østrigske kansler Werner Faymann i et interview i en avis eller et magasin, der hedder ”Österreich”, fremkommer med alternative forslag, se her. Det norske site Human Rights Service har gjort opmærksom på hans udtalelser, se her, og – lidt drillende – sammenlignet dem med hans udtalelser i modsat retning for kun få måneder siden. Det vil jeg ikke her opholde mig ved, men sandt er det jo, at de mennesker, der har skoen på, véd, hvor den trykker. Og han står som leder af et land, der er midt i en enorm migrantkrise. Så må man tage hatten af for, at han skifter standpunkt.

Han har, siger han, en plan A, som han har drøftet med den tyrkiske premierminister. Den går ud på, at Frontex, EU’s grænseagentur, skal pågribe de mennesker, der kommer i båd fra Tyrkiet til Grækenland. De skal alle reddes, men derefter skal menneskene sendes tilbage til Tyrkiet.

Så ville Frontex ikke mere være kun et redningsprogram, men virkelig også et grænsebeskyttelsesprogram. Naturligvis må Tyrkiet være indforstået med dette maksimalprogram, hvilket givetvis ikke er en enkel sag for landet.

Her tales der ikke med uld i mund. Her nøjes han ikke med at kræve ”kontrol” af grænsen uden at specificere, hvad den nærmere bestemt går ud på. Her siges det direkte, at Frontex skal beskytte grænsen, så menneskesmuglerne ikke får held til at anbringe migranter på de græske øer. Han siger ikke, at vi skal tilbage til de tilstande, der rådede under Grækenlands forrige regering, men det er det, der er hans ønske. Han vil anvende ”push-back”, selv om han ikke tager dette ord i sin mund.

Det er ærlig snak. I modsætning til Margrethe Vestagers snak.

Så bliver han spurgt om, hvad han vil gøre, hvis Tyrkiet ikke vil gå med til en sådan ordning. Hertil svarer han:

Hvis Tyrkiet siger, at de alene beskytter grænserne og der så stadigvæk kom 10.000 eller 20.000, ville det ikke være nogen løsning. Så måtte vi sætte ind med plan B. Det er ikke noget, jeg ønsker, men så må vi sikre vore grænser endnu mere. Og så får vi brug for et teknisk grænsebevogtningssystem, ikke blot i Spielfeld, men også på mulige alternative ruter.

Altså: Den EU-løsning, han efterspørger, er ikke Margrethe Vestagers med ”kontrol”, dvs., registrering af alle, der kan sige ”asyl”, og dernæst fordeling af asylansøgerne mellem EU’s lande, det er en grænsebeskyttelse, der effektivt nedbringer antallet af asylansøgere. Og kommer en sådan EU-løsning ikke, hvad enten det så skyldes Tyrkiets eller EU-ledelsens modvilje, så vil Østrig selv lukke sine grænser.

Den danske statsminister har på ingen måde tilsvarende visioner. I dagens kronik i Jyllands-Posten skriver Poul Højlund, se her:

Men den danske grænse står åben. Statsministeren forventer fortsat 20.000 asylsøgere årligt – så langt frem, som øjet rækker. Han ser katastrofen, men han handler ikke. Det er ikke en statsminister værdigt. Han kan ikke blot lade landet fortsætte sin kurs mod katastrofen.

En løsning på europæisk plan er det fatamorgana, mange fortsat klynger sig til. Men EU er på vej mod sit sammenbrud, impotent, afmægtigt og uden antydning af fælles vilje.

Statsministerens opgave er ikke at løse folkevandringens problem, men at beskytte Danmark i det europæiske stormvejr.

Højlund slutter med at opfordre statsministeren til at gå af, hvis han ikke vil lukke grænsen. Men jeg tror nu ikke, at han vil følge den opfordring. Måske han vil ændre synspunkt, hvis pressen presser ham tilstrækkeligt. Men det er der heller ikke udsigt til. Så vi styrer sikkert og målbevidst mod katastrofen.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s