Godt nyt fra Tyskland

Nej, der tænkes ikke på nogen ændring i kansler Merkels holdning. Men mindre kan også gøre det. Via The Economist, se her, blev jeg opmærksom på en ting, som ingen danske medier har lagt mærke til, selv om det er af stor betydning for Danmark.

En tidligere præsident for den tyske forfatningsdomstol, Hans-Jürgen Papier, har udtalt sig imod Merkels ”velkommen-politik”. The Economist refererer:

At søge asyl i Tyskland er teknisk umuligt for nogen, der ankommer ad en landrute, pointerer han [Papier]. Ifølge den tyske forfatning, efter en tilføjelse i 1993, kan beskyttelse ikke opnås for personer, der ankommer fra ”sikre” stater, en betegnelse, der passer på alle de ni lande, der grænser op til Tyskland.

Hvis det er sandt, har altså tyske regeringer gennem mange år tilsidesat denne bestemmelse. For Tyskland har, også før tsunamien af flygtninge satte ind i efteråret 2015, sammen med Sverige været det land, der har modtaget flest asylansøgere. Og hvis tyskerne nu vil til at overholde deres egne love, så de afviser alle asylansøgere, der kommer fra de sikre lande omkring dem, og hvis de kan gøre det på en konventionsmedholdelig måde, så vil vi naturligvis også kunne gøre det.

Men så vidt vides, er det kun Dansk Folkeparti, der har foreslået noget sådant. Og deres forslag er naturligvis blevet ”skudt ned” under henvisning til konventionerne.

Hvilket ifølge den tidligere præsident for den tyske forfatningsdomstol altså er forkert. Konventionerne har ikke forhindret Tyskland i at have en bestemmelse om afvisning af personer fra sikre stater, og de vil derfor heller ikke kunne forhindre os i at administrere efter tilsvarende overvejelser.

Blot må man indrømme, at historien – hverken den fra The Economist, eller de tilsvarende fra Die Welt – ikke melder noget om, hvordan man får EU-bestemmelsen om transportøransvar fra 2001 passet ind i billedet. For holder man disse to bestemmelser sammen, vil jo ingen asylansøgninger overhovedet kunne behandles i Tyskland. Og det kan vel ikke være konventionernes mening.

Eller er det netop det? Er konventionerne i deres oprindelse virkelig så restriktive, at de kun retter sig mod lande, der grænser op til lande, hvori forfølgelser finder sted? Det er ikke helt utænkeligt. For flygtningekonventionen har jo de tyske jøders skæbne i 30’erne for øje, hvor Tysklands nabolande, herunder Danmark, nægtede at lade jøderne komme over grænsen.

Under alle omstændigheder er den restriktive tolkning, som Hans-Jürgen Papier advokerer for, af betydelig interesse også for Danmark.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

2 svar til Godt nyt fra Tyskland

  1. Pingback: Er hykleriet på vej ud? | ricardtriis

  2. Pingback: Kong Salomon og Jørgen Hattemager | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s