Er hykleriet på vej ud?

Det plejer at være mediernes pligt at afsløre politikernes hykleri. Men når både politikere og medier er grebet af det samme hykleri, skal der nærmest et mirakel til, for at hykleriet forsvinder.

Og dette: at både medier og politikere er grebet af et hykleri, har været tilfældet i Europa gennem snart lang tid. Så er der ingen til at afsløre det hykleri, der præger politikerne. Politikerne fremfører ikke de kendsgerninger, der kunne afsløre hykleriet. Forståeligt nok, for de er jo kun interesseret i, at hykleriet ikke bliver afsløret. Men medierne kommer heller ikke frem med disse kendsgerninger, hvad enten det nu skyldes uvidenhed, manglende journalistisk sans eller vilje til at deltage i hykleriet, måske fordi man mener, det har en folkeopdragende effekt.

De kendsgerninger, der kan afsløre hykleriet, er to.

1) EU indførte i 2001 et transportøransvar for alle flyselskaber, der flyver passagerer fra lufthavne udenfor EU til lufthavne i EU. Det blev krævet af dem, at de kontrollerede passagerernes identitet og deres visum. Gjorde de ikke det, blev de idømt en bøde på ikke under 3000 euro.

2) Da den nye græske Syriza-regering kom til efter valget i januar 2015, begyndte den at opfylde et valgløfte: man ville forhindre den græske flåde i at tvinge både med flygtninge tilbage til Tyrkiet. De nye ordninger slog igennem i foråret 2015, måske også tilskyndet af, at EU forlangte besparelser på militæret i Grækenland. Det er denne ændring i den græske regerings politik, der er årsag til de strømme af mennesker, der fra august og fremefter er væltet op gennem Balkan til Europa.

Disse kendsgerninger bliver som regel fortiet af medierne. Men netop gennem en sådan fortielse får man hykleriet til at fortsætte.

Og hykleriet består i, at de europæiske politikere mener, det hører med til de europæiske værdier, at man lader alle de mennesker, der tropper op på grænsen og siger ”asyl”, få deres sag behandlet. Endvidere er man enig om, at dette at komme om bord på et europæisk skib kan sidestilles med at ”troppe op på grænsen”. Og man er meget ivrig efter at fastholde, at man med disse tiltag virkelig overholder konventionerne, af og til siger man endda: ”i modsætning til visse andre” og tænker her på australierne.

Men man glemmer rask væk at fortælle, at man med bestemmelsen om transportøransvar til flyselskaberne ret effektivt har sørget for, at der ikke er alt for mange, der ”tropper op på grænsen”. Det er hykleri. Man vil være god og retskaffen, men man vil være det ”til halv pris”, for det er jo givet, at der ville ”troppe” mange flere op på grænsen, hvis flygtningene i stedet for at betale menneskesmuglere kunne nøjes med at betale flyselskaber.

Man så hykleriet i forbindelse med Lampedusa-katastrofen. Det vil sige: Jeg så det ikke, for ingen havde dengang gjort opmærksom på flyselskabernes transportøransvar. Men nu bagefter kan jeg se det: Man lamenterede gevaldigt over de mange mennesker, der druknede, og man opfordrede EU til at ”træde i karaktér”. Men måden, man skulle træde i karaktér på, var ved at udvide det, man stadig kaldte kystbevogtningstjenesten, skønt den forlængst havde forvandlet sig til en kystredningstjeneste. Ingen – gentager: ingen – var der, som krævede, at EU ophævede reglen om transportøransvar, selv om man næsten ikke kan tro andet, end at der har siddet en del kloge hoveder i Bruxelles, der godt har været klar over, at man med reglen om transportøransvar rent faktisk jog folk i armene på menneskesmuglere.

Men mere end det:

Mens man fra officiel EU-side, herunder ikke mindst fra italiensk side, vendte sig imod det, man kan kalde ”den australske model”, den tilgang til flygtningestrømmen, at man tvinger bådene og skibene med flygtninge tilbage og nægter flygtningene adgang til Australien, foregik nøjagtig det samme i det ægæiske øhav. Den græske flåde tvang faktisk både og skibe med flygtninge ombord bort fra de græske øer og tilbage til Tyrkiet. Der var enkelte menneskerettighedsorganisationer, der gjorde opmærksom på, at denne praksis var imod konventionerne, og at Grækenland derfor burde holde op med det. Men i den europæiske presse som helhed blev denne praksis ikke omtalt, man vendte sig kraftigt imod Australiens praksis, men overså, at Grækenland gjorde det samme.

Hvorfor?

Vidste man det ikke? Det kan ikke passe. Der må være nogen, både i det politiske system og på redaktionerne, der havde opdaget, hvad der foregik i Grækenland. Og alligevel skrev de ikke noget om det. Alligevel vendte man sig kun mod Australien, ikke mod Grækenland.

Man kan næsten ikke tro andet, end at medier og politikere var udmærket tilfreds med det, Grækenland gjorde, for man havde fuldt op at gøre med de flygtninge, der ankom via Italien, og man ønskede ikke, at Grækenland skulle give sig til at opføre sig efter konventionerne, for så ville Europa jo blive helt oversvømmet med flygtninge og migranter, i betragtning af, hvor meget kortere afstanden mellem Tyrkiet og Grækenland er i forhold til afstanden mellem Libyen og Italien. I dag kan vi jo se, at hvis nogen har haft den tanke (men jo altså holdt den hemmelig) så var den en rigtig tanke. For nu er vi blevet oversvømmet med migranter, og de kommer netop ad den rute, man dengang frygtede, de ville komme ad.

Men det er stadig utrolig besynderligt, at medier og politikere har kunnet blive enige om ikke at omtale hverken kendsgerning 1) eller kendsgerning 2). At de altså har kunnet blive ved med at drive deres hykleriske spil indtil nu.

Dog er der nu – omsider – noget, der tyder på, at der går hul på den hykleriske boble.

Jeg bragte ”Godt nyt fra Tyskland” for nogle dage siden, se her. Og jeg fortalte om, hvordan Die Welt har interview’et en stærk islam-kritisk digter fra Syrien, se her. Og nu idag skal jeg omtale et interview, som Franfurter Allgemeine Zeitung har foretaget med Paul Collier, se her, en mand, jeg tidligere har beskæftiget mig med, dog ikke her på bloggen. Han udgav i 2013 bogen ”Exodus” om, hvordan migration påvirker modtagerlandet og afsenderlandet, og om, hvilke etiske overvejelser man kan gøre sig i den anledning. Men i interview’et med den tyske avis er det ikke mindst Merkel og hendes politik, der er på tapetet. Overskriften er da også ”Merkels flygtningepolitik er forkastelig”.

Først undrer han sig lidt over Merkels tidligere udtalelser om et multikulturelt samfund. Han siger:

Før Merkel ville være hellig, har hun betegnet det multikulturelle samfund i Tyskland som fejlslagent. Jeg kan ikke indse, hvorfor det pludselig skulle have ændret sig.

Derefter kommer han ind på det, der er hans speciale: integrationsproblemer. Men til sidst i interview’et kommer dette med, at Merkels flygtningepolitik er forkastelig.

Coll.: At indbyde alle flygtninge til Tyskland var en kolossal fejl af Angela Merkel. Desuden havde hun tilsyneladende overhovedet ingen forberedelser truffet for at klare den tilstrømning, der blev resultatet. Bortset fra det var hendes indbydelse også moralsk forkastelig.

Int.: Forkastelig?

Coll.: Hun har på en måde opfordret folk til at svømme til Europa. Det er russisk roulette: Find dig en menneskesmugler og håb på, at båden ikke går under. Hvordan kan man forsvare det?

Int.: Flygtningetallet af jo også tidligere steget. Folk kom alligevel. Skal man overlade det til jordanerne og libaneserne at håndtere krisen?

Coll.: Selvfølgelig ikke. Europa har et ansvar med at hjælpe disse lande. Men Merkels vej er forkert. Hvis hun virkelig vil, at et stort antal flygtninge skal bringe sig i sikkerhed i Tyskland, så skulle hun organisere flyrejser fra lejrene i Jordan og Libanon. Og jo netop for dem, der har størst behov.

Int.: For øjeblikket hjælper vi de forkerte?

Coll.: Selvfølgelig. Se dog på det! Unge mænd, tilstrækkelig rige til at betale menneskesmuglere tusinder af euro. Her er det ikke humanitær behov, der afgør sagen, her hersker den stærkeres ret. Den, der ikke drukner undervejs, kan blive her. Dertil kommer, at disse mennesker senere kommer til at mangle, når Syrien skal genopbygges. De har jo i sidste ende solgt alt for at komme til Europa.

Jeg har tidligere henvist til en artikel i Information den 27-8 2014, se her, hvor en vis Lasse Petersen hævder, at ”konventioner dræber”, fordi en person, der vil indvandre til Europa, ikke har nogen chance for at få visum på europæiske ambassader, men derimod får en vifte af rettigheder, hvis han ankommer til Europa via en menneskesmugler. Lasse Petersen var imidlertid kun en ”lille kanon” – ligesom undertegnede – og han blev derfor ikke hørt. Men nu er det altså en betydelig større ”kanon”, Paul Collier, der siger nogenlunde det samme, ja, siger det som en bebrejdelse mod én af de helt store ”kanoner”, Angela Merkel, og oven i købet siger det i et anset tysk blad.

Skulle mon hykleriets tågeslør være i færd med at lette? Man tør næsten ikke tro det. Men i hvert fald: I en så tyk tåge, som vi vader rundt i, er selv det mindste solstrejf en opmuntring.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s