Abu Bilal rehabiliteret?

Har vi gjort imamen ved Grimhøjmoskéen, Abu Bilal, uret?

Radio 24/7 har modtaget en fil, hvorpå Abu Bilal har optaget den samtale, som også TV2 har optaget med skjult kamera. Men modsat det, TV2 har valgt at bringe, har vi her en langt mere fyldig gengivelse af samtalen. Man kan se hele samtale i transkriberet form her. Og det må indrømmes, at dette, at man forkorter en samtale ned til nogle få bemærkninger, kan ændre på det hele. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at TV2’s forkortelse gjorde så stor en forskel. Uvilkårligt stolede jeg på, at man havde foretaget en troværdig forkortelse. Det havde man måske også i egen opfattelse. Men nu, hvor jeg ser det hele i sin sammenhæng, kan jeg godt se, at det var forkert, hvad jeg skrev den 7-3, at der i samtalen ikke var tale om mægling, men om en autoritativ afgørelse, se her. Der var tale om, at Abu Bilal og hans kone forsøgte at tale kvinden (altså TV2’s muldvarp) til rette. Oven i købet tog jeg også fejl, da jeg antog, at hvis Abu Bilal ville have udtrykt ønske om at tale med manden, så ville TV2 have nævnt det. Men nu kan jeg se, at Abu Bilal faktisk lovede at ville tale med manden og undlod at komme med nogen endelig afgørelse, før han havde haft en samtale med manden.

Med andre ord: Når man ser samtalen i dens helhed, må man indrømme, at der i denne samtale foregik nogenlunde det samme, som kan foregå hos en dansk folkekirkepræst eller hos en dansk psykolog.

Inklusive rådene angående skilsmisse, inklusive rådene angående vold.

Ifølge filen fra Radio 24/7 er der en mand til stede, som forsøgsvist spørger, om det kvinden ønsker, er en khula, en muslimsk skilsmisse for kvinder. Men hun svarer hurtigt: ”Nej, ikke skilsmisse, ikke skilsmisse”. Og det er blandt andet på baggrund af dette ønske, at Abu Bilal fraråder hende at gå til politiet, selv om hun er udsat for vold; for hvis hun gør det, kommer manden måske i fængsel og så vil det sandsynligvis ende med skilsmisse. Man må også have den oplysning med – udeladt af TV2 – at kvinden har indrømmet, at der er noget i vejen med ægteskabets fertilitet, og at det er hendes skyld.

Man kan også lægge mærke til, at Abu Bilal udlægger sætningen om vold fra koranen på en meget menneskelig måde. Der står godt nok i koranen ”at give genstridige kvinder slag”. Men, fortsætter Bilal, der menes ikke korporlige slag. Og han forklarer så, at manden ikke må opdrage sin hustru fysisk. Hvis han ikke kan lade være med det, må han søge råd.

Endelig kan man godt ud af hele samtalen fornemme, at kvinden er ude efter at få nogle krasse bemærkninger fra imamen i kassen. Men det er vist noget, der kun mærkes, når man efterfølgende véd, hvad det hele går ud på.

Så er der noget med hukommelsen.

Sådan set er det mærkeligt, at ingen har gjort opmærksom på de tiltag af samme art, der har fundet sted i andre lande. At det af alle debattører skulle være mig gamle og halvdøve spektakel, der kom i tanker om, at der for ikke så længe siden var et svensk tv-hold, der udspurgte ti imamer i Sverige med skjult kamera, det er da lidt overraskende. Men sandt nok, se selv her. Den korte Avis gav dengang et udmærket referat af resultaterne, se her.

Jeg gjorde resultatet op således:

Seks ud af de ti imamer svarede, at kvinden ikke måtte nægte sin mand sex. Og lige så mange advarede mod at blande politiet ind i det. Ni af de ti svarede, at det var helt i orden, at manden tog sig flere koner, op til fire var tilladt ifølge koranen. Og når de skulle svare på, om vold mod hustru var tilladt, svarede de ved at give sig selv et tjat over hånden.

Men jeg gjorde også opmærksom på, at den svenske undersøgelse havde et udtræk mere:

Sidenhen blev de samme imamer spurgt i et åbent interview om de samme ting. Og så fik piben en anden lyd. Så vidste de tilsyneladende nøje, hvad de skulle svare, for at svensk Tv skulle synes om dem.

Det havde danske TV2 ”glemt”. Det kunne ellers have været spændende.

Men hvad nu? Hvordan kommer vi videre?

Som jeg nævnte i indlægget af 7-3, drejer det sig om at erstatte vor forargelse med en dybere forståelse. Ikke fordi vi skal tale muslimerne efter munden eller forsøge at behage dem på alle fronter. Men fordi vi skal gøre os klart, at der virkelig er tale om en anden kultur, at denne anderledes kultur gennemsyrer dens medlemmer helt, og at mange af muslimerne virkelig for alvor betragter deres religion og kultur som bedre end vores.

Forargelse er nærmest destruktivt, når det anvendes på disse optagelser. Hvorimod forståelse måske kan give os et bedre afsæt for at overbevise muslimerne om vor kulturs fortræffeligheder. Vi skal jo prøve at vinde ”minds and hearts”, og det gør man ikke med tvang eller udskamning. Men måske med relevante indvendinger.

Oussama ét eller andet, talsmanden for Grimhøjmoskéen, sagde på et tidspunkt blandt andet om de muslimske imamers rådgivning, at ”det er os, der værdsætter kvinden højt”. Og det er givetvis noget, han virkelig mener. Og han mener det givetvis på baggrund af, at hans imamers rådgivning baserer sig på koranen, dvs., på Guds eget ord. Så må det være bedre end alt andet.

Men det kunne være relevant, hvis man kunne finde en imam, der blev udspurgt om begivenhederne i Køln nytårsaften: Er det udtryk for en muslimsk værdsættelse af kvinden? Eller tænker man sig, at det kun er muslimske kvinder, der værdsættes højt?

Det kunne også være relevant at udspørge én eller anden dansk imam i anledning af, at 31 imamer idag den 14-3 har udsendt en erklæring, hvori de hævder, at TV2 med sine udsendelser har ødelagt den integration, som de i 30 år har kæmpet for. Hvordan rimer den påståede kamp for integration med én af imamernes påstand om, at en muslim ikke skal smelte sammen med det danske samfund? Og hvordan rimer det med det udbredte påbud til muslimske kvinder om at bære muslimsk tørklæde?

Det er sandt, at vort samfund er imod diskrimination, men når en hel befolkningsgruppe, nemlig muslimerne, diskriminerer sig selv ved at gøre sig anderledes end os andre, og altså også ved åbenlyst at skilte med, at man er anderledes, så virker det lidt mærkeligt, at muslimerne gang på gang klager over, at der bliver diskrimineret imod dem. Og ligefrem integrationsfremmende, det kan man jo ikke sige, at tørklædet er.

Hara Dvinge gør i Den korte Avis følgende iagttagelse om kvinders forhold indenfor islam, se her:

At muslimske kvinder er underlagt mænd, betyder samtidigt ikke, at de ikke har rettigheder. Sharia giver kvinder rettigheder, men oftest er det rettigheder med grusomme konsekvenser, som fx når det handler om forsørgelse.

Ifølge sharia har muslimske kvinder ingen forsørgelsespligt, de har både ret til selv at blive forsørgede, og ret til ikke at bidrage til forsørgelse af egne børn. Forsørgelsespligten ligger hos den muslimske mand. I en situation hvor et muslimsk ægteskab opløses, har kvinden ingen ret til at kræve forældremyndighed over fælles børn.

Det er bagsiden af en populær fortælling om, at islam forkæler muslimske kvinder med bedre rettigheder end mænd. Mange muslimske kvinder bliver derfor i utålelige ægteskab fordi de ved at de vil miste børnene, og blive udstødt af fællesskabet, hvis de vil skilles.

Også her er der noget at spørge dem om, der mener, at de værdsætter kvinder højt. Det er nok rigtigt, at tanken om, at børnene tilhører manden, stammer fra en tid, hvor man mente, at det kun var mandens sæd, der bidrog til barnets dannelse, kvinden var kun den ”ager”, hvori sæden blev sået. Men det er jo for længe siden påvist, at manden og kvinden bidrager med nøjagtig en lige stor del af barnets arveegenskaber. Så hvorfor bibeholde den gamle regel om, at børnene altid skal tilfalde manden i tilfælde at skilsmisse?

Desværre beholder Marie Krarup nok ret i, at det er selve islam, der er problemet, se her. Så længe muslimer fastholder, at koranen er Guds eget ord og ikke står til at rokke, er det umuligt for dem at tage afstand fra alle de problematiske koran-ord, der forhindrer dem i at leve et normalt liv i Danmark. Hun spørger til sidst, hvordan man kan give muslimer mere frihed og undgå frihedsfjendske budskaber fra imamer, og svarer, at det kan man kun ved at forkynde kristendom.

Det har hun ret i.

Og hun har også ret i det allersidste, hun skriver: ”I Danmark er alting gennemsyret af kristendom”. Desværre må man føje til, at det véd danskerne ikke, og at det derfor er ret usandsynligt, at der ud fra den almindelige danske tilværelse af almindelige danskere vil kunne forkyndes kristendom. Selv om det nok ville være det bedste, både for kristendommen og for integrationen.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Abu Bilal rehabiliteret?

  1. Pingback: To lemmingreaktioner | ricardtriis

  2. Pingback: Islam tager farve efter kristendommen | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s