Snydt igen

Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke gennemskuede den muslimske frækhed lige med det samme. Faktisk var min reaktion, da jeg i Kristeligt Dagblad læste om gudstjenesten i Domkirken i København til minde om verdens terrorofre, se her, at det dog var mærkeligt, at det ikke i artiklen blev nævnt, og måske heller ikke i gudstjenesten blev omtalt, at det er muslimer, der står for langt den største del af verdens terroraktioner. Artiklen har, som man kan se af linket, overskriften: ”Religioner stod sammen mod terror til mindegudstjeneste i domkirken”. ”Religioner”? Jamen, det er jo løgn. Én religion må man da undtage: islam. Islam står ikke sammen med os andre i kampen mod terror. Islam står dårlig nok sammen med sig selv i denne kamp.

I artiklen hedder det:

Belgien, Irak, Pakistan, Tyrkiet, Nigeria og Elfenbenskysten. Fælles for landene er, at de alle er blevet ramt af terrorangreb i løbet af den seneste måned.

Det er jo sandt nok. Dette, at alle disse lande er blevet ramt af terror i løbet af den seneste måned, er en korrekt iagttagelse. Men hvorfor må det ikke siges, at de også er fælles om det faktum, at der er tale om terrorister, der erklærer sig som muslimer, og mener om sig selv, at de handler i islams navn?

Artiklen fortsætter:

I samarbejde med flere af landenes ambassader har Københavns Domkirke inviteret til mindegudstjeneste for terrorens ofre sent i eftermiddag. ”Vi står sammen” er titlen på mindegudstjenesten, hvor kunstnere og talere fra forskellige kulturer og religioner er samlet i kirken.

Fra forskellige kulturer og religioner” hedder det. Jamen, hov! Én ting er, at man ikke nævner islam som ophav til terror, men kan man ligefrem invitere islam med som ikke blot deltagere, men også som talere? Svaret er, at det kan ”man”, når ”man” er domprovst ved Københavns Domkirke. Mærkværdigt!

Bevares, det er efterhånden blevet kotyme at invitere imamer og rabbinere med til vore kristne gudstjenester. Først var der Flemming Pless, der havde fået sådanne to personer til sammen med en repræsentant for hinduismen at aflevere et nytårsbudskab, se her. Så var det Marianne Christiansen, biskop i Haderslev stift, der fulgte op på denne ”tradition” ved på tilsvarende måde at få andre religioners repræsentanter til at sige noget om det nye år, herunder en repræsentant for islam, se her. Ikke sandt: ‘Vi kan sandelig også her i Haderslev, vi behøver ikke stå tilbage for København, når det gælder tolerance og forståelse for de fremmede religioner’. Man græmmes!

Og nu er det så København igen, og ikke sandt, nu har vi vænnet os til det, de søde muslimer skal da sandelig have lov til at være med. Man mindes Københavns tidligere biskop, Erik Norman Svendsen, der med et skævt smil refererede en taxachauffør for at sige: ”Ja, man kan sige, hvad man vil om disse muslimer, men de tager sgu deres kristendom alvorlig”. Det varer nok ikke så længe, inden man kan stryge det skæve smil, for om føje år vil alle danskere være så religiøst uoplyste, at de vil regne også muslimer med til de kristne.

Men som sagt, dette var min første reaktion. Og fordi man sådan langsomt er blevet vænnet til disse ting, bevirkede det ikke, at jeg fik kaffen galt i halsen, kun, at jeg besluttede at skrive om det her på bloggen.

Men selv om jeg googlede lidt frem og tilbage, fik jeg ikke flere oplysninger om sagen end dem, Kristeligt Dagblad gav. Det var først senere, at jeg hos uriasposten, se her, læste, hvad der egentlig var sket, noget, jeg til min beskæmmelse må indrømme, at jeg burde havde læst allerede i Kristeligt Dagblad. Her stod der nemlig faktisk:

En repræsentant fra den tyrkiske ambassade taler til salen, før tyrkiske Hodja Hüseyin Gültekin, iført islamisk beklædning, synger den islamiske sura al-Fathia.

Kirkerummet fyldes med arabiske ord som bismillah, der betyder i Allahs navn, og alhamdulillah, der betyder takket være Allah, mens orgelet er stille.

Nuvel, at jeg ikke opdagede noget, at jeg altså var lige så naiv som Kristeligt Dagblads journalist, Stina Ørregaard Andersen, kan måske undskyldes med, at vi vesterlændinge uvilkårlig tror, at når vi møder andre med hensyntagen og indlevelse, så vil de også møde os på den måde, altså den tro, jeg i det forrige indlæg kaldte ”afsmitningsreglen”.

I hvert fald, jeg opdagede først igennem Uriasposten, at jeg burde have taget højde for den muslimske frækhed. Det, der blev sunget fra koranen, var nemlig den åbningsbøn, sura 1, Fatiha, som en from muslim, der beder alle de daglige bønner, han skal som from muslim, fremsiger ikke færre end 17 gange i løbet af en dag. Og én ting er nu, at det er fromt og gudhengivent for en muslim at synge eller fremsige denne bøn, noget andet er, om vi kristne kan tænkes at bede med på den, forudsat altså, at vi forstod arabisk, eller i det mindste vidste, hvad der blev bedt om.

Og når man undersøger det, forekommer denne bøn af være umulig som fællesbøn for kristne og muslimer. Uriasposten har oversættelsen af sura 1, vers 7:

Led os ad den lige vej! Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, der følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne.” Jøderne er dem ‘vreden rammer, kristne er ‘de vildfarne’.

Og forklaringen på, hvem der er hvem, haves fra Robert Spencer, der her har en udmærket koran-kommentar. Spencer nævner, at denne kommentar er taget fra Ibn Kathir, men at dette ikke er en særlig ekstremistisk kommentar, langt de fleste muslimske kommentatorer er enige med ham.

Kristeligt Dagblad nævner, at mottoet for gudstjenesten var ”Vi står sammen”. Jo, gomorren! ‘I andre kan stå sammen, alt det I vil, vi muslimer fastholder, at jøderne er under Guds vrede, og I kristne er vildfarne’, siger muslimerne med deres valg af tekst. Der er meget lidt hensyntagen til os med en anden religion i disse ord. Så altså: al vor hensyntagen til muslimers religiøse følelser møder slet ikke genklang hos dem.

Men ak, det er set før. Da paven i juni 2014 havde inviteret den israelske præsident og den palæstinensiske præsident til fredsmøde og fredsbøn i Rom, sluttede den muslimske imam sin bøn med et korancitat – på arabisk, naturligvis – som senere blev dechiffreret som sura 2,286, hvor der står: ”Du er vor skytsherre. Hjælp os imod det vantro folk!” Og tager man disse ord for pålydende – eller altså: Hvis Gud skulle gå hen og tage denne bøn for pålydende – så er det vist ikke en bøn om fred, men snarere en bøn om hjælp i krig. Se her.

Bliver vi kristne vesterlændinge da aldrig klogere!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

12 svar til Snydt igen

  1. Heinz B Tomis siger:

    Jeg har som frafalden kristen , forsvaret de kristne kopteres menneskerettigheder og demokratiet overfor al Queda og Gamaa al Islamya .

    Oplevelsen gjorde at jeg frafaldte islam og Idag hader jeg hadet fra profeten Muhammed racisme imod os de kalder Kaffir Kuffar, og underkaste os Dhimmitude og tvinges betale jizya .

    Her er grunden til hvorfor jeg udmeldte mig af begge religioner . https://drive.google.com/open?id=0B4QGAew-5z2NSXBjU0RDeTdKYVk

  2. Poul Clausen siger:

    JAMMEN ! VOR KIRKE ER. FUCK OP I EN. GRAD SÅ JEG RYSTER. !!
    OG ISLAM ER IKKE EN. RELIGION ▪▪▪ Sammenlin den med Maos lille Røde….
    Sctokholms biskop vil fjerne kors og krusifix sømandskirken.
    Jammen jeg har ikke fantasi ,til og være med mere.

  3. Poul Clausen siger:

    OG MAN KAN IKKE HOLDE MINDEGUDSTJENESTE… GUDS TJENESTE ER GUDSTJENEST- FORKYNDELSE▪▪▪▪▪▪ IKKE ALT MULIGT ANDET. SKAB… DET FATTER DE HELLER IKKE.
    ▪▪▪▪▪ VOR KIRKE. AF IDAG” . ))))

  4. Hans Ersgaard siger:

    vi får brug for at reaktivere korstogene. . . hvis vi skal overleve som nation, som samfund

  5. Charles Andersen siger:

    Jeg ved at det sker, men desværre kun i det små, men kunne man ikke få gang i en offentlig debat om Folkekirken og religionsmødet og samtidig om dialogteologien. Det er hårdt tiltrængt.

  6. Karsten Larsen siger:

    Islam er non-sekulær stamme- og klan-diktatur, har intet med åndelig religion i sekulære samfund at gøre. Det er kristne præster – senere EU – der begyndt at kaldet det krigeriske islamiske stamme-diktatur for en “religion”. Det er Fanden, er det.

  7. lene Kattrup siger:

    Tak for et fint indlæg Ricard Riis, som jeg er enig i. Jeg tror, der til sidst skal stå sura 2,286 og ikke sura 2,268 med venlige hilsner

  8. ricardtriis siger:

    @ Lene Kattrup!
    Naturligvis.
    Vh Ricardt Riis

  9. Pingback: Hvorfor hader de os? | ricardtriis

  10. Pingback: Vold i koranen | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s