Danmark – en ikke-religiøst stat

Der har i offentligheden været en del opstandelse over, at seks elever er blevet bortvist fra et VUC center i Lyngby, fordi de bar niqab, den muslimske klædedragt til kvinder, der kun lader øjnene synlige igennem smal sprække.

Det ser ud til, at der i muslimske miljøer er opstået en slags fromhedskonkurrence. Man vil gerne opfattes som en rigtig god og from muslim, og derfor opfinder man så nye tiltag – eller rettere: man genoptager gamle tiltag – der skal vise én selv og ens muslimske miljø, hvor god en muslim man er. Vi andre skal så bare stå på sidelinjen og nikke bifaldende til de mange mærkelige fænomener.

Man kan selvfølgelig også forestille sig, at de mange fromhedsfremstød er et led i en særlig muslimsk strategi: Man er – ligesom børn i trodsalderen – i færd med at afprøve grænser, for børnenes vedkommende: de voksnes grænser, for muslimernes vedkommende: danskernes grænser. Hvor meget vil danskerne finde sig i?

Hidtil har vi danskere som regel rettet ind efter den maxime, som jeg har foreslået, nemlig den, der siger: ”Lad dog barnet!” Hvis de synes, det er sjovt, og hvis det ikke skader nogen, nå ja, så lad da de skøre muslimer få lov til det. Vi véd jo godt, at dette med, at deres religion påbyder dem at foretage sig disse mange mærkelige ting, er forkert. Hvis der virkelig var tale om religiøse påbud, hvis det virkelig var noget, de absolut skal gøre af hensyn til noget, de tror er en guddommelig befaling til alle muslimer, hvordan har det så kunnet vokse frem i løbet af de seneste ti til tyve år?

Ja, muslimerne er selv ude om, at vi danskere tænker sådan. For når de hævder, at de koranske påbud og forbud er af guddommelig oprindelse, så må det jo betyde, at det altid har været sådan. Og kan de bilde sig selv det ind, så fred være med det. Men at vi i samme åndedrag skulle falde for deres indbildninger, nej, det kan de ikke forvente.

Men okay, vore muslimske landsmænd har altså igennem nu temmelig mange år fået os til at diskutere først tørklæder: kan de bæres af enhver muslim i en hvilkensomhelst stilling, offentlig eller privat? Dernæst dette at nægte at give hånd til et menneske af det modsatte køn: skal vi affinde os med, at en censor ikke vil give hånd til de kvindelige elever til eksamen? (Se evt her). Og nu spørgsmålet om elever kan modtage undervisning iført niqab.

Man kan forøvrigt i forbifarten lægge mærke til, at ligesom man hos de europæiske ”Gutmenschen” kan finde en farisæisme, der er ganske ”konsekvensligeglad”, sådan kan man meget passende betegne disse nye muslimske påfund med samme udmærkede nyopfundne ord: De ser bort fra den sociale sammenhæng, de optræder i, damptromleagtigt maser de på med deres tørklæder og deres manglende håndtryk og vil accepteres som fuldt ud normale mennesker. Og nu vil de så undervises, idet de ganske uden hensyn til undervisningssituationen i øvrigt mener sig berettiget til at gemme sig bag en niqab.

Nå, det blev alligevel for meget for danskerne. De seks niqabber blev bortvist.

Men det var egentlig slet ikke det, jeg ville ind på. Jeg ville i stedet kommentere en enkelt bemærkning i Berlingske.

Avisen har her indhentet kommentarer dels fra undervisningsministeriet, dels fra Institut for Menneskerettigheder og dels fra Ligestillingsnævnet.

Undervisningsministeriet har intet at indvende, vist mest, fordi der ikke foreligger nogen afgørelse fra centralt hold. Det hedder:

– Uddannelsesinstitutionerne kan efter gældende ret forbyde brugen af burka, niqab og eventuel lignende tildækkende beklædning i undervisningen og ved prøver, skriver ministeriet.

Om ligebehandlingsnævnets stillingtagen hedder det:

Skulle sagen blive taget op i Ligestillingsnævnet, der træffer afgørelser i sager om diskrimination af enkeltpersoner, vil det netop handle om, hvorvidt der har været tale om religiøs diskrimination.

Er det tilfældet, vil det være i strid med menneskerettighederne, og derfor skal man sikre sig, at der ligger en faglig beslutning bag et forbud, som for eksempel at det hæmmer kommunikationen.

Og i Institut for Menneskerettigheder ser man en vis forskel på et forbud i en bestemt skole og et forbud generelt i det offentlige rum. Det sidste har Frankrig gennemført og fået medhold for ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men det skal vi i Danmark ikke vente at få, hvis vi indfører noget tilsvarende. Man har nemlig lagt vægt på, at Frankrig er en sekulær stat, en ikke-religiøs stat, siger Maria Ventegodt Liisberg. Og så er det, hun tilføjer den bemærkning, jeg vil kommentere:

Det er vi jo ikke i Danmark.

Altså, det tages hen som en selvfølge, at Danmark ikke er en ikke-religiøs stat. Det skyldes sikkert, at der i vores grundlov står, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Så kan staten da ikke være ikke-religiøs, mener man.

Jamen, hvad nu, hvis denne evangelisk-lutherske kirke er af den anskuelse, at staten er ikke-religiøs?

Sådan har man tilsyneladende ikke tænkt i Instituttet. Men var det ikke rimeligt at tænke sådan? Det er jo trods alt denne kirke, der har præget statens opfattelse af sig selv fra reformationen og fremefter.

Og går man til ét af folkekirkens bekendelsesskrifter, Den augsburgske Bekendelse fra 1530, kan man godt læse ud af den, at det er god luthersk latin, at staten skal være ikke-religiøs, selv om man ikke ligefrem bruger det ord. I artikel 28, om Den kirkelige Myndighed (Biskoppernes opgaver), læser vi således:

Altså må den kirkelige og den borgerlige magt ikke sammenblandes. Den kirkelige har sin bemyndigelse til at lære evangeliet og forvalte sakramenterne; den må ikke bryde ind på noget andet embedsområde, ikke overdrage verdensriger fra den ene til den anden, ikke afskaffe øvrighedernes love, ikke ophæve den lovmæssige lydighed, ikke lægge hindringer i vejen for retslige undersøgelser angående nogen borgerlig ordning eller overenskomst og ikke foreskrive øvrighederne love om indretningen af statens forfatning. (Se her).

Her lægges der afgørende bånd på kirkens muligheder. Det er naturligvis formuleret med henblik på, hvad pavekirken havde gjort. Og kirken må altså ikke afskaffe øvrighedernes love eller ophæve den lovmæssige lydighed. Hvorfor må den ikke det? Fordi denne lydighed er en forudsætning for statens mulighed for at røgte sin opgave: at opretholde den indre fred. Ligeledes må kirken ikke foreskrive øvrighederne love. Det vil sige: De love, som øvrigheden vedtager, tænktes at være vedtaget af kristne mennesker – naturligvis, alle var jo kristne dengang – men tænktes også at være vedtaget på ganske rationel vis.

Dette svarer nøje til Luthers skrift ”Om den borgerlige øvrighed” fra 1523. Heri skelnes der også skarpt mellem verdslig og gejstlig øvrighed. Og den verdslige øvrighed har sin beføjelse direkte fra Gud, altså ikke igennem kirken, men ved siden af kirken.

Og det er derfor, man med en vis ret kan kalde Danmark en ikke-religiøs stat.

Tilbage til de seks niqabber!

Det forekommer mig rigtigt, at VUC i Lyngby har bortvist dem. Kan gerne være, at de selv er fuldstændig konsekvensligeglade, det er godt, at VUC ikke er det, men ser på, om undervisningssituationen tager skade af, at man ikke kan se elevernes ansigter. Det gør den. Al undervisning foregår i et samspil mellem lærer og elever. Bare den forholdsvis enkle ting, at læreren fortæller en vittighed. Der er ikke noget så ødelæggende for den gode stemning som dette, at læreren ikke ser nogen reaktion overhovedet på sine morsomheder.

Men en ikke-religiøs stat? Ja, det kræver vor lutherske folkekirke, at staten er.

Forøvrigt tog Martin Krasnik i Deadline-udsendelsen den 5-5 sig for at interview’e en niqab – der var vist nok et menneske inde bag, det blev ikke helt klart, det kunne også være en båndafspiller, for det var det samme der blev sagt igen og igen. Men det var ganske grotesk.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s