En “samaritanist-avis”

Det er såmænd Information, der her får hæftet dette skældsord på sig.

Tre af avisens journalister havde lige – troede de – fået en god historie i nettet. Det var den 14-5. De fik den triumf, at de fik historien på forsiden af avisen. Men historien var kun god for den, der tilhører det særlige parti, bestående af journalister, som Den korte Avis har døbt ”Journalistisk Venstreparti”. Eller for dem, der – med et ord, jeg har opfundet – lider af den sygdom, der hedder samaritanitis, eller – hvad der er det samme: er samaritanister. At være samaritanist betyder, at man på sygelig vis ser alt ud fra Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Ganske vist ikke sådan, at man selv skal tage vare på den, der er kommet i nød – selv om det vel egentlig var Jesu hensigt – men sådan, at man forlanger af staten, at den skal udvise godhed på ens vegne. Derimod sørger man altid for at pudse sin glorie med den brasso, som staten har fremskaffet for én.

At samaritanitis er en sygdom, viser sig deri, at den trodser virkeligheden. Hvis man skal kunne pudse sin glorie, må der naturligvis være tale om ynkværdige mennesker, der bliver reddet fra krig og forfølgelse. Er det ikke tilfældet, lader man, som om de mennesker, man får staten til at åbne grænserne for, er uskyldige, ynkværdige stakler. Og viser virkeligheden, at sådan er de ikke, lukker man øjnene for virkeligheden.

En samaritanist betragter derfor alle de asylansøgere, der befinder sig i vore asylcentre, som stakler, der behøver vores hjælp. Sker der noget på et asylcenter, som medierne skal blande sig i, vil en samaritanist derfor altid gå ud fra, at det er ledelsens skyld det hele.

Og det var en sådan historie, de tre journalister på Information havde fået færten af. De fik fat på en video, der viste, hvordan chefen for et asylcenter i Næstved sammen med to hjælpere havde fået en asylansøger ned på jorden, hvor de med magt fastholdt ham, samtidig med at chefen råbte trusler imod ham.

De var endvidere i stand til at fortælle, at beboerne har levet i frygt for denne chef. Der er ialt 12 beboere, som Information har talt med i flere omgange, som fortæller, at chefen kommer med trusler imod dem.

Og på én eller anden måde er det lykkedes dem at få fat på en straffeattest for chefen. Den viser, at han tidligere er straffet for vold. Og vupti, så er den gode historie hjemme. Så har man sagen dèr, hvor man vil have den. Den røg da også på forsiden af Information, den røg ud i begge TV-aviser, og de mennesker, der havde ansat denne chef, måtte indrømme, at de ikke havde set hans straffeattest, det stod der ikke noget om i proceduren, så nu lover man bod og bedring og laver proceduren om. Man havde naturligvis øjeblikkelig, da avisen kom på gaden, afskediget denne chef, for en sådan chef kan man sandelig ikke have for et asylcenter i Danmark.

Alting gik, som det plejer at gå. Samaritanisterne på Information og i de elektroniske medier fik lagt den vinkling på sagen, som de er nødt til at have, hvis de fortsat skal kunne pudse deres glorie: det er altsammen danskernes skyld.

Men ak, gloriepudsningen fik en brat ende.

Den anklage, som blev rettet mod ansættelsesmyndigheden: at den ikke havde undersøgt chefens forhold ordentligt, blev i kraft af en undersøgelse, foretaget af Radio24syv, nu rettet mod Informations journalister.

For Radio24syv havde også været i Næstved. Og modsat Information havde de spurgt sig ret grundigt for om forholdene i lejren, se her. De skriver:

Den 34-årige asylan­sø­ger fra Syrien, der blev lagt i ben­lås af lej­r­che­fen og to med­ar­bej­dere på asyl­cen­tret i Næst­ved – hvil­ket førte til bort­vis­ning af lej­rens chef – har truet med at dræbe lej­r­chef Kent Niel­sen.

Det frem­går af en række doku­men­ter i hans sag, som Radio24syv er i besid­delse af.

Deres undersøgelser vender sagen på hovedet. Det er asylansøgeren, der er noget i vejen med. Han har overalt, hvor han har været i de danske systemer, optrådt truende og aggressivt. Han var tidligere på et Røde-Kors center, men blev flyttet, fordi der dèr var mange kvinder og børn. Endvidere hedder det:

Straks efter ankom­sten til lej­ren i Næst­ved begyndte han at opføre sig tru­ende og aggres­sivt, frem­går det af med­ar­bej­der­nes ind­be­ret­nin­ger.

Den 14. april, umid­del­bart efter ankom­sten, blev den 34-årige asyl­sø­ger to gange ind­be­ret­tet for vold mod per­so­na­let, efter at han blandt andet slog ud mod en asylvagt. Af doku­men­ter i sagen frem­går det, at han “måtte læg­ges ned, ind­til han var fal­det til ro.” Han blev her­ef­ter meldt til poli­tiet.

Ud for den 18. april frem­går det, at han var “ver­balt kræn­kende” over­for per­so­na­let, den 28. april og 2. maj er der regi­stre­rin­ger om “trus­ler mod per­so­nale” og den 13. maj fin­des en “ind­be­ret­ning om trus­ler mod anden asyl­sø­ger.” Den 16. maj – pin­se­man­dag omkring klok­ken 18 – blev han anholdt af poli­tiet, sig­tet for vold og trus­ler om vold. Den 34-årige asylan­sø­ger blev tirs­dag efter­mid­dag ved et grund­lovs­for­hør ved ret­ten i Næst­ved fængs­let i 21 dage.

Altsammen noget, som Informations journalister også kunne have fået frem, hvis de havde spurgt efter det. Det gjorde de imidlertid ikke, og det må siges at være en journalistisk brøler af rang. Ikke mindst i betragtning af, at deres ”undersøgelse” medførte, at chefen blev afskediget. Men det er klart: hvis de havde fået disse oplysninger frem, havde de ikke kunnet bibeholde den vinkling, de absolut skulle have på sagen: at det er chefen, der uberettiget har anvendt vold. Og den vinkling skyldes deres samaritanitis: ”alle asylansøgere – gentager: alle – er ynkværdige mennesker, der aldrig kunne drømme om at gøre en flue fortræd”. En meget farlig sygdom, kan man forstå, især når den ramme journalister.

Noget kunne tyde på, at det faktisk er den slags lejrchefer, der er brug for. Kantinechefen fortæller, ifølge Radio24syv:

Kent [lejrchefen, rr] havde tre ugers ferie for et stykke tid siden, og der havde vi det stør­ste slags­mål nogen­sinde. Det fore­gik ude på græs­plæ­nen med 50 per­so­ner, og poli­tiet kom ren­dende et helt døgn efter. Det tror jeg ikke var sket, hvis Kent havde været der, for han ville have gre­bet ind meget mere prompte og afvær­get det, inden det nåede der­til.

Men den slags chefers arbejde vanskeliggøres betydeligt af en medieverden, der lider alvorligt af samaritanitis. At der skal skrap lud til skurvede hoveder, er en gammel grundsætning, der stadig gælder. Men har man det verdensbillede, at alle asylansøgere er uskyldige, og får man ud fra det verdensbillede alle effektive lejrchefer afskediget, så lærer man dels asylansøgerne, hvordan de kan køre om hjørner med danskerne, og dels får man skabt en atmosfære, der minder om den, der hersker i diverse ghettoer, hvor det jo heller ikke er danskerne, der bestemmer, og hvor der ikke hersker noget, der på nogen måde kan kaldes retfærdighed.

Og sygdommen har alvorligt fat i journalister. De tre fra Information er i hvert fald ikke blevet helbredt ved det virkelighedsbad, de har været udsat for. Det kan ses af den opfølgende artikel, Information har udgivet den 18-5 ved de samme journalister, se her.

Den korte Avis kan føje følgende oplysning til, som vel viser, at det med den skrappe lud stadig gælder:

Det viser sig, at andre asylansøgere har en positiv holdning til lejrchefen, som de vil have tilbage. Og de er lettede over at komme af med Abdul. (Se her).

Men som sagt: sagen viser desværre også, at store dele af medieverdenen er syg. Sygdommen hedder samaritanitis.

Norske Human Right Service har også fået fat på historien, se her. De vender sig imod en artikel i Verdens Gang, se her, som holder sig til Informations beretning.

Berlingske har den 19-5 en kort opfølgning af sagen, se her. Og en lidt længere her. Og én, hvor de forklarer aggressionen med post-traumatisk stress, se her.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til En “samaritanist-avis”

  1. Pingback: Et langt, sejt træk | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s