Kong Salomon og Jørgen Hattemager

Lighed for loven, det plejer at være én af de europæiske værdier, vi er lidt stolte af. Det var også med i de mange begrundelser, der i sin tid lød til fordel for medlemskabet af EU: Når vi gennem et medlemskab kunne være med dèr, hvor beslutningerne blev truffet, ændrede det europæiske samarbejde sig fra at være et sted, hvor de store trumfede deres vilje igennem, til at være et sted, hvor der gjaldt retlige tilstande, dvs., også de små lande kunne være trygge, for i det nye Europa ville alle lande være lige for loven.

Kom det så til at gå sådan?

Ak, nej, de gamle unoder har ikke været nemme at udrydde. Og besynderligt nok, ikke blot politikere har, uden at ville indrømme det, rettet ind efter en vis ny magtorden med Tysklands kansler i spidsen, også jurister, altså de, der fremfor nogen skulle værne om rettens forrang fremfor magten, har rettet ind.

Eller, kan man sige, det viser sig, at der også for jurister er forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager.

Det er blevet tydeligt i de danske juristers reaktion på et forslag fra Dansk Folkeparti om at lave permanent grænsebevogtning. Berlingske beskriver forslaget og de påståede vanskeligheder således:

Det lyder enkelt, logisk og er oven i købet nemt at kommunikere, Dansk Folkepartis forslag om permanent grænsekontrol kombineret med lynbehandling af asylsager. Men skal det blive til virkelighed, vil det kræve, at Danmark melder sig ud af det europæiske asylsamarbejde kaldet Dublinforordningen, at Danmark melder sig ud af Schengen-samarbejdet om åbne grænser. Og selv hvis det skete, vil det kræve, at Danmark indgik en særaftale med Tyskland om tilbagesendelse af asylansøgere. En aftale som både integrationsminister Inger Støjberg og flere eksperter, Berlingske har talt med, anser for at være meget urealistisk. (Se her).

Den korte Avis har også omtalt sagen, se her. Her mener man, at juristerne nok har ret i deres påpegning af, hvad reglerne siger, men at dette slet ikke rækker til at forstå den virkelighed, vi står i.

Her skal sagen behandles fra en lidt anden vinkel. Det, der kan undre, er, at danske jurister, formentlig fordi de stammer fra et lille land, er tilbøjelige til at følge de strammeste fortolkninger af konventionerne. Uvilkårlig tror man jo, at jura er en temmelig objektiv sag, og at det ikke spiller nogen rolle, om en jurist stammer fra det ene eller det andet land, når det er de internationale konventioner, der skal fortolkes. Men dette synes ikke at være tilfældet.

Først er der nu Merkels brud på Dublinforordningen den 2. september 2015. Hun tilkendegav overfor de mange migranter, der var strandet i Ungarn, at Tyskland ikke ville sende dem tilbage til Ungarn, hvis de kom frem til grænsen, selv om Dublinforordningen ellers tilsagde det. Den tilkendegivelse kom uden rådslagning med de øvrige EU-lande.

At det var et brud på Dublinforordningen, er der ikke megen tvivl om. Men man har indtryk af, at fordi det er kong Salomon, alias Angela Merkel, der gør det, ser danske jurister det ikke som et problem. Var det derimod Jørgen Hattemager, alias den danske regering, er det en helt anderledes alvorlig sag.

Der er derimod tyske jurister, der ser det som et problem. Den 16-2 2016 refererede jeg The Economist for at gengive en tysk jurists betænkeligheder, se her. Han, Hans-Jürgen Papier, er tidligere præsident for den tyske forfatningsdomstol, og han udtaler, at der ikke kan gives beskyttelse til personer, der kommer fra sikre stater, og som sådan, føjer han til, må man betegne alle de stater, der grænser op til Tyskland.

Jamen, konventionerne, vil man sige!

Papier indrømmede dengang, at Dublin-forordningen var brudt sammen. Den forlanger, at det første land, en flygtning ankommer til, skal behandle asylansøgningen. Dette kan ikke under nogen omstændigheder være Tyskland, siger han. Men Dublin-forordningen giver Tyskland lov til at behandle sådanne sager, men tvinger ikke landet til det.

Altså, i Tyskland tør juristerne godt sige, at et land ikke har pligt til at asylbehandle alle dem, der arriverer på dets dørtrin.

Men det tør de ikke i Danmark. Berlingske beretter:

Dansk Folkeparti forestiller sig, at myndighederne hurtigt ved grænsen kan afgøre, om asylansøgeren er indrejst fra Tyskland. Hvis det er tilfældet, skal han eller hun sendes tilbage til Tyskland med den begrundelse, at det er tyskerne, der skal behandle sagen. Ansøgningen om asyl er ifølge DFs forlag »åbenbart grundløs«. Men sådan fungerer det europæiske Dublin-samarbejde ikke, påpeger eksperter, og i Integrationsministeriet er man enig.

»Ifølge Dublinreglerne vil Danmark ikke kunne afvise en person direkte til Tyskland bare fordi vedkommende ankommer fra Tyskland. Det vil ikke kunne lade sig gøre med de nuværende regler,« siger Louise Holck.

Vi er jo kun en lille Jørgen Hattemager, så vi skal altid ikke bare nøjes med at få, så hatten passer, vi skal altid for en sikkerheds skyld gå med større hat end alle andre.

Og den store kong Salomon skal vi sandelig behandle yderst varsomt.

Skulle et flertal i Folketinget beslutte at melde Danmark ud af Schengen og Dublinsamarbejdet for at sikre fuld kontrol over de danske grænser, så vil der ifølge eksperter og regeringen være behov for en særlig aftale med Tyskland om tilbagesendelse.

»Hvis ikke man har en aftale, hvorfor skulle tyskerne så tage imod de her personer. Det kunne man godt forestille sig, at de ikke vil,« siger Louise Holck.

Det samme sagde Inger Støjberg i debatten i Folketinget. Her svarede Martin Henriksen, at Dansk Folkeparti forestiller sig, at tilbagesendelse kan ske uden en aftale med tyskerne.

»Vi vil sætte dem på færgen, og når de så ankommer til Tyskland, er de tyskernes problem,« sagde Martin Henriksen.

Til det siger Eva Singer:

»Det vil jo betyde, at man kom vældig meget op og skændes med Tyskland om, hvem der har ansvaret. Vi er ude i noget, som jeg i hvert fald ikke rigtig har fantasi til at forestille mig. Vi kan jo ikke have dem stående på grænsen.«

Det er besynderligt, som bestemmelserne tolkes forskelligt, alt efter hvordan situationen ændrer sig. Da der i januar i år var risiko for, at den vældige strøm af migranter sydfra ville fortsætte, da Sverige pålagde færgeselskaber og brooperatører et transportøransvar, nøjedes vi danskere med at indføre stikprøvekontrol ved grænserne. Om jeg husker ret, truede man med at indføre et transportøransvar, men man undlod det foreløbig.

Nu, hvor det ser ud til, at strømmen af migranter, takket være, at Balkanlandene har lukket den såkaldte “Balkanrute”, er taget kraftigt af, har man glemt alt om muligheden for at indføre transportøransvar. Selv Martin Henriksen fra DF vil nu sende migranter tilbage med færgen i stedet for ved at pålægge færgeselskaber og jernbaneselskaber et transportøransvar, så migranter slet ikke kommer med færgen i første omgang. Det første skal man nok have en aftale med Tyskland for at kunne gøre, det sidste kan man bare beslutte egenrådigt.

Og nu vender diverse jurister sig næsten rutinemæssigt imod DF’s forslag.

Det ser ud til, at danske jurister altid går i for små sko og med for stor hat.

Og hvad det med, at man ikke er pligtig til at tage imod flygtninge fra et sikkert land, angår, så er det jo ganske mærkeligt, at Bruxelles-jurister kan godkende Merkels/EU’s aftale med Tyrkiet, hvorefter der skal sendes migranter tilbage til Tyrkiet, med den begrundelse, at Grækenland blot skal erklære Tyrkiet for et sikkert land, så er den hjemme, sådan rent konventionsmæssigt, se her. Mens vi ikke kan gøre det samme overfor Tyskland uden at bryde konventionerne.

Dertil kommer, at man ifølge det, menneskerettighedseksperter sagde for år tilbage, ikke kan udlicitere sine menneskerettighedsforpligtelser. Berlusconi måtte således ikke i sin tid træffe aftale med Gadaffi i Libyen, så Libyen holdt nogle migranter tilbage, for så udliciterede han sine menneskerettighedsforpligtelser. Men nu, hvor det er én, der åbenbart er større end Berlusconi, der gør nøjagtig det samme, nemlig Merkel og EU, nu er der ingen, der taler om udlicitering af menneskerettighedsforpligtelserne.

Der er noget, der halter. Og det hænger tilsyneladende sammen med, at for kong Salomon er alting tilladt, men for Jørgen Hattemager skal juristerne gå med både livrem og seler.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s