EU og freden

Den påstand har af og til været fremme, at EU er fredsskabende. Da Georg Metz i anledning af 40 året for folkeafstemningen om EF tog det gamle argument til fordel for EU frem, at EU havde forhindret krig mellem Tyskland og Frankrig, var jeg på pletten med en indvending, se her. Og da senere på året EU modtog Nobels fredspris, var jeg der igen, se her. Nu i anledning af Brexit er der så nogen, der tager den argumentation op igen, og så vil jeg minsandten igen vende mig imod den.

Det er sandt nok, at Kul- og Stålunionen, forløberen for EF, blev dannet med det formål at knytte Tysklands og Frankrigs sværindustrier så tæt sammen, at al krig mellem de to stater i fremtiden ville blive umuliggjort. Og det er da naturligvis et pænt formål at have. Men det blev i de følgende år ganske udkonkurreret som fredsskaber af de storpolitiske forhold: De to supermagter kom til at stå overfor hinanden i et stadig mere dødbringende våbenkapløb; vi blev alle involveret i det; det var ikke krig mellem Vesttyskland og Frankrig, vi frygtede, det var i bogstavelig forstand verdens undergang i en gensidig, altødelæggende atomkrig. De to magter, EF skulle forhindre krig imellem, var reduceret til stormagter, ikke supermagter, og dette, at terrorbalancen holdt, var, hvad der skabte den sære fred, vi levede under dengang, ikke EU.

Forøvrigt, hvis man endelig skal sige, at EU har haft nogen betydning for fredens bevarelse, f.eks. derved, at der blev skabt et omfattende handelssystem mellem EU’s lande, og man bærer sig meget uklogt ad, hvis man erklærer sin handelspartner krig, så ville man kunne sige det samme, hvis det var EFTA, der var blevet det førende handelssystem i Europa. Det er frihandelen, der skaber fred; derfor er EFTA lige så god til det som EU.

Nu har Michael Böss den 1-7 i et indlæg i Berlingske fremhævet to hidtil ikke anvendte argumenter for EU’s fredsskabende effekt, se her. Han hævder, at

Siden Jugoslaviens sammenbrud og de blodige krig mellem de forskellige folk, der lever på Balkan, har alene udsigten til EU-medlemskab virket som en stabiliserende faktor i regionen.

Det argument holder ikke. Man skal ikke glemme, 1) at EU ved sin klodsede og uensartede behandling af de jugoslaviske delstater var medvirkende til, at Jugoslaviens opløsning gik så blodigt for sig, og 2) at det, der fik Serbien til at trække sig ud af Kosovo, var de amerikanske luftangreb, ikke EU’s handelspolitik.

Endvidere hævder Böss, at et svækket EU er i Ruslands interesse: Putin gnider sig i hænderne over Brexit. Han skriver:

Hidtil har Storbritanniens EU-medlemskab været vigtigt for styrkeforholdet mellem Europa og Rusland. Med Brexit er balancen skiftet, til fordel for Rusland. Midt i al forvirringen omkring Storbritanniens forestående udmelding er EU derfor allerede nu i gang med at gentænke sin sikkerhed.

Det er muligt, at EU er i færd med det, for EU har hele tiden stræbt efter at blive en stat med egen hær. Men indtil det sker, har vi med NATO at gøre, og sikkerheden for Europa hviler nu som før i NATO’s hænder.

Og også her kan man påpege EU’s dumme handlinger. Det, der startede det, vi kalder Ukraine-krisen, var, at EU ville lave en handelstraktat med Ukraine, noget, som Rusland følte var vendt imod dem, hvilket ikke var helt uden grund.

Handelsaftaler har ikke blot med handel at gøre, det indgår også som en storpolitisk brik. Og hvis handelskommisæren har haft frit spil med traktaten med Ukraine, uden at nogen politisk pegefinger hævede sig, så er det igen EU’s dumheder, der gør sig gældende. Ikke just en fredsskabende begivenhed.

Men meningen var egentlig ikke ligefrem at påvise EU’s ufredsskabende virksomhed, blot at gøre opmærksom på, at fredsskabende, det er al handel og det kunne EFTA have været lige så fuldt, som EU er det.

Hvis altså EU er det.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s