Lakmusprøven

Husker De, da jeg for nogen tid siden prøvede at finde en lakmusprøve for muslimer, så vi kunne skelne mellem dem, der ville os det godt, og dem, der ville os det ondt? Ellers kan hukommelsen genopfriskes med dette link.

Besynderligt, som tingene kan flaske sig! Nu er der opstået en situation, hvor også andre søger at finde grænsen mellem acceptable og uacceptable handlinger hos muslimer i Europa. Oven i købet er disse andre ikke hårdkogte og islamofobe højremennesker, men muslimer, moderate muslimer.

Jeg tænker på den imam, Mohammed Karabila, der har nægtet at begrave den ene af de to terrorister, der skar halsen over på en katolsk præst i Saint-Etienne-du-Rouvray. Kathrine Lilleør, én af Berlingskes bloggere, giver ham ret, se her. Hun ville selv gøre det samme, siger hun. Men hun må godt nok gennemføre et helt vildt tankeeksperiment for at fremkalde en situation, der for hende som kristen præst ligner den, Karabila som muslimsk imam står i:

Lakmustesten er derfor, om jeg selv ville gøre det samme. Nægte at begrave en muslimsk terrorist. Det ville jeg selvfølgelig ikke. Jeg begraver gerne døde islamistiske terrorister. Men hvis jeg tilhørte det kristne mindretal i Saudi Arabien, og vi forestiller os, at vi kristne havde fået borgerskab på lige fod med saudierne, og så en lille-bitte hård kerne af kristne terrorister hærgede blandt sauderne, gik ind i moskeer og halshuggede imamer. Ville jeg så nægte at begrave sådan en terrorist? Vel ville jeg så. Ville jeg være anfægtet? Selvfølgelig. Men ville jeg vurdere, at det var livsnødvendigt at signalere til de venlige muslimske saudere, at kristne ikke under nogen form vil gøre fælles front med sådanne terrorister? Ville jeg faktisk mene, at for at forhindre folkelig selvtægt mod uskyldige kristne var det afgørende, at jeg som præst sagde fra? Så absolut.

Imamens begravelsesnægtelse har vakt opsigt. Men de fleste iagttagere ser den som et længe ventet tegn på, at de moderate muslimer faktisk tager afstand fra terrorisme. Og så har den fået et efterspil her i Danmark.

Næstformanden i Dansk Islamisk Begravelsesfond, Kasem Said Ahmad, har meddelt, at terroristen, hvis familien ønsker det, kan blive begravet på den begravelsesplads i Brøndby, som fonden bestyrer, se her.

Over for den franske avis Le Monde forklarer Mohammed Karabila, at:

»Vi vil ikke besudle islam med denne person. Vi vil ikke hjælpe til med at gøre liget klar eller med selve begravelsen.«

Men det er en forkert beslutning, lyder det fra næstformand for Dansk Islamisk Begravelsesfond, Kasem Said Ahmad. Det var ham, der i sin tid begravede den danske terrorist Omar El-Hussein, og han ville gøre det samme i dag, fortæller han til Jyllands-Posten.

»Det er skammeligt og uislamisk af de franske imamer at nægte at begrave en muslim. Man skal ikke se på de dødes fortid. Det er en menneskeret at blive begravet, uanset hvad man har gjort (…) Hvis vi fik en henvendelse fra familien om at begrave ham, så ville vi gøre det, så siger vi ikke nej,« siger han til Jyllands-Posten.

Han har dog åbenbart ikke forhandlet med sin bestyrelse inden denne udmelding. For formanden, Bashir Ahmad Nazmi, er dagen efter ude med en mail til Ritzau, hvori han siger, at fonden aldrig har tilbudt at begrave den franske terrorist, se her.

»Begravelsespladsen er for muslimer i Danmark. Hvis en muslimsk familie i Danmark ønsker en begravelse (på, red.) den muslimske gravplads, er det ok med os,« skriver han.

Også en anden muslim er imod tilbuddet, nemlig fængselsimam Waseem Hussain.

Han skriver på Facebook, at han ikke støtter udførelsen af islamiske ritualer ved begravelse af terrorister.

»Dette skyldes den kaos, ødelæggelse, frygt og usikkerhed, som terrorister søger at skabe. Samfundet, tilliden, fællesskabet og menneskeligheden lider under deres barbari – for slet ikke at tale om den måde terrorister besudler Islam på som religion. De handler på alle tænkelige måder i modstrid med Islams lære om tillid, tolerance, ansvarlighed og fred,« skriver han.

Det er interessant og absolut positivt, at både den franske imam og Hussain taler om, at terrorister ”besudler islam som religion”. Andre nøjes blot med at meddele, at de ikke mener, terroristen skal begraves efter muslimsk skik:

Debattør og næstformand i Exitcirklen, Khaterah Parwani, mener ligeledes at den franske imam sender »et signal fra det muslimske trossamfund, der vil noget. Den afvisning burde alle muslimske trossamfund tilslutte sig«, skriver hun på Facebook.

Så jo, det er da glædeligt, at moderate muslimer nu indser og handler på, hvor stor en skade for det fremtidige gode forhold mellem indvandrede muslimer og værtslandets mennesker disse terrorhandlinger gør. Og blandt de mange former for afstandtagen, som vi har mødt fra muslimsk side ovenpå diverse muslimske terrorhandlinger, er dette at nægte begravelse af terroristen da den mest utvetydige, vi har set.

Parentes: Man må nok også gøre sig klart, at nogle muslimer, nemlig selvmordsbomberne, gennem selve den handling at sprænge sig selv i luften giver afkald på den del af det muslimske begravelsesritual, der hedder afvaskning af liget. For jeg forestiller mig ikke, at nogen – heller ikke nogen muslim – vil have ulejlighed med at indsamle alle de legemsdele fra selvmordsbomberen, som sidder rundt omkring på husmure og plankeværker og på sårede og dræbte. Parentes slut.

Ligeledes er det også værd at notere sig, at ingen af dem, der har udtalt sig til Jyllands-Posten og Berlingske, har erklæret terroristen for ikke-muslim. Det er ellers noget, det muslimske retssystem gør i mange tilfælde, der af os vesterlændinge betragtes som langt mindre forbrydelser; shiaer og sunnier betragter således hinanden som ikke-muslimer; og da den egyptiske professor, Nasr Said, hævdede, at koranens ord skulle forstås i deres historiske sammenhæng, blev han af det store, ledende universitet, al Azhar, erklæret for ikke-muslim, se her; og hvis en muslimsk kvinde gifter sig med en ikke-muslimsk mand, uden at han tvinges til at konvertere, risikerer hun at blive erklæret for ikke-muslim, se her.

Så den sanktionsmulighed benytter man sig ret ofte af indenfor islam. Men her? Nej, man siger, at terroristen har besudlet islams navn, men man erklærer ham ikke for ikke-muslim.

Og endelig gør man heller ikke det, at man søger at bortforklare de mange krigeriske vers i koranen. Det er jo ellers noget, muslimernes ikke-muslimske landsmænd ville ønske, muslimerne ville gøre. Men det ville nok betyde, at de skulle underkende selve jihad-tanken. Og det gør de nok alligevel ikke, hvor moderate de end vil gøre sig.

Men måske vi alligevel kan betragte begravelsesnægtelsen som et skridt på vejen.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom, Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Lakmusprøven

  1. Pingback: Kampen mellem Gud og djævelen | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s