Paven undskylder islam

Det er ret bemærkelsesværdigt, at Naser Khader den 5-8 har fået Kristeligt Dagblads redaktion til på forsiden af avisen at anbringe hans åbne brev til paven, se her. Brevet er holdt i en yderst sober tone, men det kan ikke nægtes, at dets indhold er et stærkt angreb på nogle af pavens udtalelser. Allerede i overskriften anmoder Khader paven om at hjælpe muslimerne med at se problemerne i øjnene. Og i begyndelsen af brevet beskriver han paven som en varm og folkelig pave, der kan tale, så folk lytter, og så hedder det:

Derfor blev jeg også dybt skuffet, da du forleden gik ud og frikendte islam for at spille nogen rolle i terroren. Fordi der netop er så mange, der lytter til dig.

Det er helt andre toner, siden du i 2014 efterlyste muslimske lederes afstandtagen til terroren og fordømmelse af den. Dét kunne vi bruge til noget – vi, der helst ser islamismens blodige ideologi skrottet og stendød. Det vil ikke mindst være til muslimers bedste, da det er islamismen, som er ved at udvikle islam til krigens religion.

Jamen, har paven da frikendt islam for at have spillet nogen rolle i terroren?

Det ses måske tydeligere i en artikel af en amerikansk katolsk præst, George W. Rutler, se her. Han skriver bl.a.:

En talsmand for Vatikanet sagde, at det var ”absurd” at slå fader Hamel ihjel. Men det er det ikke, hvis man forstår koranens logik og den mangel på rationalitet, som præger Allah; for han er ren og skær vilje og ikke underlagt nogen fornuft. Selv ikke det store antal venlige og sympatiske muslimer i mange lande kan ændre de uudslettelige tekster, som siges at komme fra en inspireret mund og ikke kan ændres. I ”Evangelii Gaudium” skrev pave Frans: ”… den autentiske islam og den rette læsning af koranen er imod enhver form for vold”. Mere forvirrende end denne ”ønskeudlægning” er vor hellige faders anstrengelser for at bevare freden dèr, hvor der ikke er nogen fred. Den 16. maj sagde han til den franske avis La Croix: ”Det er sandt, at tanken om erobring er indbygget i islams sjæl, men det er også muligt at fortolke matthæusevangeliets hensigt dèr, hvor Jesus sender sine disciple ud til al verdens nationer, som udtryk for den samme erobring”. Nuvel, det er måske muligt at tolke evangeliet på den måde, men at gøre det ville kræve, at Kristus korsfæster i stedet for at blive korsfæstet, og at apostlene hugger hovedet af folk i stedet for selv at få hovederne hugget af. Paven sagde også, at han var led og ked af talen om ”Europas kristne rødder” på grund af dens ”kolonialistiske overtoner”. Men disse overtoner har udtrompeteret menneskelig værdighed og været budbringere om moralsk frihed.

Vovelige ord af en katolsk præst! Han fortsætter:

Da pave Frans fløj tilbage fra Polen, sagde han: ”Når jeg læser aviserne, ser jeg vold; her er det en mand, der slår sin kæreste ihjel; her én, der dræber sin svigermor. Og disse mennesker er katolske kristne. Hvis jeg taler om islamisk vold, må jeg også tale om katolsk vold”.

Den udtalelse har Khader også lagt mærke til, og den kommenterer han som følger:

Men det virkede nærmest patroniserende, da du i stedet sagde, at hvis du skulle tale om islamisk terror, så måtte du også tale om katolsk terror, for der er også katolske mænd, der banker deres kærester. Sikke en sammenligning!

Noget tyder dog på, at Khader har ændret ordet ”vold” til ”terror”. Men det er forståeligt, at han gør det. For det er paven, der ikke forstår, at terror er noget helt andet end den almindelige vold, som præger ethvert samfund i større eller mindre grad.

Men på baggrund af det, som George Rutler citerer paven for, er der ingen tvivl om, at Khader har ret: Paven frikender islam for at spille nogen rolle i terroren. Og det er da virkelig mærkeligt, at en fremtrædende prælat kan bære sig sådan ad.

Khader siger lidt undskyldende til paven:

Jeg ved, din intention er god. Du vil ikke stigmatisere almindelige muslimer, og det er sympatisk, men det skader langt mere, end det gavner, når du frikender islam fuldstændig. Faktum er, at islam er i dyb krise. Forudsætningen for positive forandringer er erkendelse af, at der er kæmpe problemer – teologisk og voldeligt.

Og så citerer Khader fra IS’s magasin Dabiq, som i sin nyeste udgave som tema har ”Ødelæg korset”. De vender sig imod pavens udtalelser:

Du har sagt, at ”autentisk islam og en passende læsning af Koranen er mod enhver form for vold”. Hvortil IS siger, at ”pave Frans har kæmpet mod virkeligheden”, når han gang på gang forsøger at fremstille islam som en fredens religion, hvorefter de pålægger alle muslimer at gribe sværd og udføre jihad som den ”ypperste forpligtelse for en sand muslim”, som de skriver. Og da du omtalte terroren som meningsløs vold, orienterer de dig her om, at volden på ingen måder er meningsløs.

En katolsk præst fik halsen skåret over, mens han forrettede messe. Kristne og yazidier fordrives, myrdes og voldtages i tusindvis i Irak – alene fordi de ikke er muslimer.

Her viser det sære forhold, som Rutler omtalte, sig i praksis: Allah er ren og skær vilje, der er ingen anden grund til IS’s angreb på os, end at vi ikke er muslimer. De opregner selv seks grunde til deres had mod os. De tre første lyder således:

1: Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro.

2: Vi hader jer, fordi I er sekulære, liberale samfund, der tillader de ting, som Allah har forbudt, og forbyder mange af de ting, han har tilladt.

3: På grund af det ateistiske overdrev hader vi jer og fører krig imod jer, fordi I ikke tror på jeres herre og skabers eksistens.

Og ærlig talt, det finder vi jo ikke megen ræson i. Så måske vi tænker, at det kan da ikke være rigtigt. Der må være andre grunde til deres had, f.eks. vore angreb på deres lande. Men se så punkt 6 og det, der følger derefter:

6: Vi hader jer, fordi I har invaderet vores lande, og slår jer tilbage for at drive jer ud. Så længe der er en centimeters territorium for os at generobre, så længe vil jihad være en personlig forpligtelse for hver eneste muslim.

For at understrege det konkluderer de med ordene: ”Det er vigtigt at forstå her, at selvom nogle måske argumenterer for, at jeres udenrigspolitik er det, der driver vores had, så er denne grund til at hade jer sekundær, hvorfor vi har sat det nederst på listen.

Faktum er, at selvom I ville stoppe med at bombe, fængsle, torturere, bagvaske os og tilrane jer vores lande, så vil vi fortsat hade jer, for vores primære grund til at hade jer vil ikke forsvinde, før I omfavner islam.”

Og så vil måske pave Frans sige, at ”autentisk islam og en passende læsning af koranen” giver det modsatte resultat af det, IS her afbilder som kernen i islam. Men han kan ikke bare lade det stå som en påstand ud i det blå, den må underbygges med korancitater.

Her er Khader mere oplysende, selv om man også for hans vedkommende kan tvivle på, om det kan lade sig gøre at lave islam om til en fredens religion, når nu koranen er dens grund. Khader skriver:

Vi deler religion med nogle voldspsykopater, men vi vil have en sundere islam, så det bliver lige så aparte at tage de voldelige passager i Koranen for gode varer, som det er at tro på trolde og feer.

Det kan godt være, der står nogle rædselsfulde ting i Koranen, men det skal ikke gælde mere – ingen betydning have. Det skal forkastes, på samme måde som kristendommen og jødedommen også har frasagt Bibelens blodige passager deres gyldighed. Man har været i stand til at fortolke sig ud af Bibelens brutale passager.

Og dog er Khader selv klar over, at bibel og koran ikke betragtes på samme måde i de to religioner:

Jeg ønsker at tage et opgør med det syn på Koranen, at den ikke må kritiseres. Hvis Allah siger noget brutalt i Koranen, skal Allahs ord udfordres, og hvis Muhammed siger noget brutalt i haditherne, skal hans ord også udfordres. Kristne kritiserer både bibel og kristendom uden at frygte for deres ve og vel. Jeg oplever hele tiden at blive kaldt vantro, kætter og alt muligt, der er meget værre, som jeg ikke vil gengive her. Og jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne ske, hvis jeg ikke var politibeskyttet døgnet rundt.

Her viser det sig, at Khader som muslim ikke kan komme længere. Han vikler sig ind i en stor selvmodsigelse, når han siger, at ”hvis Allah siger noget brutalt i koranen, skal Allahs ord udfordres”. For hvis koranen er Allahs egne ord, betyder det jo netop, at de må tros uden at kunne forstås, og altså også uden på nogen måde at måtte udfordres. Så hvis han som god muslim vil fastholde, at koranen er Allahs egne bogstavelige ord, så kan han ikke udfordre dem, men må rette sig efter de brutale ord. Omvendt: Hvis han hævder, at koranens ord ikke er Allahs ord, men kun Muhammeds ord, så kan han ikke længer kalde sig muslim, for en muslim er bestemt af den muslimske ”trosbekendelse”: Der er kun én gud, Allah, og Muhammed er hans profet. Men at Muhammed er hans profet viser sig ved, at koranen ikke er hans, men Guds ord.

Så vidt jeg kan se, gælder det for en hvilkensomhelst muslim, moderat, sekulær, demokratitilhænger, osv., at man kun kan sno sig ud af den klemme ved at nægte, at koranen er Guds ord. Sætter man ”Gud” bag det, må det tros uden at udfordre det. Vil man udfordre det, kan det ikke være Guds ord.

Det er den samme selvmodsigelse, paven vikler sig ind i, når han hævder, at den kristne missionsbefaling kan sidestilles med den muslimske jihadbefaling, hvilket som før nævnt Rutler korrekt har vendt sig imod med den bemærkning, at

at gøre det ville kræve, at Kristus korsfæster i stedet for at blive korsfæstet, og at apostlene hugger hovedet af folk i stedet for selv at få hovederne hugget af.

Modsat islam hævder kristendommen, at Guds ord er forståeligt. Det, vi skal forstå, er, at forståelsen af sprogets ord og logikker er fri; hvad der er logisk og forståeligt, er ikke noget, der påtvinger sig os, det er noget, vi selv, indefra, må og kan fatte.

Det er forresten ikke blot kernen i kristendommen, det er også den inderste kerne i demokratiet.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam, Islam versus kristendom og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Paven undskylder islam

  1. Karen E. Hansen siger:

    Kære Richardt Riis!
    Nogen bør sige dig tak for som sædvanligt at have en grundig, vel tænkt og oplysende gennemgang af et aktuelt emne. Det være hermed gjort!
    Det er vel for meget at ønske, at Mogens Mogensen ville læse din blog, når han så ivrigt tager pave Frans i forsvar og påstår, at “kæden hopper af for Khader” – efter hans mening, fordi ikke alle muslimer har samme udlægning af islam, og at flertallet udlægger islam anderledes end IS. Det handler vist ikke bare om at forsvare paven; men om for alt i verden at undgå at give Khader ret i, at “islam har et problem”. Det er endda Khaders indfølende udtryk, fordi han (endnu?) er muslim, og udviklingen inden for islam så vel som i verden bekymrer ham, som så mange andre.
    Du ender med at sige, at paven vikler sig ind i selvmodsigelser. Jeg kan ikke lade være med at spørge: Mener pave Frans, at freden er afhængig af, at han som den katolske kirkes overhovede til det sidste nægter at indrømme, at der findes særlige problemer med vold inden for islam?
    Venlig hilsen
    Karen E.

  2. Pingback: Er der vold i kristendommen? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s