Snydeordet “globalisering”

Mikael Jalving morer sig lidt over den ”voksenmobning”, Carsten Jensen var udsat for på et møde i Aarhus Teater den 26-2 2017, se her. Ærlig talt, jeg forstod ikke rigtig hans moro, men da jeg altid gerne vil more mig med de morsomme, gav jeg mig til at se videoen fra mødet efter, se her. (Jeg advarer mod dette link. Videoen er 6 timer lang og det, der har med sagen at gøre, kommer først sent i seancen. Dertil kommer, at Clement Kjersgaard er ordstyrer, så hvis man lider af ”Clementofobi” er det nok klogt at lade være med at klikke på linket). Men jeg var med på en kikker til det meste af mødet, og fandt da også frem til det morsomme, som Jalving nævner.

Der var såmænd blot tale om den kvikt opfattende Anna Libak, der af Carsten Jensen var blevet kaldt Anna Lise Libak. Da hun svarede, sagde hun, at hun nok var den omtalte ”Anna Lise Libak”, og at hun nu ville svare ”Carsten Børge Jensen” på hans indvendinger. Meningen var, at hvis hun skulle have et ekstra navn sat ind, så skulle Carsten Jensen også have et sådant ekstra navn klistret på sig. Og det fik han så: ”Børge”. Det er altså ikke sådan, at Carsten Jensen har et hidtil ukendt mellemnavn ”Børge”, men blot sådan, at Libak svarede igen på hans fejlhuskning.

Ja, ja, det kunne jeg da godt more mig lidt over.

Men jeg fik da set så meget af diskussionen, at jeg synes, at jeg godt kan være lidt uenig med Mikael Jalving, når han kommer med følgende opsummering af diskussionen:

Diskussionen i Aarhus mimer således holdningen i EU: Kristendommens betydning kan negligeres; den er i bedste fald museal. Når kristendommen en sjælden gang dukker op i kulturprogrammer, lyder det da også med den største naturlighed Befri gudstjenesten! kurateret af lige dele eventmagere, imamer og kalejdoskopiske mash-up-gøglere.

Vi har alle sammen glemt eller fortrængt, hvorfor vi er så sekulariserede. Vi taler lystigt om danske værdier, men glemmer helst den kristne arv, som man må acceptere, også selv om man ikke tror på Jesus.

Jo, javist, så siger vi det. Men jeg er ikke så interesseret i, hvad kristendommens rolle i vor verdensdels udvikling positivt set har været, det er mig nok, at den ikke negativt har modvirket denne udvikling.

Nej, hvad jeg lagde mærke til, var noget andet, og – vil jeg hævde – noget langt mere skæbnesvangert: Jeg lagde mærke til, at man rask væk brugte ordene ”populisme” og ”globalisering” uden at definere, hvad man mente med det. Kun nøjedes man med at antyde, at ”populisme” var et uheldigt fænomen, mens ”globalisering” var noget godt.

Det er et gammelkendt trick, at en debattør i den politiske samtale forsøger at bestemme det rum, indenfor hvilket der diskuteres. Kan man få fastlagt diskussionens forudsætninger, har man allerede halvvejs vundet. Og det gør man typisk ved at anvende plusord og minusord, som var det selvfølgeligheder, man talte om. I dette tilfælde: Man taler nedsættende om ”populisme”, man kalder dem med holdninger, man ikke godtager, for ”populister” for på den måde at undgå at argumentere imod dem. Og omvendt: man omtaler ”globalisering” som noget utvetydig godt, som noget, alle da må være enige om at anerkende (”alle”, dvs., alle fornuftige mennesker).

Det, som meget af debatten i Aarhus kom til at handle om, var spørgsmålet om indvandring: skal vi fortsat lade flygtninge/migranter strømme ind i landet, eller skal vi lukke grænsen for dem?

Og her brugte altså modstanderne af grænselukning netop ovenstående debattrick: Man kaldte det populisme, når nogen ville lukke grænsen, og man talte om globalisering som noget, der var en så uafvendelig del af ”udviklingen”, at vi simpelthen som fornuftige, fremtidsorienterede mennesker var nødt til at bøje os for det. Dertil argumenterede man fra den side med, at vores rigdom i høj grad beror på, at vi holder vore grænser åbne.

Men stillet overfor dette trick forekom det mig, at tilhængerne af grænselukning kun, hvad det første begreb angår, formåede at komme med en modargumentation. ”Populisme”, dette begreb smager uvilkårligt ikke godt, så meget har modstanderne opnået, men når man kan opløse ordet og gøre opmærksom på, at alle politikere jo egentlig burde være stolte over at være populister, fordi de netop bør argumentere med, at de tager vare på folkets liv og tarv, så ydes der dog en vis modstand imod den negative brug af ordet, når man gør opmærksom på, at populus på latin netop betyder folk.

Noget tilsvarende kan imidlertid ikke siges, hvad debatten om globalisme angår. Her formåede tilhængerne af grænselukning ikke at få afmontéret det fordrejende ved dette begreb.

Sagen er, som tidligere anført her på bloggen, at dette begreb er en sammensmeltning af to begreber, begrebet ”frihandel”, der drejer sig om åbne grænser for varer, og begrebet ”indvandring”, som handler om åbne grænser for mennesker.

Denne sammensmeltning bruger man f.eks., når man skal tage stilling til USA’s nye præsident, Donald Trump. Han sætter spørgsmålstegn ved de hidtidige frihandelsaftaler, fordi det forekommer ham, at de har gjort mange amerikanere arbejdsløse. Og han lukker grænsen for indvandring fra muslimske lande, fordi han vil beskytte amerikanerne mod terrorisme. Det er to forskellige ting, og man burde rettelig tage stilling til de to ting hver for sig. Men ved at slå det sammen som en modstand fra Trumps side mod globalisering, opnår man fra den europæiske elites side det, at man gør modstand mod indvandring til noget suspekt. Man lader, som om de europæiske problemer og de amerikanske er de samme, og ved at stille sig på Trump-modstandernes side gør man de mennesker her i landet og i Europa i det hele taget, som er imod den muslimske indvandring, til lige så store tosser, som Trump-tilhængerne: de tror, at ”tiden kan skrues tilbage”, de tror, at man kan vende sig imod frihandel, her kaldt “globalisering”, uden at det koster på landenes rigdom, og de mener, at den hidtidige politiske elite har gjort det dårligt.

Men Europas problemer er helt anderledes end USA’s. Da Trump i Florida kom med nogle udtalelser om situationen i Sverige, førte det til, at mange amerikanske medier besluttede sig for at foretage et fakta-tjek angående Sverige. Og så opdagede de til deres store forundring, at det, Trump sagde, faktisk var rigtigt nok: Der er no-go-zoner i Sverige, der er områder, hvor svensk lov ikke kan gennemføres, hvor ambulancefolk, brandvæsen og politi har vanskeligt ved at komme ind og arbejde, der er en stor overrepræsentation af immigranter i kriminalitetsstatistikken, kort sagt, man opdagede, at det, som Trump havde set i Europa, og som han ville beskytte amerikanerne imod, var korrekt nok: det var ikke mere i Europa, som det var i ”de gode gamle dage”.

Men alle de europæiske vanskeligheder kan man få dysset ned ved at blande tingene sammen, europæiske udfordringer sættes lig med amerikanske, udfordringer med amerikanere, der bliver udkonkurreret af billig kinesisk arbejdskraft sættes lig med udfordringerne fra vore mange indvandrere: det skyldes altsammen en angst for globaliseringen, en angst, der dog er ganske grundløs, for se, hvor langt vi har drevet det i rigdom takket være globaliseringen (forstået som ”frihandel”), vi kan simpelthen ikke undvære globaliseringen (forstået som ”frihandel” og ”multikulturalisme”), så alle vi, der bekæmper den muslimske indvandring, antages at bekæmpe globaliseringen (forstået som både det ene og det andet).

Og diskussionen i Aarhus Teater viste altså, at det kan være ret svært at sno sig ud af den klemme, som mutikulturalisterne vil have os andre anbragt i.

Men umuligt skulle det vel ikke være. Selv om det altså i Aarhus gik lystigt derudaf uden at nogen afklaring af snyderiet blev foretaget.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik, Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s