Om at bruge historien

Mattias Tesfaye har skrevet en bog om, hvordan socialdemokratiets holdning til de fremmede er. ”Velkommen Mustafa” hedder den. Heri går han en række socialdemokratiske epoker igennem for at vise, at det for socialdemokratiet altid har drejet sig om at opveje to ting mod hinanden: forpligtelsen overfor fremmede og forpligtelsen overfor det danske samfund. I en Deadline-udsendelse forleden slap han faktisk ret godt fra at besvare nærgående spørgsmål fra sine kritikere, givet mund og mæle af Niels Krause Kjær. For eksempel lykkedes det ham at gøre opmærksom på en næsten glemt kendsgerning: at de flygtninge, vi modtager, er de rigeste flygtninge, de fattigste må værsgo blive i flygtningelejrene. Jeg har da tit undret mig over, at socialdemokratiet kunne gå med til sådan særdeles usocialdemokratisk politik, men det kan da altså heller ikke, siger Tesfaye, de er begyndt at få øjnene op for, at noget sådant ikke er særlig solidarisk.

De er også begyndt at få øjnene op for, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre, der i firserne og halvfemserne påpegede deres store integrationsproblemer, men ikke blev hørt af den socialdemokratisk ledelse, faktisk havde ret: når de fremmede kommer til os i et alt for stort antal, overstiger det vores evne til at integrere dem i befolkningen. Tesfayes løsning er, kunne man forstå, at standse al umiddelbar ret til asylbehandling, oprette lejre i nærområderne til asylansøgere, og ellers begrænse antallet af nytilkomne mest muligt, han foreslår selv til cirka 5000 om året, helst hentet fra FN’s flygtningekvote.

Det er den samme løsning, den ”australske” løsning, som Morten Lisborg foreslår i en artikel i Berlingske, se her. Og han gør det ud fra nogenlunde de samme argumenter som Tesfaye. Og set fra mit synspunkt er det jo ganske interessant, at sådanne løsninger nu kommer på tapetet. Det er åbenbart blevet mere stuerent at tænke i de baner.

Dog skal man ikke glæde sig for tidligt. Dels har lignende tanker været fremme tidligere uden at slå igennem, dels mødes Tesfaye med kritik fra Politikens side. Den nye chefredaktør, Christian Jensen, er ude efter Mattias Tesfaye, og det samme er historikeren Claus Bryld. Denne kritik får en rimelig gennemgang af Berlingskes Thomas Larsen, se her, som dog har en del at indvende imod kritikken.

Det har jeg også. Især er der én iagttagelse, som jeg mener, det er relevant at komme med her. Bryld anklager Tesfaye for at være selektiv i sin udvælgelse af fortids-socialdemokrater; de bliver udvalgt efter, om de kan understøtte Tesfayes synspunkter, hævder han, og sådan kan man ikke omgås historien.

Ifølge Bryld bruger Tesfaye bl.a. Anker Jørgensens indvandrerskepsis i 1970erne til at tegne et billede til efterligning for nutidens socialdemokrater. Men han manipulerer ifølge Bryld med historien:

»Det trick, de nye »realister« bruger i deres omgang med historien, er klassisk: De vælger en periode, som de udnævner til den »rigtige« i Socialdemokratiets historie med hensyn til synet på indvandrere og flygtninge.«

Men – skriver Claus Bryld – ser man på andre perioder end 1970erne, tegner der sig hurtigt et helt andet billede af Socialdemokratiet som et parti, der f.eks. i 1930erne arbejdede aktivt for at modtage og hjælpe tyskere, der flygtede fra nazismen. Længere tilbage var Socialdemokratiet konsekvent internationalistisk og fortaler for »folkeforbrødring«. Endelig nævner Bryld, at S var det parti i Danmark, som introducerede og kæmpede for universalismen, det vil sige ethvert individs værdighed og rettigheder. Uanset køn, etnicitet og religion.

Altså, man må ikke manipulere. Man må ikke udvælge bestemte perioder af historien og lade andre, lige så relevante, ligge.

Men det mærkelige er, at det jo just er det, Claus Bryld selv gør. Det er jo rigtigt, at socialdemokraterne oprettede hjælpefonde til støtte for de tyske socialdemokrater, der flygtede for Hitlerregimet. Og det er også rigtigt, at dette er et tegn på socialdemokratiets universalisme, et tegn på, at man kæmpede for ethvert individs værdighed og rettigheder.

Men hvorfor springer Bryld så perioden fra 1945-1949 over? Hvorfor gør han ikke noget ud af socialdemokratiets syn på de 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder? Jeg har ikke noget at bebrejde socialdemokratiet i den anledning. Jeg finder, at det var en god og efter forholdene menneskelig behandling, disse mennesker fik.

Men det var en behandling, der står i grel kontrast til den behandling, vi i dag give krigsflygtningene. Man oprettede lejre rundt om i landet, man bygge pigtrådshegn omkring disse lejre, og man lod dem bevogte døgnet rundt. Derudover gjorde man det strafbart for alle danskere at have omgang med disse flygtninge. Man gav naturligvis de mange børn god undervisning, de kunne endda få en tysk studentereksamen i lejrene. Men der var ét fag, man ikke gav undervisning i: dansk. For man ville for enhver pris forhindre, at nogle af disse tyske flygtninge blev integreret i det danske samfund. Det var oven i købet en god socialdemokrat, der blev chef for flygtningeadministrationen, Johannes Kjærbøl. Og han aftegnede tydeligt målet med flygtningelejrene: tyskerne skulle sendes tilbage til Tyskland, lejrene skulle tømmes ”til sidste mand”, som han føjede til for at få det til at minde om Hitlers krav til omringede tyske besætninger, at de skulle slås ”til sidste mand”.

I juni 1946 var der en debat i folketinget om flygtningene. Anledningen var, at der var fremkommet forlydender om, at regeringen ville tillade flygtningene at komme ud på det danske arbejdsmarked, for der var mangel på arbejdskraft, især i landbruget. Under debatten kom det frem, at alle partier var imod at give tilladelse til noget sådant.

Og da det nu er socialdemokraterne, hvis holdning er under lup, lad mig så citere et kort uddrag af den tale, det socialdemokratiske folketingsmedlem, Hans Hedtoft, holdt ved den lejlighed. Han sagde bl.a.:

Jeg vil benytte Anledningen til fra denne Talerstol at udtale det Haab, at Stormagterne, først og fremmest Sovjetunionen, som har besat den Del af Tyskland, i hvilken Flertallet af de herværende tyske Flygtninge hører hjemme, vil forstaa og vil høre paa de Anmodninger, der gennem den højtærede Udenrigsminister bliver rettet til dem og til den allierede Militærmission i Berlin, at de vil forstaa, at det er hele det danske Folk, der staar bag den høje danske Regering i Ønsket over for de Allierede om at komme af med disse tyske Flygtninge, i Ønsket om at Danmark ikke fortsat alene skal bære den Byrde, som det baade paa det ene og det andet Omraade er for vort Land at skulle huse dem. (Se her).

Danskernes ønske går altså ud på at komme af med alle disse mennesker. Det kom tydeligt frem i en tale, som den danske udenrigsminister holdt i De Forenede Nationers plenarforsamling 3. udvalg. Her sagde han bl.a.:

Dette er en tung ekstra byrde for Danmark, som vi ikke kan påtage os for længere tid. Men ganske bortset fra den finansielle belastning vil jeg gerne gøre det klart, at det er ganske utænkeligt, at Danmark kan optage disse tyske flygtninge i det danske folk. Vi ønsker ikke at prøve på at gøre dem til danske. Vi ønsker så hurtigt, som det overhovedet er muligt, at få vort land befriet for dette fremmede element, der blev påtvunget os af Hitlers regering i krigens sidste fase. (Se her).

Altså: Pigtråden og bevogtningen skal bevares, indtil den sidste tyske flygtning er sendt til Tyskland. Det var regeringens politik, det var socialdemokratiets politik.

Dette var ikke identisk med at kæmpe for universalismen. Og dette var ikke at kæmpe for ethvert individs værdighed og rettigheder, uanset køn, etnicitet og religion. Man handlede i hvert fald ikke ”uanset etnicitet”, for det var kun tyskere, der blev anbragt i bevogtede lejre og havde forbud mod at komme ud i det danske samfund; de 30- 40.000 såkaldte ”displaced persons”, som var fulgt med flygtningestrømmen, men ikke var tyskere, blev anbragt i åbne lejre og fik mulighed for at arbejde i Danmark. Men de tyske flygtninge ikke.

Hvorfor denne forskelsbehandling?

Jeg tror, det hænger sammen med München-aftalen i september 1938. Tjekkoslovakiet havde en ret stor tysk minoritet indenfor sit område. De boede op til grænsen til Tyskland. Hitler lod nazisterne blandt de tjekkiske tyskere lave uro og opstillede sine tropper, som om han var parat til at indtage området. Det fik de vesteuropæiske stormagter, Frankrig og Storbritannien, til at indgå en aftale med Hitler i München, hvorefter grænseområderne skulle afleveres til Tyskland. Siden den aftale prøvede de danske politikere af al magt at gå i ét med tapetet. Hitler skulle jo nødig få øje på det tyske mindretal i Sønderjylland, så han gennemførte det samme trick her. Den angst sad i vore politikere også efter krigen. Vi ville for alt i verden ikke have noget tysk mindretal indenfor landets grænser.

Og ærlig talt, jeg er stolt over de danske politikere, at de dengang formåede at manøvrere så klogt; at de kunne skubbe alle fine etik-regler til side og blot se på, hvordan de kunne redde det danske folk ind i fremtiden. Den stolthed gælder også datidens socialdemokrater.

Og derfor ser jeg et vist nybrud i Tesfayes tanker. Hvis virkelig socialdemokratiet nu vil være talsmænd for danskerne mere end for tilfældige fremmede, der dukker op ved vores grænse, hvis de virkelig vil tage hånd om de svage danskeres problemer – for som Tesfaye rigtigt siger, er det de svage i vort samfund, der står med alle de vanskeligheder, som integrationen medfører – hvis de virkelig kan overhøre alle røsterne fra dem med de fine fornemmelser og, som deres fæller fra 40erne, se på, hvordan de kan bringe folket frelst ind i fremtiden, så er der håb for vort land.

Men er han en enlig svale, eller slår flere følge med ham, socialdemokrater eller ej? Vi får se.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Historie, Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s