Hjernernes krig

I en kronik i den svenske it-avis ”Avpixlat” skriver kronikøren Rolf Malm:

Krigen mod IS må vindes med andre midler end de militære og politiske. Man har brug for en langsigtet, altomfattende modpropaganda for at rive helteglorien af vordende terrorister. Hvilken rolle spiller hårdere straffe og strengere love for den, som er fanatisk overbevist og er parat til at ofre livet for sin sag? Den falske forestilling, at de vil redde den syndige, depraverede vestlige verden fra demokrati, gudsfornægtelse og forfald? Den verden, som de synes at se som Sodoma og Gomorra i en rettroende, islamisk verden? Det er håbløst at forsøge at standse indsmuglede eller rekrutterede enkelte, ideelt forførte individer fra at begå vold mod almenheden. Det er som at jagte resistente bakterier.

Den vestlige verden må mobilisere forfattere, musikere, kunstnere, filmproducenter, skribenter, artister, bloggere osv. Nogen må skrive det store litterære værk, som afslører det radikale islam som djævelens værk. Vi venter på Tv-serien, som afslører IS som ondskabens magt. Vi ser frem til musicalen, som viser, at IS er en trussel mod menneskeligheden. Hvornår kommer den store musikstjerne, som afslører IS’s falske løfter om martyrium og paradis. Vi trænger til at få hjælp fra kunstnere, poeter og forfattere i civilisationens kamp mod undergangen.

Dagens ambivalente politiker frelser ikke verden. Vi får ingen hjælp af journalister, der er lammede af politisk korrekthed. Militæret vinder aldrig over terrorismen. Vi får ingen støtte af vor kirkes repræsentanter. Politiet og sikkerhedstjenesten kan kun gøre det marginalt vanskeligere for terroristerne. Der er tale om en ny verdenskrig – det gode mod det onde. Vi må mobilisere alle den civiliserede verdens gode kræfter og slå lige så hårdt mod afgrundsdyrkerne som mod racisme, slaveri, nazisme og kommunisme. Krigen mod terroren vindes ikke på slagmarken eller ved domstolene. Det er hjernernes krig. Vi vinder ikke, hvis ikke vi optræder klogere, smartere og mere overbeviste og enige end den djævelsk dygtige modstander.

Undskyld det lidt lange citat! Jeg er enig med Rolf Malm i hovedsynspunktet: at det er en hjernernes krig, vi er i gang med, selv om jeg foretrækker at tale om en åndelig kamp. Jeg er også enig med ham i, at den ikke vindes militært eller ved domstolene. Men jeg vil godt udbygge dette med domstolene lidt. For det er jo den metode, vi hidtil i stort omfang har villet bruge. Vi har diskuteret frem og tilbage om, hvilke love vi skulle sætte ind mod det muslimske tørklæde, hvordan vi skulle forhindre særlige kvindetider på vore badeanstalter, hvilke vanskeligheder vi skal lægge i vejen for opførelsen af moskéer, osv., osv. Det er altsammen udtryk for, at vi går domstolsvejen.

Men vi bør i stedet gå argumentationsvejen. Det er den vej, kirken burde gå, men jo på ingen måde går. Kan det hjælpe de kirkelige lidt på vej op af sofaerne, hvis vi gør opmærksom på, at dette ikke længere at gå domstolsvejen jo betyder, at vi kan sige, som jeg plejer at sige om de muslimske tørklæder: ”Lad dog barnet!” og om badetider og meget andet, at vi naturligvis i den slags sager skal give muslimerne al den frihed, vort samfund bare kan trække?

Til gengæld skal vi altså argumentere imod islam. Ikke blot mod IS, som Rolf Malm synes at mene. Ikke, fordi de ikke er umenneskelige. Men fordi det er at gøre sig sagen alt for let. Alle er jo enige om, at IS er djævelens værk, det behøver vi ingen kunstnere til at fortælle os. Men vi kunne godt bruge nogle kunstnere og kirkefolk til at fortælle den undrende befolkning, at muslimer faktisk anser sig for at være bedre mennesker end vi vesterlændinge, og at det er derfor, de udklækker den ene terrorist efter den anden. Vi kunne godt bruge nogle musikere til at lave sange, der håner islam for den umenneskelighed, de udviser med deres arrangerede ægteskaber: de tror, deres kønsmoral er udtryk for den største fromhed, hvor den i virkeligheden er en frihedsberøvelse af rang.

Og ikke mindst: Vi kunne godt bruge nogle forfattere, filmproducenter, skribenter osv., til at gøre op med den dominanstendens, der præger mange muslimske miljøer. Jeg tænker på de mange eksempler på, at muslimer på mange forskellige steder opfører sig, så det bliver tydeligt, at det er dem, der bestemmer; sætter nogen sig imod det, bliver de mødt med vold. Skulle det ikke være muligt at gøre muslimer i almindelighed og disse ”unge” i særdeleshed klart, at vi da godt véd, at de har en sådan voldskultur med sig i bagagen, men at vi stadig synes, at vor samtalekultur er bedre?

Jeg gjorde i sin tid opmærksom på det besynderlige i den reaktion, der kom fra én af de tiltalte i El-Hussein-sagen. Han, MR, havde under hele forløbet været imod alt dansk, havde hånet dommeren og på anden måde gjort det tydeligt, at han i hvert fald ikke anerkendte det danske system. Da sagen så sluttede, og da de blev klart, at de anklagede ville blive frifundet, var det ham, der takkede nævningene for afgørelsen, værdigt og afbalanceret, se her.

Overraskende? Ja, bestemt. Men måske er det også lidt beskæmmende for os danskere, at vi finder det overraskende. Mange af dem, der vil muslimerne det så godt, er så åbne overfor muslimerne, vil beskytte dem på enhver måde, betragter dem jo netop derigennem ikke som rigtige mennesker, altså som mennesker, man kan diskutere med; for, ikke sandt, de hænger jo fanatisk fast i deres muslimske tro, og det er i virkeligheden synd for dem, hvis vi giver os til at argumentere imod den.

MR’s reaktion viser, tror jeg, at også muslimer kan bringes til at forstå fornuftige afgørelser; også muslimer er modtagelige for argumenter. Og ved at friholde dem fra at skulle tage stilling til modargumenter mod deres tro, nedvurdérer vi dem i virkeligheden til at være en slags børn, der ikke kan tåle sandhedens klare lys.

Jeg er ret overbevist om, at når vi fra kirkens side ikke giver os til at komme med argumenter mod muslimernes tro, skyldes det, at vi, som hovedparten af danskerne, ønsker at ”være gode ved” muslimerne; vi er bange for, at vi vil ødelægge integrationen, hvis vi vender os imod islam som religion; her har vi endelig nogen, der – i modsætning til os almindelige danskere – tager deres tro alvorligt, så skal vi da ikke komme med vore indvendinger og ødelægge det hele.

Men jeg tror, at vor manglende lyst til at angribe islam også skyldes, at vi ikke selv er for stærke i vor kristentro; vi véd ikke rigtigt, hvordan vi skal stille os til de kristne trossætninger; er de ikke lige så luftige påstande som muslimernes trossætninger? Og så foretrækker vi at lade dem have deres korantro i fred, for hvis korantroen er en overtro, er så ikke også bibeltroen en overtro?

Her er det absolut en fordel af se på både påstanden om koranen og påstanden om den kristne åbenbaring som mytiske påstande. Derved afsløres det nemlig, at islam er en magtreligion og kristendommen en ordreligion.

Gud, eller altså Allah, får nemlig Muhammed til at skrive koranen gennem magtanvendelse. På samme måde får Muhammed sine tilhængere til at følge sig gennem magtanvendelse. Enkelt og ligetil: man tvinger den ”sande” opfattelse igennem.

I kristendommen er det mere indviklet. Her tænkes menneskets forståelse at virke med. Og specielt er det værd at notere sig, at hovedbegivenheden, Jesu korsfæstelse, er udtryk for magtesløshed. Det samme er det ord, Paulus hører talt til sig: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12,9).

Dette viser sig også på anden måde: Indenfor kristendommen anerkender vi den naturlige lov, dvs., den lov, som vi ud fra vor fornuft kan forstå rigtigheden af. Jesus citerer den gyldne regel, at hvad vi vil, at andre skal gøre mod os, det skal vi gøre mod dem (Matt 7,12), og Paulus forklarer, at hedningerne har loven skrevet i deres hjerte (Rom 2,15). I modsætning til det tror muslimerne ikke på nogen naturlig lov, ja, de kan ikke gøre det, for så ville jo hele meningen med koranen som en lovbog skrevet af Allah selv falde til jorden.

Og her ligger der et angrebspunkt. Muslimerne hævder jo, at koranen står over grundloven, for, siger de, koranen er guddommelig, grundloven kun menneskelig.

Dels kan vi nu spørge, hvordan de dog kan tro på nogen nedskreven lov som guddommelig, den skal jo altid fortolkes af mennesker. Så når vi når om på den anden side af den fortolkning, der altid skal finde sted, er deres koran ikke spor guddommelig mere, men lige så menneskelig som vore love.

Og dels må man spørge muslimerne, hvordan de med deres fornuft i behold kan sætte en guddommelig alvisdom bag et makværk som koranen; den er jo både fuld af forkerte historiske oplysninger, og fuld af modsigelser. Noget sådan kan man da ikke forestille sig, at nogen guddom vil lægge navn til.

Og vil de holde fast ved deres tanke om, at de som muslimer har særlig bevågenhed i Guds øjne, så lad os vise dem – sådan rent historisk – hvordan det er gået i verdenshistorien i de seneste 500 år. Her har de muslimske lande stået stille, mens Vesten har haft en udvikling, der siger spar to til alt andet. Er det tegn på, at de mennesker, der retter sig efter sharia og koranen, har den sande menneskeforståelse, så den kan få indbyggerne til at opbygge de bedste samfund?

Jeg véd godt, at netop tanken om at være overlegne i Guds øjne får muslimerne til ikke at lytte til os. Men hvorfor skulle vi holde mund af den grund? Der er dog i vort samkvem med muslimerne mange lejligheder for os til at indsparke én og anden korankritisk bemærkning.

Men det væsentligste i denne sammenhæng er den afstandtagen, som Rolf Malm har til domstolsvejen. Hvad vi diskuterer vidt og bredt om tørklæder og deres kvindefjendske betydning og meget mere, er måske ganske overflødigt, eller er måske noget, vi kun diskuterer, fordi den egentlige diskussion mangler: den teologiske diskussion om forskellen mellem kristendom og islam.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s