Australsk løsning på vej?

Mit sidste indlæg sluttede med en nyhed, som jeg næsten ikke turde tro på, nyheden om, at den libyske premierminister havde bedt den italienske regering om hjælp til at bekæmpe menneskesmuglerne.

Det var den 27-7, at denne nyhed indløb. Jeg læste den på Kristeligt Dagblad, se her.

Og det var vel så at vente, at samtlige medier ville bryde ud i jubelråb. Forsidestof! Eller i det mindste omtale det på en fornem plads. Intet af det skete. Berlingske havde også nyheden, se her. Og her bragte man også en leder om forholdene i Middelhavet, se her. Men selv om man brugte en overskrift om ”Mareridtet i Middelhavet”, kom lederen til at handle om noget fnidder mellem Frankrig og Italien. At al den slags fnidder om, hvem der skal have hvor mange migranter, vil hører op, hvis aftalen mellem Italien og Libyen kommer i stand, det nævnte man ikke.

Er det da mig, der har misforstået det hele?

Berlingske lægger i sin artikel vægt på, at tålmodigheden med migranterne hos den italienske befolkning synes at være ved at slippe op:

Det eneste effektive værn mod de seneste års massive strøm af migranter er en flådeblokade, mener 61 pct. af italienerne ifølge en meningsmåling offentliggjort i avisen Il Messaggero først på måneden. Og meget tyder på, at regeringen i Rom nu er klar til at lade det komme an på en prøve.

Premierminister Paolo Gentiloni meddelte onsdag efter et møde med sin libyske kollega, Fayez al-Serraj, at Libyens skrøbelige officielle regering har anmodet om »teknisk støtte fra marineenheder til den fælles kamp mod menneskesmugling i libysk farvand«.

Desværre er ordet ”flådeblokade” tidligere blevet misbrugt, se her. Vi naive almindelige mennesker troede, da EU-politikere for et årstid siden anvendte ordet, at det betød en mur af skibe, der effektivt ville forhindre migrantbåde i at komme ud fra Libyens kyst, og derved standse migrantstrømmen. Dengang viste det sig, at det kom til at betyde, at der var mange flere skibe i søen til at redde migranterne til Europa.

Men derfor kan man jo godt formode, at de 61% af de adspurgte italienere, der har svaret, at en blokade er det eneste effektive redskab at anvende mod migrantstrømmen, har forstået ordet ”blokade” på gammeldags manér. Men alligevel spørger man sig selv, om det virkelig er sandt, at italienske politikere så hurtigt kan foretage en sådan kovending: fra storstilet redningsoperatør ved Libyens kyst til barsk tilbagetvinger af migrantbåde. Nok har man indtryk af, at politikere ofte skifter standpunkt alt efter, hvordan vinden blæser over folkehavet, men at skifte så hurtigt! Og at skifte så totalt!

Men alting tyder på, at ”den er god nok”. Kristeligt Dagblad skriver:

Den libyske premierminister sagde efter mødet i går i Rom, at ”vi kæmper for at stoppe de illegale migranter, men det er svært.” Han er taknemmelig for hjælpen fra Italien, ”for vi ønsker at stoppe trafikken og blive i stand til at kontrollere vores grænser.”

Bortset fra det mærkelige i, at dette at kontrollere sine grænser i dagens nysprog betyder at kunne forhindre folk i at rejse ud af landet, sådan som det hedengangne DDR kontrollerede sine grænser, så er det, der gør det svært for libyerne mangel på overvågning og for få skibe. Når italienerne kommer til med deres marinefartøjer – hvis de altså denne gang skal udføre en rigtig blokade – vil strømmen nok kunne forhindres noget nær 100%.

Berlingske skriver om den italienske regering:

Regeringen vil i løbet af de kommende dage forsøge at få hastevedtaget en operation, der skal omfatte et større krigsskib og fem mindre patruljebåde samt helikoptere og droner og op mod 1.000 soldater, skriver avisen.

Før de italienske styrker kan komme af sted, skal en aftale om deres retslige stilling i forhold til libysk lov imidlertid forhandles på plads, og samtidig skal Al-Serraj-regeringen skrive under på, at den vil overholde menneskerettighederne i forhold til de migranter, italienerne samler op og sætter i land i Libyen igen. Desuden skal FN tages i ed.

Blandt de ”detaljer”, der sådan lige skal ordnes, er en underskrift fra regeringen i Tripoli. De skal love at overholde menneskerettighederne. Det skyldes, at en dom fra den europæiske menneskerettighedsdomstol tidligere har forhindret Italien i at landsætte migranter i Libyen, hvilket Amnesty International ifølge Kristeligt Dagblad ikke har været sene til at påpege:

De nye planer om at lade italienske flådeskibe deltage i dét, der kan blive en blokade mod bådflygtninge, bliver da også mødt med øjeblikkelig kritik fra Amnesty International i Rom.

Situationen i Libyen er forfærdelig, og vi er i forvejen imod det samarbejde med den libyske kystvagt, hvor vi uddanner dem og giver dem skibe. Hvis vi nu også skal til at tage del i at sende folk tilbage, vil det være en overtrædelse af deres rettigheder,” siger talsmand Riccardo Noury.

Så vil det være som dengang Berlusconi og Gaddafi (den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi og den libyske hersker Muammar Gaddafi, red.) lavede aftaler, og Italien blev dømt ved menneskerettighedsdomstolen,” tilføjer han.

Denne dom har man i Italien nok tidligere fundet rimelig og etisk korrekt, men nu, hvor man selv har fået skoen på, og det italienske folk véd, hvor den trykker, nu, hvor stemningen også i det øvrige Europa er vendt, nu mener man altså, at man kan rette sig efter denne dom med en underskrift fra Tripoli.

Jeg forestiller mig, at Amnesty er ret forarget. Men jeg glæder mig over, at det ikke er dem eller den europæiske menneskerettighedsdomstol, der skal bestemme det italienske folks skæbne, men det italienske folk selv.

Hvis det hele altså bliver til noget. Én af dem, der kommenterer Berlingskes artikel, er meget skeptisk med hensyn til virkeliggørelsen af de smukke tanker. Når der skal tages hensyn til alle disse love og konventioner, så ender det nok som med alle de andre tiltag imod migrantstrømmen: det bliver et dødfødt barn, der løber ud i sandet. Og indrømmet: det er, hvad man kan frygte. Spørgsmålet er, om den italienske regering denne gang er mere bange for sine vælgere end for diverse internationale fora. Det har man trods alt lov at håbe.

Og Jyllands-Posten meddeler her til morgen – i skrivende stund, som det hedder, dvs., den 29-7 – at ”Italiens marine gør klar til søslag mod menneskesmuglerne”. Artiklen er bag betalingsmur, men overskriften kan man da nyde en stund.

Tilbage er kun at undre sig over, at ingen andre end lille mig undrer sig. Det er underligt.

For hvis italienerne og libyerne får held med deres foretagende, vil migrantstrømmen kunne standses næsten 100%. Det vil vende op og ned på den debat, der hidtil har været ført. Det vil tvinge de mange ”Gutmenschen” til at gå over til at argumentere for, at vi fremover skal tage flere FN-flygtninge. De vil skulle gå over fra at argumentere for, at vi skal behandle dem, der kommer af sig selv, godt, integrere dem bedst muligt, optage dem i vort folk, osv., uden på nogen måde at skulle angive, hvor mange uintegrerede fremmede vor folkelige tillid kan holde til, til at argumentere for, at vi skal tage imod så og så mange flygtninge, og altså argumentere for, at det og det antal vil det kunne lade sig gøre at opsuge i det folkelige fællesskab.

Det bliver en svær argumentationsopgave, de kommer til at stå overfor. For at dømme efter den mislykkede integration, der hidtil har været resultatet af de mange anstrengelser, skulle vi ikke tage flere flygtninge ind i landet overhovedet. Men jeg skal da ikke udelukke, at man kan argumentere for, at mennesker, der har siddet i en FN-flygtningelejr i årevis, formentlig vil udvise en større taknemlighed mod et modtagerland, end de hidtidige spontan-flygtninge (altså migranter) har gjort; de har jo nærmest troet, at menneskesmuglernes skønmalerier var identisk med en reklame fra et rejsebureau.

Hvorfor er der ingen, der undrer sig?

Ja, dels altså, fordi der, hvis dette lykkes, skal ske en formidabel ændring inde i eliternes hoveder, både den politiske elites hoveder og den journalistiske elites hoveder. Og den slags sker kun langsomt. Som eksempel kan tages dagens Kristeligt Dagblad. Her fortælles med indlevelse om det tyske socialdemokratis formand, Martin Schulz, se her. Han vil, siger man, genoplive flygtningedebatten i Tyskland. Han har været på Sicilien for at se, hvordan det foregår, og han foreslår, at man skal tvinge EU’s østlande til at modtage flere flygtninge. Og artiklen overvejer så for og imod, om det vil være en god strategi op til det tyske valg til efteråret. Men én ting overvejer artiklen ikke: om hele denne diskussion bliver aflyst, fordi migrantstrømmen standser. Og det er der dog en reel mulighed for med den italienske flådemanøvre.

Og dels kan det jo være, at man undrer sig, fordi man ikke rigtig kan tro det. Vil italienerne virkelig forvandle sig til barske marinere, der tvinger migranter tilbage til Libyen? Vil den europæiske menneskerettighedsdomstol være tilfreds med en underskrift fra den libyske regering om at ville overholde menneskerettighederne for de afviste migranter? Vil FN gå med til den løsning, som aftalen mellem Italien og Libyen peger hen på? Vil diverse eksperter, der ved hvert forsøg på at standse migrantstrømmen, man har forsøgt sig med, har hævdet, at strømmen ikke lader sig standse, den vil bare finde andre veje, vil de stadig blive troet?

Jo, man forstår måske nok, at ingen undrer sig. For det lyder altsammen for underligt.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

4 svar til Australsk løsning på vej?

  1. Svend Jespersen siger:

    Kære Ricardt.

    I 1976 skrev Bernard Lewis, en engelsk/amerikansk historiker med islam og Mellemøstens historie som sine specialer, artiklen i linket herunder. I den skriver han bl.a.:

    “This recurring unwillingness to recognize the nature of Islam or even the fact of Islam as an independent, different, and autonomous religious phenomenon persists and recurs from medieval to modern times “.

    https://www.commentarymagazine.com/articles/the-return-of-islam/

    Steffen Jensen, TV2’s korrespondent i Mellemøsten, skriver således på sin webside:

    “I Mellemøsten er virkeligheden en ørkenspejling. Her eksisterede virtual reality lang tid inden computeren og Internettet blev opfundet. Intet er, hvad det giver sig ud for.”

    http://www.steffen-jensen.dk/dan/page/147/

    At nogle så en gang imellem kan blive lidt (eller meget) forundrede over udtalelser fra de dele af verden, det er såmænd ikke så overraskende. At de ret ofte ikke giver nogen mening eller virker forvirrende, det er lige så almindeligt. Libyen er for øjeblikket et nærmest totalt kaotisk område med adskillige enheder, som alle kæmper om magten for at blive anerkendt som Gaddafis arvtager. Den “FN-støttede libyske regering”, som artiklen i KD omtaler, er blot en af dem. Ikke helt som Syrien, men tæt på.

    Venlig hilsen
    Svend Jespersen

  2. ricardtriis siger:

    Kære Svend Jespersen!
    Jeg har muligvis udtryk mig lidt for floromvundet. Det, jeg undrer mig over, er først og fremmest italienernes kovending. Om libyerne er til at stole på, gør jeg mig ikke de allerstørste forhåbninger om. Så mistroen til muslimerne har også jeg. Men at italienerne nu vil til at skubbe migrantbådene tilbage, hvor de kom fra, det er mærkeligt. Jeg håber, de fortsætter med det, og jeg håber, de fortsætter, også selv om den libyske regering skulle ændre mening.
    Venlig hilsen
    Ricardt Riis
    P.S.: Tak for de to henvisninger!

  3. M.S. Carstens siger:

    Jeg selv holder vejret og håber, at der virkelig er alvorlige intentioner bag det fra Italiens side.
    Men tvivlen nager: er der snart valg? hvad vil FN sige? hvor mange “mod”konventioner vil EU diske op med? kan MSM nå at få pisket Italien en hetz på halsen? og hvad med alle dem i godhedsindustrien, som her mister hele det leverandør led, som de har fået oparbejdet?

    Vi har heller ikke hørt meget, om EU-domstolen nye skelsættende dom
    https://www.document.dk/2017/07/27/dublin-konventionen-gaelder-asylsoegere-skal-have-deres-ansoegning-behandlet-foerste-modtagerland/
    som vore politikkere omgående må tage til efterretning og absolut med tilbagevirkende kraft.
    Har andre her hørt politikkere sige noget i retning af “Nu har vi lov til at handle, nu skal det ske”?

  4. M.S. Carstens siger:

    Det ser nu virkeligt ud til, at der sker noget fra Italiens side.
    Må det blive gennemført, så der virkelig stoppes effektivt for overfarterne!
    Samtid beder jeg til, at den EUske islamiserings-liga holder nalderne væk med deres agenda og lader landene handle som de´t, deres politikkere er valgt til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s