Fake news afsløret?

Nej, det er ikke den slags fake news, som man almindeligvis taler om, jeg her tænker på, den slags, hvor nogen (læs: Donald Trump) hævder noget som fakta, som de fleste medier aldeles ikke betragter som fakta. Det kan let afsløres. Det kan man let gøre grin med, som de amerikanske medier da også har gjort, blandt andet ved at håne én af Trumps medarbejdere, der forsøgte at forsvare en decideret løgnehistorie med, at der var tale om ”alternative fakta”.

Der er her i stedet for tale om den slags fake news, som George Orwell omtalte i sin fremtidsroman ”1984”, eller den slags, som blev brugt i stor udstrækning i Østblokken. Og dog er det næsten værre her hos os i EU, end det var i sin tid i Østblokken. Da jeg i sin tid ud fra et essay af Vaclav Havel sammenlignede det ene med det andet, faldt sammenligningen ikke ud til EU’s fordel. Jeg skrev:

Indrømmet, sammenligningen mellem den tids Tjekkoslovakiet og nutidens EU er ikke fuldkommen. Den tids kommunistiske ledere vidste et sted i deres bevidsthed godt, at det hele var et mummespil. De kendte så udmærket de kodeord, man skulle bruge for at være på den sikre side, og de vidste også, at selv om systemet pålagde dem at tale om ”frie valg”, så var valgene ikke frie, selv om systemet havde menneskerettigheder indskrevet i lovene, så ragede menneskerettighederne de styrende en høstblomst. Noget af det, der fik systemet til at bryde sammen, var det forhold, at der kom en leder til, nemlig Gorbatjov, som troede, at ordene betød det, de udsagde, at frihed altså betød frihed. Derfor, fordi der kom én til, der brugte almindeligt menneskesprog og ikke ”systemtale”, derfor brød systemet sammen. (Se her).

Nej, nutidens EU-elite véd ikke, at de deltager i et mummespil, hvor det drejer sig om at ”lade som om” hele vejen igennem. Det hele er gradvist og umærkeligt blevet mere og mere usandt. Vi har længe betragtet migranterne fra Middelhavet som flygtninge, skønt de kom fra sikre lande, ikke havde nogen chance for at opnå asyl og også opførte sig som alt andet end flygtninge, der var taknemlige over endelig at være i sikkerhed. I min optik skyldes det ønsket om at gøre en god gerning. Dette ønske har fået os til i alle migranterne at se nogle stakler, der trænger til vores hjælp. Ingen har rigtig vovet at se det, som det er, og derefter sige det, som det er: at der i de fleste tilfælde er tale om lykkeriddere. For ikke sandt, så var man jo ikke et godt menneske.

Dog, det glædelige er, at dette mummespil langsomt er under nedbrydning. Medierne begyndte – vist engang i 2015 under den store migranttsunami – at beskrive migranterne ikke kun som ”flygtninge”, men som ”flygtninge og migranter”. Men stadigvæk lader man NGO’erne med deres opsamlingsaktionerne i Middelhavet omtale disse opsamlinger som en uomgængelig pligt for ethvert ordentligt menneske; de vil, siger de, blive ved med at redde menneskeliv, de kan ikke få det over deres samvittighed at lade disse mennesker drukne.

Jeg har her på bloggen prøvet at nedbryde nogle af disse mummespillets vildskud. F.eks. har jeg hævdet, at dette at bringe sig i havsnød må være en lovstridig handling, ligesom det er en lovstridig handling at affyre nødraketter uden at være i nød. Men ingen har lyttet efter det, et kronikforslag indeholdende denne argumentation ligger for tiden til overvejelse hos Kristeligt Dagblad, men formentlig med en papirkurvstilværelse som sin sørgelige fremtid.

Og så alligevel!

Der sker noget i Italien – ja, ikke fordi italienerne har læst min blog, men fordi sandheden ikke for evig kan forblive skjult. Dog kan man undre sig lidt over, hvordan den kommer til veje på en underlig drypvis måde. De italienske myndigheder har beslaglagt et NGO-skib, fordi det har opsamlet migranter fra Libyen, som ikke var i havsnød. Jyllands-Posten fortæller om det, se her. Avisen skriver:

Rapporterne om nødlidende flygtninge og migranter, som er blevet reddet op af Middelhavet, er talrige.

Men billeder, som italiensk politi netop har offentliggjort, har vakt forargelse – ikke mindst pga. fraværet af mennesker i umiddelbar livsfare.

Ifølge politiet viser de således tre tilfælde, hvor den tyske ngo Jugend Rettet har sejlet skibet “Iuventus” hen til menneskesmuglernes både ved den libyske kyst og ganske enkelt tømt bådene for migranterne. Efterfølgende har smuglerne fået lov at sejle tilbage til Libyen med intakte fartøjer og hente nye menneskeladninger. Ja, faktisk skal mandskabet fra “Iuventus” have hjulpet dem til den libyske kyst.

Det skriver den italienske avis Corriere della Sera.

Hvad er nu det? Er der noget nyt i dette? Er det, der her skildres, ikke identisk med den måde, det hele tiden er foregået på?

Jo, det er det da.

Den italienske flåde har oven i købet selv deltaget i denne leg. Jeg har berettet om det her ud fra en artikel i The Guardian:

I The Guardian er der et interview med en mere succesfuld menneskesmugler. Han besejler en meget kortere rute fra Libyen til en olieplatform ved Boura, 70 mil fra Libyens kyst. Og han har tilsyneladende fået en vis aftale med den italienske flåde. Dem ringer han til, når hans skib, lastet med flygtninge, er nået frem i nærheden af olieplatformen. De kommer så og flytter flygtningene over på deres krigsskib. Og hvis nu smuglerens mandskab var blevet ombord, ville italienerne være nødt til at tage dem med og anklage og straffe dem for menneskesmugling. Derfor har de forladt skibet i gummibåde, så snart flådefartøjet nærmer sig. Og når flygtningeskibet er tømt, kan de gå om bord igen og sejle det tilbage til Libyen efter en ny ladning flygtninge.

Dengang deltog italienerne altså selv i mummespillet. Dengang havde de råd til det. Dels ankom der ikke så mange migranter, dels kunne de sende de migranter, der kom, videre nordpå til os andre.

Men nu? Ja, nu, hvor grænserne nordpå er lukkede, kommer de selv til at lide under de mange migranter, de tager imod. Og nu, men altså ikke tidligere, er de begyndt at overveje, om der dog ikke er noget, man kan gøre ved det. Og så prøver de lige så forsigtigt at ændre på spillereglerne.

Først lød der nogle anklagende toner fra en italiensk anklager: NGO’erne lavede aftaler med menneskesmuglerne, fortalte dem, hvornår der lå et skib uden for sømilegrænsen, parat til at opsamle de mange migranter på smuglernes gummibåde.

Og nu, nu tillader man sig altså at tilbageholde et NGO-skib, fordi de mennesker, man opsamlede, ikke var i umiddelbar livsfare.

Jeg kan forestille mig, at enhver NGO må tænke ved sig selv: ‘Hvad er det dog for noget? Hvorfor laver de nu pludselig om på de uudtalte regler? Er et overfyldt skib eller en gummibåd med mennesker siddende hele vejen rundt på rælingen ikke et skib i havsnød? Hidtil har da det forhold, at skibet var overfyldt, været nok til at erklære det i havsnød. Og hvis det en sjælden gang er sket, at mennesker er faldt i vandet med nogle druknede til følge, har det altid skyldtes, at det var uerfarne reddere, der stod for opgaven; de havde ikke været i stand til at berolige de stakkels flygtninge så meget, at de blev siddende, hvor de var; flygtningene er på én gang gået over i den ene side, og skibet er kæntret. Men vi NGO’er har da altid betragtet det som vor opgave at få flygtningene over på vort skib, uden at de kommer i vandet først. Skal de nu ligefrem ligge i vandet med eller uden redningsvest, før italienerne vil anerkende, at vi redder ynkværdige mennesker i havsnød?’

Jyllands-Posten skriver til slut:

Italien har udarbejdet et adfærdskodeks for de humanitære organisationers skibe, der redder flygtninge og migranter tæt på Libyen. Blandt punkterne er et krav om, at ngo’er skal have bevæbnede betjente om bord på redningsskibene samt et forbud mod at sende nødsignaler eller affyre nødlys for at advisere menneskesmuglere om, at der er redningsbåde på plads, og at [de, altså menneskesmuglerne, rr] således kan [sende] fyldte både afsted. Flere ngo’er, blandt dem Jugend Rettet, har afvist at skrive under på kodekset.

Og hvis man nu spørger sig selv, hvorfor mon dette adfærdskodeks kommer lige nu, er svaret formentlig det, at Italien har ændret kurs 180 grader. Nu vil man hjælpe den libyske kystvagt med at få de mange gummibåde tvunget tilbage til Libyen. Og hvis den strategi skal hjælpe, er man nødt til at fjerne NGO-skibene fra scenen.

Og hvis man skulle være så nysgerrig, at man også spørger, hvorfor nogle NGO’er ikke vil skrive under på kodekset, er svaret måske, at man ved at have bevæbnede betjente ombord ville være nødt til at vente med at opsamle migranterne fra gummibåden, til den er i havsnød. Og måske man også med en sådan ”spion” ombord vil være ude af stand til at signalere til menneskesmuglerne, at de godt kan sende de overfyldte gummibåde af sted. Underforstået: det har man gjort tidligere.

Det ser altså ud til, at der nu ankommer flere dryp sandhed om det, der foregår på Middelhavet. ”Flygtningene” er ikke flygtninge, men for størstedelens vedkommende migranter. Alligevel forventer NGO’erne, at italienerne behandler dem som flygtninge. Når de spottes af NGO’erne og derefter samles op, har de på intet tidspunkt været i havsnød. Alligevel forventer NGO’erne, at italienerne modtager dem som stakkels, halvdruknede mennesker.

Og sidst, men ikke mindst: NGO’erne er slet ikke de renlinede, gode og fromme mennesker, de giver sig ud for at være. De kan, i al deres ”godhed”, godt fordreje kendsgerningerne noget, måske oven i købet indlede en slags uformelt samarbejde med menneskesmuglerne, ja, måske oven i købet, som jeg antydede for et par indlæg siden, modtage penge fra dem, bevidst eller ubevidst.

Hvem véd, et par dryp sandhed mere kunne måske helt standse migrantstrømmen!

Christian Skaug fra document.no har skildret disse forhold mere indgående i tre indlæg, dette, dette og dette.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik, Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til Fake news afsløret?

  1. M.S. Carstens siger:

    Ja, må sandhedens dryp skylle ned over os i så rigelige mængder, at selv politikkere må fjerne skyklapperne og erstatte dem med effektive bolværk FOR befolkningen.
    Først sendte vi i 50år+ milliarder af kroner til udviklingshjælp, så de rigtig kunne formere sig dernede, så sendte vi soldater derned for hjælpe dem til demokratisering, mens muslimer nu strømmer hertil i stride strømme, for at få Danmark og EU islamiseret.
    Alt sammen fint flankeret af NGO’ere, der nu direkte hjælper til, med at få iSlammet herop, så de fortsat kan tjene penge på skidtet, mens DA/DI m.f. fryder sig og politikkere lader sig godt betalt af alle, der kan skubbe på til en fed politisk fremtid i dyreste rækker uden for landet, med stor opbakning fra DjævleRadioen.
    Korrupte, selvophøjede landsforrædere er de, alle som en.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s