Skabt som sprogbruger

Sara Omar, den dansk-kurdiske kvinde, der netop har fået romanen ”Dødevaskeren” udgivet, sagde – som nævnt i det forrige indlæg – i et interview i Berlingske:

Men hvis Allah har skabt mig, har han også gjort mig til den kvinde, der tør stille kritiske spørgsmål ved tingene. (Se her).

Der ligger en modsigelse i dette udsagn. Hvis den gud, hun taler om: Allah, er identisk med den muslimske gud, har han efter islams overbevisning stået bag ved koranen. Og ifølge koranen har Allah ikke skabt kvinden til at være mandens ligestillede, hun er skabt til at være underordnet manden, og hun er derfor ikke skabt til at stille kritiske spørgsmål ved tingene, f.eks. ved islams kultur. Gør hun det alligevel, mener islams mænd, at det djævelen, der styrer hende, og de tillader sig derfor ofte at slå et sådant væsen ihjel.

Hvad islam overser, men hvad kristendommen indser, er, at det ligger i selve sprogets virkemåde, at enhver sprogbruger står lige med enhver anden. Ved at lytte til et andet menneske kommer du uvilkårligt til at sætte dig i vedkommendes sted, til at anerkende den personlighed, der ligger bag den anden, det vil sige: til at acceptere den anden som ligestillet med dig.

Omvendt: Hvis du på forhånd har den indstilling, at den anden er en dig underordnet person, bliver den sproghandling, der foregår imellem jer, falsk: du lytter kun på skrømt, du lever dig ikke ind i den anden, du hører kun det i den andens ord, som du kan bruge til yderligere undertrykkelse.

Løgstrup har i begyndelsen af ”Norm og Spontaneitet” en lille historie, der på udmærket måde illustrerer den pointe, jeg her vil have frem. Han fortæller om en kvinde, der en tidlig morgen får besøg af Gestapo, to mand høj. Den ene går rundt og undersøger huset, den anden agerer flink og venlig og forsikrer, at det hele blot er en formssag. Men, fortæller Løgstrup,

Hun ved, at der af den mindste uoverlagte bemærkning vil blive smedet våben imod hendes mand og hende selv. Til trods for det – og det er næsten det mærkeligste ved det hele – må hun hele tiden tage sig i en tilbøjelighed til at komme på talefod med manden, som om han måtte kunne bringes fra sit destruktive forehavende til menneskelig indsigt og fornuft. Uafbrudt må hun holde hovedet koldt. Hvorfor? Hvad er det, der melder sig i tilbøjeligheden? Det er den elementære og definitive ejendommelighed, der er ved al tale som spontan livsytring, dens åbenhed. At tale er at tale ud. Det er ikke noget, den enkelte gør talen til, det er den i forvejen, så at sige som anonym livsytring. Det er dens suverænitet, som vi giver os ind under i samme øjeblik vi giver os til at tale. (Norm og Spontaneitet, side 17).

Hvis Løgstrup har ret i, at denne åbenhed ved talen er et almenmenneskeligt fænomen – og det tror jeg, han har – så må denne tilbøjelighed til at tale ud også findes blandt muslimer. Den er ikke noget for det vestlige menneske specielt.

Jeg har før været inde på, at det var sandhedskravet, et krav, der ligger i al tale, der i sidste ende fik Sovjetunionen til at bryde sammen. Det hele var bygget på en forskel mellem de styrende og de styrede, de styrende vidste ét eller andet sted i deres bevidsthed, at de ord og begreber, som de styrede landet efter, var falske, men de var nødt til at fastholde falskheden for at kunne bevare magten, magtens krav overskyggede ordets krav. Men da så én kom til, som ikke anerkendte denne forskel og denne falskhed, faldt hele dette korthus sammen.

Noget tilsvarende, blot endnu mere sofistikeret, findes i den muslimske verden. Her har man opbygget en forskel mellem muslimer og ikke-muslimer, og indenfor den muslimske gruppe: mellem mænd og kvinder.

Men, vil man sige, vil ikke talens åbenhed gøre sig gældende her?

Svaret er, at det gør den i høj grad. Blot har den hos muslimerne disse indbyggede værdiforskelle at kæmpe mod. At tale er at tale ud. Men du kan ikke tale ud med et mennesker, der anser dig for mindreværdig. Og da mænd altid anser kvinder for mindreværdige – et mandligt vidne i en muslimsk ret svarer til to kvindelige vidner, eller det kvindelige vidnesbyrd gælder kun det halve af det mandlige – kan mænd kun komme til at elske deres kone, hvis de overhører al islams tale om kvindens underordnelse.

Og det viser blandt andet Sara Omars bog, at muslimske mænd meget ofte nøjes med et ægteskabs ydre sammenhold. At der er noget med at være lige med hinanden i kærlighed og tillid, opdager de tilsyneladende ikke, nedsunket som de er i islams forskelsbehandling.

Er kristendommen da bedre?

Ja, for den vil fremme denne naturlige ligestilling.

Som vist sagt tidligere her på bloggen: Kristendommen er et enzym, der får en naturlig proces til at foregå lidt hurtigere. Det er derfor umuligt at sige, om den ligestilling mellem mænd og kvinder, vi i vore samfund sætter højt, er fremkommet som en naturlig sag eller fremkommet via kristendommens indflydelse, fremkommet er den, og kristendommen har i hvert fald ikke hindret den.

Et andet tilfælde, som viser dette, ses i en artikel, jeg fik optaget i Den korte Avis, se her. Heri gengiver jeg en anmeldelse af en bog om en yasidi-kvindes frygtelige skæbne. Hendes landsby blev indtaget, mændene skudt, de yngre kvinder medtaget som sexslaver. To gange prøvede hovedpersonen at flygte, først anden gang lykkedes det. Og vel at mærke: det lykkedes i kraft af en muslimsk families næstekærlige og dødsensfarlige handling: hun bankede i Mosul på en tilfældig dør, og bag den dør fandt hun hjælp. Altså, den tilskyndelse til at hjælpe alle i nød, som var ganske udslettet hos IS-krigerne og deres sympatisører, var i god behold hos disse muslimer.

At de så kun fik hende smuglet ud af Mosul – forbi en kontrolpost med hendes billede hængende på en plakat som efterlyst slave – fordi de var kloge nok til at lade hende bære niqab, den muslimske hovedbeklædning, hvor kun øjnene er frie, det er lige så lattervækkende, som de andres handling er beundringsværdig.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.