Politikersnak – eller alvor?

Det er Bertel Haarder, jeg vil omtale med denne overskrift. Og det er sådan set lidt imod min vilje. For den mand kan man da ikke mistænke for at benytte sig af den alt for udbredte politikersnak.

Nej, det skulle man ikke tro. Og det vil jeg egentlig helst heller ikke tro.

Men det samme sagde jeg – eller i hvert fald tænkte jeg – om Lars Løkkes nytårstale. Det lød vel nok godt med denne tale om simpelthen at opløse ghettoerne. Men efterhånden som det er kommet frem, at Løkkes ganske få konkrete forslag alle var afprøvet i forvejen, fremstod tankerne om ghettoopløsning i stadig højere grad som ønsketænkning. Ja, man er såmænd lige ved at sige ”politikersnak”. For Løkke må da vide, at man i Gellerupparken har forsøgt sig med hans nedrivningsmetode. Uden at det har ændret stort.

Nu er det så Bertel Haarder, der ude med alvorlig snak, oven i købet alvorlig snak, der synes at stride ikke så lidt mod den hidtil førte politik. Han skriver i en artikel på Altinget, se her:

Selv om miraklet skulle ske, at alle afrikanske kvinder får adgang til prævention (mod kun 14 procent i dag i den folkerigeste stat, Nigeria), vil befolkningen vokse enormt, alene på grund af aldersfordelingen. Halvdelen af afrikanerne er under 25 år – i Niger er halvdelen under 15 år. Antallet af fødedygtige kvinder stiger eksplosivt.

Lad os se det i øjnene: Alene befolkningsudviklingen tilsiger, at problemet med uvelkomne flygtninge/migranter i Europa ikke går over. Det bliver ikke mindre, selv om Afrika udvikles økonomisk, for det er ikke de fattigste, der sætter kursen mod Europa. Og det gør kun ringe forskel, om Europa for eksempel tager en million flygtninge/migranter om året. Det hjælper ikke meget i det afrikanske folkehav.

Det ser altså ud til, at Bertel Haarder så udmærket er klar over problemet med de mange migranter. Bare det at have erkendt den enorme befolkningsvækst, der foregår i Afrika, er en positiv ting, noget, man ikke erfarer hos enhver politiker.

Haarder fortsætter:

Der er ingen vej udenom:

1) Vi må yde en massiv ”Marshall-hjælp” til afrikanske lande, der tilbyder alle kvinder hjælp til familieplanlægning, og som tager deres egne borgere tilbage, når de afvises som asylansøgere. Disse lande kan til gengæld blive betydelige handelspartnere.

2) Vi må udbygge befæstningen af et ”fort Europa”, hvor flygtninge/migranter bliver sendt til EU- eller FN-opsamlingslejre og derfra til hjemlandet igen, bortset fra de få, der er personligt forfulgte.

Det kalder på internationalt samarbejde. Desværre er de mest indvandrerbekymrede partier imod et sådant internationalt samarbejde, fordi de ikke har tillid til EU og FN.

Her er virkelig brug for statsmandskunst. Det er vigtigere end at bruge alle kræfterne på småstramninger.

Den norske hjemmeside Human Rights Service, se her, refererer artiklen og stiller sig meget positivt an overfor Bertel Haarder. Det var faktisk ad den vej, jeg blev opmærksom på den.

Men holder det?

Jovist, udtrykket ”Fort Europa” lyder da godt nok, oven i købet signalerer det, at man vil gøre noget effektivt. Jeg har tidligere nævnt professor Uffe Østergaard og hans brug af dette ord, se her. Også hans ”omvendelse” kom som noget af en overraskelse. Og det er måske sandt nok, at al forandring begynder med, at nogen nævner muligheder, foreslår ændringer, er de end nok så ildesete af andre, taler og argumenterer for det.

Men, men, men.

Hvis det er Europas og ikke kun Danmarks grænser, man tænker på, så kan det jo have lange udsigter. Og dels er det jo det, der ligger i udtrykket ”Fort Europa”, dels siger Haarder det selv umiddelbart efter: Det kalder på internationalt samarbejde. Altså, det, han foreslår, er ikke noget, vi kan gøre her i Danmark, vi er nødt til at have de andre europæere med.

Og selv om der er bevægelse i det europæiske folkehav, så er bevægelsen vist ikke blevet særlig mærkbar i det europæiske politikermiljø. Så der kan nemt gå ti, femten, tyve år, før der bliver gjort noget effektivt. Og hvor mange migranter kan ikke ankomme i løbet af disse år?

Dertil kommer naturligvis det bedrag, man fra Bruxelles’ side igennem snart mange år har bedrevet med udtrykket ”grænsekontrol”. I almindelige menneskers ører lyder det, som om man vil opstille bevæbnede vagter, pigtråd og hunde til at bevogte grænserne og forhindre enhver overskridelse af grænsen. Men i Bruxelles-sprog betyder det blot, at man vil foretage en nødtørftig registrering af de migranter, der kommer, så deres asylansøgning kan blive behandlet på behørig vis.

Derfor er det da på sin vis betryggende, at Haarder direkte siger, at det drejer sig om at oprette et ”Fort Europa”. Det kan vel ikke misforstås til kun at betyde et registreringssted. Men Haarders fortsættelse lyder ikke betryggende: Migranterne skal sendes til FN-opsamlingslejre eller EU-opsamlingslejre, hvorfra de så skal sendes tilbage til deres hjemlande.

Jo, tak, men vær opmærksom på, at disse lejre skal være bevogtede, specielt, hvis de ligger i Europa. Ellers flygter migranterne derfra. Og i betragtning af, hvor megen bøvl vi har for øjeblikket med at få hjemlandene til at tage imod de hjemsendte, hvor meget vil vi så ikke få i fremtiden! Nej, bådene med migranter skal tvinges – og jeg skriver TVINGES – tilbage til Libyen eller Marokko eller hvor de nu kom fra.

Det kan være sandt nok, at det ikke hjælper meget på den enorme befolkningstilvækst, hvor 1 mia bliver til 2 indenfor en overskuelig fremtid, at vi modtager 1 million migranter. Og dog ser måske de afrikanske lande anderledes på det. Hvert år modtager disse landes befolkninger mere i tilskud fra familiemedlemmerne i Europa, end de får fra samme kontinent i udviklingshjælp. Det er derfor, at de er meget uvillige til at tage imod de afviste asylansøgere.

Og dertil kommer, at det jo på papiret kan lyder fint med hjælp til at begrænse befolkningstilvæksten. Men synes de enkelte lande også det? Én ting er, hvad den enkelte familie synes: Hvor mange børn skal man have for at kunne sikre sin alderdom? Noget andet er, hvad staterne synes. Vil f.eks. den kristne sydlige del af Nigeria gå med til at begrænse tilvæksten, hvis den nordlige muslimske del ikke vil gå med til det?

Det ville være mere betryggende, hvis Bertel Haarder ville foreslå, at vi skulle lukke grænsen helt for spontane asylansøgere, eventuelt suppleret med et øget indtag af kvoteflygtninge. Vi ville jo kunne henholde os til, at Tyskland er et sikkert land, og at vi ikke er forpligtet efter flygtningekonventionen på at modtage mennesker fra sikre lande. Håbet er naturligvis, at Tyskland vil gøre det samme ved deres sydgrænse, og at Schweiz og Østrig også ville lukke deres grænser. Så står Italien alene med problemet med migranterne over Middelhavet, og så ville de være nødt til at gøre noget effektivt ved problemet.

Det var de allerede begyndt på, men det skader ikke at skubbe lidt på.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.