Dræberleges påvirkning

I mit forrige indlæg kom jeg til at revurdere min opfattelse af Anders Bering Breivik. Jeg havde hidtil regnet med, at det, der betød noget for Breivik, var det, han sagde betød noget for ham, nemlig den redning af Europa fra islam, som hans manifest handler om. Det var jeg ikke ene om. Den brug eller rettere misbrug af Breivik, man har foretaget i den norske politiske debat, går ud fra, at Breivik var påvirket af alle de andre, som ser islam som en trussel for Europa, og at disse ”højrekræfter” hvert øjeblik kan frembringe en ny Breivik.

Denne anvendelse af Breivik-fænomenet overser, som jeg påpegede, at der er en logisk brist i hans manifest: Det var ikke muligt for ham at finde internetsider, der anbefalede brugen af vold i denne kamp for Europas redning (for nu at bruge det stærkeste ord fra denne fløj). Og hans egen overdimensionerede voldsanvendelse savner enhver retfærdiggørelse, hvis man befinder sig på den fløj, der ser islam som en trussel mod Europas kultur, en fløj, som jeg mener at befinde mig på.

Men hans voldsanvendelse savner også retfærdiggørelse, selv hvis man accepterer – altså for argumentets skyld går med på den tankegang – at der findes en tempelridderorden i Europa. For det er ikke klart, og det kan ikke blive klart, hvilken gavn en sådan ridderorden kan have af, at der bliver slået en række unge mennesker ihjel. Formålet for en sådan ridderorden er at få europæerne overbevist om, at islam er en fare. Men fremfor at slå mennesker ihjel, som er udpeget som fjender, nemlig muslimer eller politikere, slår Breivik mennesker ihjel, som af ham selv er udpeget som uskyldige, der ikke skal slås ihjel.

Ikke blot er der altså en logisk brist, når han godkender anvendelse af vold, der er også en brist, når han anvender vold, som han gør: mod unge uskyldige mennesker.

Hvordan hænger det sammen?

Jeg vil her prøve at forstå ham på en anden måde, man kan næsten sige på en omvendt måde. I stedet for at gå ud fra, at det primære er påstanden om at kunne redde Europa fra den muslimske fare, vil jeg gå ud fra, at det primære er lysten til at slå ihjel. Så er altså den fantasiverden, han opbygger om tempelriddere, noget, han fantaserer sig frem til, fordi han på den måde kan få udløsning for sin dræberlyst.

Men hvor har han dog en sådan bestialsk lyst fra?

Den har han – dette er min nye påstand – fra World of Warcraft, det internetspil, som han gennem år brugte al sin vågne tid på at deltage i. Dette spil, vil jeg hævde, giver ham en følelse af magt. Det ”giver ham lov til” at slå andre mennesker ihjel, det ”giver ham lov til” at føle stolthed over de mange døde, der hober sig op, det gør det tilladt for ham at føle sig som beherskeren. Selvfølgelig véd han godt, at han kun er behersker i det fiktive spil, ikke i virkeligheden. Men spillet fremkalder hos ham, tror jeg, et ønske om også at være beherskeren i virkeligheden, om at kunne skyde og ramme virkelige mennesker, ikke blot skikkelser på en skærm.

Den tanke får en vis bekræftelse af den iagttagelse, nogen har gjort: Breivik lo eller smilede, når han fik ram på én af de unge, se her.

Det er en sær tanke, jeg indrømmer det blankt, men jeg har fået den ved at følge med i retssagen mod Peter Madsen, ubådskaptajnen, der er tiltalt for at have dræbt journalist Kim Wall i sin ubåd den 10. august 2017. Ét af anklagerens argumenter henter han fra nogle videoer, som lå på Peter Madsens computer, og fra nogle søgninger, Peter Madsen har foretaget kort inden det påståede drab. Disse videoer var for de tos vedkommende animationer, altså en slags tegnefilm, der viste mishandling af kvinder. Den tredje var, hævdes det, en ægte henrettelse af en kvinde, hendes hals blev skåret over af en person, der nærmede sig hende bagfra. Dog foreligger der ikke noget om, hvorvidt man har fundet og straffet den morder, der har gjort dette. Men videoen blev vist, ikke for alle tilhørerne i retslokaler, men for dommeren og domsmændene, plus naturligvis anklagede og hans forsvarer. De andre, inklusive diverse journalister, hørte kun lydene derfra, og, hævder de, det var fuldt ud tilstrækkeligt.

Hvis dette argument fra anklagerens side – der er mange andre, men dette er ét af mange – skal have nogen kraft i sig, er man nødt til at gå ud fra, at et menneske af den rette støbning – eller altså i dette tilfælde: den forkerte støbning – vil lade sig påvirke af at se sådanne videoer til at få den tanke: jeg må gøre det selv, jeg må også blive en sådan behersker over liv og død.

De to – Peter Madsen og Anders Breivik – er jo vidt forskellige. Men de er fælles om på internettet at have fundet materiale, som kan give mennesker af en bestemt støbning lyst til at dræbe. Jeg er ikke i stand til at gå denne specielle psyke igennem nøjere, men en psykiater ved navn Ulrik Frederik Malt fik under retssagen mod Breivik lov til at fremføre nogle tanker om Breiviks psyke, se her, og det omtalte jeg dengang således:

Hvad der imidlertid slog mig mest ved Malts vidneudsagn, var, at hans diagnose gav en forklaring på det mærkelige forhold, at Breivik helt alene kunne udvikle en teori om tempelriddere, en teori, som gav ham carte blanche til at foretage sin afskyelige gerning.

Nu udvider jeg så mine tanker fra dengang derhen, at hans sygdom ikke blot forklarede, at han kunne udvikle sin tempelridderteori helt alene, men også gav en antydning af, at spillet World of Warcraft kunne give ham lyst til at slå ihjel, og at tempelridderteorien altså ikke er skabt for at redde Europa, så dette, at han skulle slå ihjel er noget, han yderst modstræbende går med til, men teorien blev skabt for at give ham en efter hans egen mening retfærdig begrundelse for at omsætte World of Warcrafts drømmeverden til virkelighed, så han kunne udføre det, han længtes efter: at kunne slå ihjel, at kunne blive hersker over liv og død, og det med god samvittighed.

Omvendt har jo Peter Madsen ikke haft nogle samvittighedsskrupler, han skulle have skubbet af vejen med én eller anden fin teori, han har kun haft en ubåd, hvori han mente, han kunne foretage det perfekte mord. Men mordet skulle foretages, ikke fordi han havde noget imod Kim Wall, ikke fordi hun overraskede ham ved at kende hemmeligheder, han ikke ville have frem, men fordi han af videoerne på internettet havde fået lyst til at omsætte det, han så dèr, til virkelighed. Og når han nu kunne gøre det, fordi han havde et sted, hvor han og Kim Wall kunne være alene uden forstyrrelse, og når han kunne slette alle spor sidenhen, hvorfor så ikke gøre det?

Nå, nu er jo Peter Madsen ikke dømt endnu, og dette er ikke mere end en teori. Men anklagerens argument ud fra de fundne videoer er ægte nok, og anvender man denne argumentationsform på Anders Breivik, får man vendt op og ned på de hidtidige forestillinger. I hvert fald hvis ”man” er mig.

Til sidst: Hvorfor forbyder man da ikke den slags videoer?

Jeg véd ikke, om det kan lade sig gøre. Men det ville vist være mere sagligt korrekt at foretage censur på internettet i den retning end i den retning, som man nu har tænkt sig at gøre det i, altså man burde foretrække censur mod voldsvideoer fremfor censur mod islamkritik.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Dræberleges påvirkning

  1. Pingback: Retsstat | ricardtriis

  2. Pingback: Toogtyvende juli 2011 | ricardtriis

  3. Pingback: Lukket land? | ricardtriis

  4. Pingback: Vend den anden kind til | ricardtriis

  5. Pingback: Spilfordærvet | ricardtriis

  6. Pingback: Et jubilæum? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.