Vi har sejret – stort!

Det ”vi”, der er her er tale om, er mennesket. Og den sejr, der er tale om, er sejren over alle andre levende væsener på denne klode.

Det er værd at holde sig denne sejr for øje i den standende ulvedebat. Og det er også værd at gøre sig klart, at den sejr, vi har vundet, er irreversibel. Vi kan ikke gøre det, der er sket, om. Vi hænger på denne sejr med alt, hvad det indebærer.

Vi har sejret. Mennesket har vundet over alle andre levende væsener. Ja, vi har endda sejret ad helvede til.

At vi har sejret, betyder blandt andet, at der ikke mere er noget, der hedder ”natur”. Alt det, vi kalder ”natur”, er ikke ægte natur, det er natur på menneskets betingelser. Og hvis naturen er kendetegnet ved en blind udvikling, ved tilfældighedernes spil i den biologiske udvikling, så har vi mennesker forlængst taget kampen op mod denne udvikling og på langt de fleste områder sejret. Der er noget med rotter, der udvikler resistens overfor de gifte, vi anvender i bekæmpelsen af dem, så på det område kæmper vi stadig imod naturen. Men hvad ulve angår, kæmper vi ikke mere, vi har sejret. Hvis ulven bliver en del af vores fremtidige dyrebestand her i Danmark, skyldes det menneskelige paragraffer, ikke naturens styrke, ikke den tilfældige udvikling, ikke det ”fremmede”, det ikke-menneskelige, som vi i en vis romantiserende naturforståelse vil lægge ned over ”naturen”.

Den korte Avis har taget ulvedebatten op til debat, se her. Man gør opmærksom på den fordrejning af debatten, som DR og TV2 prøver at gennemføre. I stedet for at spørge, om vi skal have ulve i Danmark, spørger man, om det skal være tilladt at skyde en ulv. Og jeg skal da ikke nægte, at der forekommer en fordrejning af debatten, når dette spørgsmål bliver sat i centrum, men jeg vil alligevel mene, at en ikke uvæsentlig ting i debatten er det forhold, at man blandt dem, der mener, at ulve fortsat skal være fredede, nægter at se i øjnene, at vi mennesker har sejret.

I Jyllands-Posten var der forleden et læserbrev af en dansker, der var flyttet til USA, nærmere betegnet Rocky Mountains, se her. Han fortalte om de mange vilde dyr, der findes i dette område, coyoter, bjørne og pumaer. Men, siger han, de farligste dyr er faktisk hjortedyrene. De er mere aggressive. Men man underviser i, hvordan man skal forholde sig i mødet med disse dyr. Og det får ham til at hævde, at man er en bangebuks, hvis man frygter ulve i Vestjylland.

Jeg gider ikke overveje, om han har ret, eller om et sådant udsagn kan berolige folk i Vestjylland. Men jeg vil nok overfor ham og hans ligesindede fremhæve det forhold, at man blandt de mange forskelle mellem Vestjylland og Rocky Mountains også finder den, at man med en vis ret kan sige, at det i Rocky Mountains er mennesket, der er rykket ind på dyrenes gebeter, mens det i Vestjylland er dyret, ulven, der har bevæget sig ind på vort område. I Rocky Mountains har man skullet tage stilling til, om man skulle have stort besvær og mange omkostninger ved at udrydde de farlige dyr. Ved et ringe befolkningstal kunne det ikke betale sig, og nu, nu er det vel billigere at undervise folk i omgangen med den bestand af vilde dyr, der var der i forvejen.

Her i Danmark, derimod, skal man tage stilling til, om man i et forholdsvis tæt bebygget område kan affinde sig med ulvens tilstedeværelse. Kan man nå at undervise befolkningen, inden der sker en ulykke? Vil befolkningen undervises, eller vil den kræve ulven bortskudt? Så vidt man kan se af de ulveoptællinger, der har fundet sted ud fra dna-spor, er der allerede bortskudt en fem-seks ulve, ud over den, hvis bortskydning fornylig blev filmet og bragt som et måske ubehageligt indslag i TV2 nyhederne. I parentes bemærket: denne ulv så ikke ud til at have hørt efter i biologi-timen, hvor læreren fortalte, at ulve er sky natdyr; den luntede af sted ved højlys dag foran en brølende landbrugsmaskine, før den blev skudt.

Men altså: Vi har sejret ad helvede til. Hele diskussionen om, hvorvidt vi skal have ”mere natur” eller ej, foregår under den overskrift: Sejr til mennesket. ”Mere natur” er altid mere natur på menneskets præmisser. Og én af disse præmisser er altså i vore dage en forestilling om, at naturen skal være natur, og at vi som mennesker skal lade den være natur. Hvilket vist i virkeligheden må siges at være en selvmodsigende forestilling. For når naturen kun er og kun kan være natur på menneskets betingelser, er den ikke længer natur, men kultur, dvs., en del af de omgivelser, som mennesket beslutter må være her.

Som man nok kan forstå, er dette ikke et argument hverken for eller imod ulve i det vestjyske. Måske man kan sige, at det er et forsøg på at få ulvetilhængerne til at komme med bedre argumenter end det sædvanlige med, at ulven er en del af den oprindelige danske natur. Ok ja, det er jo sandt nok, at den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813. Så den har jo været her før. Men det i sig selv er på ingen måde et argument for, at den skal være her igen.

Vildsvinet har også været her før. Men vildsvinet prøver vi med stor kraft at holde ude af landet. For de sygdomme, det fører med sig, kan smitte vore svinebestande med store økonomiske tab til følge. Og ikke en kat gør af dette forsøg på at bestemme over vilddyrbestanden i Danmark. Ikke en eneste ”naturven” argumenterer for, at vi bare skal lade vildsvinet komme ind i landet, for det er hjemmehørende her, og det kan være med til at forøge biodiversiteten. Hvad vildsvinet angår, holder man igen med argumentationen – og ”man” betyder her medier og politikere – en argumentation, der til forveksling ligner den, man anvender til fordel for en dansk ulvebestand.

Det forholder sig lidt anderledes med mårhunden. Efter hvad Wikipedia, se her, fortæller, indførte Sovjetunionen dette vilde dyr i tyverne og trediverne fra Østasien med henblik på pelsproduktion. Herfra har den så bredt sig, bl.a. til Danmark. Og selv om det i og for sig er et spændende dyr – Wikipedia fortæller bl.a., at mårhundene danner faste par, og det er dog vist ret usædvanlige for pattedyrs vedkommende – anbefaler alle, at man forsøger at bortskyde den. Hvilket dog hidtil ikke er lykkedes.

Og ærlig talt, jeg véd ikke rigtig, om jeg skal le eller græde over mårhundens foreløbige succes. Ét eller andet sted langt inde i min sorte sjæl lever vist en vis skadefro glæde over, at mårhunden er her endnu. Vi mennesker, der tror, at vi kan skalte og valte med naturen efter forgodtbefindende, vi har da vist godt af at opleve, at vi af og til i vores naturbeherskelse kommer til at slippe kræfter løs, som vi ikke helt kan magte. Men selvfølgelig, hvis jeg en dag bliver inficeret med den farlige bændelorm, der kan være dødelig for mennesker, og som mårhunden bærer med sig, så vil nok min skadefryd forsvinde.

Alt i alt: Man må holde lidt styr på argumenterne. Argumentet med biodiversitet og argumentet med ”mere natur” duer simpelthen ikke. I hvert fald ikke overfor de mennesker, der skal leve med ulven i deres nærhed. For det er naturromantiske argumenter, der overser det faktum, at den natur, vi sådan hæger om, er den mennesketilladte natur, ikke naturen, som den er i sig selv.

Og bagom begrebet ”mennesketilladt natur” kommer vi ikke. Hvis man tænkte sig, at ulvene i Vestjyllland fik smag for bæverkød – jeg aner ikke, om de kan finde på at gå efter bævere – og hvis man videre tænkte sig, at de i løbet af nogle år fik udryddet alle de bævere, man med stort besvær havde udsat i Vestjylland, hvad så? Skulle man så udrydde ulvene, fordi man (altså menneskene) gerne ville have bævere, eller skulle man påny udsætte bævere, der kunne se frem til en fremtid som ulveføde?

Beslutningen ville være op til os mennesker at tage. For vi har sejret, og denne sejr lader sig ikke rulle tilbage. Den natur, vi prøver at skabe eller bibeholde, er altid naturen på menneskenes præmisser.

Dette indlæg blev udgivet i Etik, Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.