Muslimer af glas?

Det er en mærkelig islamdebat, vi har. Eliten er meget påpasselig med ikke at bruge ”dem-og-os”-modellen i debatten. Det siger de i hvert fald. Men når det kommer til stykket, er der ingen, der som dem arbejder ud fra et ”dem-og-os”-synspunkt.

Man kan se det på den debat, der udspinder sig oven på Inger Støjbergs opfordring til muslimerne om at henlægge deres ferie til ramadanen, se Berlingskes interview med Støjberg her. Der er egentlig ikke noget som helst mærkeligt ved hendes formaning. Hun går tværtimod ud fra, at muslimer er nogenlunde lige så fornuftige og ansvarsbevidste mennesker som os ikke-muslimer. Og da det jo nedsætter ens funktionsevne, når man i 18 af døgnets 24 timer ikke må få hverken vådt eller tørt, foreslår hun meget logisk, at muslimer kan undgå at genere det danske arbejdsmarked eller øge uheldsfrekvensen på landevejene ved at trække sig ud af arbejdsmarkedet i den måned, ramadanen varer, hvilket svarer så nogenlunde til den tid, vi holder ferie i her i Danmark.

Logisk og fornuftigt, skulle man synes. Og først og fremmest – hvad ingen synes at have lagt mærke til – en opfordring, der forudsætter, at muslimer er lige så fornuftige og ansvarsbevidste som os ikke-muslimer. Er det ikke kun godt? Er der ikke her tale om, at hun nedbryder det evindelige skel mellem ”dem” og ”os”?

Men nej, sådan ser den danske debatelite ikke på sagen. Hvorfor man for alt i verden skal have muslimer anbragt i den bås, hvor de ikke kan klare tingene selv, og hvor de ikke kan tåle, at der stilles krav til dem, det er noget af et mysterium. I begyndelsen, da de ankom til vore breddegrader, betragtede vi dem som gæster, og gæster behandler man naturligvis ordentligt. Senere, da det viste sig, at nogle muslimer begik terrorhandlinger, fordi de følte sig krænkede af den måde, vi omtalte deres religion på, gik vi over til at behandle muslimer, som var de af glas, som om der gik splinter af dem ved den mindste, lidt negative omtale af islam. Det hænger måske i virkeligheden sammen med, at vi var bange for selv at blive ramt af terrorhandlinger, men det passede udmærket med den opfattelse, der havde bredt sig i eliten: om islam intet negativt. Havde man den grundsætning med i bagagen, indebar det også den fordel, at man ikke behøvede beskæftige sig mere indgående med islam og dens eventuelle forskel til jødedom og kristendom, man kunne behændigt slå det hele sammen i én pærevælling som religion, altså identisk med ”tåbelig overtro”.

På den måde – eller på en helt anden måde, for der er sikkert andre forklaringer på mysteriet – er vi nået frem til den nutidige elites muslimopfattelse: Vi forstår dem så udmærket. Der er ikke den ting, vi ikke vil gøre, for at de kan udleve deres religiøse programmer, ganske som de vil. Og så får vi i vort samfund en positiv forskelsbehandling af muslimer. Så tager vi – altså den danske debatelite – hensyn til ”dem”, mere end til ”os”. ”Os” kan man lave regler for, ”os” kan man skalte og valte med med regler og bekendtgørelser, men ”dem”, uha nej, her må man endelig træde varsomt, for de skulle jo nødig føle, at de ikke er velkomne her i landet. Det, man ikke vil og ikke må, det, som er forbudt alle andre, det udøver eliten altså for fuld udblæsning: man skelner mellem ”dem” og ”os”.

Det er kommet frem på forskellig måde i den debat, der har udspillet sig som reaktion på Støjbergs udtalelser.

I Berlingskes interview med Støjberg dukker nedenstående spørgsmål og svar op:

Du peger særligt på buschaufførerne, men både Arriva og 3F har sagt, at de ikke ser nogen problemer?

»Blandt andet sagde de fra Arrivas side, at de jo ser, at folk netop bytter vagter, at de afholder ferie, at de afspadserer.«

»Og det er sådan set bare det, der er min opfordring. Jeg har hele tiden holdt fast i, at der ikke skal være lovgivning eller noget som helst. Det er en ren og skær opfordring til de muslimer, der lever i Danmark, som ønsker at afholde deres ramadan,« siger Inger Støjberg.

Og hvis de i Arriva bytter vagter og afholder ferier for at få ramadanfejringen til at fungére på et moderne arbejdsmarked, så siger Støjberg jo ikke andet, end at man kunne tage Arriva som eksempel på, hvordan det kan gøres.

Men uha, det må man sandelig ikke sige. For muslimer er gjort af glas. De må endelig ikke fornemme, at deres religiøse traditioner er til ulejlighed. Vi står på pinde for dem for at gøre dem tilpas. Men netop derved sætter vi jo en tyk streg under ”dem-og-os”-tankegangen.

Arrivas udtalelser kommer frem i en anden artikel i Berlingske, se her:

Arriva, som driver en lang række busruter i Danmark, kan heller ikke genkende problemet. Til BT siger Arrivas pressechef, Pia Hammershøy Splittorff:

»Vi har aldrig oplevet nogen uheld eller ulykker, som kunne relateres til en fastende chauffør. Vi har aldrig haft en fastende chauffør, der er blevet dårlig.«

Tilbage i 2010 oplevede 3F faktisk, at der blev rejst mistanke om, at et mindre uheld skyldtes en fastende chauffør, der angiveligt skulle lide af væskemangel, men den mistanke blev efterfølgende afkræftet. For en sikkerheds skyld arrangerede 3F alligevel et foredrag, hvor imam Abdul Wahid Pedersen kom og fortalte de fremmødte chauffører, at de selvfølgelig – også i henhold til islams forskrifter – skulle drikke, hvis de følte sig dårlige.

Budskabet var, at fasten ikke skulle gå ud over egen eller andres sikkerhed, og der var også mulighed for at udskyde sine fastedage.

»Som jeg husker det, var alle de fremmødte chauffører allerede klar over det. De er jo tænkende mennesker,« siger gruppeformand i 3Fs transportgruppe Jan Villadsen.

Især den sidste bemærkning forekommer mig udmærket. For her er det, som om Jan Villadsen bryder igennem muren af politisk korrekthed. Det er jo muslimer, der her omtales som tænkende mennesker, altså omtales som mennesker, man kan forvente ansvarlighed og arbejdsstolthed af, ligesom man kan det af os ikke-muslimer. Og det er jo også udmærket at få indsparket den oplysning til os ikke-muslimer, at muslimer – også i henhold til islams forskrifter – skal drikke, hvis de føler sig dårlige.

Jeg kender ikke disse regler til bunds, men det kunne være rart at vide, om det, at man tager en slurk vand for at bøde på væskemanglen, bevirker, at man skal faste en anden dag. For så kunne der måske ligge en fristelse for den enkelte muslimske chauffør til at undlade at tage en slurk vand, selv om han føler sig dårlig.

Denne manglende oplysning spiller en vis rolle for forståelse af det næste, Jan Villadsen siger. For lige så glædeligt det er, at han med sin bemærkning om, at muslimer er tænkende mennesker, nedbryder skellet mellem ”dem” og ”os”, lige så sørgeligt er det, at han med sin næste bemærkning afslører, hvordan skellet, uden at nogen bemærker det, stadig eksisterer i bedste velgående indenfor 3F. Han fortsætter nemlig:

»Vi sammenligner det lidt med alkohol. Selvfølgelig kører chaufførerne ikke bus, når de har drukket alkohol, og selvfølgelig kører chaufførerne ikke bus, hvis de har det dårligt på grund af væskemangel,« siger han.

Og ikke sandt, det er jo udmærket. Men forresten, hvordan var det lige, Arriva behandlede deres chauffører, for at være sikker på, at de ikke faldt for den fristelse, som især ikke-muslimske chauffører ligger under for: at de møder med en vis alkoholprocent i blodet? Rigtigt: Man installerede alko-låse i busserne. Man lod det ikke være op til chaufførerne selv at passe på med deres alkoholforbrug, man kontrollerede det. Ja, det turde man gøre, for disse chauffører var jo ikke-muslimer, så de måtte finde sig i ikke at blive troet på deres glatte ansigt. Nu, hvor det er muslimske chauffører, der er tale om, nu er man forarget, fordi nogen, altså Inger Støjberg, påstår, at der kan være en sikkerhedsrisiko, hvis disse chauffører deltager i fasten. ”Selvfølgelig”, siger Jan Villadsen om både de danske chauffører og de muslimske chauffører. Men det første ”selvfølgelig” bakkes op af en nøjeregnende kontrol, her nøjes man ikke med at stole på, hvad chaufførerne selv føler. Men det andet ”selvfølgelig” har kun chaufførernes egne fornemmelser at støtte sig til. For at forbyde muslimer, der deltager i fasten, at køre bus, det vover man ikke.

Jan Villadsen slutter:

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at en minister går ud og skaber et billede af, at det skulle være usikkert at køre i bus under ramadanen, når ingen kender til uheld på grund af faste. Busserne kører helt sikkert. Også under ramadan. Det kan jeg garantere,« siger Jan Villadsen.

Rettige omhu”, dette udmærkede slogan er det vist Mærsk McKinney Møller, der har formuleret. Og hvis Arriva har udvist rettidig omhu med hensyn til deres chaufførers faste under ramadanen, så er det jo udmærket. Men det må vel være tilladt at gøre sig overvejelser, også i det offentlige rum, over, hvorvidt det nu også er nok, hvad Arriva har foretaget sig, selv om det må indrømmes, at noget af det væsentligste nok er det forhold, at de betragter deres muslimske chauffører som tænkende og ansvarsbevidste mennesker. Den betragtning vil jo uvægerlig virke tilbage på chaufførerne, så de – hvad enten de er muslimer eller ej – vil handle ansvarsbevidst.

Så er der forskerne. Hvad siger mon de?

Når journalister skal have folk til at tro på deres budskaber, plejer de at henvise til ”forskerne”, dem, der har denne videnskabelige aura, der tænkes at give deres ord vægt. Og Berlingske har i denne artikel fået tre bud fra forskere på, hvad ramadanens faste kan indebære. To af dem er afvisende overfor Støjberg. Humanbiolog Anders Nedergaard kalder Støjbergs indlæg for ”noget fis”, og det er jo ikke særlig oplysende. Bente Klarlund har lidt mere at sige. Hun henviser til en undersøgelse og refererer dens resultater:

»Vi fandt overhovedet ikke nogen forskelle på dem, der fastede, og dem, der spiste, som de havde lyst til. Vi fandt ikke noget på stofskifte, på kognitive funktioner – altså evnen til at koncentrere sig og fokusere – og de fik heller ikke lavt blodsukker,« siger Bente Klarlund til Politiken og kalder Inger Støjbergs udtalelser for »fake news«.

Jeg har kikket den pågældende undersøgelse efter; den findes her. Og indrømmet, det er lidt svært for en lægmand at vurdére, om det er gået ordentligt for sig. Men ordet ”overhovedet” kunne Klarlund nu godt have undladt. Det står ikke i rapporten. Og det støder mig lidt, at de ti mænd, der var forsøgskaniner, ikke var tilfældigt udvalgt; det hedder, at studiet var ”nonrandomized”.

Men det er egentlig mere givende at holde dette forsøgs resultater sammen med nogle af de studier, som professor Arne Astrup nævner, f.eks. dette. Det prøver at finde ud af, om ulykker relateret til mangel på søvn hos chaufførerne er almindelige i Den forenede Arabiske Republik. Og den finder ud af, at søvnrelaterede ulykker var stærkt overrepræsenterede under ramadanen (med 42%). Det svarer til en del andre undersøgelser, som er gennemført i Tyrkiet og Mellemøsten, hvor ramadan-fejring er almindelig. Der sker flere uheld under ramadanen.

Og sådanne undersøgelser svarer til det svar, Støjberg gav, da hun blev spurgt om dokumentation for sin påstand om, at ramadanen medfører flere uheld, se her. Hun svarede:

»Du kan da tage og prøve det selv – så tror jeg nu nok, du ville kunne mærke det. Og i øvrigt får jeg rent faktisk ret mange henvendelser fra folk i de her dage, der siger, at det er et problem.«

Hvad er det for nogle problemer?

»Det er folk, der henvender sig til mig helt privat og siger, at de har arbejdet sammen med muslimer eller arbejder sammen med muslimer, der afholder ramadan, og at der kan man tydeligt se, at det er svært. Og det er da fuldstændig logisk, at hvis man ikke spiser eller drikker i 18 en halv time cirka, og man skal holde sig vågen om natten, kan det være en lillebitte smule svært at få sin hverdag til at fungere fuldstændig optimalt.«

Dette er et eksempel på det, Støjberg kalder en ”lavpraktisk” overvejelse. Jeg vil nu foretrække at kalde den snusfornuftig. Egentlig er det jo tåbeligt af forskere som Klarlund at ville lave en undersøgelse, der skal modbevise det, vi alle sammen erfarer i vores dagligdag. Vi ikke-muslimer er jo også legemlige væsener, og vi véd nok, hvor meget vand vi skal have på en varm sommerdag for at føle os i hopla. Så at muslimer har svært ved at være på toppen under fasten, det forekommer os ret indlysende. Derfor vil vel de fleste synes, at det er Klarlund og ikke Støjberg, der viderebringer ”fake-news”.

Og så tilbage til det spørgsmål, som jeg rejser i dette indlæg: Hvorfor i alverden laver ellers fornuftige forskere sådanne undersøgelser? Hvorfor vover de ikke at se det dog ret selvindlysende, at man ikke kan være i fuldt vigør, når man har fastet i 18 timer og derefter må bruge tid på at indtage føde, før man kan lægge sig til at sove? Hvis man ikke har arbejde, kan man jo bare sove om dagen, men skal man på arbejde til sædvanlig tid, kan man jo ikke være helt på højde med sig selv på sit arbejde. Selvindlysende, ikke? Og alligevel bliver det benægtet af disse forskere.

Hvorfor?

Fordi disse forskere ligesom den øvrige folkelige elite skelner mellem muslimer og ikke-muslimer, mellem ”dem” og ”os”. Og ”dem”: altså muslimerne, skal behandles som glas, skal vide, at der på ingen måde er problemer med dem eller deres religion.

Her er det, at jeg tillader mig at spørge: Hvornår forlader vi mon denne ”dem-og-os”-tankegang? Hvornår giver vi os mon til at betragte muslimer som normale danskere, der selv kan tænke og selv kan tage ansvar?

Hvis man som jeg er interesseret i, at de muslimer, vi nu engang har fået ind i landet, kommer til at føle sig som danskere helt og fuldt, er det til at ærgre sig både gul og grøn over, at det forsøg på inklusion, som ligger i Støjbergs udmelding, skal modtages så afvisende af hendes meddebattører, NB: hendes ikke-muslimske meddebattører.

Dette indlæg blev udgivet i Etik, Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.