Thorkil Kristensen-seminar

Der er en enkelt ting fra det Thorkil Kristensen-seminar, jeg nylig deltog i på Skærum Mølle, som jeg vil begynde med. Det er en lille bemærkning af tidligere professor ved Cornell-universitetet Per Pinstrup Andersen, som fremkom i hans foredrag på seminaret. Han gjorde opmærksom på, at store velorganiserede menneskegrupper oftere får politikernes ører end diffuse menneskemængder, selv om disse sidste er meget større i antal. Han benyttede Trumps vælgerbasis som eksempel: Fordi de afskedigede minearbejdere er velorganiserede, og fordi deres afskedigelse på grund af konkurrencen fra udlandet er til at få øje på, er det dem, politikerne lytter til, når de vil gøre noget for nogen. Alle de forbrugere, der har fordel af USA’s frihandel, ses ikke, deres tilstedeværelse er for diffus til, at den kan fremkalde nogen politisk indgriben, og da slet ikke en storm, som den, Trump har rejst med sin told på stål og aluminium.

Thorkil Kristensen-seminaret havde som tema: ”Globalisering – den enes brød, den andens død!” Som den opmærksomme læser nok véd, jeg har tidligere vendt mig imod begrebet ”globalisering”, se her, ja, jeg har direkte kaldt det et ”snydebegreb”, se her. Indvendingen mod ordet ”globalisering” er, som man måske husker, at man med dette ord håndtérer to begreber på én gang, nemlig begreberne ”frihandel” og ”migration”, og den slags sammenblanding fremmer ikke just forståelsen. Men i dette tilfælde må man medgive, at de to hovedforedrag så nogenlunde holdt sig til betydningen ”frihandel” og kun undtagelsesvist fik sagt noget om migration. Hvilket dog ikke betyder, at betegnelsen ”globalisering” i stedet for ”frihandel” er en uskyldig foreteelse.

På den måde var det klargørende, at Per Pinstrup Andersen vendte sig imod Trumps straftold. Han kaldte det direkte for ”merkantilisme” og beskyldte Trump for ikke at have forstået den ellers bredt anerkendte grundsætning blandt økonomer, at der ved frihandel opstår en ”win-win-situation”. Fejlagtigt tror Trump, at hvis europæerne vinder ved at kunne udføre billigt stål til USA, så vil amerikanerne ved samme transaktion tabe. Men nej, siger de fleste økonomer, og altså også Per Pinstrup Andersen, begge vinder ved frihandel. For frihandel betyder, at varer fremstilles dèr, hvor det er billigst at fremstille dem, og det får begge de implicerede lande fordel af.

Jamen, hør nu, vil man indvende, har vi ikke gang på gang i vore medier hørt om den ulykke, der opstår ved at et svineslagteri hist lukker, og en motorfabrik her går konkurs. Er det derfor ikke logisk, at når en hel mineby lukker og slukker på grund af, at de bliver udkonkurreret af varer fra fremmede lande, så vækker det opsigt, og så kommer der en forståelig indgriben fra præsidenten?

Jo, det er fuldstændig rigtigt. Men her kommer Pinstrups iagttagelse til sin ret, omend med lidt andre faktorer. For sagen er, at afskedigelser næsten altid foregår i ryk, for de kommer, fordi en virksomhed går konkurs, og derfor bliver mange arbejdere arbejdsløse på én gang. Og den slags lægger medierne mærke til. Men alle de ansættelser, der sker i kraft af, at stål bliver billigere, ansættelser der også finder sted i USA, sker pø om pø, aldrig med ét slag, så det lægger medierne ikke mærke til. Ikke desto mindre er der en årsagssammenhæng mellem konkursen og ansættelserne, som er næsten usynlig, hvorfor ingen gør opmærksom på den.

For når den vare, som den konkursramte virksomhed fremstillede, nu fremover kan fås billigere, så vil der enten forbruges mere af den, eller folk vil bruge de sparede penge på noget andet. Og det, de så bruger pengene på, øger produktionen, og så ansættes der flere folk. Og skulle de i stedet sætte pengene i banken, vil også det på sigt øge beskæftigelsen; for uden kapital at investere i virksomheder, ingen ny arbejdspladser.

Men denne sidste iagttagelse: at billiggørelse betyder flere penge mellem folk, større efterspørgsel, og flere ansatte, er der kun få økonomer, der deler. Både Per Pinstrup Andersen og Christian Friis Bach, der var den anden hovedtaler på seminaret, var af den “gode” gamle socialdemokratiske opfattelse, at taberne ved globaliseringen så vidt muligt skal holde skadesløse, altså, at de arbejdsløse skal have kompensation, fordi de blev arbejdsløse ved globaliseringen (frihandelen). Pinstrup Andersen forsikrede oven i købet, at den økonomiske fordel, som et samfund opnår ved globaliseringen var så stor, at der var rigeligt med midler til at yde taberne kompensation. Men hvordan det nærmere bestemt skal foregå, hørte vi intet om.

Under en privat samtale med Per Pindstrup Andersen undrede jeg mig over, at økonomerne tilsyneladende helt har lagt den amerikanske økonom Henry George på hylden. I sit hovedværk ”Fremskridt og Fattigdom” argumenterede han ellers for, at fremskridtet er en kile, der ikke – som mange tror – drives ind under samfundet, så hele samfundet løftes op, men en kile, der drives ind midt i samfundet, så nogle løftes op, men andre presses ned. Og den iagttagelse synes jo at passe udmærket på vore samfund, hvilket Pinstrup Andersen måtte give mig ret i.

At jeg så fortsatte med at påpege, at George mente, at det var arbejdsløsheden, der var skyld i misèren, at den kunne afskaffes gennem en skat på jordbesiddelse, men at vi måske måtte bruge andre midler til at afskaffe den, nå ja, det var måske dumt af mig at være så eftergivende på forhånd, men jeg ville nu blot hævde, at vi efter min mening godt kan glemme alle socialdemokratiske forslag om kompensation (bortset naturligvis fra arbejdsløshedsunderstøttelse), for det hele vil ordne sig, hvis vi blot kan formå at holde arbejdsløsheden nede på en antagelig procent.

Men det var noget af det positive ved seminaret: frihandel (blot kaldt ”globalisering”) blev virkelig fremhævet som et gode, oven i købet fik vist begge foredragsholderne nævnt, at krige holdes på afstand, når der hersker frihandel, for man vil jo ikke dræbe ens kunde.

Så skal det også nævnes, at Pinstrup Andersen var inde på den told på bearbejdede varer, som EU har. Det betyder bl.a., at Kenya eksporterer grønne kaffebønner til Tyskland, hvor de forarbejdes for så senere at kunne tilbagesendes til Kenya, hvis beboerne dèr ønsker at drikke kaffe. At fjerne disse toldsatser, synes at være én af de bedste måder at give udviklingsstøtte på, men der mangler dels oplysning om, at sådanne satser forefindes, og dels vilje til at påvirke EU, så de bliver fjernet.

Og både Friis Bach og Pinstrup Andersen var af den opfattelse, at hvad angår migrationen, var den eneste mulighed at hjælpe de afrikanske og mellemøstlige lande frem til økonomisk vækst, så de unge vil foretrække at blive hjemme. Det forhold, at en vis økonomisk vækst er en forudsætning for, at unge tager af sted, fordi de (eller deres landsby) ellers ikke vil kunne betale menneskesmuglerne, blev ikke nævnt.

Men man kan godt bagefter overveje, om det er muligt at føre en ærlig debat ved hjælp af falske begreber.

Jeg véd ikke, hvem der først har brugt begrebet ”globalisering” som udtryk for både frihandel og migration. Men jeg gætter på, at det er en journalist, der under Trumps valgkamp har prøvet at lave en analyse, der viste ligheder mellem Trumps forestillinger i Amerika og den såkaldte højrefløjs forestillinger her i Europa. Det lyder jo også ganske genialt, at man således opfinder begreber, ”globalisering” og ”populisme”, der kan gøre udviklingen på begge sider af Atlanten sammenlignelige. På den måde kan man ”låne forargelse” over Trumps protektionisme til brug ved omtalen af europæernes modstand mod migranterne.

I hvert fald varede det ikke længe, før eliten fandt, at en sådan analyse var både klog og givende. At den kun var givende for elitens anskuelser, ikke for sandheden, så man ikke. For USA har jo ikke haft problemer med muslimske indvandrere, der bare tilnærmelsesvist kan sammenlignes med Europas problemer med muslimske parallelsamfund. Og den populisme, som Trump udviser ved at ville lægge beskyttelsestold på visse varer, har intet modsvar i Europa. Her skal populisme forstås som modstand mod indvandring. Bevares, det kan for en overfladisk betragtning synes, at tingene godt kan sammenlignes – Trump ville således lukke for indvandring fra muslimske lande, så også Trump ser, at problemer med indvandring kan blive for store – men mens det i USA er kristne mexikanere, der udgør det store flertal af indvandrere, legale såvelsom illegale, så er problemerne i Europa muslimerne, der med deres store antal skaber problemer.

Men så meget kan siges, at med dette ordvalg har eliten, den politiske og den journalistiske, vundet slaget om definitionsretten, det vil sige, retten til at bestemme, på hvilken baggrund diskussionen skal føres. Og spørgsmålet er altså: svigter man ikke sandheden ved at acceptere de rammer, eliten har lagt for diskussionen? Betyder det ikke noget for almindelige menneskers opfattelse, om man siger ”globalisering” eller ”frihandel”? Har det ikke indflydelse på menneskers tanker, om man med begrebet ”populisme” slår Trumps politiske baglands opfattelse sammen med den modstand mod indvandring af flere muslimer, der breder sig i de europæiske vælgermasser?

Det vil jeg absolut mene, det har.

Den mest positive opfattelse af virkningen af dette seminar går ud på, at diskussionen eller modsætningerne mellem de danske ”Gutmenschen” og vi indvandringsmodstandere vil være lige så uforløst som hidtil. En mere negativ opfattelse af virkningen vil være, at der kan være visse ubefæstede sjæle, der af den megen tale om globalisering som et gode, globalisering forstået som frihandel, får den tanke, at så må jo også indvandring af de mange fremmede være et gode.

Det er ikke uden betydning, når man erstatter skarpe, klare ord med slørende ord, især ikke, hvis hensigten med den nye sprogbrug er at tilsløre de egentlige forhold. Og det kan man godt have mistanke om med skiftet fra ”frihandel” til ”globalisering”.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.