Amerikanernes egen skyld

På denne blog har man ikke kunnet læse særlig mange indlæg om præsident Trump. I hvert fald ikke indlæg, hvor jeg vover at tage stilling til ham.

Det, jeg undrer mig over ved ham, har lige fra begyndelsen været hans frisure. Jeg har ikke kunnet forstå den. Hvor reder han sit hår fremefter, og hvor reder han det bagud? Jeg er foreløbig kommet til det resultat, at han må have en meget speciel kam, der reder hvert andet hår fremefter og hvert andet bagud. Men det kan være, at fremtidige billeder af den præsidentielle hårpragt vil ændre på denne forklaring.

Dog kan jeg ikke helt nægte, at også det, der befinder sig under håret, er begyndt at påkalde sig min interesse. Her tænker jeg ikke mindst på Trumps forståelse af de økonomiske forhold – eller måske snarere mangel på forståelse af samme. Det har der været en artikel om i Berlingske fornylig, se her. Den er interessant, fordi den fremhæver, at al frihandel skaber en win-win-situation, hvilket er det modsatte af, hvad Trump påstår. Men den er især interessant, fordi den uden selv at blive klar over det, giver en forklaring på det amerikanske underskud på handelsbalancen.

Det er noget, jeg har gået og spekuleret på et stykke tid. Og så giver en økonom i denne artikel mig svaret: det er amerikanernes egen skyld, at de har et stort underskud på handelsbalancen.

Det skal jeg prøve at forklare.

Artiklen hedder ”Trumps blinde øje i handelskrigen”, og én af de ting, Trump ikke synes at være opmærksom på, er, at USA har et stort handelsoverskud, hvad angår tjenesteydelser. Blandt andet spiller det forhold ind, at der er mange flere kinesere, der rejser til USA, end amerikanere, der rejser til Kina. Det svarer til en eksport fra USA og giver et overskud til USA på den konto, der hedder turistrejser. Dette overskud er ikke stort nok til at dække underskuddet på den konto, der hedder ”varer”, men det er dog betragteligt, hedder det. Og senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj siger:

Det er en naturlig følge af, at den amerikanske økonomi i stil med mange andre vestlige landes er ved at gå fra at være en industrination med produktion af blandt andet biler til at være langt mere orienteret omkring serviceydelser.

Både han og andre analytikere mener, at Trump med vilje underbetoner dette overskud, fordi de vælgere, der stemte på ham, ikke kommer fra de lag, der har fordel af overskuddet på tjenesteydelser.

Lad alt dette være, hvad det være vil. Vi skal i gang med den faktaboks, artiklen er forsynet med. Deri står der bl.a.:

Chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Bremerskov Jensen fremhæver, at når amerikanerne kan blive ved med at køre med underskud på handelsbalancen, skyldes det tre ting:

1) At den amerikanske økonomi har fungeret som magnet på udenlandske investorer, der har kastet enorme midler ind i det amerikanske aktie-, obligations- og boligmarked.

2) At dollaren fungerer som verdens reservevaluta, hvilket holder hånden under dollarkursen og skaber en global efterspørgsel efter amerikanske finansielle instrumenter.

3) At udlandet med billig lånefinansiering er villig til at kompensere for amerikanernes lave opsparing.

Og netop her dukker det op, som jeg har ledt efter og spekuleret ikke så lidt på. Men Bremerskov Jensen gør ikke opmærksom på det. Jeg er nødt til selv at gøre det.

Sagen er den, at hvis amerikanerne har for lav en opsparing (3) til kunne foretage de nødvendige investeringer i dollars, så træder udlandet beredvilligt til (1). Men så sker det noget, som Bremerskov Jensen – og vist med ham mange økonomer – regner for en positiv ting, nemlig (2), at noget ”holder hånden under dollarkursen”.

Jamen, det er da godt nok. En stærk valuta, er det ikke, hvad ethvert land ønsker sig?

Desværre jo. Det siger jo næsten alle økonomer. Men det er dumt. For hvis et lands valutakurs er for høj, bliver dets varer for dyre i forhold til andre landes varer. Og det vil sige, at hvis de mekanismer, der er omtalt i (1), (2) og (3), fortsætter, vil USA stadig have en for høj valutakurs, for høj til, at dets varer kan konkurrere med andre landes varer. Og desværre er det ikke noget, der tyder på, at disse mekanismer vil ophøre.

Det vil sige: det forholder sig ikke sådan, som Trump mener, at det er Kina, der kunstigt søger at holde sin valuta lav, så landet kan eksportere gevaldigt til USA, det forholder sig modsat: det er USA, hvis valuta holdes kunstigt oppe i kraft af mekanismer, der er dårligt forstået, en ”holden hånden under”, som desværre af mange økonomer betragtes som en positiv ting og ikke som det konkurrenceforvridende fænomen, det i virkeligheden er.

Det betyder, at den toldkrig, der nu indledes af Trump især imod Kina, men også mod EU, bygger på en forkert antagelse, eller på en antagelse, som ingen rigtig er klar over. Og man må nok desværre føje til, at Trump formentlig nok kan få mange økonomer til at skaffe ham tal, der viser, at han har ret. For der eksisterer jo en vis symbiose mellem politikere og økonomer. Og forøvrigt, hvis jeg har ret i, at de fleste økonomer næsten på rygraden regner en høj valutakurs som et gode, så vil de jo allerede af den grund ikke kunne se noget problem i, at de mange udenlandske investeringer i USA sætter dollarkursen op. Det er sikkert heller ikke noget problem for den amerikanske finansverden, men det er det for de mange firmaer, der skal konkurrere med kineserne. Og det er jo i høj grad dèr, Trumps vælgere befinder sig.

Jeg har desværre ikke nok økonomisk indsigt til at sige, hvad der skal gøres. Men én ting kan jeg dog pege på. Og jeg gad dog vidst, om ikke det var nok, hvis denne unormalitet, som jeg her skal nævne, blev bragt i orden. Underskuddet på det amerikanske statsbudget er enormt. Det vil sige, den amerikanske forbundsstat indkræver ikke nær nok skatter til at dække sine udgifter med. De statsobligationer, der skal dække hullet, skal altså finansieres. Og det er sådan set ligegyldigt, om lige den del af samfundets finansieringsbehov dækkes af hjemlige eller udenlandske investorer, selve det, at staten optræder med et så stort underskud, der skal dækkes ind, er med til at kalde de udenlandske investorer frem, derved med til at øge efterspørgslen efter dollars, som man kan bruge til sine opkøb af amerikanske aktier og obligationer, og derved med til at gøre dollaren kunstig dyr.

Kunne man fjerne dette enorme underskud, ville måske et mere rimeligt forhold mellem dollaren og andre valutaer fremkomme. Og beskyldningerne mod Kina for kunstig valutamanipulation kunne affærdiges.

Men altså, så vidt jeg kan se ud fra denne lille let oversete bemærkning om, at det forhold, at dollaren fungere som verdens reservevaluta, holder hånden under dollaren, er det amerikanernes egen skyld, at deres handelsunderskud, hvad varer angår, er så stort.

Så altså: det, der roterer rundt under præsidenten mærkelige frisure, er ikke bare mærkeligt, det er direkte forkert.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.