Hvornår er nok nok?

På den norske hjemmeside document.no har jeg læst et indlæg, som jeg ikke helt kan slippe. Jeg har været ved at undersøge den hændelse, som indlægget tager udgangspunkt i, og – bevares – man kan da godt læse nogen af beretningerne med mere positive briller end omtalte indlæg gør, men alligevel, der er nu noget om det, indlægget siger.

En kort oversigt over den hændelse, der er udgangspunkt for indlægget, kan ses her. Der var tilsyneladende tale om, at fire afghanske drenge eller unge mænd mødtes i en lejlighed i Trondhjem. Den ene af dem gik åbenbart amok og dræbte to af de andre og sårede den tredje. Da han senere blev anholdt, måtte politiet skyde ham i benene for at undgå, at han skadede sig selv. Så han har endnu ikke kunne afhøres.

Hvad der ligger bag sådanne drab, vides ikke. Jeg skriver uden videre, at han ”gik amok”, men hvis der ligger stammeuoverensstemmelser bag, er det nok et forkert udtryk. For sådanne kan godt i en afghansk sammenhæng føre til drab. Og så er det jo på sin egen sære måde rationelt nok. Blot er vi vesterlændinge – undertegnede inklusive – så vant til at forestille os, at alle andre folkeslag er ligesom vi. Og det er klart, hvis dette var foregået med vesterlændinge som aktører, ville ordet ”amok” være korrekt. Men nu der er tale om afghanere, véd man aldrig rigtig, hvad der ligger bag.

Et lille sidespring kan understrege denne forskel. For et stykke tid siden blev en afghaner dømt i Sverige for at have udført et såkaldt ”æresdrab”. Efter udstået straf bad han så mindeligt om ikke at blive udvist til Afghanistan; dèr ville hans liv være i fare, sagde han. Det gav de svenske myndigheder ham ret i, og han fik lov at blive i Sverige. Men i en tilsvarende sag i Norge, hvor der også var tale om ”æresdrab”, afviste de norske myndigheder at omgøre en udvisningskendelse. Jo, sagde man, det kan godt være, du er i fare i Afghanistan, men du er i lige så stor fare her i Norge. For vi kan ikke beskytte dig bedre her i Norge end de afghanske myndigheder i Afghanistan. Sidespring slut.

Efter drabene i Trondhjem er der kommet en debat i gang i Norge. Den drejer sig – typisk for os vesterlændinge – om, hvad man fra norsk side har gjort forkert i behandlingen af morderen, siden han gjorde, som han gjorde. Alle de fire unge mænd blev betragtet som ”uledsagede flygtningebørn”. Og det, man nu debatterer, er, om sådanne ”børn” skal være under udlændingedirektoratets beskyttende vinger, eller under børneværnets. Kristeligt Folkeparti benytter lejligheden til at promovere et forslag, de vil fremsætte til efteråret:

KrF kommer i høst til å fremme forslag om at også enslige mindreårige asylsøkere mellom 15 og 18 år ivaretas av barnevernet, ikke av Utlendingsdirektoratet.

Det er barnevernet som kan gi disse barna den behandlingen og oppfølgingen de virkelig trenger, sier KrFs nestleder Kjell Ingolf Ropstad til NTB.

Det burde være en selvfølge at det er barnevernet som har dette ansvaret opp til 18 års alder, også når det gjelder asylbarn, sier han.

Red Barnet” har været ude med en melding om, at det er uheldigt, at myndighederne gør så udstrakt brug af midlertidig opholdstilladelse.

KrF-nestlederen deler Redd Barnas bekymring for at norske myndigheters utstrakte bruk av midlertidig opphold kan være skadelig for asylbarna. Det gjør også Trondheims ordfører Rita Ottervik.

Det som er nytt nå – og som jeg ikke legger skjul på at jeg opplever som utfordrende – er at dette er mennesker som ikke vet om de får varig opphold, som ikke vet om de blir sendt ut igjen, sa hun tirsdag.

Ottervik betegner det som krevende for kommunen å motivere ungdommene til utdanning, arbeid og til å få framdrift i livene sine.

Det er en påkjenning for den enkelte og en utfordring for kommunene som ivaretar disse menneskene. Vi må selvsagt gjøre så godt vi kan. Men den nasjonale politikken burde ha som fokus at det skal være færrest mulig midlertidige og i hvert fall kortest mulig, slik at folk får mulighet til å starte livene sine på nytt, sier Ottervik til NTB.

Og her er det så, at Øyvind Thuestad anbringer sin indvending, se her:

Trondheims ordfører Rita Ottervik (Ap) kritiserer at unge asylsøkere bare får midlertidig opphold.

Drapene i Trondheim er vår skyld. Norge tar ikke godt nok vare på de unge asylsøkerne, hevder byens ordfører og Redd Barna.

Nå er de på banen, alle de «gode»: Trondheims ordfører Rita Ottervik (Ap) og Redd Barna okker og oier seg over at Norge ikke tar godt nok vare på de «mindreårige» asylsøkerne. «Våre ungdommer», som hun kalte dem, kommunaldirektør Camilla Trud Nereid.

Hva med oss nordmenn? Hva med vår sikkerhet? Hva med Håvard Pedersen som ble slaktet av en afghansk asylsøker i Vadsø i sommer?

Hva med Marie Skuland, knivdrept på Sørlandssenteret i fjor av en afghansk-norsk jente?

Hvem bryr seg om vår sikkerhet og trygghet?

Det er dette sidste spørgsmål, som bliver siddende i hovedet på én. Man synes jo dog, at vore politikere er valgt til at sikre vor tilværelse. Og så er de mere optaget af de fremmede.

Senere skriver Thuestad:

Paradokset er skrikende. Tegnene er overalt – i Tyskland, i Sverige. Pappaen til Ebba Åkerlund (11), som bokstavelig talt ble delt i to av terroristen Akilov da han kjørte lastebilen gjennom Drottninggatan i Stockholm, har plassert ansvaret der det hører hjemme: – En hodeløs innvandringspolitikk drepte min datter, sa han i forrige uke.

Den 14-årige jødiske jenta Susanna ble funnet voldtatt og drept i Wiesbaden i sommer. Drapet, begått av en iraker uten lovlig opphold, vakte raseri i Tyskland. – Wir haben die Lage NICHT im Griff! sa en rasende innenriksminister Horst Seehofer.

Storavisen Bild krevde en unnskyldning fra regjeringen til Susannas familie. «Det eneste som er verre enn drap på et barn, er et drap på et barn begått av noen som ikke skulle ha vært i landet i det hele tatt», skrev avisen.

Og han fortsætter med at gengive avisens anklage:

Når foreldre mister et barn gjennom en så grusom handling, må staten med troverdighet og overbevisning i det minste kunne si til dem: Hver dag har vi gjort alt vi kunne for å beskytte ditt barn.

Kan vi det?

Nei, det kan vi ikke lenger.

Så følger et par spørgsmål til Red Barnet:

Redd Barna vil selvsagt avvise at de bare har omtanke for unge våpenføre menn fra den afghanske middelklassen, men organisasjonens ledelse burde kontemplere dette: I takt med at situasjonen drar seg til, vil det norske folket vende seg mot Redd Barna og organisasjonens monomane opptatthet av afghanske menn og deres sikkerhet, på bekostning av norsk ungdom.

Redd Barnas Thale Skybak sa i går «på generelt grunnlag» at hun er sterkt kritisk til måten enslige mindreårige asylsøkere ivaretas på i Norge:

Det er bredt dokumentert gjennom forskning at den praksisen med midlertidig opphold som føres i dag, er skadelig for barna. (NTB)

Spørsmål til Thale Skybak: Hvor skadelig var innvandringen for Marie Skuland? For Håvard Pedersen?

Også Marie og Håvard var barn! Barn som betalte den høyeste prisen for godhetsprosjektet til eliten i Ap, KrF, Venstre, SV, Redd Barna, Leger uten grenser og mange andre.

Men Thuestads anklage går videre ud:

Vi hører et ekko av ordfører Ottervik: Det er samfunnets ansvar, statens ansvar. Det er vårt ansvar at asylsøkere, og andre med innvandrerbakgrunn, dreper. At de kommer fra voldsbejaende kulturer, er åpenbart helt uten betydning. Tror Rita Ottervik på dette selv?

Det er altså helsevesenets feil at den afghanske jenta myrdet Marie? Nei, det er politikkens feil at faren hennes kom hit, som Christian Skaug skrev her på Document: «Det er ikke helsevesenet som skal granskes, det er norsk utlendingspolitikk. Den skal omgjøres for å ivareta nordmennenes beste. Nå.»

Er situasjonen slik at våre politikere tar en kalkulert risiko og ofrer noen unge nordmenn for et høyere gode: å kunne smykke seg med å være «gode», og med at Norge er en «humanitær stormakt», slik at de høster anerkjennende nikk fra slike som Stefan Löfven og Angela Merkel når man møtes i Brussel og Berlin?

Det sidste er ondt sagt. Men det er vist desværre sandt nok. Dog er det desværre også sandt, at disse ”gode” mennesker ikke ser alt det onde, deres ”godhed” forårsager. Det gælder de fleste svenske politikere, det gælder mange politikere i Norge, og det gælder nogle politikere i Danmark også. Og de, der ikke har ønsker om, at deres land skal være en ”humanitær stormagt”, de vil for alt i verden være på den rigtige side af konventionerne. Når den umiddelbare barmhjertighed svinder ind, fordi den ikke kan finde genklang i vore hjerter, så træder ”erstatningshandlingerne” til: frygten for at overtræde konventionerne.

Jeg véd ikke, hvornår det kom ind i vor behandling af migranterne, at begrebet ”uledsagede flygtningebørn” blev en nøgle, der lukkede op for en bedre behandling fra flygtningemyndighedernes side og dermed for noget, der kunne udnyttes af menneskesmuglere. Men jeg véd, at konventionerne har undergået den ene mere absurde opblødning efter den anden, så det undrer mig ikke, at det nu har udviklet sig derhen, at vi nu tror, vi kan behandle afghanske ”flygtningebørn” med de værktøjer, der er udviklet til vestlige børn.

Hvad begrebet ”uledsagede flygtningebørn” angår, se det afklarende spørgsmål, som Hege Storhaug stiller her:

Nærmere 26 000 såkalte enslige mindreårige tilsvarer en ganske alminnelig norsk by. Tallet stammer fra FNs barnefond, melder adressa.no Flertallet er gutter i tenårene. Så kommer det et falskt statement fra FN-hold:

Disse tallene viser en alarmerende trend der stadig flere svært sårbare barn risikerer livet for å komme til Europa, sier Lucio Melandri i UNICEF .

Nei, det stemmer nok særdeles sjeldent at barn på eget initiativ risikere livet for å komme til Europa. De sendes av gårde. Pengene det koster betaler foreldre, storfamilier, stammer og klaner. Kan denne Melandri forklare oss hvordan et barn skulle ha råd til å betale tusener av dollar for å komme seg om bord i en båt?

Vet Melandri heller ingenting om kollektivistiske kulturer? Tror han en kvinne, eller et barn/ungdom, selv bestemmer fremtiden sin? Dertil kan ta et så livsavgjørende valg som å forlate sine velgjørere og begi seg til et nytt kontinent?

FN prøver å lure oss til å tro at barn alene og på eget initiativ legger ut på ferden over Middelhavet, i fjor hele 26 000 av dem. Men så lett går vi ikke på limpinnen.

Den 18-1 2017 har Hege Storhaug hørt et interview i norsk radio med forkvinden for foreningen af værger, vistnok værger for de uledsagede flygtningebørn, Hilde Krogh. Hun refererer noget af interview’et her.

Tidsbegrensede midlertidige opphold må opphøre. Det er «umenneskelige, rett og slett», sier Krogh, og fortsetter:

Vi som verger føler dette direkte på kroppen. Vi blir jo i mange tilfeller de eneste barna kan henvende seg til.

Programleder undrer seg høyt: Hvis vi lar dem få opphold, så vil vel bare flere fristes til å komme?

Ja, det har jo noe å gjøre med den verdenssituasjonen vi har akkurat nå. Det dreier seg om barn og unge som faktisk har grunner til å måtte flykte fra et land i krig og konflikt. Så man kan jo ikke stoppe dette. Det kan man ikke. Ikke sant, de fortsetter å flykte. Så ved å gi disse midlertidige tidsbegrensede tillatelsene så stopper man ikke den flukten.

Programleder: Vergeforeningen vil altså ha åpnere grenser?

Eh, i hvert fall åpnere grenser enn det vi har i dag, det vil Vergeforeningen, og en mer menneskelig og human flyktningpolitikk.

Den humane trafikken, endog av barn. Når skal fornuften få forkjørsrett?

For en gangs skyld en interview’er, der formår at stille spørgsmål til den pull-effekt, som vor ”godgørenhed” fremkalder. Men Storhaug formår at stille endnu mere borende spørgsmål:

De som ikke klarer å ta to skritt tilbake og søke fornuft, vil selvsagt umiddelbart støtte Krogh. Det er da så akutt behagelig følelsesmessig og moralsk.

Her kommer derimot det «kyniske» svaret:

Er disse barna og ungdommene politisk forfulgt i henhold til Flyktningkonvensjonen? Nei.

Skal vi da skrinlegge Flyktningkonvensjonen? Ja.

Hvem betalte ferden for det enkelte barnet til Norge? Hva forventer «omsorgspersonene» i hjemlandet at barnet betaler tilbake? Hva gjør dette presset med barnets mentale helse?

Hvorfor helt til Europas nordligste post, Norge? Hvorfor ikke til Pakistan, der det jo ikke er «krig og konflikt», i henhold til UDIs vurdering? Mye rimeligere reise også.

Hva med å være så humane at vi åpner skytteltrafikk mellom Kabul og Gardermoen? Kun barn adgang. Så slipper klaner og storfamilie å bruke sparepenger på menneskesmuglere. Så slipper barna å bli voldtatt underveis. De slipper all angst for ikke å nå frem til destinasjon Norge og slik skuffe klan og storfamilie økonomisk.

Hvorfor mener Krogh at det er rettferdig at kun noen håndfuller barn og unge fra et land som Afghanistan klarer å ta seg hit? Hva med de millioner andre? Hvorfor Ali, men ikke Mohammed?

Og Krogh: Hvor går din tallmessige grense? Konkret: Hvor mange (særlig) guttebarn fra Afghanistan og andre land mener du Norge skal innlemme i samfunnet vårt? Har du regnet på det økonomisk og vurdert det verdimessige og kulturelle? Ettersom statistikken forteller oss at desidert flest gutter kommer, i Sverige 11,6 enslige mindreårige gutter per jente (!), hva gjør denne kjønnsubalansen med et samfunn på sikt? Åh, det hadde du heller ikke tenkt på?

Det totale havariet

Asylinstituttet i sin nåværende form bør avvikles prompte. Det er det eneste fornuftige, og dermed humane. Bare det at vi behandler asylsøknad fra et barn – politisk forfulgt, liksom? – viser det totale fornuftsmessige havariet.

Så sandt, som det er sagt. Der er virkelig tale om det totale havari af al fornuft. Der er virkelig tale om en udvikling mod den totale absurditet. Det er virkelig den eneste fornuftige og humane løsning at standse denne absurditet.

Og så har endda Storhaug ikke nævnt den endnu større absurditet, at norske unge eller nordmænd i det hele taget er forsøgskaniner i dette storstilede menneskelige eksperiment, forsøgskaniner, hvis skæbne den ledende elite tager på sig som collateral damage.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.