Den muslimske og den kristne Jesus

Jeg er ikke helt færdig med Kasper Dalgaards kronik i Berlingske, se her. Som omtalt i et par tidligere indlæg opregner Dalgaard en række Jesus-billeder fra oldtidens historie frem til det muslimske Jesus-billede. Og det, der er videnskabeligt betænkeligt ved hans kronik, er, at han sidestiller disse Jesus-billeder, ja, oven i købet mener, at de mange Jesus-billeder, også de falske, er med til at holde interessen for Jesus vedlige. Det ses f.eks. af noget af det sidste, han skriver:

Både som barn, voksen og i sin død bliver Jesus gendigtet på utallige fantastiske måder, men altid af mennesker, der tror, at deres udgave er den sande udgave af, hvem Jesus er – præcist som tilfældet er med Paulus og de andre »officielle« kristne forfattere.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har beskæftiget mig ret meget med de Jesus-billeder, Dalgaard fortæller om. F.eks. er det nyt for mig, når han skriver:

I barndomsevangelierne gendigtes Jesus’ barndom igen (som i Lukasevangeliet) og hvor han i de fleste fortsat er en artig, mirakuløs dreng, er fx Thomas’ Barndomsevangelium et godt eksempel på yderlighederne i gendigtningerne. Barndomsevangeliet er fra ca. det 3. århundrede og beskriver Jesus’ liv mellem hans femte og tolvte år. I denne periode er drengen Jesus nemlig en bølle, der nægter at adlyde sine skolelærere og derfor må skifte skole tre gange. Samtidig slår han flere børn ihjel, fordi de generer hans leg eller bare står i vejen. Denne morderiske unge Jesus ændrer sig først til at være en lydig frelser, da han får lov til kun at læse i Bibelen fremfor andre skolefag – en noget skræmmende, men også interessant historie om at finde sin rette hylde, og om hvordan Guds frelser gennemlever et lille børnemorderisk stadium på sin vej mod at blive voksen.

På nettet har jeg fundet en blog, hvis forfatter, Roger Viklund, fortæller om Thomas’ barndomsevangelium, se her. Denne blogger undlader dog klogelig, modsat Dalgaard, at udlægge beretningerne. For ærlig talt: Tror nogen virkelig, at dette barndomsevangelium bare vil vise os, hvor vanskeligt det kan være, selv for Jesus, at ”finde sin rette hylde”? Nå, Viklund beretter, at dette evangelium fortæller, hvordan Jesus med sin undergørende kraft opvækker to mennesker og råder bod på de skader, han har påført andre. Og så ser det hele lidt anderledes ud. Men troværdigt, nej, det kan dette evangelium ikke kaldes.

Dalgaard fortæller os også om Filipsevangeliets Jesus-billede:

Faktisk er han så menneskelig, at Maria Magdalene er Jesus’ kæreste her på jord, og at hun ofte kysses af Jesus – til stor jalousi for de øvrige kvindelige disciple. Ja, i borboritternes fortælling er Jesus så grebet af menneskeligt begær, at han skaber en ny og meget frodig Eva og har sex med hende foran den chokerede Maria, der falder besvimet om.

Både om disse Jesus-billeder og om det muslimske Jesus-billede hedder det, at

Gendigtningernes popularitet fortæller os, at på det religiøse område, hvor troen er det vigtigste, er fake news ikke en risiko, men snarere den fornyelsesfaktor, der hjælper en religion til at overleve årtusinder.

Dette er vildt overdrevet. Dalgaard tror åbenbart, han kan bilde os ind, at dette sex-Jesus-billede, som fandtes i små ubetydelige kredse, har kunnet udkonkurrere den officielle kirkes Jesus-billede, som holdt sig til de ældste kilder – og det er jo sjovt nok netop de skrifter, vi har i det ny testamente.

Kirkehistorien viser os da også en kristendom, der vel er angrebet af bl.a. den græske askese, men hvis hovedfigur, Augustin, nok søgte at fastholde sine stærkt asketiske idealer, men så sandelig gjorde det, ikke ud fra Filipsevangeliets omdigtninger, men ud fra citater fra det ny testamente. Vel blev Augustins asketiske kristendom i alt væsentligt fastholdt af diverse munke frem til Luthers tid, men fordi man værdsatte det ny testamentes skrifter som de ældste og mest troværdige, kunne Luther forny kirken, ikke ved at opfinde et nyt og mere fantasifuldt Jesus-billede, men ved at gå tilbage til det oprindelige Jesus-billede. Hvad var kirkens fornyelsesfaktor? Ja, det var ikke, som Dalgaard synes at mene, en stadig fornyet og stadig mere fantasifuld kasten vrag på det gamle, men en ny forståelse af det gamle og oprindelige.

Men frem til den muslimske Jesus!

Om dette Jesus-billede skriver Dalgaard:

De fleste af disse fortællinger er blomstret op og sidenhen forsvundet sammen med de kristne, der så deres Jesus som den sande udgave, men én gendigtning har overlevet, fordi det skrift, den står i, med tiden er blevet lige så vigtig som Bibelen. I Koranen finder vi således endnu en gendigtning af Jesus, og her optræder både Jesus og Maria ofte. Koranens beretning om Jesus ligner på mange måder dem, vi kender fra Matthæus- og Lukasevangeliet, for fortællingen om Jesus begynder med Marias mave. Men, som i Markusevangeliet, er både Josef og »Juleevangeliet« ikke-eksisterende, for Jesus’ fødsel er endnu en gang en helt ny beretning: Den unge Maria, der jomfrueligt har levet sit liv isoleret fra mænd, kontaktes pludselig af engle og Allahs ånd indblæses i Maria. Den unge Maria føder sit barn mutters alene på en bakketop, i skyggen under et dadelpalmetræ. Naturligt udmattet af denne bedrift, klager Maria sig, men til hendes store overraskelse er det det nyfødte Jesusbarn, der svarer. Jesus fortæller sin mor, at hun jo bare kan spise dadlerne ovenover hende samt drikke frisk vand fra den kilde, som Allah af samme årsag har ladet springe op under hende.

Da Maria derefter vender hjem, anklages hun for at have gjort noget skamfuldt. Landsbyboerne undres dog, da hun dirigerer deres spot til barnet ved hendes side. Jesus forklarer dem, at han er sendt og velsignet af selveste Allah for at bringe jøderne ind på den rigtige vej. Jesusbarnet er således i Koranen tydeligt et vidunderbarn, der frembringes ved Allahs ånd og ord, men hele vejen igennem understreges at være et menneske.

Jesus’ død er her også genskrevet på en måde, der tydeliggøres gennem senere kommentarer til Jesus’ sidste tid. Ved korsfæstelsen griber Allah ind og frelser Jesus ved at lade forræderdisciplen Judas ligne Jesus så meget, at alle tager fejl og korsfæster ham i stedet. Jesus dør således ikke på korset, men hives op i himlen, hvorfra han skal dømme alle jøder og kristne. Koranens Jesus fremstår således som en blanding af de kristne fortællinger, men formår at frembringe en helt unik historie om Jesus.

Det er jo ikke forkert, det, Dalgaard skriver her – bortset fra det med Judas: Koranen fortæller ikke, at det var Judas, Jesus blev forvekslet med. Men det er og bliver højst uvidenskabeligt at pille visse ting ud fra det historiske begivenhedsforløb, så det omtales udenfor den sammenhæng, det optræder i. Det er jo sandt nok, at koranen ikke kan få sig selv til at lade Jesus blive henrettet. Men er det dog ikke relevant at gøre opmærksom på, at i den muslimske forståelse af en profet kan en sådan ikke være Guds udsending, hvis han ender sit liv på et kors? For Muhammed, der tænkes at være en profet, der er overordnet Jesus, havde jo efter muslimernes opfattelse fået til opgave ikke blot at videregive Guds ord igennem koranen til mennesker, men også gennem regulær magtanvendelse at tvinge dem til at overholde koranens bestemmelser. Så skal Jesus fremhæves som en stor profet, så må hans dødsmåde nødvendigvis ændres, når det skal foregå på muslimske præmisser.

Og det bliver den så. Og vel at mærke: den bliver det ganske uanset de historiske kendsgerninger og ganske uden hensyntagen til de historiske kilder for Jesu liv, som de kristne besad. For det er jo det ”gode” ved at være en profet, der får åbenbaringer fra Gud: man kan se bort fra alle rationelle overvejelser og nøjes med at frembringe en ”åbenbaring”. En sådan tænkes jo at komme direkte fra Gud, og så er al modsigelse på forhånd umuliggjort.

Helt omvendt med de kristne. Når de fastholder det ny testamentes Jesus-billede, hvorefter Jesus virkelig døde på korset, så skyldtes det, at de kristne ikke anså Jesus for en erobrings-profet. De så ham nok som Guds søn – i modsætning til muslimerne – men når Guds søn led og døde, var det et forbillede for de første kristne: også de skulle gå ind under risikoen for at dø, når de forkyndte Jesu budskab.

Og det ser vi eksemplificeret på smukkeste måde i oldkirkens historie. Gang på gang blev de kristne forfulgt, i urkirken af jøderne, senere af romerne. Og gang på gang var der derfor kristne, der blev stillet i det ubehagelig valg: vil du fornægte Kristus og få lov til at leve, eller vil du fortsat bekende ham og dø? Mange valgte, som man nok véd, det sidste. Det var det forhold, at folk blev grebet af dette bekendermod, der fik én af kirkefædrene til at sige, at martyrerne er kirkens udsæd, altså kirken vokser og får nye tilhængere i kraft af martyrernes offervilje.

Den virkning havde altså det ny testamentes Jesus-billede. Eller: den virkning havde Jesu eget Jesus-billede. Og det, man må bebrejde Dalgaard, er, at han, når han bare fortæller om disse billeder som om morsomme og interessante historier og fuldstændig ser bort fra disse Jesus-billeders virkning på mennesker, er historisk ukorrekt derved, at han ikke tager det hele med, glemmer sammenhængen, og derfor nærmest får den muslimske Jesus og den kristne Jesus til at være ét og det samme.

Tilsyneladende er han ligeglad med, at han derved fratager kristendommen ét af de mest afgørende argumenter, når det drejer sig om mission overfor islam, nemlig det argument, at vi hele vejen igennem kan forholde os rationelt til vor helligskrift, til historien og til vor etik, hvis man altså vil anerkende ”den gyldne regel” som et rationel argument. Jeg har prøvet at fastholde denne rationalitet overfor islam i et tidligere indlæg, nemlig dette.

Og videnskabeligt set har han da sikkert lov til at være ligeglad med det. Men han har ikke lov til at lade hånt om sammenhængen, herunder den virkning, det oldkirkelige Jesus-billede havde på kirkens fremvækst, modsat den virkning, det muslimske Jesus-billede havde i det muslimske riges ekspansion, hvor det tjente til at indordne de kristne menigheder under den muslimske øvrighed.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.