Moderat islam?

Overskriften kunne også have været ”Paven og imamen”. For jeg har på jihadwatch.org fundet tre interessante artikler af Hugh Fitzgerald. De har alle med terrorhandlingen her i december ved et julemarked i Strasbourg at gøre. Den første, se her, bebrejder paven, at han ikke turde forbinde terrorhandlingen med islam, den anden, se her, citerer nogle udtalelser fra en imam, der betragter sig selv som moderat, og den tredje, se her, forsøger at finde ud af, hvordan vi som vestlige mennesker skal tackle islam i vore lande.

Hvad det første angår, pavens reaktion på terrorangrebet i Strasbourg, har vi det vel efterhånden sådan, at den slags officielle udtalelser hænger os ud af halsen. ”Mine tanker går til…” og så nævnes de pårørende til de døde. Vi har hørt det til bevidstløshed. Nå, lige dette udtryk brugte paven vist ikke, men Fitzgerald finder tilstrækkeligt mange andre, han kan nævne, ikke for at gøre nar af paven, heller ikke for at bebrejde ham det, men for at påpege énsidigheden i sådanne udtalelser.

Og vistnok også for at gøre opmærksom på en lille opløftende detalje. Hvor paven plejer at sige, at ”der findes ikke noget, der hedder islamisk terrorisme”, eller ”den autentiske islam og den korrekte læsning af koranen modsætter sig enhver form for vold”, dèr har han i udtalelsen efter Strasbourg-terroren udeladt den slags påstande.

Men selv om pave Frans måske selv har følt, at sådanne påstande efterhånden bliver lidt for tyndslidte, så undgår han stadig omhyggeligt at nævne islam. Noget af det, der slog mig ved Fitzgeralds artikel, var, at han er fræk nok til at give paven nogle forslag til, hvad han kunne sige næste gang, han skal kondolere i anledning af et muslimsk terrorangreb. Han kunne f.eks., siger Fitzgerald, have nævnt ”nogle tekster, som har vildledt nogle mennesker”. Eller han kunne måske endda have brugt ordet ”jihad” – tænk bare på, hvilken klarhed, det vil give sagen, hvis denne pave, der alt for længe har forsøgt sig med ”appeasement”, havde vovet at gøre noget i den retning, f.eks. havde sagt: ”Vi er meget kede af i Strasbourg at se endnu flere ofre for jihad”.

I stedet for nævnte han ikke morderen med et ord, og heller ikke de tekster, som udenfor enhver tvivl har motiveret ham i hans drab på ”vantro”. Og så nævner Fitzgerald nogle af disse koransteder: 2:191-194, (Richardus); 4:89, 8:12, 8:60, 9:5, (R: 175), 9:29, 47:4. Jeg har her forsynet dem med links til Pickthall’s koranudgave, og et par steder henvist til den Richardus, hvis bog ”Gendrivelse af Koranen” Luther har oversat.

Det forekommer mig også relevant, når Fitzgerald anholder udtrykket, at situationen i Strasbourg nu er ”næsten normal”. Ja, hvis det normale er, at julemarkeder bliver lukket i et par uger i den december måned, hvor de skulle tjene penge, at de bliver fyldt med maskinpistolbevæbnede betjente, eller at alle nu, med den muslimske tilstedeværelse i Europa, må frygte det næste terrorangreb, noget, man aldrig spekulerede på, før muslimerne ankom, hvis det er normalt, så er situationen i Strasbourg igen normal. Men ”gammeldags normal”, nej, det bliver den ikke med muslimer iblandt os.

Hvad Fitzgerald gør opmærksom på til sidst, har jeg ikke hørt før. Han siger, at ”Allahu-Akbar” ikke betyder, ”Gud er stor”, sådan som det sædvanligvis oversættes, men ”Vores gud er større end jeres”. Det er jeg ikke i stand til at afgøre, men det må da indrømmes, at en sådan oversættelse i lidt højere grad ville kunne forklare disse terrorhandlinger.

I den næste artikel har Fitzgerald fundet nogle citater fra en vis imam, Hocine Drouiche, som finder sådanne terrorhandlinger uislamiske. Ét citat lyder:

Igen er Frankrig blevet ramt af terrorisme i islamisk jihads navn. Disse syge mennesker finder altid religiøs dækning for deres umenneskelige forbrydelser. Terrorismen ophører ikke, før alle muslimer stærkt fordømmer det og fjerner den dækning, som forurener dem og gør deres fremtid i Frankrig og Europa farlig.

Imod dette hævder Fitzgerald, at Drouiche vender op og ned på tingene. Det er ikke sådan, at terroristerne synes, det er sjovt med den slags forbrydelser, og så bagefter, når den har fundet sted, søger at finde religiøs retfærdiggørelse af disse umenneskelige forbrydelser. Nej, sådanne jihadister føres frem til at begå disse forbrydelser af koranen selv og dens klare befalinger – i over 100 vers – om at foretage jihad imod de vantro. Religionen er ikke en undskyldning, der kommer bagefter, men er snarere årsagen til denne vold. Jihadisterne er heller ikke ”syge mennesker”, nej, de er korantro muslimer, der adlyder islamiske tekster.

Og, spørger Fitzgerald, hvordan vil muslimer mon bære sig ad med at fordømme de mange vers i koranen, der opfordrer dem til at skabe frygt i de vantros hjerter? Sagen er jo den, at muslimsk terrorisme vil fortsætte, lige så længe som den uskabte og uforanderlige koran fortsætter, altså så længe muslimer tror dette om deres helligskrift.

Hvordan kan imam Drouiche, som mener det godt, men ikke kan give sig selv lov til at tro, at kilderne til den muslimske terror findes i koranen og haditterne, tro, at han kan overbevise 1,5 mia muslimer om, at de skal ignorere så meget af det, de læser i disse tekster? Det kan han ikke overbevise dem om.

Så citerer Fitzgerald følgende fra Drouiche:

I almindelighed har imamernes udtalelser endnu ikke accepteret republikkens værdier og menneskehedens værdier. Hvis muslimer fortsat vil leve i Frankrig og i Europa, er det påtrængende nødvendigt at vågne op og befri denne religion fra de intolerante integralisters hånd. Hvis en religion ikke indfører fred, skader den sig selv og fortjener ikke at være nær ved det guddommelige.

Det kommenterer han således:

Disse ”intolerante integralister” har koranen og Muhammeds eksempel, som beskrevet i haditterne, på deres side. De opfinder ikke selv disse koranvers. Det er de sande ”moderate” muslimer, som f.eks. Drouiche, som vil have os til som dem at ignorere alle jihad-versene i koranen. Men det er dem, som er utro mod både islams bogstav og ånd. Islam er jo en aggressiv tro, hvis tilhængere bliver belært om at drive jihad, indtil hele verden er domineret af islam, og islam hersker overalt. [se 8,39, rr] Det er imam Drouiche, som ignorerer 1400 års jihad-historie, og den kendsgerning, at muslimer har erobret mange lande og mange folkeslag, som, én gang underkuet, fik valget mellem døden, omvendelse til islam, eller accept af en permanent dhimmi-status, med de mange byrdefulde betingelser, herunder betaling af yizyah, som denne status indebærer. [se 9:5, rr]

Og når Drouiche hævder, at ”islam gennemlever en verdensomspændende, dyb krise”, og at ”islam har brug for en vis og intelligent elite for at blive befriet og menneskeliggjort”, hævder Fitzgerald modsat, at islam ikke er i krise, men burde være det, ikke blot i de muslimske lande, hvor der er krigslignende tilstande mellem sunni og shia, mellem arabere og ikke-arabere, osv., men også iblandt muslimerne i Europa

som i millionvis har slået sig ned her, som er uvillige til at lade sig integrere, som udnytter de generøse ikke-muslimske staters largeness, når de sørger for gratis eller subsidieret husleje, gratis lægehjælp, familiesammenføring og arbejdsløshedsunderstøttelse. Muslimerne synes at være ganske godt tilfredse med dette arrangement, for de tager det, som var det deres ret, ja, der er endda nogle, der beskriver det som noget, der er tilladt for en jihadist, for det er jo yizyah i samfund, hvor det er ikke-muslimer, der har magten. De ser ikke nogen krise i islam; de ser tværtimod en islam, der er i fremgang, og som ikke kan standses af sådanne forvirrede vestlige leder som May, Macron og Merkel. De kan kun se en krise blandt de vantro, som langsomt mister kontrol over de af muslimerne beboede områder i deres stater.

Det er, som jeg ser det, desværre en altfor korrekt beskrivelse af den holdning, vore muslimske landsmænd har til os.

Hugh Fitzgerald tager kritikken af imam Drouiche op i det tredje og hidtil sidste afsnit, det er det, der findes her. Her er det imamens udtryk om, at islam er blevet taget som gidsel af uvidende mennesker, fulde af had, han vender sig imod. N.B.: Det er det samme udtryk, vores statsminister af og til har brugt om de muslimske terrorister.

Og som i de forrige artikler hævder han her, at det ikke er terroristerne, der misforstår islam, det er tværtimod Drouiche og mange andre ”moderate” muslimer med ham, som ikke kan få sig selv til at tro på islams sande natur, at den er krigerisk og aggressiv.

Måske pave Frans er i bevægelse – i meget langsom bevægelse – bort fra en fuldstændig frikendelse af islam for de mange terrorangreb, men imam Drouiche er det ikke. Han vil have en muslimsk elite til at gennemgå og modargumentere terroristernes radikale tanker, men – spørger Fitzgerald – hvem skal udnævnes til at udgøre en sådan elite, og ikke mindst: hvordan skal denne elite kunne opnå det ønskede resultat, hvis ikke de har lov til at fjerne, ophæve eller kontekstualisere de mange krigeriske udtalelser i koranen? At kontekstualisere betyder, forklarer han, at få dem til at passe på situationen på Muhammeds tid, men ikke nødvendigvis på senere situationer.

Og så er det, man kunne ønske sig endnu en artikel fra Hugh Fitzgerald, omhandlende striden indenfor islam mellem mutazilitterne og asharitterne fra cirka 800-1100 om netop det spørgsmål: gælder koranens ord til evig tid, eller er de kun gyldige i den historiske periode, hvori de er fremsat? Det spørgsmål har jeg strejfet i min omtale af Robert R. Reilly’s bog ”The Closure of the Muslim Mind”, se f.eks. her. Men jeg er bange for, at resultatet af en undersøgelse i den retning vil blive negativt, dels fordi det er logisk umuligt at forvandle guddommelige magtanvendelseskrav til krav om fredelig omgængelighed, og dels fordi de asharitter, der vandt den daværende strid, stadig præger så at sige alle muslimske lærde.

Så hvis imam Drouiche vil være en ”moderat” muslim, så må han omvende sig til f.eks. kristendommen. Og det har måske lige så lange udsigter, som at pave Frans får øje på islams krigeriske natur.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.