For godt til at være sandt

Mikael Jalving har på sin blog på Jyllands-Posten lavet en lille gættekonkurrence med læserne, se her. Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke formåede at løse gåden. Men jeg plejer nu også ved den slags opgaver at læse opgaven hurtigt igennem for des hurtigere at kunne nå frem til løsningen. Jalving giver os en række citater, som aldeles ikke ligner citater fra en liberal filosof, men ikke desto mindre stammer fra Michael Ignatieff. Han blev interview’et til Politiken, og det må være derfra, Jalving har citaterne. Og da citaterne – i hvert fald dem, Jalving har valgt at bringe – aldeles ikke svarer til den verdensanskuelse, man plejer at blive præsenteret for af Politiken, kan Jalving ikke dy sig for at sige: ”Vælger Politiken at præmiere skarpsyn og realitetssans? Den er ny.”

Lad os lige dvæle lidt ved nogle af citaterne.

»Der er ikke nogen globalisering af vores liv og værdier. Blod, familie, nation kommer først for stort set alle. Det nationale ligger i vores dna, det er noget af det helt grundlæggende, noget, vi bliver præget af helt fra den tidlige barndom.«

»Selv kosmopolitter har et pas, og hvis man kommer i alvorlige problemer ude i verden, vil man have sit land til at hjælpe sig. Det værste i verden er at være statsløs.«

»Det, som er blevet meget, meget klart i de senere år, er, at alle mennesker ikke er lige. Éns egne borgere kommer først. Og sådan skal det være, det andet er en utopi. Danskerne kommer først for Danmark – det er ikke kritisabelt, men helt naturligt.«

Det sidste citat før Jalving til at udbryde: ”Har man hørt mage? Hvem tør dog sige den slags?”

Og efter at have afsløret, at citaterne stammer fra Ignatieff, siger han til sidst:

Jeg tænkte nok, det ville glæde jer at høre, at I ikke står helt alene med jeres synspunkter, og at der måske alligevel er lys for enden af tunnellen.

Og sandt nok, det lyder næsten for godt til at være sandt. Og desværre, ved nærmere eftersyn viser det sig også, at det er det, altså for godt til at være sandt.

Michael Ignatieff har tidligere fået en vis omtale her på bloggen, se her og se her, ikke just for det gode. Ignatieff har været rektor for et universitet i Budapest, som landets premierminister, Victor Orban, og hans parti, Fidesz, har lagt så mange hindringer i vejen for, at det nu har besluttet sig for at flytte til Wien. Og der er måske derfor ikke noget at sige til, at Ignatieff har et horn i siden på Orban. Men der kan godt være noget at sige til, at Deadlines interview’er Niels Krause Kjær ikke holder ham lidt i ørerne og dæmper hans værste anklager mod Orban, se det sidste link.

Sagen er, at det universitet, der er tale om, er finansieret af George Soros, en ungarsk jøde, der bor i Amerika og er komme til penge, mange penge. Dem bruger han i mange lande til at fremme sine politiske formål. Og specielt Ungarn har han et godt øje til. Men selv om man i mange sammenhænge er klar over, at man skal være varsom med at lade pengemagt spille en altfor stor rolle i demokratiske stater, så lukker de europæiske medier som regel øjnene for den indflydelse, han mener at kunne købe sig til i Ungarn med sine mange penge. Så der er sådan set ikke noget at sige til, at Victor Orban sætter en kæp i hjulet for dette universitets propaganda.

I det interview i Deadline, som det sidste af ovennævnte link henviser til, anklager Ignatieff Orban for kunstigt at fremmane en fjende i de indvandrere, han ikke vil åbne dørene for. Han gør det kun, fordi det altid er en demagogs metode at samle sit folk om en ydre fjende. Men, siger Ignatieff, det er jo noget sludder, for Ungarn har så at sige ingen indvandrere, så hvor er fjenden? At Orban gerne vil undgå, at hans land lider den skæbne, som han ser lande i Vesteuropa lide, det falder hverken interview’eren eller interview-offeret ind.

Men som man kan forstå, var Ignatieff ikke lige min kop te, da jeg læste Jalvings gættekonkurrence.

Nuvel, Michael Ignatieff har skrevet en bog, der hedder ”The Ordinary Values”, der udkom engang i 2017. Jeg har fundet nogle omtaler af den på nettet, deriblandt et referat af et møde, Ignatieff deltog i i Los Angeles, se her. Heraf ses, at titlen på det foredrag, han skulle holde i Los Angeles var ”Er folkelige værdier stærkere end universelle værdier?” Denne titel afspejler meget godt de to ting, han opstiller som modpoler. Vi har de universelle menneskerettigheder, og dem skal vi naturligvis fortsat kæmpe for. Men vi har også nogle folkelige værdier, værdier, som opstår, når mennesker står ansigt til ansigt med hinanden, tillid, overbærenhed, vilje til at lade andre leve deres liv. Og det er ud fra disse folkelige værdier (dette er min oversættelse af ”ordinary”), at han formulerer sig, som han gør på Jalvings blog. Det hedder i referatet:

I dag vil vi gerne tro, at alle de forskelle, vi har, er sekundære. Men i det virkelige liv, tager enkeltpersoner rundt om i verden, mennesker én ad gangen, man lever og lader leve, og man tager først og fremmest omsorg for sine egne. Ud fra dette folkelige perspektiv er forskelle afgørende. Sådan fungérer det moralske liv. Bagsiden af det er, at vi lukker vore døre for fremmede, vi lukker vore hjerter for fremmede, vi lukker vore hjerter for det, der er anderledes.

Og han fortsætter:

Man kan se konflikten mellem menneskerettigheder og folkelige værdier i spil i debatterne om migration og immigration. Når man ser universalistisk på migration, har flygtninge, der flygter fra sult og økonomiske misforhold rettigheder. De er mennesker med rettigheder og krav, som betyder, at mennesker på den anden side af muren har forpligtelser overfor dem.

Omvendt ser de folkelige værdiers perspektiv angående migration på flygtninge som fremmede ved døren, og det er op til borgerne i samfundet at bestemme, om de vil lukke dem ind. Borgerne er ikke forpligtede til at tage dem ind, men kan give dem den ”gave” at lukke dem ind. Dette er, hvad der udgør generøse flygtninge-politikker i hans hjemland, Canada.

Lidt senere hedder det:

Folkelige værdier indebærer mange fordele for samfund og lande. Men som det ser ud for øjeblikket, udnytter autoritære politikere disse værdier ved at gribe fat i dem for at forkaste menneskerettighederne og lukke grænserne. Man begynder med noget godt: trofasthed og patriotisme, og ender med at bygge mure. Det ser jeg i Ungarn.

På et spørgsmål om, hvorvidt han mener, at de universelle værdier er vort endelige mål, svarer han, at han har bestræbt sig for at gøre opmærksom på, at de folkelige værdier ikke forsvinder. Vi har levet med globalisering i årtier nu, og vi er stadig stærkt knyttet til vort eget folk. Vi lever med en permanent konflikt mellem det universelle og den gruppe, vi tilhører, og vi kæmper med det hele tiden.

Læs lige igen det, Jalving citerede ham for: ”Danskerne kommer først for Danmark – det er ikke kritisabelt, men helt naturligt”. Jo, gomorren! Det synspunkt skal altså afbalanceres med et andet, der siger, at de mennesker, der kommer til vor dør, og som Ignatieff kalder ”flygtninge”, har rettigheder, og vi omvendt pligt til at imødekomme disse rettigheder.

Nu har jeg ikke læst hele hans bog, men jeg gætter på, at han ikke drømmer om at tage det spørgsmål op, som vel egentlig naturligt må rejse sig, hvorfor det netop er os, der har forpligtelse til at tage imod disse ”flygtninge”. Hvorfor er det ikke de samfund, de kommer fra? Og hvorfor skal vi ikke overveje, hvordan vi kan få disse samfund og menneskene i dem til at overholde deres menneskerettighedsforpligtelser. Hvis disse er universelle, hvorfor så os og ikke dem?

Så altså: Det var for godt til at være sandt. Michael Ignatieff er bare ét af de sædvanlige tågehorn.

Dette indlæg blev udgivet i Etik, Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.