Selektiv Erdogan

I en tale i Izmir i lørdags anklagede Erdogan de vestlige ledere for dobbeltmoral, når de taler om terrorangreb, se her: ”Alle verdens ledere beskriver terrorangrebet i New Zealand som et angreb på muslimer og islam. De kalder ikke gerningsmanden en ”kristen terrorist”. Hvorfor kan de ikke sige det?” Talen refereres også her, hvor denne bemærkning dog er udeladt.

Det er mærkeligt, at Erdogan kan komme med et sådant spørgsmål. For af en anden bemærkning i hans tale om, at terroristens manifest viser, at han ønsker at holde Tyrkiet uden for Europa, fremgår det, at han har læst manifestet, eller i hvert fald har haft en eller anden underordnet til det. Og i manifestet står der ganske tydeligt, at han ikke tør regne sig for kristen. Han har opstillet en række spørgsmål til sig selv: Var du/er du neo-nazi – konservativ, osv. Og når han kommer til spørgsmålet ”Var du/er du kristen?” svarer han: ”Det er kompliceret. Når jeg finder ud af det, skal du få det at vide”.

Men bortset fra det, ligger Erdogan tilsyneladende under for den gamle sætning om, at ”tyv tror, hver mand stjæler”. Han er muslim, og man har endnu ikke med tilstrækkelig stor overbevisningskraft kunnet hævde, at de muslimske terrorister ikke har noget med islam at gøre, selv om vore vestlige ledere messer det ved hvert eneste muslimsk terrorangreb. Og sandt nok, temmelig mange medier er begyndt at spørge, om det og det terrorangreb var muslimsk terror. Hvis det er det, plejer man at høre terroristen råbe ”Allahu akbar”, inden han slår til. Alene det indikerer, at den pågældende terrorist i hvert fald selv mener, at hans angreb har noget med islam at gøre.

Dette tydelige tegn på, at terroristen selv kalder sig muslimsk terrorist, overfører Erdogan nu på terrorhandlingen i New Zealand og mener at kunne drager den slutning, at når vi vesterlændinge siger, at det er en muslimsk terrorist, der angriber kristne, så må vi da også, når en terrorist angriber muslimer, sige, at det er en kristen terrorist.

Men altså, Brenton Tarrant, som terroristen hedder, kalder sig ikke kristen.

Det vil også være uhyre svært for ham at finde belæg for terroristiske handlinger i bibelen. Men om det er derfor, han ikke vil kalde sig kristen, fremgår ikke af hans manifest. Det ser ud til, at bibelen ikke er hans hovedlekture. Omvendt er det meget let at finde opfordringer til jihad, dvs., terror, i koranen.

Sjovt nok er der netop i dag et indlæg i Berlingske af Jacob Mchangama, der begår samme fejl som Erdogan, se her. Han skriver.

“Intet tweet eller Facebookopdatering har nogensinde kostet flere menneskeliv end gode gamle bøger som »Mein Kampf« eller »Maos Lille Røde«. Bibelen og Koranen har ikke blot givet millioner af mennesker mening i tilværelsen og tilskyndet barmhjertighed. De har også i århundreder fungeret som en manual for, hvad vi i dag ville kalde systematiske hadforbrydelser. Men ingen forestiller sig, at vi skal genindføre censuren for tryksager.”

Nej, Mchangama, koranen har fungéret som manual for systematiske hadforbrydelser, bibelen har ikke. Der har været krige i kristenheden, javist, men krige baseret på bibelcitater er meget få, om der overhovedet findes nogen. Nå ja, der var et oprør fra en døberbevægelse i Münster i 1535, det kostede en del menneskeliv, og det blev sikkert begrundet med bibelcitater, ligesom nogle af de oprørske bønder ti år tidligere gjorde det samme. Men kristne har ikke ført hellige krige, hvorved de udvidede deres riger.

Omvendt har islam fra Muhammeds tid og fremefter bredt sig i kraft af erobringer – om man nu skal kalde dem hadforbrydelser eller ej, lad det være – blot har de muslimske stater efter nedgangsperioden i de sidste fire til fem hundrede år prøvet at opgive denne erobringsiver, mens mange af deres borgere har søgt at bibeholde den, fordi de har kunnet læse koranens jihad-opfordringer, som historien jo ikke sådan kan fjerne. Dem er det så, der af og til griber enkeltpersoner eller større eller mindre grupperinger, så muslimske terrorhandlinger finder sted.

Hvis man skal pinde det ud i den kortest mulige formulering, kan man sige, at den muslimske martyr kender sandheden med en sådan sikkerhed, at han tør slå andre mennesker ihjel for sandhedens skyld, den kristne martyr kender sandheden med en sådan sikkerhed, at han tør lade sig slå ihjel for sandhedens skyld.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.