Realisme udbedes

Foruden Kristeligt Dagblad abonnerer jeg også på Information. Ikke fordi jeg er synderlig tilhænger af den linje, dette dagblad lægger for dagen, men fordi jeg godt vil se sagen “fra den anden side også”.

Derfor kan man selvfølgelig godt sige, at det er “ris til egen røv”, når jeg i dag må læse en artikel i bladet, som ikke blot går imod min opfattelse af tingene, men gør det på en fuldstændig horribel måde. Det hænder, at jeg bliver lettere irriteret over noget, de skriver i Information, men det opvejes af, at der dog af og til dukker nogle fornuftige overvejelser op, og at det af og til sker på de mærkeligste steder. Men denne gang! Uha! Uha! Her er der tale om en mangel på realisme, der siger spar to til alt, hvad bladet ellers plejer at lægge sider til.

Det mærkelige er også, at artiklen er skrevet af én af de næsten faste skribenter, Göran Rosenberg, som efter min smag plejer at levere nogenlunde velovervejet stof. Det gør han altså ikke denne gang. Eller stoffet er velovervejet efter en tankegang, der har meget lidt med virkeligheden at gøre, se her.

Det begynder med, at han kalder Brexit for en stor tåbelighed. Noget af det, han finder tåbeligt, er, at man bilder sig ind, at man kan take back control, det vil sige: kontrollen med grænserne, kontrollen med indvandringen og “kontrol over den frie bevægelighed for polske blikkenslagere”. Han fortsætter:

Set i det lys er det oplagt, at Brexit har meget til fælles med de neonationalistiske kræfter, som har vokset sig stærke over det meste af Europa. Og som i bl.a. Ungarn og Polen har ført regimer til magten på løfter om at sikre et samfund, som er fri for fremmed indflydelse og fri for fremmede.

Så skal vi lige en smut omkring Israel og den ændring af grundloven, som blev vedtaget sidste sommer og som fastslår, at “Israel er en stat, der bygger på et etnisk-religiøst tilhørsforhold”. Han ser noget forfærdeligt i, at Benjamin Netanyahu om det har sagt, at “Israel er ikke en stat for alle sine medborgere. Israel er det jødiske folks nationalstat og ingen andres.”

Han begynder med at tale om Brexit som et “selvskadeprojekt” og slutter med at hævde, at “selvødelæggelsens veje kan være uudgrundelige – og mange”.

Så man kan forstå, at han mener, at disse neonationalistiske kræfter er selvødelæggende.

Lidt senere går han over til at kalde disse kræfter for “etnopluralistiske”, et ord, som jeg umiddelbart ville mene skulle betyde det modsatte af det, han forklarer:

I Europa er endnu kun små ekstreme nationalistpartier og bevægelser åbne fortalere for en sådan etnonationalisme. Nogle af dem taler nu i stigende grad også om etnopluralisme, som går ud på, at ethvert samfund skal bygge på etnisk tilhørsforhold og stræbe efter etnisk enhed, selv hvis dette indebærer, at ‘fremmedetniske folkegrupper’ skal forflyttes til et samfund, hvor de er ‘etnisk hjemmehørende’.

Men ok, så lader vi “etnopluralisme” betyde “etnomonisme”. For en enkelt artikels skyld kan vi vel nok affinde os med det.

Det, der gør, at jeg siger, at hans artikel er udtryk for mangel på realisme, er, at han ikke kan acceptere den kendsgerning, at folk, som de er flest, helst vil bo i nærheden af nogen, de kender. Ja, en almindelig historisk snusfornuftig betragtning vil endda hævde, at folk har levet blandt slægtninge og bekendte i mange hundrede år, før der opstod folkeblandinger.

Og så tror sådan en farisæer, at han bare ved at tale nedsættende om os, der holder af vort folk, og løfte en moralsk pegefinger – for det er det, han gør – kan ændre på dette urinstinkt hos mennesket.

Har manden da ikke set, hvordan det går alle de steder, hvor forskellige uheldige begivenheder har ført til, at to folk kommer til at leve på samme landområde?

Han nævner selv Balkankrigene.

Sidst, etnopluralismens princip blev gjort gældende i Europa, var under 1990’ernes Balkankrige. Massakren i Srebrenica viste os, hvilke former etnisk udrensning kan antage. De etniske udrensningers historie er dog lang, og drømmen om etnisk renhed er en af de mest selvdestruktive i historien. Samtidig er den en af de mest forførende, for den giver løfte om, hvad mennesker i turbulente tider længes efter – hjemligheds- og fællesskabsfølelse og kontrol.

Her hæfter han sig ved den ødelæggende etniske udrensning, der dèr fandt sted. Men var det ikke en idé at efterspørge årsagen til, at det gik så galt, dvs., årsagen til, at to forskellige folkeslag kom til at bo i samme landområde? Det tyrkiske rige har en stor del af skylden herfor; begivenheder under Anden Verdenskrig, hvor tyskerne satte kroater op mod serbere, en anden del; og de to forskellige religioner, der prægede serbere og kroater end tredje del.

Disse mennesker må sandelig glæde sig over, at det var en amerikaner med lidt fornuft i behold, der fik draget nogle forholdsvis antagelige grænser mellem de forskellige folk dèr, for havde det været Göran Rosenberg, havde det set sort ud nu. Mennesker er jo ikke engle. Og tror man, at de er det, eller tror man, at man med lidt moralsk forargelse kan få dem til at lade, som om de er det, så går det uvægerlig galt.

Han gør tykt nar af os med en naturlig fædrelandskærlighed. “Hvert folk sit land”, siger han med hån i stemmen, underforstået, at det er vort motto. Men er det ikke netop det, der har skabt en nogenlunde holdbar fred på Balkan?

Oven i købet får man undervejs en vis mistanke om, at han måske alligevel ikke helt selv stoler på det, han skriver. Han nævner flere gange, at vi “etnopluralister” ikke bare ønsker “etnisk orden”, men også “renhed”. Jeg mener ikke, at det ord “renhed” er blevet brugt af nogen af de etnonationalistiske partier i Europa. Men da det mindre om de ord, tyskerne brugte i trediverne, da de tog fat på jødebekæmpelsen, ligger der en alvorlig anklage mod os deri. Men jo altså også en fejlagtig anklage. Eller en forestilling om, at vi nok ikke i længden vil kunne holde os i skindet. Og det er den forestilling, jeg mistænker ham for alligevel ikke helt at dele.

Men det er tæt på.

Bortset fra det er det jo rigtigt nok, at vi håber på at kunne få nogle af indvandrerne til at vende hjem, med Rosenbergs ord, “at ‘fremmedetniske folkegrupper’ skal forflyttes til et samfund, hvor de er ‘etnisk hjemmehørende’.”

Men når vi ønsker, at f.eks. somalierne skal vende hjem, skyldes det jo, at vi er realister, der ikke drømmer om at ville lave mennesker om, i modsætning til Rosenberg, der lever i en drømmeverden, hvor mennesker flinkt retter sig efter “de godes” mindste vink. Vi har jo set – og Rosenberg må vel have hørt om det, også han – hvordan somaliere har utrolig svært ved at tilpasse sig det danske samfund, og hvordan de sammen med andre muslimer danner parallelsamfund, hvor andre regler end de danske love gælder, og hvor mærkelige magtforhold gør sig gældende. Og det er såmænd ikke så svært at se en fremtid for sig, hvor disse parallelsamfund bliver så store og så indflydelsesrige, at dansk kultur og dansk væremåde går fløjten i store dele af landet. Naturligvis håber vi da ikke, at det kommer til direkte væbnet kamp mellem os og de andre. Hermed mener jeg selvfølgelig, at jeg ikke håber, at vi danskere forledes til at gribe til våben. For mange muslimer har jo forlængst erklæret os krig. Der er ganske mange af dem, der mener, at de udfører en god gerning for Allah, hvis de slår en dansker ihjel.

Nå, men når Göran Rosenberg siger, at “drømmen om etnisk renhed er en af de mest selvdestruktive i historien, og når han samtidig hævder, at den er en af de mest forførende, for den giver løfte om, hvad mennesker i turbulente tider længes efter – hjemligheds- og fællesskabsfølelse og kontrol”, så føler man trang til at spørge, hvilket land han kommer fra. Hans fornavn lyder, som om han kommer fra Sverige. Og hvis vi forestiller os, at han er omkring de 50 år gammel, så må han vel have oplevet det svenske “folkehjem”, Sverige som et land, der bugnede af gensidig tillid. Og han må vel derfor også et sted langt inde i sin sorte sjæl længes efter “hjemligheds- og fællesskabsfølelse”, for det er jo den situation, han kommer fra. Men hvorfor er så de tanker om, hvordan det var engang, selvdestruktive? Hvorfor er det galt at ville bevare i det mindste noget af alt det gode, der var? Hvorfor er det forkert at ville bremse op for migrantstrømmen eller måske endda helt standse den? Er det ikke netop noget, man føler, man bør gøre, fordi man realistisk ikke kan forestille sig andet, end at vort land og vort folk med alle de mennesker med en fremmed kultur, vi lukker ind hos os, vil forsvinde indenfor en overskuelig fremtid?

Eller vi kan vende spørgsmålet om: Hvem er det her i landet, der allermest længes efter at leve sammen med ligesindede, altså længes efter “hjemligheds- og fællesskabsfølelse og kontrol”? Ja, Göran Rosenberg vil aldrig gætte svaret, så lad mig her afsløre det: Det er vore muslimske landsmænd. Det er dem, der klumper sig sammen i parallel-samfund og boligghettoer. Det er dem, der opdeler befolkningen i “dem” og “os”. Det er dem, der lever efter andre love end de danske, noget, de naturligvis langt bedre kan gøre, når de holder sammen i ghettoer.

Men igen: Hvorfor er det selvdestruktivt at ville have disse mennesker med ind i vort folkelige fællesskab, så den tillid, der herskede engang, dog måske med tiden kan genskabes?

Selvdestruktiv? Han kan selv være selvdestruktiv, kan han!

Ak, ja, det lyder som et tomt skældsord, men jeg mener faktisk, at det er ham og ikke mig, der arbejder på Europas ødelæggelse. Det er ham, der med sin hån mod os fædrelandsbeskyttere vil skabe en fremtid, hvor de mange muslimer i kraft af deres kultur vil ødelægge vores kultur; ikke fordi de kan argumentere for, at deres er bedre, men alene fordi de bliver mange nok til at gennemføre det, deres kultur kræver af dem.

Jeg kan også sige, at hans tale lyder som en røst fra for tyve år siden. Vi var jo dengang langt de fleste af os indstillet på, at vi endelig skulle være så gode, så gode. Ikke noget med at se ned på de fremmede, ikke noget med at gøre nar af dem, venlige og imødekommende skulle vi være, så ville det hele gå glat og gelinde. Vi andre, men åbenbart ikke Rosenberg, har i mellemtiden gjort den erfaring, at det med de stadige mængder af fremmede, der blev ved med at strømme ind over grænsen, er gået alt andet end glat og gelinde. Og vi, men ikke Rosenberg, har fået den tanke, at disse mennesker, der kalder sig flygtninge og forsøger at foregive at være flygtninge overfor myndighederne, nok ikke er flygtninge i virkeligheden, men økonomiske migranter. Og vi, men ikke den europæiske elite, har opdaget, at det forhold, at man som økonomisk migrant så let som ingenting kan komme ind i Europa, har været et trompetkald, der hidkaldte andre titusinder.

Derfor, kære Rosenberg, er det jo, vi ønsker at de skal “forflyttes til et samfund, hvor de er ‘etnisk hjemmehørende’.” Eller endnu bedre: at de skal forblive i de samfund, hvor de er ‘etnisk hjemmehørende’. For, surprise, surprise, der er faktisk samfund, hvor disse mennesker er etnisk hjemmehørende og andre samfund, hvor de ikke er det.

Men jeg kan godt se, at før man kan indse det, må man få øjnene op for den virkelighed, vi befinder os i. Og det er nok til syvende og sidst det, det skorter på hos Göran Rosenberg.

Sjovt nok har Lone Nørgaard netop i dag en udmærket gennemgang af Douglas Murrays tanker, se her. Dem fremlægger han i en fortrinlig bog, der hedder “Europas sælsomme død”. Og han vil jo altså sådan set give Göran Rosenberg ret i, at Europa handler på en selvødelæggende måde, men det, han betragter som selvødelæggende, er præcis det modsatte af det, Rosenberg betragter som selvødelæggende. Så det, Rosenberg slutter med at sige, nemlig, at “selvødelæggelsens veje kan være uudgrundelige – og mange”, kommer på den måde til at ramme ham selv i nakken. Ja, disse veje er mange, men uudgrundelige er de vist især for dem, der omhyggeligt lukker øjnene for den virkelighed, der dog mere og mere presser sig på.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.