“Feel good” politik

Jeg burde måske bruge overskriften ”klimatosser”. Men så skulle jeg vel bare undskylde for brugen af dette ord. Ordet ”klimatosser” stammer, så vidt jeg har fulgt med i valgkampen, fra en skæmtende bemærkning, som Pia Kjærsgaard kom med ved én eller anden lejlighed. Og jeg tror nok, hun hentydede til de store demonstrationer, der fandt sted med den 16-årige Greta Thunberg som midtpunkt.

Jeg vil dog her bruge det i en lidt udvidet betydning. Jeg vil bruge det om hele regeringen og alle partierne. Jeg vil mene, at alle de mange ”gode” forslag til bekæmpelse af den menneskeskabte klimaforandring, som vi forventer, er udtryk for klimatosseri. Jeg bygger denne antagelse på en artikel i Berlingske, se her, af Lars Henrik Aagaard. Han henviser til en site kaldet drawdown, hvor en række videnskabsfolk har opstillet mange forskellige klimaløsninger, op imod 100 er der tale om, og altså opstillet dem efter den effekt, de har på det problem, der skal løses: den stigende mængde CO2 i atmosfæren. Man kan se listen her.

Listen overrasker på mange af dens 100 punkter. Og hvis listen bare i nogen grad er korrekt, giver det god grund til at kalde de hidtidige forslag klimatossede.

Tag bare den måde, Lars Henrik Aagaard begynder sin artikel på:

Hvad er verdens største og mest effektive enkeltstående klimaløsning?

Elbiler? Atomkraft? Plantebøffer?

Nix.

Det mest omfattende tiltag, vi som mennesker overhovedet kan gøre for at reducere klimapåvirkningen, er at få styr på vores gamle køleskabe, frysere og airconditionanlæg.

De rummer alle et kølemiddel, i mange tilfælde såkaldt HFC-gas, der er en ekstremt potent drivhusgas – helt op til 9.000 gange kraftigere end CO2. Det var den type gas, der i vidt omfang kom til at erstatte de i dag forbudte og ozon-nedbrydende CFC-gasser – nu blot med en anden, men lige så problematisk effekt.

Hvis vi i løbet af de kommende tre årtier kan deponere og uskadeliggøre 87 procent af HFC-gasser til nedkøling – frem for at de blot siver op i luften – vil effekten være omtrent lige så stor som overhovedet ikke at brænde kul, olie og gas af på kloden i to år.

Ikke sandt! Det er dog ret overraskende. Man kan med fuld ret gentage Egon Olsens replik til én af de mange ”store herrer”, som han har slået ud med sine tricks: ”Det havde De nok ikke regnet med!”

Det overraskende ligger i tallet 9000. Man tænker ikke over forskellen på disse gasser og så CO2. Alene det at skulle forholde sig til forskellen på CO2 og metan. Denne gas er, hævdes det, 22 gange stærkere som drivhusgas end CO2. Og denne kendsgerning er med til at få folk til at holde op med at spise bøf, fordi køer bøvser metan op under deres fordøjelse. Så må da de samme mennesker med langt større energi få udskiftet HFC-gassen i deres køleskab og fryser! Ak, nej, det skal man ikke regne med. For den ene handling er spektakulær; man kan fortæller Gud og hvermand, hvordan man nu er blevet klimabevidst og ikke længer spiser bøf; man kan føle i sig denne gode fornemmelse af at gøre noget godt, eller – som det hedder blandt de moderne ”Gutmenschen” – at ”gøre en forskel”. Hvorimod der ikke er noget spektakulært ved at få sin køleskabsgas skiftet ud.

Så kan nummer 2 og 3 på listen måske have større chance for at slå igennem blandt de klimabevidste. Det drejer sig om at installere landvindmøller og om at undgå madspild. Nå ja, dette med landvindmøller, det kan jo kun københavnere gå ind for – under forudsætning af, at disse møller placeres i Jylland. Men at undgå madspild, her kan alle være med.

Dog er også det lidt overraskende. Paul Hawken, der har været en ledende kraft bag opstillingen af de 100 løsningsforslag, blev selv noget overrasket. Det hedder i et interview med Aagaard:

Så den største klimaløsning, man som individ kan gribe fat i, er ikke at købe en elbil?

»Nej, som enkeltperson er langt den største klimaløsning at reducere sit madspild – efterfulgt af planterig kost. I USA smider vi hele 40 procent af vores fødevarer væk. I de store forbrugersamfund er det oftest en ubevidst handling at smide mad væk og nærmest et tegn på velstand. Men det er forfærdeligt. I vores beregning har vi endda ikke indregnet det enorme udslip af drivhusgassen metan, der sker fra rådnende fødevarer ude på lossepladser, for vi kunne ikke få data om dette fra alle lande. Men selv uden det udslip er klimaaftrykket fra madspild kolossalt.«

I Danmark brænder vi typisk fødevarerester af i kraftvarmeværker. Er det en god løsning?

»Det er bedre end at smide det på lossepladsen. Men det bedste ville være at gå til nul affald. Alt, hvad der produceres, bør laves sådan, at det kan blive genbrugt eller komposteret. Madaffald bør bruges på land og ikke ende oppe i luften.«

Og det er da muligt, at dette at undgå madspild kan blive en trend. Men den er jo ikke så spektakulær som at købe en el-bil. Men selv om det bliver en trend som privatperson at undgå madspild, er problemet ikke løst. Ifølge det opslag, man kan lave på listen, skyldes en stor del af madspildet at mange brugbare fødevarer bliver kasseret, fordi de ikke stemmer overens med forbrugernes smag og derfor aldrig når frem til forretningernes hylder. Hvornår har man f.eks. set en skæv gulerod?

I u-landene er der andre årsager til madspildet. Men det er alligevel lidt besynderligt, at dette spild er årsag til 8 procent af CO2-udledningen.

Man kan selvfølgelig spørge, om der er videnskabeligt belæg for alt det, man påstår fra Paul Hawken’s side. Og indrømmet, det kan jeg ikke personligt stå inde for. Men læg alligevel mærke til, hvad Hawken svarer på spørgsmålet om befolkningstilvækstens betydning for klimaproblemet:

Mange mener, at den største klimaløsning overhovedet er at sætte en stopper for verdensbefolkningens vækst. Men det figurerer ikke direkte på listen …?

»Der er ingen tvivl om, at befolkningstallet har enorm indflydelse. Det er i mine øjne bare forkert at tale om at ‘kontrollere’ befolkningen. Men den sjettestørste løsning er uddannelse af piger. På verdensplan er der 145 mio. piger, som ikke gennemfører en grundlæggende uddannelse, og som bliver taget ud af skolen for at arbejde eller blive gift. En sådan pige får i gennemsnit fem børn, men hvis hun fik lov at gennemføre sin uddannelse, får hun kun to. Samtidig er familieplanlægning (muligheden for at vælge børn fra eller til, bl.a. via prævention, red.) nr. syv på listen, og tilsammen kan man anskue de to punkter som noget nær den største løsning overhovedet.«

Jeg mener: når man ikke, som så mange andre med store klimaløsninger på tapetet, viger uden om dette problem, så giver det for mig at se en vis troværdighed til deres liste.

Nuvel, grunden til, at jeg tager dette emne op her dagen før valgdagen, er, at det forekommer mig, at den sidste del af valgkampen har været præget af en slags klimahysteri. Og det har i grunden været meget lidt oplysende for dem, der var i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds. For alle partier ville jo gøre noget for klimaet. Dansk Folkeparti var måske lidt længe om at komme med på vognen, men også de meldte sig på banen som et klimavenligt parti. Men det mærkelige er, at det, der ligger bag denne klimatrend – for nu at bruge et pænere ord end ”klimahysteri” – er det samme, som ligger bag det, der har præget dansk flygtningepolitik alt for længe, men nu omsider måske er ved at klinge ud: ens politiske forslag er båret af følelser; man vil endelig gøre noget godt; og at tage imod en flygtning er godt; specielt kan man gå ind for det, når man ikke selv skal mærke konsekvenserne af det.

Det var – og er – følelser, der præger flygtningepolitikken. Og medierne har hjulpet utrolig meget til. For medierne – specielt Tv – kan rigtig lave ”godt tv”, og ”godt tv” er tv, der appellerer til følelserne. Konsekvenserne spekulerer man ikke på, bare man kan sælge tv. Og det kan man, hvis man ”vinkler” sine reportager, så de bliver gribende, rørende, hjerteskærende. Hvordan det så har sig med kendsgerninger, nå ja, det må andre tage sig af.

I en sådan atmosfære har politikerne skullet reagere. Og selv om vi nu ser konsekvenserne af al denne følelsesbårne politik, så hænger følelserne stadigvæk ved. Det er næsten umuligt for de politikere, der tør – læs: for Inger Støjberg – at få de migrant-børnefamilier, der har fået afslag på deres asylansøgning, til at rejse hjem. For medierne og alle mulige velmenende og ”gode” mennesker kan få store følelser i sving ved at beskrive, hvor elendigt børnene på Sjælsmark har det. Og selv om Støjberg kan berette, at den politik, man fører med kantinemad på Sjælsmark, faktisk har fået over 1000 til at rejse tilbage, det nytter intet, den bemærkning opsluges af mediernes følelsesbårne vinkling.

Noget lignende så man mandag aften. At Rasmus Paludan i den store tv-debat gjorde opmærksom på, at det var fredelige ham og ikke de voldparate muslimer, der blev frihedsberøvet ved en happening i Vollsmose, det blev fuldstændig overdøvet af Søren Papes bemærkning om politiets gode indsats. Men derved overhørte man Paludans pointe: Der er områder af Danmark, hvor politiet ikke længer har kontrol, hvor det er sharia og ikke dansk lov, der gælder. Men nej, den slags kendsgerning slår ikke igennem. For den følelse, som de mange ”Gutmenschen” har haft overfor de såkaldte flygtninge, gør sig stadig gældende: man betragter stadig vore muslimske landsmænd som stakler, der ikke rigtig kan være ansvarlige for det, de gør.

Men hvor nu følelsesregimentet trods alt synes at være på tilbagetog, hvad indvandringspolitikken angår, så synes den til gengælde at være på fremmarch, hvad klimapolitikken angår.

Ak ja!

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til “Feel good” politik

  1. Pingback: Videnskab igennem den journalistiske kødhakkemaskine | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.