Selvbeherskelse eller selvpromovering

I mine to forrige indlæg har jeg heglet den arme ribebiskop, Elof Westergaard, igennem med mine indvendinger, så han vel må føle sig skåret ned til sokkeholderne. Velfortjent, naturligvis, når det er mig, der gør det. Men alligevel!

Her vil jeg derfor som en slags afbigt begynde med at give ham ret i en indvending, han kom med imod Iben Thranholm på mødet i Vedersø den 15. juni, Valdemarsdag.

Han sagde nemlig noget, som jeg må give ham ret i – hvor utroligt det end måtte lyde oven på alle mine indvendinger i de forudgående indlæg. Han sagde, at han ikke kunne anerkende Iben Thranholms formuleringer om, at vort folk er ved at blive afkristnet, eller om, at de kristne værdier er for nedadgående. Nej, han havde stor respekt for den danske folkekirkekristendom, for de mange mere eller mindre bevidste overbevisninger, der ligger i folkedybet som reminiscenser af børnelærdommen i folkeskolen eller af konfirmationsforberedelsen eller af de ikke helt få tilfældige møder med folkekirken ved bryllupper og begravelser.

Den respekt deler jeg.

Og disse mere eller mindre tilfældige overbevisninger i folkedybet kan måske komme til at spille en rolle i den pågående kamp med islam, en kamp, som menigmand står i uden rigtig at gøre sig det klart, og en kamp, som teologerne burde påtage sig, hvad de dog er meget uvillige til – ak ja, den enighed med Elof Westergaard, jeg havde, varede ikke længe!

Oven i købet er jeg nødt til for at klargøre sagen at gøre noget, som han i sit foredrag advarede imod. Jeg er nødt til at fremsætte min påstand imod den anbefaling, han kom med, at man ikke skulle fastlægge sine værdier som modsætning til andre værdier, læs: som modsætning til de islamiske værdier. Jeg tillader mig altså at sammenligne en værdi, som præge os vestlige mennesker med en værdi, som præger muslimerne. For det forekommer mig, at vi først rigtig kan se denne vestlige værdi som en værdi, når vi sammenligner den med den tilsvarende muslimske værdi.

Den forskel på de to religioner, som jeg vil påpege, har med begrebet ”respekt” at gøre. Jeg skrev om det helt tilbage i 2010 ud fra en undersøgelse, som psykologen Nikolai Sennels havde lavet af muslimer, som han traf i sin egenskab af fængselspsykolog. Et centralt punkt i dette indlæg er dette:

I den danske kultur er det en brist, hvis man bliver vred over ingenting. I den muslimske kultur er det en brist, hvis man ikke formår at angribe sin modstander eller forsvare sin ære. Derfor har unge muslimer ofte en utrolig kort lunte, ikke mindst overfor os ikke-muslimer. De finder det helt i orden at ville tiltvinge sig respekt. De værdsætter ikke den respekt, der kommer indefra, og søger ikke at opnå den, for den forekommer ikke i den kultur, de er opdraget i, her er respekt identisk med den pseudorespekt, som man tvinges til at yde. (Se her).

Dengang tillod jeg mig at mene, at der med Jesus var sket en bevidstgørelse, som kom til at præge de kristne samfund, men som ikke havde gjort sig gældende i de muslimske samfund. I ovennævnte indlæg udfolder jeg det nærmere på en række områder. Men optimistisk, som jeg var dengang, sluttede jeg med at hævde, at muslimer nok kan integreres, men at det tager tid. For de skal jo bringes til at forstå, at de er anerkendte, som de er, og ikke behøver hele tiden at kæmpe for deres ære.

Sjovt nok gør Rasmus Paludan ved folkemødet på Bornholm opmærksom på den samme forskel mellem danskere og muslimer, se evt. en video fra hans optræden på Bornholm her. Han bruger udtrykket ”selvbeherskelse” om det, der præger danskere. En sådan egenskab betragter han som én af de dyder, som vi danskere har. Men han gør sig ikke de store forestillinger om, at denne dyd kan bringes til at præge muslimerne.

Denne forskel mellem de to kulturer er meget dybtgående, og man kan godt på forhånd være negativt stemt overfor chancen for, at den kristne forståelse af ”respekt” nogensinde vil kunne udbredes til muslimerne. Her vil jeg dog nøjes med at bide mig fast i den positive holdning til kulturkristendommen, som Elof Westergaard gav udtryk for, og hævde, at vor forståelse af begrebet ”respekt” og de holdninger, der udspringer deraf, er så stærke, at de før eller siden vil smitte af på vore muslimske landsmænd.

Med andre ord: Det er sandt nok, hvad Elof Westergaard påstår i sin polemik mod Iben Thranholm, at der ligger meget mere kristendom i den almindelige folkekirkekristne, end man sådan lige gør sig klart. Men det er også sandt, at man meget lettere får øje på denne diffuse kristendom, når man – imod Westergaards råd – sammenligner med de udslag, islam giver sig blandt de muslimske unge. Og jeg foretrækker altså så vidt muligt at operere med kendte faktorer, og ikke – som Westergaard – nøjes med at tale om en ikke nærmere bestemt kulturkristendom, eller – som Iben Thranholm – kun omtale vort vestlige samfund som et samfund, der mangler en åndelig dimension.

For efterhånden lang tid siden havde jeg inviteret en ung muslim til at holde foredrag i Kirkeligt Samfund i Horsens. Han hed Rabih Azad-Ahmad og er nu jurist og byrådsmedlem i Aarhus. Jeg husker, at han vistnok for at gøre opmærksom på, hvor velintegreret han var, fortalte, at han som yngre gik på natklub og drak øl ganske som danskerne. Men dèr havde han mødt en vis diskrimination: han og hans kammerater blev ofte nægtet adgang, fordi de, som han sagde, lignede muslimer for meget. Og det fandt han stødende. Jeg prøvede at forklare ham det rimelige i, at natklubværter gerne ville have et rimeligt forhold mellem han- og hunkønsmennesker, og da de vidste, at unge muslimske piger aldrig fik lov at gå på natklub, var det vel rimeligt nok, at de bremsede lidt op i de unge muslimske mænds adgang dertil. Men det kunne han aldeles ikke forstå. Jeg skrev om det på bloggen her.

Men hvad jeg ikke skrev om, husker jeg også ganske tydeligt. Han fortalte, at han til at begynde med gik på en skole med mange muslimer blandt eleverne. Og han faldt i med muslimerne, dvs., han gad ikke rigtig lave noget, måske fordi det var blevet kotyme at sige, at det hele var danskernes skyld. Men så var der ved en lejlighed en ældre fætter, der sagde til ham: ”Og nu dig, Rabih, hvad skal der blive af dig?” Det traf ham. For det spørgsmål var der åbenbart ingen, der før havde stillet ham. Så han og hans far fik arrangeret et skoleskift, vist så vidt jeg husker til en skole med flere danskere i klassen, og han endte med at blive jurist og blev senere indvalgt i Aarhus byråd.

En udmærket skæbne! Et godt forbillede for andre muslimer! Ak ja. Men den første skole, han gik på, var åbenbart ikke god nok, eller – for at sige det lidt mere frækt – de muslimske tankegange prægede den for meget. Det ligger i den muslimske kultur, at drenge er mere værd end piger, og at muslimer er mere værd end ikke-muslimer. Og da danskerne hører hjemme i den sidste gruppe, bliver det nemt muslimske idealer, der præger en klasse, hvis der er for mange muslimer i klassen. Og disse idealer er ikke gode for indlæringen. Og det må man sige, hans livshistorie fortæller, at der må noget særligt til, hvis en muslim skal rives ud af den muslimske kultur og føres over i den danske, i hvert fald så meget, at han kan tilegne sig de egenskaber, der må til, hvis man skal klare sig i det danske samfund.

Og dette særlige opstår kun, når der er danskere, han kan påvirkes af. Omgås den unge muslim kun andre muslimer, er der stor chance for, at han vil blive ved med at kæmpe for sin ære, at han vil fortsætte med at tilkæmpe sig respekt, at han altså aldrig vil lære, at respekt er noget, andre frivilligt yder én, ikke noget, man kan tvinge andre til at vise.

Det, der er fremtidens udfordring, er altså, om den ændring, der med Jesu forkyndelse kom ind i historieforløbet i retning af at ændre forståelsen af begrebet ”respekt”, vil kunne gives videre fra os danskere til vore muslimske landsmænd.

Udsigterne for denne ændring er ikke for gode.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.