Nej, det er i dag ikke et jubilæum af den slags, vi er glade for at fejre. Men det er altså 8 år siden, Breivik foretog sin massakre, først med en bombe i regeringskvarteret, siden med den koldblodige nedskydning af op mod 70 unge mennesker på den socialdemokratiske sommerlejr på Utøya. Og når vi kan mindes attentatet på Hitler den 20. juli og månelandingen den 21., så burde vi vel sådan lige perifert nævne otteårsdagen for massakren i Norge.
Den er ikke blevet mere forståelig med årene. Og selv den teori, jeg er kommet med, se her, kan være svær at gå med til, såmænd også for mig selv. For er mennesker sådan, at de i den grad leger med på de lege, de leger på internettet, at de kan gribes af en sær lyst til at overføre disse lege til den virkelige verden?
Det, der sendte mig på sporet af den forklaring til Breivik-begivenheden, var anklagen mod ubådskaptajn Peter Madsen. Noget af anklagerens materiale bestod af nogle videoer, man havde fundet på Peter Madsens computer. Det var dels videoer af tegnede kvindehenrettelser og dels en video af en virkelig kvindehenrettelse. Og en sådan oplysning har jo kun værdi som materiale for anklageren, hvis der er én eller anden forbindelse mellem den virtuelle verden på videoen og den virkelige verden, som Peter Madsen befandt sig i. Eller sagt på anden måde: Man er nødt til at forestille sig, at Peter Madsen kan inspireres af sådanne videoer til at udføre den pågældende handling i virkeligheden, ellers ligger der ikke nogen anklage i, at han besidder dem.
Og så er det, at jeg kommer i tanker om, at Breivik brugte utrolig megen tid på at spille World of Warcraft. Og ud fra forestillingen hos Peter Madsens anklager om, at nogen får lyst til at overføre begivenheder fra den virtuelle verden til den virkelige verden – det var jo, hvad Peter Madsen gjorde – fik jeg den tanke, om det mon var den samme lyst, der prægede Anders Breivik. Altså: fik han det ud af de mange timer med World of Warcraft, hvor man – så vidt jeg er orienteret – bruger tid og kræfter og samarbejdsevne til at kæmpe på den måde, at man lægger i baghold, angriber direkte eller hvad nu den valgte leder befaler, men at man altså ender med at skulle ”skyde” en modstander, dog jo kun en virtuel modstander – fik han det ud af det, at han ligesom Peter Madsen fik lyst til at overføre begivenhederne, herunder mordene, fra den virtuelle verden til den virkelige verden.
Lad mig pege på nogle af de ting, der tyder på, at det hænger sådan sammen.
Der er først valget af terrormål: Utøya. Når han vælger en ø, risikerer han ikke midt under sine skyderier at blive angrebet af politiet. Det kunne tyde på, at det, han er ude på, er at komme til at kunne nedskyde lige så mange virkelige mennesker, som han plejer at kunne nedskyde virtuelle mennesker.
Det samme kan det faktum tyde på, at nogen har hørt, at han midt under skyderierne kom med tilfredshedsudbrud, noget, han formentlig også har gjort under sine virtuelle kampe.
Godt nok må man så, hvis det er sådan, det hænger sammen, betragte hele det store manifest som en slags bortforklaring både for ham selv og for alle andre. De begrundelser for et attentat, eller en ”operation”, som han kalder det, han giver i sit manifest, er alle sammen skinbegrundelser. Den verden, han opbygger i manifestet, beboet af tempelriddere og folk, der er villige til at udføre ”operationer”, er en verden, som han selv har skabt sig, muligvis som en slags efterligning af hans spilleverden, altså af World of Warcraft, men i hvert fald en verden, der kan give ham carte blanche til at myrde løs i virkeligheden, som han før myrdede løs i videospillets virtuelle verden.
Og det er måske lidt vanskeligt at forestille sig, at begrundelsen sådan ligefrem skulle være den modsatte af den, han selv prøver at få os andre til at tro på: det er ikke sådan, at manifestet skildrer den situation, han føler sig nødsaget til at handle i, selv om han selv har levet sig så meget ind i det, at hele denne verden og den overskruede rolle, han har tildelt sig selv deri, følger med ham i det første interview med psykiatere, han blev udsat for. Nej, det forholder sig sådan, at manifestets verden er opbygget udelukkende for at give ham en god begrundelse for at kunne myrde løs.
At det måske kan forholde sig sådan, tyder den kendsgerning på, at der ikke er overensstemmelse mellem manifestet og massakren på Utøya. De mennesker, han dræbte dèr, var mennesker, der ifølge hans manifest ikke skulle dræbes, når tempelridderne havde overtaget magten. Og da han af anklageren blev spurgt om det, svarede han udenom. Sandheden er nok snarere, mener jeg, at Utøya blev valgt, fordi han dèr kunne udføre sin massakre uden indblanding udefra.
Det er i den henseende også værd at notere sig, at Breivik efter nogle år i fængslet ikke mere taler om tempelriddere, ja, han har vist i det hele taget forladt den af ham selv opfundne verden. Det kan vel hænge sammen med, at han har opdaget, at den ydre verden, som han stiftede bekendtskab med efter et halvt år i isolation, ikke troede på hans tempelriddere, men det kan også hænge sammen med, at han nu ikke mere har brug for denne verden.
Men jeg må jo indrømme, at jeg ikke er psykiater, og altså ikke er inde i den måde, de forskellige psykiske sygdomme udtrykker sig på. Men jeg har jo på den anden side lagt mærke til, at der er nogle af de personer, der begår lignende forbrydelser, som direkte kalkulerer med deres død som slut på den handling, de har planlagt, enten så de begår selvmord eller så de truer sig til at blive skudt af politiet. Forskellige skoleskyderier kan henregnes til den kategori. Og piloten, der fløj sit fly ind i et bjerg, begik jo både selvmord og tog mange uskyldige mennesker med sig i døden. Hvad den handling angår, forstår jeg heller ikke, hvilken lyst det var, der drev denne mand.
Men hvad fik dem til i første omgang at ville dræbe så mange mennesker? Åbenbart findes en sådan lyst til at begå mord hos nogle mennesker. Og hvis den kan fremkaldes eller aktiveres af de krigsspil, der er i omløb, kan så Breivik være et eksempel på en sådan påvirkning?
Alt i alt, jeg vil nok holde fast ved teorien om påvirkning af World of Warcraft lidt endnu.
ricardtriis 