Twitter-diplomati

Det er Donald Trump, den amerikanske præsident, der benytter sig af twitter-diplomati. Han udsender tweets i tide og utide. Og det er lidt besynderligt, at vi danskere sådan i slutningen af agurketiden kommer til at opleve det på egen krop.

Ved en tidligere lejlighed benyttede han sig af det samme trick. Og man må virkelig ikke håbe, at det er den bagtanke, han havde dengang, han nu har med os. Jeg tænker på hans møde med Kim Jung-Un i Singapore, et møde, som var Kim til stor glæde, for han kunne derigennem rigtig sole sig i verdenspressens bevågenhed. Der var på dette møde tale om, at der skulle komme flere møder de to imellem i fremtiden, for de var, mente Trump, blevet enige om en atomvåbenfri Korea-halvø.

Og jeg kan ikke påstå, at jeg til fulde forstår Trumps bagtanke med på det senere møde i Hanoi simpelthen at udvandre fra mødet. Hvad var baggrunden for det? Hvad var Trumps dybere hensigt? Hvad var begrundelsen? Jeg husker det ikke, men jeg husker, at der ikke rigtig var nogen i verdenspressen, der kunne give en troværdig forklaring på Trumps opførsel.

Men det virkede, som om Trump lige ville lade Kim smage sødmen ved at være ven med Donald Trump, for at vise ham, hvad han kan vente sig fremover, hvis han gør, som Trump siger, for så kan Trump bagefter med des større styrke med sit afbud sige: Du gjorde jo ikke, som jeg sagde!

En ny form for diplomati, som det måske kan være på sin plads at vise overfor en stat, som ikke med de sædvanlige diplomatisk remedier kan bringes til at overholde de løfter, den selv har givet. Men som man jo ikke forventer skal anvendes overfor en venligsindet stat som Danmark.

Det blev den ikke desto mindre.

Først må man vistnok sige, at det er temmelig meget imod de sædvanlige diplomatiske regler at annoncere et besøg i Danmark i en bisætning. Trump skulle til Polen, og under et interview i den anledning, mens han gik fra sin helikopter og ind i sin bil, fik han sagt, at han måske lige ville kikke indenfor hos os i Danmark.

Det var der, så vidt jeg har forstået det, ingen herhjemme, der på det tidspunkt anede noget om. Men der kom da en en formel forespørgsel inden så længe, så vi ret hurtigt fik det afklaret: Den amerikanske præsident ville virkelig aflægge os et besøg.

Og så begyndte alle forberedelserne. De mere officielle med sikkerhedsprocedurer og den slags og de mere uofficielle med planlægning af diverse demonstrationer, blandt andet blev den kendte ballon af baby-Trump bestilt hjem, så man kunne lade den hænge og flagre over diverse anti-Trump-demonstrationer.

Men man begyndte også at spekulere på, hvad han mon ville tale med os danskere om. Nogle mente, at det nok var forholdene i Arktis, der skulle på tapetet. Det viste sig så gennem forskellige uformelle afsløringer fra vist i virkeligheden ret fortrolige møder at være sandt. Ja, rygterne gik om noget endnu større og endnu mere forunderligt: der var nogen fra Trumps inderkreds, der havde sagt, at Trump ville købe Grønland.

Som man måske husker, blev det mødt med vantro, med skepsis, ja, med formodning om, at det måtte være et eksempel på disse ”fake news”, der er så meget oppe i tiden. Lars Løkke Rasmussen mente, at det bortset fra datoen var en aprilsnar. Men vi nåede dog vist fra diverse officielle sider at få gjort opmærksom på det for os fuldstændig selvfølgelige, at Grønland naturligvis ikke er til salg. Og det var også på det tidspunkt, at Mette Frederiksen i et interview fra Grønland fik sagt, at tanken om at købe Grønland var absurd.

Næste skridt på den bedrøvelige vej er så, at det kom frem, at tanken om køb af Grønland var alvorlig ment fra Trumps side. Det var ham, manden selv, USA’s præsident, der havde fremsat tanken i den inderkreds, der laver politik for ham, og man havde åbenbart ikke kunnet få ham fra det; han fastholdt, at det var hans plan.

Men havde han ventet, at vi danskere ville bøje os for ideen, når det blev klart, at den kom fra præsidenten selv, og at den var alvorligt ment, så blev han skuffet. Mette Frederiksen fastholdt dette ”nej”, da det blev klart, at det var Trump selv, der havde fremsat tanken og nu holdt fast ved den, omend ordet ”absurd” kun blev anvendt af hende, mens hun endnu ikke kunne få sig selv til at tro, at idéen kom fra præsidenten selv.

Og ærlig talt, indtil nu er det ret svært at få mening i galskaben, jeg mener: få mening i Trumps handlinger. Det er sådan set lige meget, om tanken er blevet lækket med præsidentens viden, eller der bare er tale om en utæthed af den sædvanlige slags, så snart tanken er ude i det offentlige rum som et muligt forslag fra præsidenten, så må præsidenten uvægerlig ligesom alle vi andre betragte det som en føler, der kan fortælle ham noget om, hvad danskere og grønlændere vil sige til forslaget. Og når han på trods af den totale afvisning fra de involveredes side fastholder forslaget, altså lader det komme offentligt frem, at det forslag faktisk er hans idé, og at han stadig synes godt om det, så er vist den mest nærliggende fortolkning af denne fastholden, at manden lider af en kolossal selvovervurdéring: denne fastholden lader ane, at han regner med, at folk, når det kommer frem, at det er ham, Amerikas præsident, der står bag det, straks vil trække alle følehorn til sig og bøje sig for det geniale i forslaget.

Det gjorde vi dog heldigvis ikke. Eller mere præcist: Det gjorde vores statsminister Mette Frederiksen heldigvis ikke. Og det var åbenbart det, der fik Donald Trump til pr. twitter at aflyse sin besøg i Danmark. Jeg har kunnet finde de to afgørende tweets på Berlingske her. De lyder – og jeg citerer for en gangs skyld på engelsk:

Denmark is a very special country with incredible people, but based on Prime Minister Mette Frederiksen’s comments, that she would have no interest in discussing the purchase of Greenland, I will be postponing our meeting scheduled in two weeks for another time….

Donald J. Trump

Og:

….The Prime Minister was able to save a great deal of expense and effort for both the United States and Denmark by being so direct. I thank her for that and look forward to rescheduling sometime in the future!

Og ikke sandt, hermed er vi kommet op i samme vigtighedsklasse som Kim Jung-Un. Men om vi skal prale af det eller være kede af det, er lidt uvist. Undre os over det må vi under alle omstændigheder. Når man ikke opfører sig, som Trump ønsker det, kan man ikke komme til at sole sig i bevidstheden om at være værdig til hans tilstedeværelse.

Disse tweets har fremkaldt utrolig mange reaktioner, naturligvis her i Danmark med afstandtagen fra så at sige alle sider, men også i USA. Man fremhæver, at det aldrig før er set, at et officielt besøg er blevet aflyst med så kort varsel og med så usædvanlig en begrundelse; sygdom, optagethed andre steder, pludseligt indtrædende begivenheder i hjemlandet eller andetsteds, alt sådant kan retfærdiggøre en aflysning. Men dette, at værtslandet ikke på forhånd bøjer sig for den (selv)inviteredes idé, har aldrig været gyldig grund til en aflysning, nå ja, måske i tilfældet Nordkorea, men ikke ellers.

Dette, at Trump aflyser besøget, får ikke Mette Frederiksen til at ryste på hånden. Den 21-8 2019 kl. 15,00 holdt hun et kort pressemøde, som Berlingskes korrespondent opsummerer med disse tre statements:

Der er fortsat behov for et strategisk samarbejde med USA – særligt i Arktis.

På nuværende tidspunkt er der ikke grund til at tro, at det aflyste statsbesøg slår skår i Danmark og USAs forhold.

Et salg af Grønland kan fortsat ikke komme på tale. (Se her).

Godt brølt, løvinde!

Vi går videre. Den 21-8 vistnok kl. 19 dansk tid er Trump så fremme med endnu en udtalelse. Jeg har den herfra, igen på engelsk, men har senere fundet hele hans udtalelse omsat til tekst:

Denmark, I look forward to going but I thought that the prime minister’s statement – that it was an absurd idea – was nasty. I thought it was an inappropriate statement. All she had to do is say, “No we wouldn’t be interested”. But we can’t treat the United States of America the way they treated us under President Obama. I thought it was a very not nice way of saying something. They could have told me “no”. This is something that has been discussed for many years. Harry Truman had the idea of Greenland. I had the ideo. Other people have had the idea. It goes back into the early 1900s. But Harry Truman very strongly thought it was a good idea. I think it is a good idea, because Denmark is losing $700 million a year with it [kommentar: det er kun 568 mill] It doesn’t do them any good. But all they had to do is say, ”No, we’d rather not do that” or ”we’d rather not talk about it”. Don’t say ”What an absurd idea that is”. Because she’s not talking to me [Crosstalk] Excuse me – she’s not talking to me. She’s talking to the United States of America. You don’t talk to the United States that way. At least under me. Now, President Obama, when they wouldn’t let him land in the Philippinies [kommentar: Obama fik ikke landingsforbud, men aflyste selv mødet med Duerte] when they treated him so badly in so many places, the Philippines is one that comes to mind, that’s different. That’s different. They can treat him any way they want to. That’s up to him. But they can’t treat the United States with the statement ”how absurd”.

Nu er vi vidne til Trumps tilbagetog. Men det er et tilbagetog skjult som en fornærmethed.

Hvordan kan jeg nu vide det?

Det kan jeg vide, fordi han nu begynder at overdrive det, Mette Frederiksen sagde. Han har udsendt en prøveballon i form af den lækage, der fandt sted fra nogle fortrolige møder. Og det var som reaktion på denne prøveballon, at Mette Frederiksen kaldte tanken om, at vi skulle sælge Grønland for absurd. Da hun formentlig til sin store overraskelse blev klar over, at det var Trump selv, der havde tænkt sig at købe Grønland, nøjedes hun med sammen med Kim Kielsen, Grønlands landsstyreformand, at sige, at Grønland ikke er til salg; jeg tror såmænd oven i købet, hun citerede Kielsen for at sige det og derefter erklærede sig fuldstændig enig med ham.

Det er twitter-diplomatiets fare: man skal være meget nøjeregnende med, hvornår hvem har sagt hvad. Det har Trump overset her, eller rettere: han har såmænd ikke overset det, men prøver at ændre på begivenhedernes gang, så man ikke så let får øje på den fadæse, han har lavet.

Derfor er han nødt til at overdrive Mette Frederiksens udtalelse. Den er, siger han, ”modbydelig og upassende”. Altså: Det er ikke ham, der har trådt i nælderne; hun kunne have nøjedes med at sige, at ”vi vil helst ikke gøre det”, altså sælge Grønland, og ikke sige noget om, at det er absurd. Og så undlader han at gøre opmærksom på, at det sagde hun faktisk heller ikke, da hun blev klar over, at tanken gik tilbage til Trump selv.

Oven i købet er han nødt til at give den ekstra skrue på ved at sige, at han selv jo er ligeglad, men hans præsidentembede ikke er det. Sådan taler man ikke til USA.

Sådan spiller man fornærmet i twitter-diplomatiet. Sådan prøver man at rode sig ud af en klemme, man er kommet i, uden at tabe ansigt. Og selvfølgelig, vi skal ikke tvinge Trump til at tabe ansigt, i hvert fald ikke udadtil. Men på de indre linjer vil jeg håbe, der sker lidt mere.

Man kan forestille sig, at Mette Frederiksen vil hidkalde USA’s ambassadør i Danmark. Ambassadøren nåede lige at tweete, at hun glædede sig til at vise sin foresatte Danmark (eller hvad det nu var, hun tweetede) et par timer før Trump aflyste sit besøg. Men mon ikke det ville være en god ide at fortælle i hvert fald ambassadøren lidt om forholdet mellem Grønland og Danmark, lidt om det århundrelange forhold, lidt om ændringen af Grønland fra en dansk koloni til et dansk amt, lidt om det selvstyre, der efterhånden har fået temmelig meget at sige, og også lidt om de tanker om fuld selvstændighed, der verserer i Grønland? På den baggrund må i hvert fald hun kunne bringes til at forstå, at vi både fuldt ud anerkender amerikanernes fornyede interesse for Grønland og finder tanken om at sælge Grønland til USA absurd.

Det ord er det, Trump har haget sig fast i, det ord har han forstærket med et par andre ord, han selv har fundet på. Men ser man på den historie, som forholdet mellem Grønland og Danmark har gennemlevet, er ordet ”absurd” nok det mildeste udtryk, man kan bruge om et forslag til Danmark om at sælge Grønland.

Måske man også skulle fortælle, ikke Trump, men hans ambassadør i Danmark, at alt dette havde han kunnet få at vide, hvis han havde mødtes med danskerne. At opstille som betingelse for mødet, at vi skulle være villige til at sælge Grønland, som om det kun var prisen, der skulle forhandles på plads, var ikke noget særlig klogt træk af præsidenten.

Men på baggrund af, at Trump nu prøver at bakke ud af de vanskeligheder, han selv har bragt sig i, er det klogt af Mette Frederiksen ikke at gå ind i en åben ordstrid med Trump, f.eks. om ordet ”absurd”, men nøjes med igen og igen at fremhæve, at invitationen til at komme til Danmark står ved magt, og at dette ikke kommer til at rokke ved det gode forhold mellem USA og Danmark.

Trump er jo ikke virkelig fornærmet, han er bare nødt til at spille fornærmet, fordi han har kvajet sig, og fordi han ikke tør indrømme, at han har kvajet sig. Han falder nok ned igen. Og kommer han ikke her til landet senere, så er der vel nogle andre amerikanere, vi kan forhandle med. For det er forståeligt, at amerikanerne er interesseret i Grønland, og vi vil da gerne yde dem så megen støtte som muligt. Men altså ikke ved at sælge Grønland til dem.

Til sidst en opdatering, skrevet den 22-8:

Der er flere, der har været ude med en mild bebrejdelse mod Mette Frederiksen: hun kunne da have brugt et andet ordvalg end at sige ”absurd”. Det har et læserbrev i Berlingske, det har Kristeligt Dagblad i en leder, det har Kristian Mouritsen i et indlæg i Berlingske antydet:

Men amerikanske iagttagere hæfter sig ved, at det er sjældent, at nogen udenlandske statschefer direkte siger, hvad de mener om Trumps forslag. Det har Mette Frederiksen så gjort. (Se her).

Dette bør rettes. For det har Mette Frederiksen faktisk ikke gjort. Trump lyver desangående. Hun har sagt ”absurd”, da hun ikke anede, at forslaget om at købe Grønland faktisk kom fra Trump selv. Og hun har ikke rettet eller nedtonet ordet, da hun blev klar over, at det var Trump selv, der brugte ordet ”købe” om Grønland. Hatten af for det!

Sagen er, at Trump kun har hørt det halve af, hvad hans rådgivere sagde, da de briefede ham om Danmark og Grønland. Han har fået det med, at USA købte De vestindiske Øer af Danmark i 1917, han er blevet klar over, at Harry Truman foreslog, at USA skulle købe Grønland i 1945, men så gad Trump ikke høre mere. Hvad der er sket sidenhen: at Grønland har fået selvstyre, at der er et rigsfællesskab med samme dronning og samme udenrigs- og forsvarspolitik, men med tre forskellige folk, det aner han intet om. For det nåede han ikke at høre, så travlt som han havde.

Denne uvidenhed svier nu til ham. Og så prøver han at klare sig med “fake news”. Det bør hverken de amerikanske eller de danske medier lade lykkes for ham.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.