Fordomsfuld Trump-kritik?

Der står et spørgsmålstegn efter ovenstående overskrift. Jeg vil nemlig prøve at fremdrage nogle citater fra Trumps tale til Det Forenede Nationer forleden for at spørge, om det virkelig kan være korrekt af et medie, der har til opgave at være folkeoplysende, at nøjes med hele tiden at kritisere den amerikanske præsident. Kunne man ikke tænke sig, at et medie, f.eks Tv-avisen på DR, tog nogle synspunkter frem, som, selv om de var fremført af Donald Trump, faktisk havde en vis logisk sammenhængskraft, refererede dem uden fordomsfuldhed og lod os seere selv drage de slutninger, vi fandt naturlige?

Svaret er vist desværre, at det kan man aldeles ikke tænke sig.

Man må indrømme, at det er fuldstændig normalt, at både Tv-avisen og Nyhederne på TV2 går utrolig meget op i at forklare os, hvorfor Trump har talt i telefon med Ukraines præsident, mens der slet ikke har været tid til at omtale den tale, præsident Trump holdt til FN’s generalforsamling.

Det er Mikael Jalving, der på sin blog i Jyllands-Posten gør opmærksom på den mærkelige fravælgelse, vore oplysende medier har foretaget. Han skriver som indledning, se her:

Det var som bekendt en vred, ung svensk pige, der løb med opmærksomheden i den forløbne uge. Men det var ham, som de etablerede medier hader mere end selv den mest sunni- eller shiamuslimske diktator, og hvis frisure det er helt i orden at gøre grin med, der holdt den vigtigste tale samme sted. Præsident Trumps tale ved FN’s generalforsamling var intet mindre end et retorisk mesterværk, som udstikker en ny kurs for USA. Og for Europa, hvis vi tager ved lære.

Det er store ord fra en mand, der ikke plejer at bruge store ord. Men er det en rigtig bedømmelse?

Det ville for så vidt være en rigtig bedømmelse af vore medier, hvis de fravalgte at referere Trumps tale, fordi den var usammenhængende, eller fordi han hele tiden talte udenom. Men noget sådant kan man på ingen måde anklage denne tale for. Talen kan se her på engelsk.

Derimod kan man godt sige, at Trump med sin tale forsøgte at rette på en række begrebsforvirringer, som den politiske og journalistiske elite ligger under for. Med Jalvings ord:

Globalismen bygger på en begrebslig misforståelse. Længe er nationalisme blevet opfattet som en nations ønske om at overgå eller underlægge sig andre nationer. Hermed trylles nationalisme om til imperialisme, som er nationalismens egentlige modpol. Trumps definition går derimod tilbage til den oprindelige tanke om, at en nations grundlæggende mission må være bestræbelsen på og evnen til at styre sig selv. Selvstyre er målet, ikke dominans over andre. Selvstyre i respekt for den kultur og de vaner, der har gjort nationen til det, den er, i modsætning til en utopisk drøm om at kunne blive alt muligt andet, tredje eller fjerde, forestillet, konstrueret eller universelt. Med Trumps egnes ord: »Hvis du vi have frihed, så beskyt din nation. Hvis du vil have demokrati, hold fast i din suverænitet. Hvis du vil have fred, så elsk dit fædreland.« Hvis ingen står konkret på mål for de abstrakte værdier, så fortaber de sig i den blå luft.

Hvis man siger, at Trumps nationalisme går igen i hans diktum ”America first” – et diktum, der blev pure afvist af de officielle medier herhjemme – så ligger bortvælgelsen af hans FN-tale vel i forlængelse af deres misforståelse af dette diktum. Men én ting er, at disse medier selv nægter at prøve at blive klogere, noget andet er, at de måske burde give deres læsere chancen for at blive det ved at referere talen.

Lad mig tage noget frem, som Jalving kun berører perifert, USA’s forhold til Kina. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at der kan være meget i de økonomiske kræfter, som Trump ikke forstår, f.eks. at man, når man har frihandel, opnår en win-win-situation, som både USA og Kina (og forresten også EU) har fordel af. Vi har i den vestlige verden gennem den frihandel med Kina, der opstod, efter at Kina tilsluttede sig WTO i 2001, været med til at løfte en kinesisk underklasse op på middelklasseniveau. Og det er naturligvis pænt gjort af os. Men vi har selv vundet lige så meget ved det i form af alle de yderst billige varer, vi er blevet overøst med fra Kina.

Og det er da muligt, at Trump ikke helt har forstået frihandelens goder. Men han har til gengæld forstået noget andet. Det omtaler han således:

For bare at nævne et eksempel [på tyveri af intellektuel ejendom, rr]: Jeg mødtes fornylig med chefen for et stærkt amerikansk selskab, Micron Technology, i Det hvide Hus. Micron producerer hukommelseschips, der bruges i utallige elektroniske produkter. For at fremme den kinesiske regerings fem-års plan stjal et selskab, som ejedes af den kinesiske stat, Micron’s designs, som var vurderet til op mod 8,7 mia. dollars. Kort efter tog det kinesiske selskab patent på et næsten identisk produkt, og Micron fik forbud mod at sælge sine produkter i Kina. Vi vil blot have retfærdighed.

Man har hørt det før: at Kina får fat på vestlige produkter, kopierer dem så godt de kan, og derefter holder de vestlige produkter ude af landet. Og med det forholder det sig, som Trump siger: det er en uretfærdighed mod en handelspartner og dertil en overtrædelse af internationale regler.

Og burde man ikke fra de danske mediers side lade en sådan tanke høre?

Trump nævner også Iran. Det land er det land, der er den største sponsor af terrorisme, og dets ledere bærer dertil ved til krige i Syrien og Jemen. Hvad Trump forventer af de iranske ledere, er blot, at de nøjes med at sørge for deres egne borgeres vé og vel, eller at de siger ”Iran first”, ligesom Trump siger ”America first”. Men det gør de jo ikke, siger Trump, de vil udbrede deres form for islam til andre lande, ikke gennem ord og overtalelse, men gennem hjælp til oprørere. Er det noget, vi, der ønsker fred mellem nationerne, skal sidde overhørig? Det er da noget, alle nationer må reagerer på, siger han.

Amerika vil også reagere på Irans højeste leder, siger Trump, når han sidste år sagde, at “Israel er en ondartet kræftknude … som må fjernes og ødelægges; det er muligt at gøre det og det vil blive gjort”.

Fanatikere har længe brugt hadet mod Israel til at bortlede opmærksomheden fra deres egne fejl. Heldigvis er der en stigende erkendelse i Mellemøsten af, at regionens lande har fælles interesser i at slå ned på ekstremisme og gå ind for økonomisk fremskridt. Det er derfor, det er så vigtigt at have fuldt ud normaliserede relationer mellem Israel og dets naboer. Kun et forhold, de bygger på fælles interesser, gensidig respekt og religiøs tolerance kan danne baggrund for en bedre fremtid. Iran’s borgere fortjener en regering, som tager sig for at reducere fattigdom, sætte en stopper for korruption og skaffe flere jobs – i stedet for at stjæle deres penge for at betale til massakre udenlands og hjemme.

Og så kan Trump ikke dy sig for at tilføje:

Efter fire årtier med fejl er det tid for Irans ledere at gå fremad og ophøre med at true andre lande og fokusere på at bygge deres eget land op. Det er tid for Irans ledere langt om længe at sætte Irans folk først.

America first”, det er det, man skoser Trump for at sige. Men ville verden ikke være et mere fredeligt sted, om andre landes regeringer sagde det samme? Det kan godt være, at mange har syntes, det var forfærdeligt at høre en amerikansk præsident sige, at hans job først og fremmest var at tage vare på det amerikanske folk, men kan ikke ord som disse forklare en del? I hvert fald: hvorfor må vi danskere ikke høre dem, så vi selv kan træffe afgørelse for eller imod? Hvorfor skal vi affinde os med, at vore medier træffer afgørelserne for os, når der dog vitterligt ikke er tale om det rene vås?

Måske vi også burde have haft mulighed for at høre, hvad Trump siger om massemigration. Måske det går imod de ”værdier”, de danske medier har, men de har vel ikke til opgave at bortcensurere alt det, de ikke bryder sig om. Her siger Trump:

Illegal massemigration er uretfærdig, usikker og lader sig ikke opretholde for de involverede parter: de lande, der sender folk af sted, og de lande, de tømmes for mennesker. Og de tømmes ret hurtigt, men de tager sig ikke af deres ungdom, og der er tale om, at menneskelig kapital mistes.

De lande, der modtager dem, bliver overbebyrdede med flere migranter end de på ansvarlig måde kan modtage. Og migranterne selv bliver udnyttet, angrebet og misbrugt af vilde prærieulve. Næsten en tredjedel af de kvinder, som ankommer til vores grænse er blevet seksuelt misbrugt på vejen. Og dog er der, her i USA og rundt om i verden, en voksende ”beskyttelses-industri”, bestående af radikale aktivister og NGO’er, som fremmer menneskesmugling. Sådanne grupper opfordrer til illegal migration og kræver ophævelse af nationale grænser.

I dag har jeg et budskab til disse åbne-grænser-aktivister, som iklæder sig den sociale retfærdigheds retorik: Jeres politik er ikke retfærdig. Jeres politik er grusom og ond. I giver magt til kriminelle organisationer, som udnytter uskyldige mænd, kvinder og børn. I sætter jeres egne forkerte opfattelse af, hvad der er rigtigt, foran talløse uskyldige menneskers liv og velfæld. Når I underminerer grænsesikkerhed, underminerer I menneskelig ret og menneskelig værdighed.

Vi er mange, der gennem årene er blevet mere og mere betænkelige ved den stadige indvandring. Og som den trofaste læser nok har opdaget, har denne blog mange indlæg, som gør opmærksom på de mange spørgsmål, der ikke stilles af vore medier, på udsendelser og reportager, der er vinklet på en måde, så denne beskyttelses-industris synspunkter kommer frem. Og lad os så sige, da, at vore medier ser det som deres opgave at overbevise os danskere om, at indvandring er noget, vor store humanisme kræver af os. Hvis det er tilfældet, må de vel have argumenter nok at tage af. Og ville de gøre det, kunne de jo så let som ingenting lave en diskussion, hvor Trumps argumenter mod illegal migration kom til orde, men blev udsat for modargumenter.

I stedet for fortier de ganske disse argumenter. I stedet for vælger de at bortvælge Trumps tale i det hele taget. Vi får som seere og læsere ingen mulighed for at høre, at Trump faktisk har et syn på indvandring, der hænger sammen, faktisk har argumenter for den politik, han vil føre.

Nej, vi betragtes åbenbart af medierne som børn, der ikke er voksne nok til selv at kunne tage stilling. Så derfor skal Trumps tale neddysses, derfor skal vi i stedet fodres med disse evindelige trakasserier, som amerikansk politik er så fuld af, om rigsretssag, om forræderi fra Trumps side, om alt det nedgørende, man i det hele taget kan finde om Trump.

Men har han da ikke ret? Er det ikke noget, der gælder også for os i Europa, at alle disse ”Gutmenschen”, som jeg plejer at kalde dem – disse mennesker, der mener, de udøver en god gerning ved at gå ind for at ”redde liv” på Middelhavet – aldeles ikke handler retfærdigt eller humant, men i stedet hjælpe menneskesmuglerne?

Men altså: sådan er situationen i vore dage: I stedet for at få en åben og ærlig gennemgang af Trumps tale, bliver den ignoreret af de ledende medier og kun omtalt af enkelt blog på Jyllands-Posten.

Det er besynderlige tider, vi lever i.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.