Et sværd, ikke en rævehale

Det er Luther, der i et forsvar for sit ”hårde” brev angående de oprørske bønder, siger:

For herskerne var det, der er sket, også nyttigt. De kunne herved lære, hvad der ligger i pøbelen, og hvor langt man kan stole på den. Sådan at de kan lære for fremtiden at regere ret, at holde styr på land og veje. Der var jo intet styre og ingen orden mere, alt stod åbent og ledigt. Ligeledes var der heller ikke mere nogen frygt eller angst i folk, enhver gjorde lige, hvad han ville. Ingen ville give noget fra sig, og dog ville enhver svire og drikke, være lapset og gå ledig omkring, som var de alle sammen herrer. Æslet skal have pisk, og pøbelen skal regeres med magt. Det vidste Gud godt. Derfor gav han ikke øvrigheden en rævehale i hånden, men et sværd. (Se her).

Dette er, hvad der ligger bag den lutherske skelnen mellem den verdslige og den gejstlige øvrighed. Den gejstlige prædiker barmhjertighed, den verdslige regerer land og rige, ikke med barmhjertighed, men med retfærdighed.

Spørgsmålet er ikke, om Luther har ret i den skildring, han giver af forholdene under bondeoprøret, spørgsmålet er, hvad det kan føre til, når der ikke mere er nogen autoritet til at opretholde lov og orden.

Svaret på det spørgsmål kan vi aflæse på Middelhavet. Her har det igennem snart mange år været barmhjertigheden og ikke retfærdigheden, der har haft det store ord. Og viste de enkelte stater sig mindre barmhjertige, end medierne mente var påkrævet, fremkom der den ene snøft-historie efter den anden i medierne. De enkelte eksempler på ledere, der ville regere med sværdet og ikke med rævehalen, har fået mediehavet imod sig. Og ledelsen af det hele, EU-kommissionen og EU-parlamentet, har valgt at følge medierne, dvs. valgt at regere med rævehalen. Sværdet har de gemt langt væk.

Man kan se det med det første, der sker med migranterne på Middelhavet. De migranter, der bliver reddet ombord på NGO’ernes både, er alle pseudo-skibbrudne. Og at være skibbrudne for sjov, eller med vilje at have udsat sig for at blive skibbrudne, er en lige så stor overtrædelse af havretsreglerne som for sjov at affyre sine nødraketter. Og disse overtrædelser burde derfor straffes. Men ak, se, om de bliver det! Ingen myndigheder så meget som drømmer derom. Og ingen journalister vover at ymte det mindste om nogen overtrædelse her. For disse mennesker er af den europæiske elite udnævnt til stakler, og stakler viser man barmhjertighed overfor, overfor stakler må retfærdigheden vige for barmhjertigheden. At denne barmhjertighed så bliver udnyttet på det groveste, det ser man stort på.

Oven i købet vifter man stolt med rævehalen: Se, hvor gode vi er!

Det samme gør man med den specielle udlægning af flygtningekonventionen, man har her i Europa, det, jeg har kaldt fodjordsreglen: så snart en asylansøger har sat sin fod på europæisk jord, har han eller hun ret til at få sin sag behandlet. Som jeg før har gjort opmærksom på, har man fra EU’s side alligevel været betænkelig ved fodjordsreglen. Man har allerede i 2001 udstedt et direktiv, hvorefter flyselskaber bliver pålagt en bøde på ikke under 3000 euro, hvis de medtager passagerer uden visum til europæiske lufthavne. Og så forhindrer man jo ganske effektivt en stor mængde asylansøgere i at sætte deres fod på europæisk jord, eller man tvinger eventuelle asylansøgere i armene på menneskesmuglerne.

Igen: rævehale og ikke sværd!

Denne mærkelige fodjordsregel, som for længst har passeret sidste salgsdato, har medført, at der, hvad grænsebevogtning angår, er fremstået nogle forhold, der er det omvendte af tidligere forhold. Tidligere var det et lands pligt at bevogte sine grænser, så ingen illegal grænseoverløber slap ind i landet. Nu betaler man nabolandet for at forhindre mennesker i at krydse grænsen ud af dette land. Det, som man tidligere gjorde nar af DDR for: de bevogtede grænsen, for at ingen skulle slippe ud af landet, det betaler man nu Tyrkiet for at gennemføre.

Og besynderlig nok har man fået diverse menneskerettighedsorganisationer til at holde mund. De holdt jo ikke mund, dengang det var Berlusconi, der lavede den samme aftale med Libyens Gadaffi. Man kunne ikke bortlicitere sine menneskerettighedsforpligtelser, hed det dengang. Men nu, hvor det er EU, der laver aftale med Tyrkiet, nu kan man pludselig godt købe Tyrkiet til at sørge for, at de stakkels flygtninge – som i parentes altså ikke er så stakkels mere – ikke får lejlighed til at sætte en fod på europæisk jord.

Men denne aftale med Tyrkiet er bygget på sand. Og nu kommer skybruddet, nu stiger floderne, nu suser stormene, så de rammer dette hus, det styrter, og dets fald er stort. For nu truer Erdogan EU. Nu viser det sig, at Erdogan er en dårlig dørvogter. Han har sine egne indenrigspolitiske mål at stræbe efter, og formentlig af den grund har han iværksat en krig mod de syriske kurdere. Ikke blot vil han have en bufferzone på 30 km syd for den tyrkiske grænse til Syrien, han vil også befolke denne zone med de etnisk-arabiske syrere, som bor i Tyrkiet som flygtninge.

Og, siger han, hvis EU så meget som antyder, at dette er en invasion, vil han lade EU oversvømme med de tre millioner syriske flygtninge, som bor i Tyrkiet, så kan EU aldrig så meget påberåbe sig aftalen med ham, han er da bare ligeglad.

Ak ja, når man åh så gerne vil være barmhjertig, når man vil styre land og rige efter barmhjertigheden, når man vil regere med en rævehale og ikke med et sværd, så går det galt. Med den luskede aftale, vi i sin tid indgik med Tyrkiet – lusket, fordi den, ligesom direktivet af 2001, sætter fodjordsreglen ud af kraft uden at sige det – har vi skaffet os ris til egen bag. Og det ris, vi vil blive slået med, ligner mere et sværd end en rævehale.

Alt dette betyder imidlertid ikke, at der ikke er noget at gøre. Men det betyder, at skal man gøre det, der er påkrævet, er man nødt til at lade rævehalen ligge og gribe til sværdet. Og det er det, der bliver vanskeligt: dels at få politikerne til at forstå, at sværdet er nødvendigt, dels at få medierne til at bringe ægte reportager i stedet for de snøftudsendelser, man har vænnet sig til at forlyste os seere med. Begge dele ser ud til at være komplet umulige at gennemføre, når man ser sig omkring i det europæiske elite-landskab.

To ting kan man dog håbe på. Begge dele har med Grækenland, ikke med EU, at gøre.

Man kan håbe på, at den aftale, som Sebastian Kurz i sin tid fik lavet med diverse Balkan-lande om at hjælpe Makedonien med at lukke sin grænse mod Grækenland hermetisk til, vil holde. Så vil det blive Grækenland og Grækenland alene, der kommer til at stå med de tre millioner migranter, som Tyrkiet vil afsende over Ægæerhavet.

Og det andet, man kan håbe på, er, at Grækenland i så fald vil blæse på alt, hvad der hedder EU og fodjordsregel og igen lade sin flåde patruljere i det smalle farvand mellem de græske øer og det tyrkiske fastland. Det har de gjort før. Som tidligere bemærket her på bloggen, se her, var årsagen til den store flygtningetsunami, der ramte Grækenland i efteråret 2015 til foråret 2016, at Syriza i januar 2015 var gået til valg på at lempe på forholdsordren til den græske flåde. Indtil da havde flåden tvunget migrantbåde tilbage til Tyrkiet, og fordi de ophørte med det, fik menneskesmuglerne kronede dage, og vi europæere fik kærligheden at føle.

I sin tid, før 2015, havde man godt nok indtryk af, at grækerne standsede migranterne delvis med velvilje fra Tyrkiets side. Noget sådant kan man nok ikke forvente denne gang. Men derfor kan det godt lade sig gøre at bruge sværdet, hvis man altså tør.

Man skal selvfølgelig på forhånd bekendtgøre, at fra den og den dato vil alle migrantbåde blive tvunget tilbage til Tyrkiets kyst, hvis de vover sig ind over grænsen mellem tyrkisk og græsk territorialfarvand. Men man er også nødt til på forhånd at gennemtænke, hvilke smarte tricks menneskesmuglerne kan finde på som modvægt. Hvis de f.eks. anbefaler migranterne at punktere deres gummibåd, når de standses af et græsk flådefartøj, hvad så? Så er vel flådefartøjet tvunget til at samle dem op og føre dem til Grækenland? Aldeles ikke. Australierne opfandt den metode til at imødegå sådanne handlinger, at de medbragte plasticbåde. Dem anbragte de migranterne i. De kunne jo ikke umiddelbart punkteres, og de kunne sejle migranterne tilbage, i dette tilfælde til Indonesien. Ved de langt kortere strækninger i Ægæerhavet skulle en sådan metode nok kunne gennemføres.

Men naturligvis skal migranterne også vide, at det ikke nytter dem noget at sætte foden på én eller anden græsk øs jord. For fodjordsreglen vil grækerne ikke længer overholde. De vil – og så bandede de – forsvare deres fædreland, uanset fodjordsregel og andre EU’ske tosserier.

Jamen, EU må da gribe ind og hjælpe Grækenland.

Uha, nej, endelig ikke. For EU har ikke noget fædreland at forsvare. EU’s politikere behøver ikke at frygte, at der kommer til at myldre migranter rundt på gader og torve i deres lande. Og de vil derfor blot gøre, som de plejer. De vil naturligvis sige, at de vil hjælpe Grækenland med dets grænsebevogtning, men grænsebevogtning betyder på EU-sprog grænsekontrol, og grænsekontrol betyder kun registrering af de ankommende migranter, ikke tilbageholdelse, ikke forhindring af grænseoverskridelse, ikke tilbagetvingning af migrantbåde. For EU-politikerne bor så langt fra problemerne, at de har råd til at opretholde fodjordsreglen uden at blive konfronteret med den letforståelige kendsgerning, at med fodjordsreglen intakt er al tale om grænsebevogtning intet værd.

Det vil sige: hvis Erdogan gør alvor af sin trussel og sender sine tre millioner syriske migranter mod Europa, så nytter rævehalen ikke noget, så er det sværdet, der må tale. Den ødelæggende fodjordsregel må væk, flåden må sættes ind som før, og bådene tvinges tilbage, uanset, hvad Tyrkiet vil sige til det. Og disse tiltag kan kun Grækenland, ikke EU foretage.

Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik, Luther og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.