Som man råber i skoven …

Som man råber i skoven, får man svar”. Sådan lyder et gammelt ordsprog. Men noget tyder på, at det er gået i glemme. I hvert fald er der et mindre læs af kommentatorer, som i de sidste dage har haft travlt med at forarges over en undersøgelse, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har ladet foretage.

Én af dem er kommentator Adam Holm. Han spørger i overskriften på sin kommentar i Berlingske den 24-10, se her, om danskere og muslimer reelt kan leve sammen. Og han begynder med et tankeeksperiment:

Tænk, hvis man i sin morgenavis læste, at 28 procent af tyskerne ville smide landets muslimer ud af Forbundsrepublikken. Morgenkaffen ville med stor sandsynlighed ryge ned i den gale hals, dér hvor alle overrumplende og ubehagelige nyheder får en brat ende.

Vi ville straks tænke på Tysklands brun-sorte fortid. Under deres smukke fernis af demokrati, gemmer de åbenbart fortsat på nogle dunkle drifter. Sådan er de jo, de pokkers tyskere.

Men hvis nogen skulle have overset det i den flimrende nyhedsstrøm, er det ikke vores fordums krigeriske naboer syd for Kongeåen, som vil have muslimerne fjernet.

Det er derimod 28 procent af danskerne, altså dig, kære læser, mig selv sagde hunden og Maren i Kæret, som ønsker at smide folk, der bekender sig til islam, ud af landet.

Og så fortsætter han med at fortælle, at det sandelig er rigtig nok: det er os danskere, der vil have muslimerne smidt ud. Det viser den før omtalte undersøgelse. Og Adam Holm betror os, at undersøgeren selv, Jørgen Goul Andersen er bestyrtet og kalder resultatet skræmmende. Det samme gør Enhedslistens Pelle Dragsted, der – naturligvis, kan man næsten sige – ikke kan lade være med at tænke på historiske paralleller, lidt mere direkte end Adam Holm i begyndelsen af kommentaren. Også Svend Brinkmann ser det som udtryk for brutal diskrimination.

Men han henviser heldigvis også til Mandag Morgen, som er den avis, der har offentliggjort undersøgelsen, se her. Ganske vist får sensationslysten også her overtaget – man hævder, at de, der har svaret sådan, ligger på linje med Stram Kurs – men man gengiver dog det spørgsmål, de godt 5000 respondenter fik stillet. Det lyder:

I hvilken grad er du enig i udsagnet: ”Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet”?

Og man har også gengivet et vist forbehold fra Jørgen Goul Andersen:

Det er ikke usandsynligt, at en del af de 28 procent reelt bare har svaret, at de ikke kan lide muslimer. Altså ikke den grønthandler rundt om hjørnet eller den venlige hjemmehjælper, som kommer i hjemmet for at gøre rent, men ”muslimer” som et abstrakt fjendebillede.

Vi ved derfor ikke helt, hvor dybt det stikker. Det var trods alt kun 1,8 procent af vælgerne, der stemte på Stram Kurs ved valget i juni. Den samlede højrefløj gik tilbage, og sympatien for Stram Kurs kunne ligge på et meget lille sted,” siger Jørgen Goul Andersen.

Hans undersøgelse viser, at selv blandt dem, der svarede ”helt enig” i at sende muslimske indvandrere ud, var der i gennemsnit kun en sympati for Stram Kurs på 3,1 på en sympatiskala fra 0 til 10.

Det tyder på, at svarene ikke altid skal tolkes helt bogstaveligt som ønske om etnisk udrensning. Men under alle omstændigheder er det en klar advarsel til politikerne om, at nu må de styre sig, da de risikerer at underminere demokratiske værdier,” siger Jørgen Goul Andersen.

Tja, man må vel undre sig en del over et sådant udsagn. Man skulle tro, det var en forskers opgave at finde ud af, hvordan man skal formulere sine spørgsmål, hvis man vil have retvisende svar. Det forekommer i hvert fald lidt uvidenskabeligt at udbasunere et resultat, der kun er egnet til at skabe forargelse i den danske medieverden, og så bagefter gøre opmærksom på, at man nok ikke kan regne med resultatet.

En anden professor ved Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, har denne tolkning af resultatet:

Det er brutalt, at man kan få så mange til at være enige i, at muslimer bør sendes ud af landet. Det kan være en effekt af paradigmeskiftet fra foråret, der netop handler om, at flygtninge skal sendes hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Det gælder også, hvis de skulle have et arbejde i Danmark. Der er altså en politisk åbning for hjemsendelse, som støttes af et flertal, der omfatter både Venstre og Socialdemokratiet. Når de politiske ledere siger det, følger mange vælgere dem.

Han regner tilsyneladende med, at resultatet er ægte nok. Men han hævder, at det har med det såkaldte paradigmeskift at gøre, altså den tanke, at flygtninge er flygtninge og ikke indvandrere og derfor tænkes at skulle tilbage til det land, de kom fra, når forholdene igen er blevet fredelige. Blot var det jo ikke det, der blev spurgt om. Hvis man skal tage svaret for pålydende, omfatter begrebet ”muslimer” alle de ”gæstearbejdere” fra Tyrkiet, der kom i halvfjerdserne, og alle de efterkommere, som disse mennesker og de senere indvandrede muslimer har fået.

Man spørger uvilkårlig sig selv, om denne professor er helt neutral og fuldt ud videnskabelig i sin bedømmelse.

Det samme må man spørge om, angående Jørgen Goul Andersen. Når han siger, at ”det en klar advarsel til politikerne om, at nu må de styre sig”, så er det udtryk for den sædvanlige fordom fra de såkaldte forskeres side: Man går ud fra, at det altid er vores skyld, danskernes skyld. At det kunne være muslimernes skyld, at islam har det i sin grundindstilling, at muslimer søger at ændre de samfund, der bosætter sig i, i muslimsk retning, det er det umuligt for denne ”neutrale” forsker at få ind i hovedet.

Det er heller ikke muligt for Adam Holm at få den tanke. Men det kan man på en måde bedre undskylde, for han giver sig jo ikke ud for at være forsker. Og man må trods alt indrømme ham, at han ikke blot diskuterer de 28%, der vil smide muslimer ud af landet, han diskuterer også de 48% af muslimerne, der ifølge en anden undersøgelse vil forbyde religionskritik. Og på baggrund af disse to procenttal slutter han så med at sige:

Vi rykker længere væk fra forestillingen om en national samhørighed baseret på fælles værdier. Konsekvenserne bliver ikke massegrave som på Balkan, men stadigt større skel baseret på etnicitet og religion. Det lyder tørt, men for at forstå det i den virkelige verden, rækker det med en togbillet til Malmø. Hvis vi skal spare os den tur, og indrømmet, vi kan også udpege grelle eksempler fra vores egen andedam, er det afgørende at finde ud af, hvordan vi får de 28 og de 48 procent til at tale med hinanden.

Men hvordan skal vi få ordentlig gang i denne fælles diskussion, når lydhørheden aftager, og forskellene vokser? Det måske farligste spørgsmål af dem alle: Kan vi leve sammen og ikke bare side om side?

Noget tyder på, at han er ved at få øje på de reelle problemer. Og de 48%, som han nævner, lader indirekte ane, at han ikke skyder skylden for den manglende nationale samhørighed på os danskere alene.

På den anden side må man vel også sige, at det lyder, som om han indtil for nylig har haft en forestilling om, at vi blandt alle landets indbyggere kunne få en fælles forestilling om en national samhørighed baseret på fælles værdier.

Og det er måske også lidt naivt, når han forestiller sig, at man redder forskellene ved at få gang i den fælles diskussion. Der har jo i mange år været mange muligheder for at sætte sig ind i islam, i den muslimske kultur, i de sære ting, som muslimer holder sig til, osv. Og han har kun sig selv at takke for, at det er så sent, han ser, at der er problemer med integrationen. Eller – mere præcist – at man ikke længere kan nøjes med at ville formane danskerne til at holde af muslimerne eller i det mindste behandle dem pænt, man må også have fat på muslimerne og prøve at formane dem til det samme. Men da Adam Holm vist ikke véd meget om det, der driver muslimerne, nøjes han med at stille spørgsmålet, han besvarer det ikke.

Dog, lad os foreløbig glæde os en lille smule over, at Adam Holm ikke som mange af de andre kommentatorer nøjes med den løftede pegefinger overfor os danskere, men er opmærksom på muslimernes angst for religionskritik.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.