Udeladelserne!!

Hvad der ikke siges, er igen og igen det afgørende i en såkaldt nyhedsartikel. Det gælder også den lange artikel i The Economist for den 16. november. Den findes her, men den er bag betalingsmur, hvilket jo sådan set kan være ligegyldigt, eftersom det, der her har interesse, er det, der ikke står i artiklen.

Artiklen handler om migration. Og migration, må vi forstå, er en velsignelse, både for det land, folk migrerer fra, og for det land, folk migrerer til. Hvordan det? vil vi jo nok spørge. Jo, forklarer bladet, hvis migranter migrerer fra et fattigt land til et rigt land, tjener de typisk tre til seks gange så meget som før. Hvis alle grænser blev åbne for migranter, hvis enhver, der ønskede at migrere, fik lov til det, siger et estimat, at verden ville blive dobbelt så rig. Og dog kan denne enorme gevinst ikke realiseres, fordi migranter er tvunget til at forblive, hvor de er.

Ak ja, hvor er det synd for alle disse migranter! Og hvor bør vi have ondt af verden, at den går glip af en sådan rigdom!

Artiklen er en typisk økonomisk artikel. Den betragter alle mennesker som økonomiske agenter og intet mere. Og med en sådan énøjethed er det ikke mærkeligt, at den overser mange aspekter af virkeligheden. Dertil kommer, at den også blander alle ting sammen. Alle vestlige stater – og det er jo dem, der migreres til – betragtes under ét, og den modstand mod migration, der har vist sig forskellige steder i den vestlige verden, mener man, er forårsaget af ulyst til forandringer, en ulyst, der nemt ville kunne fjernes; hvis man blot lod migranterne betale en del af den større løn, de kan få i Vesten, i skat – i hvert fald i begyndelsen af deres nye tilværelse hos os – så skulle vi se løjer, så ville modstanden mod immigrationen straks forsvinde.

Og så glemmer forfatteren, Robert Guest, sådan lige i forbifarten, at det i Europa er de færreste af migranterne, der kommer i arbejde, så snart de betræder landets jord. Så den skatteindtægt, han taler om, har hos os på dette kontinent forvandlet sig til en skattebyrde. Om han véd dette, er uvist, men hvis han véd det, holder han omhyggeligt sin mund med det. Der er spørgsmål, han ikke stiller.

Lad os tage et andet spørgsmål, der ikke stilles. Det hedder i begyndelsen af artiklen:

Selve det, at de rykker teltpælene op, gør dem [migranterne, rr] mere produktive, for rige lande har bedre institutioner, de har retshåndhævelse, de har effektive kapitalmarkeder og moderne kompagnier. Konstruktionsarbejdere i rige lande bygger bedre bygninger, fordi de har bedre værktøj, el-tilførsel, der er til at stole på, og fordi deres arbejdsgivere ikke skal betale til korrupte lokale embedsmænd. Videnskabsfolk i rige lande har større gennemslagskraft, fordi de har bedre laboratorier og et større udbud af andre videnskabsfolk, de kan samarbejde med.

Og se, det kan jo alt sammen være rigtigt nok. Men alt det, der opremses her, er jo samtidig en opskrift på, hvordan man kan gøre et fattigt u-land til et rigt land, så dets indbyggere ikke behøver at migrere til den rige del af verden, noget, der formentlig ville bringe verdens samlede rigdom op på mindst ti gange så meget, som den er nu. Men se, det nævner artiklen intet om, selv om tanken jo ligger lige til højrebenet.

Robert Guest er godt klar over, at skal folk i almindelighed godkende den migration, han ser som en stor velsignelse, så må migrationen foregå ordentlig og følge bestemte regler. Og minsandten, i den forbindelse fremhæves Australien som det store eksempel. Australien, landet, som effektivt sætter sin flåde ind mod alle flygtningeskibe fra Indonesien og anbringer de illegale migranter, de opfanger, på fjerntliggende øer, og som af den grund kritiseres af FN og diverse NGO’er, det Australien skulle være det store eksempel. Hvordan kan det dog hænge sammen?

Det hænger sammen med nogle tal, artiklen bringer, og her er der for en gangs skyld noget interessant i artiklen. I Australien er 29% af befolkningen født udenfor Australien, det tilsvarende tal for USA og Tyskland ligger på omkring 15%. Indtil 1973 anerkendte Australien kun folk af europæisk oprindelse. Men efter den tid har man været åben overfor alle. Dog lukker man folk ind efter et bestemt point-system. Derigennem kan man bestemme, hvem man helst ser som sine medborgere. At være mellem 25 og 32 år gammel giver mange point, at have en god uddannelse og erhvervserfaring ligeledes, og naturligvis giver også det at kunne tale engelsk mange point. Landet har således modtaget 200.000 nye indbyggere fra 2011 til 2018, heriblandt 10 til 20.000 flygtninge.

Og ikke sandt, så er det, man siger: Nå, skal det være på den måde? Og så er det, man videre må spørge sig selv, om Robert Guest ikke er klar over, at vi her i Europa skal være helt anderledes hårde i filten, hvis vi skal følge Australiens eksempel. Jeg har således flere gange argumenteret for, at vi med brutal flådemagt standser alle flygtningebåde, der er på vej over Middelhavet, og sender dem tilbage til det land, de kom fra, ligesom Australien har gjort med migrantbådene fra Indonesien. Men jeg er da, i modsætning til Guest, udmærket klar over, at skal det kunne lade sig gøre, må den holdning, der gennemstrømmer medierne og den politiske elite, ændres. Der er en række rige menneskesmuglere – i Libyen, i Tyrkiet og i Marokko – som på den mest udspekulerede måde udnytter vor efterkristne barmhjertighedsfølelse ved at sende den ene ladning migranter til vore kyster efter den anden, sikre på, at vore gode hjerter – og den forståelse, vi har af flygtningekonventionerne – vil løbe af med os, så vi modtager dem i vore asylcentre og senere optager dem i vort samfund. Hvad vi jo også gør, dumme, som vi er.

Men altså, intet af det skriver Guest om, selv om det må være klar for enhver, der tænker sig lidt om – men det gør Guest måske ikke – at ruten over Middelhavet må standses, hvis migrationen skal foregå på en regelret måde.

Så det synes at være en kendsgerning: den europæiske situation, hvor vi bliver overlæsset med spontane migranter, og aldeles ikke kan vælge og vrage mellem dem, der kommer, men føler os forpligtede til at tage alle dem til os, som menneskesmuglerne kaster op på vore strande, den situation har Guest megen ringe føling med.

Han skriver et enkelt afsnit om Sverige:

Immigranter er kun en byrde, hvis værtslandets politik medfører, at det bliver for let at få underhold og for svært at få arbejde. Sverige har begået begge disse fejl overfor asylansøgere under den europæiske migrantkrise i 2015-16, idet man overøste dem med gratis ydelser samtidig med, at man tvang dem til at være passive i lange perioder. Dette var ikke holdbart, og regeringen nedskar flygtningestrømmen med fem sjettedele.

Nuvel, det var minsandten ikke den svenske regering, der nedskar antallet, det var en kombination af lukningen af grænsen mellem Makedonien og Grækenland og aftalen med Tyrkiet, der bremsede migrantstrømmen. Men det mærkelige er, at Guest tilsyneladende ikke aner, hvordan vore velfærdsstater fungérer. Det er jo ikke blot Sverige, der har begået den fejl at tildele migranter understøttelse, det er alle de europæiske velfærdsstater, der har gjort det. Og vi kan jo dårlig tænke os at opføre os anderledes. Hvordan skulle f.eks. svenskerne – eller danskerne for den sags skyld – kunne gøre migranter egnede for arbejdsmarkedet uden at give dem sprogundervisning? Og sprogundervisning tager tid. Der kan nok være en del migranter fra Mellemøsten eller Afrika, der har lært engelsk, men der er formentlig ingen, der har lært svensk eller dansk.

Men ok, slige indvendinger berører ikke Guest. Han opererer rask væk med den forestilling, at enhver migrant, der ankommer til et rigt land, fra dag ét kan få arbejde og derved tjene fem gange så meget, som han kunne i hjemlandet. Det er den forestilling, der er baggrunden for, at han kan anbefale værtslandet at beskatte migranterne i den første tid i landet, for at blødgøre værtsbefolkningens holdning overfor migranterne. Det er tydeligt, at han ikke har læst det danske ministeriums opgørelse over, at de fremmede hvert år koster de danske skatteydere 36 mia kroner. Og hvad er alle hans fine forestillinger så værd?

Mens jeg læste den halvlange afhandling igennem, kunne jeg ikke lade være med at lure lidt på, om Guest mon omtalte islam og de vanskeligheder for en god integration, islam belemrer os med. Men det er kun yderst sporadisk og dertil for det meste direkte forkert, det, Guest fortæller om muslimer og islam.

Han citerer en engelsk kvinde for at sige, at mange af de fremmede prøver at påføre englænderne deres kultur, deres sprog og deres religion. Ja, hun har ikke selv oplevet det, men har hørt, at der er gader, hvor englændere ikke kan færdes, fordi shariaen hersker dèr.

Men den påstand hævder han senere er forkert. Nej, siger han, der er ingen gader London, hvor de, der er født i landet, ikke kan færdes. Det tror han ikke på, det passer ikke ind i hans forestillingsverden. Men ikke desto mindre er det en virkelighed mange steder i London (og i Danmark). Og det er direkte forkert, for ikke at sige ”løgn”, når han hævder, at ”det er mere sandsynligt, at unge, mandlige, indfødte amerikanere eller englændere begår kriminalitet, end at unge immigranter gør det”. Der er talrige statistikker, der beviser det modsatte. Disse forkerte oplysninger kommer han med i forbindelse med, at han hævder, at den frygt, som ældre mennesker – han mener, der mest er ældre mennesker, der er imod migranterne – føler, er ubegrundet, den skyldes udelukkende propaganda fra indvandringsmodstandere.

Men han er dog godt klar over, at muslimer har nogle mærkelige fobier. Overfor homoseksuelle, f. eks. Det får ham til at sige, at hvis mennesker overalt på kloden kunne ”stemme med fødderne”, hvis der altså var åbne grænser, så ville nok mange homoseksuelle flygte bort fra Iran, måske til Uruguay, hvor de kunne blive gift med deres partner. Men uha, her kom han jo til at sige noget mindre godt om islam; så han skynder sig at sige, at mange mænd i Saudi-Arabien nok ville foretrække at forblive i dette land, for her udfolder den muslimske fromhed sig og her holdes kvinderne på deres rette plads. Men hov, nu kom han til at sige noget uheldigt om kvinder, så han synes, han er nødt til at føje til, at de saudiske kvinder nok ville benytte sig af den utopiske afstemning med fødderne til at rejse til Canada, hvor de havde frihed til at blive skilt fra deres mand.

Men at muslimer medbringer hele deres voldskultur til det land, de migrerer til, det siger han ikke. Og det skyldes givetvis ikke, at han ikke så gerne vil sige noget ufordelagtigt om islam, det skyldes, tror jeg, at han ikke aner en pind om det, og altså heller ikke – sin store viden til trods – har fundet ubesvarede spørgsmål, der kunne få ham til at undersøge islam lidt nøjere.

Det er en mærkelig artikel. Ikke blot fordi man som sædvanlig skal være opmærksom på, hvad der ikke siges, også fordi han blander ting sammen, som ikke kan blandes sammen.

Migration er således overalt det samme, mener han. Om det er mennesker, der flygter fra Venezuela til Colombia og dèr får dannet sig en tålelig tilværelse, eller det er afrikanere, der via Sahara, Libyen og Middelhavet flygter til Europa, det er ét og det samme. Om det er migranter, der får point nok til at blive accepteret af Australien som nye borgere dèr, eller det er illegale migranter, der, fordi menneskesmuglerne gerne vil tjene penge, sætter foden på europæisk jord og derfor kan søge om asyl, det er for ham det samme, han ser ikke forskellen. Og selvfølgelig nævner han som før nævnt ikke, at en forudsætning for, at vi kan følge Australiens eksempel og måske få skabt en reguleret migration, er, at vi kan få lukket for al illegal og derfor spontan migration over Middelhavet.

Desværre er det et normalt højt estimeret blad, der bringer denne afhandling. Og det viser, hvor indgroet den slags falske forudsætninger er hos den europæiske elite. Hvilket igen viser, hvor farlig for Europas fremtid vores egen elite er.

Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.