Vandmanglen i Teheran

Man skal ikke altid tro det, man læser i aviserne. Sådan lød det i gamle dage. Men denne advarsel lød som regel forgæves, for hvad, vi havde jo ikke andre oplysninger end dem, aviserne gav os, så vi var mere eller mindre nødt til at tro på aviserne, inklusive Pressens Radioavis. Og det gik jo da også så nogenlunde.

Men ak, tiderne har ændret sig. Ikke just, fordi de offentlige medier er begyndt at fortælle direkte forkerte historier, men fordi de på grund af den intensive konkurrence medierne imellem er begyndt at ”vinkle” historierne på en bestemt måde. Og vinklingen tager sjældent hensyn til virkeligheden. Vinklingen har til hensigt at bearbejde seernes og læsernes følelser. Vi skulle partout føle medlidenhed med alle de flygtninge, der myldrede ind over Europas grænser i 2015. Derfor blev de i begyndelsen kaldt ”flygtninge”, ikke ”migranter”.

I den forbindelse var det, jeg gjorde opmærksom på, at medier og politikere var besat af en forestilling om, at vi endelig skulle gøre gode gerninger. Derfor fortalte man os om alle de vanskeligheder, som ”flygtningene” var flygtet fra, og havde man ikke ægte beretninger fra ”flygtningene” selv, så opfandt man rask væk forfølgelser, de var flygtet fra. Sandheden havde under sådanne forhold ikke mange chancer.

Alt dette har bevirket, at flere og flere kikker efter på de internetmedier, som man kalder ”de alternative medier”. Jeg har således i den sidste tid ofte kikket efter på et medie, der hedder ”jihad-watch”, hvor en person, der hedder Robert Spencer, slår sine folder. Han kan nærmest koranen udenad og er en hund efter muslimers forsøg på at krybe udenom diverse koranord.

Men alligevel, kan alt, hvad der berettes om på dette medie, nu også være sandt? Er f.eks. denne beretning i overensstemmelse med virkeligheden? Læg mærke til overskriften: ”Iran synker og det ikke i overført betydning”. Hvad i alverden handler det om? Det var vi da aldrig hørt om i de officielle danske medier. Er det mon ikke dette alternative medie, der er blevet lidt for alternativt?

Jeg foretog en hurtig undersøgelse ved hjælp af Google. Hvad dukker der op, hvis man skriver ”Tehran sinking”? Jo, der dukker en masse artikler op, der alle fortæller den samme historie. Så jeg begynder at tro på, at den er god nok, historien, Teheran synker faktisk, oven i købet synes de 22 cm pr år, som jihad-watch-artiklen nævner, på ingen måde at være en overdrivelse.

Fænomenet hænger sammen med den tørke, der har præget Iran igennem snart 30 år. Og det hænger sammen med den enorme befolkningstilvækst, Teheran har oplevet; byen er nu på 13 mill mennesker, hvilket gør den til den største by i det vestlige Asien. Og så hænger det sammen med regeringens ønske om at blive selvforsynende med fødevarer; dette sidste har pæcet landbrugsproduktionen frem, og den produktion skal, som man nok véd, bruge vand.

Alt dette fører med sig, at man bruger mere vand, end der falder som regn i landet, dvs., man tærer på de grundvandsressourcer, der forefindes. Grundvandsspejlet under Teheran skulle efter sigende være sunket hele 12 meter. Og da der stadig ikke falder synderligt med regn, bliver grundvandsressourcerne ikke fyldt op. Med det resultat, naturligvis, at grundvandsspejlet synker endnu mere. For vand skal jo mennesker have for at overleve.

De artikler, der dukkede frem og som altså bekræftede den lidt mærkelige melding fra jihad-watch, forklarede omhyggeligt, at pumper man grundvandet bort fra visse jordlag, kan der ske det, at jordlagene falder sammen. Det sker ikke pludseligt som ved et jordskælv, og dog sker der over tid en række skred, skred, som kan være farlige – huse kan falde sammen, mennesker kan falde ned i et sådant hul, som det skete for en mand, der pludselig faldt hele 6 meter ned, og rør af forskellig slags kan blive revet over.

Det var videnskabelige tidsskrifter, der blev bragt frem af Google, men det var også almindelige aviser. Og oven i købet viste det sig, at det egentlig var en gammel nyhed, mange af avisartiklerne var over et år gamle.

Er dette nu noget, der har interesse for os danskere?

Tja, som man nok har opdaget, synes vore medier ikke, at dette er noget at ”skrive hjem om”. Selv om en del engelske aviser har fortalt om Irans vanskeligheder med at skaffe vand, er der endnu ingen danske medier, der har fundet det værd at omtale.

Og jeg véd såmænd ikke, om man skal undre sig over det. Men alligevel! Når jihad-watch kan fortælle – oven i købet ud fra en artikel, de citerer fra – at indbyggerne i en by nær den irakiske grænse har demonstreret imod regimet, fordi der kom mudret saltvand ud af deres vandhaner, så tyder noget da på, at styret står overfor et problem.

Man er meget opmærksom på uroligheder, der opstår i forbindelse med valg og direkte magtanvendelse fra regimets side, men er det ikke lige så relevant, hvis urolighederne opstår af andre årsager, f.eks., opstår, fordi styret har overvurdéret befolkningens tålmodighed med den udbredte vandmangel? Noget tyder i hvert fald på, at staten Iran ikke er så stærk, som den giver sig ud for at være.

Jamen, tørke, manglende regn, mudder i vandhanerne, det er da ikke noget, styret har ansvar for. Enhver må da kunne se, at det er skæbnens uafvendelige spil, der her gør sig gældende.

Sandt nok, det er ikke det religiøse styre, der holder regnen tilbage, men det er dette styre, der reagerer på tørken på en uhensigtsmæssig måde. Om man reagerer, som man gør – dvs. ved intet at foretage sig – fordi man regner med, at Allah da naturligvis vil sende regn før eller siden over sine udvalgte mennesker, altså over det fromme iranske folk, det er vist uvist, men det skulle nu ikke undre mig, om det er sådanne tanker og ikke almindelig uvidenhed og dovenskab, der har afholdt styret fra at foretage sig det nødvendige.

For der er jo noget, man kunne have gjort anderledes.

Man kunne f.eks. have opgivet den tanke, at landet skal kunne brødføde sig selv. Almindelig fornuft siger jo, at et lands indbyggertal godt kan overskride landets mulighed for at brødføde befolkningen. Og hvis man ikke vil prøve med svangerskabsforebyggende midler at bremse befolkningstilvæksten – og det er vistnok temmelig forbudt ifølge den muslimske ABC, for det er Allahs vilje, der sker (vi siger: og ægteparrets med) når et æg befrugtes i moders liv – så kunne man i det mindste bruge nogle af de oliemilliarder, man stadig kan indhøste fra Rusland og Kina, til at købe fødevarer til befolkningen for. Men nej, man holder fast ved, at landet skal kunne brødføde sig selv på trods af, at man derved udtømmer sine grundvandsreserver.

Eller man kunne lære landmændene at bruge vandet lidt mere fornuftigt. Israelerne har udviklet et vandingssystem med drypvanding, som er helt anderledes vandbesparende end den sædvanlige overbesprøjtningsmetode, og tog man den metode op, ville de ressourcer, man har, kunne slå til langt bedre. Men heller ikke denne fornuftige forholdsregel har man truffet.

Man kunne også gå i gang med at rense sit spildevand, så det senere kan bruges til at vande afgrøderne med. Det er også noget, israelerne er blevet eksperter i. Så også på det punkt kunne iranerne lære noget af dem. Men ikke, om de vil.

Endelig kunne man bruge den israelske metode til at afsalte havvand med. Man har nemlig i Israel opfundet en metode, der er meget mindre energikrævende end de sædvanlige metoder. Men selv om Iran har haft problemer med vandmangel i efterhånden mange år – tørken skulle efter sigende have varet i hele 30 år – så er man kun sparsomt begyndt på afsalte havvand.

Man fristes til at sammenligne iranernes situation med kong Akabs situation i 1 Kong 18. Her stod Baal-profeterne – og Akab – overfor profeten Elias. Det går udmærket med at sammenligne Baal-profeterne med det religiøse styre i Iran. Begge er jo umådelig fromme og stoler på, at problemerne med en stor tørke kan løses med indtrængende bønner. Lidt vanskeligere er det at sammenligne profeten Elias med nutidens fornuftige løsningsforslag, for Elias arbejder jo også med bønner, og fortælleren lader det også for Elias’ vedkommende være en direkte gudsindgriben, der fremkalder regnen. Men hvis vi gør os klart, at Elias blev en forløber for Kristus, den Kristus, der er ordet, ”logos”, ”ratio”, så kan vi nok med lidt fingerfærdighed få den gammeltestamentlige fortælling til at afbilde forskellen mellem en from, superreligiøs overbevisning om at være Guds udvalgte, som Gud i hvert fald vil sørge for på den ene eller anden måde, og så en fornuftpræget reaktion på naturens luner.

Denne forskel bliver næsten uhyggelig aktuel, når man hører, hvad Benjamin Netanyahu har gjort. Han lagde i juni i år en video ud på nettet, hvori han tilbød det iranske styre israelsk hjælp til at komme landets vandmangel til livs. Deri sagde han bl.a.: ”Det iranske regime råber: ‘Død over Israel!’ Som svar på det råber Israel: ‘Liv til det iranske folk!’”

Her træder altså en moderne Elias frem på Karmels bjerg, ikke for at udføre de tryllekunster, som det iranske regime håber på og som Baal-præsterne ikke kunne præstere, men for at lade den logos, som var Elias’ efterfølger, nemlig den almindelige, menneskelige fornuft, komme med nogle højst jordnære og brugbare løsninger til erstatning for de moderne Baal-præsters forgæves råb.

Hvis de fromme, iranske præster har afholdt sig fra at gribe til de yderst fornuftige forholdsregler, der er til rådighed med eller uden Israels hjælp, fordi de regner stensikkert med, at de er Allahs udvalgte, og at Allah derfor nok skal sørge for regn i tide – og det kunne den prompte afvisning af Netanyahus tilbud, de kom med, godt tyde på – så fortæller den gammeltestamentlige beretning desværre ikke noget om, hvordan det ender. For den slutter jo med, at Elias’ Gud lader det regne, så folket ikke går under. Noget kunne tyde på, at den iranske ”Karmels-prøve” vil ende anderledes. Men hvordan vides ikke.

De mange forskellige net-steder, der omtaler den iranske tørke, vinkler deres historie lidt forskelligt. En del af dem omtaler ikke Netanyahus tilbud, og den kohorte kunne de danske medier jo udmærket have sluttet sig til, for man vil nok ikke være med til at tildele israelerne den fjer i hatten, som hans udsagn er udtryk for. Men andre net-steder omtaler både tørken og Netanyahus bemærkning, blot som simple kendsgerninger, uden at reflektere nærmere over det besynderlige i den iranske reaktion. Og endelig vinkler jihad-watch historien på følgende måde:

Lige nu ligger i Teheran både et olieraffinaderi, en jernbane, en bilfabrik, en større motorvej og frem for alt Ajatollah Khoumeinis lufthavn på jord, som synker med næsten to tommer om året. Og der er på nuværende tidspunktet intet, der kan gøres for at bremse skaden. Hvis Iran var blevet styret af teknokrater i stedet for teokrater igennem de seneste 40 år, så ville de måske have bygget afsaltningsanlæg ved den Persiske Golf ved at efterligne Israels meget succesrige anlæg, de ville måske have lært af Israels metoder med drypvanding og lært deres landmænd at bruge dem, og de kunne måske også af israelerne have lært, hvordan man kan rense kloakvandet mest økonomisk, så det kan bruges til vandingsvand i landbruget. Men i stedet for at vælge det, der ville kunne afværge eller formindske den nuværende krise, herunder at acceptere den ekspertise, som Israel tilbyder, valgte den Islamiske Republik at holde sig til dens koran-baserede had til jøderne.

Her er ulemperne ved et teokratisk styre frem for et teknokratisk styre sat skarpt op overfor hinanden. Og bevares, vore medier behøvede vel ikke at sætte den Islamiske Republiks manglende virkelighedsforståelse så hårdt op, og man behøvede da slet ikke at sammenligne med styrkeprøven på Karmels bjerg, som jeg har gjort – måske lidt for opfindsomt, men dog meget morsomt – man kunne have nøjedes med en ganske nøgtern omtale. Men man har altså valgt helt at undlade at omtale vandmanglen i Teheran.

Hvilket jeg egentlig synes er ret beklageligt.

Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.