Det er bare …

Zenia Stampe fra De Radikale fik i går (den 15-1 2020) et stød sat ind mod værten, Niels Krause Kjær, i Deadline. Når man sådan ser tilbage på den del af programmet, som hun medvirkede i, kan man nok se, at Krause Kjær var ude på at nedgøre den debat, som Zenia Stampe havde været deltager i, med et lidt hånligt ”det er bare …”

Det, man troede skulle diskuteres, var et borgerforslag om forbud mod brugen af Roundup i private haver og på offentlige områder. Det var blevet diskuteret i Folketinget hele dagen, og Zenia Stampe og De Radikale var som mange andre i Folketinget parat til at gå ind for forslaget og gøre det til lov.

Først havde Krause Kjær en samtale med en videnskabskvinde, der havde en del forstand på Roundup og det aktive stof Glufosat. Og det virkede, som om han ville have hende til at erklære stoffet for fuldstændig ufarligt. Det lykkedes ikke helt, men dog nogenlunde.

Så gik man over til en diskussion, hvori Zenia Stampe var den ene deltager. Den anden skulle have været én med en modsat indstilling, men det var ikke lykkedes at få fat i en sådan, hævdede Krause Kjær, noget, der lød lidt mærkeligt, men hvad – i farten tænker man ikke sådan over det.

Og i hvert fald fik Zenia Stampe lejlighed til at komme med de argumenter, hun på De Radikales vegne havde fremført i Folketinget. Krause Kjær havde enkelte tillægsspørgsmål, men så langt gik det hele, som det plejer.

Men da vi så troede, vi skulle til at høre modpartens argumenter, blev vi præsenteret for en mand, som havde skrevet en bog om farligheds-hjulet, tror jeg nok, det var. I hvert fald fremførte han den tese, at hvis noget blev betragtet som farligt, var alle politikere tilbøjelige til at hoppe med på vognen – eller hjulet i hans tilfælde. Inden man fik set sig om, glemte man alt om, hvor stor eller lille faren ved det pågældende fænomen var og prøvede at overgå hinanden i midler til at komme denne måske i virkeligheden minimale fare til livs.

Han bedyrede naturligvis, at han ikke tænkte på Zenia Stampe og hendes argumentation, men derved understregede han jo blot, at det netop var det, der var hans opgave i programmet: han skulle nedgøre Zenia Stampes argumenter, ikke med modargumenter, men med sociologi: ”Det er bare farligheds-hjulet, hun er trådt op på, og nu kan hun ikke komme ned”. Hun blev med andre ord skildret som én, der bare spiller med på befolkningens frygt – frygt for både det ene og det andet – og ikke som én, der har nogle argumenter, det er værd at lykke til, i det mindste så meget, at man finder modargumenter frem.

Men så var det, at Zenia Stampe tillod sig at afsløre, at hun nu godt kunne se, hvad der var hendes rolle i programmet: at optræde som én, der hopper med på farligheds-hjulet, men at hun ikke uden videre ville påtage sig denne rolle, for hun mente faktisk, at De Radikale havde en positive holdning af saglige grunde og ikke blot for at tilfredsstille folks uigennemtænkte angst for det farlige.

Jeg er alt andet end afklaret med hensyn til, hvordan jeg vil stille mig til dette borgerforslag. Og hvis der var kommet en normal diskussion ud af udsendelsen, hvor Zenia Stampes modpart også var et folketingsmedlem, blot ét, der ville undlade at gøre borgerforslaget til lov, så ville jeg nok acceptere, at vedkommende havde beskyldt Zenia Stampe for blot at løbe efter en folkestemning. Men nu, hvor hendes modpart er én, der helt og holdent undlader at kommer med argumenter, men kun sætter Stampe ind i en sociologisk sammenhæng, nu synes jeg, det hele er noget lusk: det skal ligne en diskussion, men er det ikke; Krause Kjær lader, som om han tager Stampes argumenter alvorligt, men nøjes med at udstille hende som én, man ikke behøver lytte til: ”Det er bare farligheds-hjulet, der kører”.

Sjovt nok var jeg netop samme aften kommet hjem fra et møde i en samtalegruppe, jeg er med i. Vi diskuterer en bog, der hedder ”Menneske, kultur, evolution”. Den indeholder en række bidrag fra forskellige forskere, som har det til fælles, at de vil prøve at forbinde de humanistiske fag med de naturvidenskabelige landvindinger med hensyn til menneskets udvikling. I den er der et bidrag af en professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han hedder Michael Bang Petersen. Vi kom ikke så meget ind på hans bidrag forleden aften, vi var mere interesseret i et bidrag om neandertalerne, så det følgende står helt for min regning.

Bang Petersens indlæg er noget af det mest tyndbenede, jeg nogensinde har læst om menneskets udvikling. Han har på én eller anden måde fået ind i hovedet, at menneskets hjerneudvikling standsede, da menneskeheden befandt sig på det udviklingstrin, der er bestemt af jægere og samlere. Han skriver f.eks.:

Din politiske hjerne er bygget til at tage beslutninger om ret og uret inden for små sociale fællesskaber. Det er det, som evolutionen har bygget den til. Problemet er bare, at vi ikke kun lever i små sociale fællesskaber i dag, (side 78).

Lidt senere hedder det:

Evolutionen er en langsom proces. Den har ikke kunne nå at bygge nye, komplekse programmer i vores hjerne på den korte tid, hvor vi har levet i store massesamfund. (Side 79).

Lad det være aldrig så sandt, at Cromagnon-menneskets hjerne og nutidsmenneskets hjerne er af samme størrelse og samme udrustning. Men det er dog meget mærkeligt, at en professor i statskundskab ikke kan få det menneskelige sprog anbragt som det, der nu har overtaget rollen som det sted, hvor den menneskelige udvikling foregår.

Nå, til sidst spørger han, hvad det er, der gør, at vi stenaldermennesker fungérer relativt godt i disse nye omgivelser, og svarer, at det er institutionerne (side 84). Men er det et svar? Hvor kommer disse institutioner fra? De synes med en forunderlig pludselighed at være dalet ned fra himlen for at kunne løse et problem, han står overfor.

Men det undrer mig altså ikke så lidt, at han ikke får øje på sproget som en faktor, der betinger den menneskelige udvikling, ikke mindst på baggrund af, at han opridser problemet som det, at evolutionen ikke har nået at bygge nye, komplekse programmer i vores hjerne. Det skulle dog være til at få øje på, synes jeg, at netop sproget udgør det program i den computer, som vores hjerne er, som sætter os i stand til både at udvikle diverse institutioner og leve i dem. Computeren – vores hjerne – har ikke forandret sig, nej, men de programmer, der kører på den, har, det tør nok antydes.

Lidt tidligere har han påtaget sig indenfor to områder at vise, hvor uhensigtsmæssigt det er med denne stenalderhjerne. Det sker med hensyn til ”de fremmede” og til ”uligheden”. Jeg skal nøjes med at se på problemet ”de fremmede”. Her henviser han til en undersøgelse, der vistnok viser, at folk, der af bakterieforskrækkelse nødigt vil drikke af et glas, andre har drukket af, er tilbøjelige til at betragte de fremmede som smittebærere og derfor i større omfang er modstandere af indvandring, side 80.

Her har vi igen et tilfælde af det fænomen, jeg omtalte fra Deadline, vi kan jo kalde det ”det er bare-fænomenet”. Og ingen tvivl om det, jeg føler mig da ramt – eller jeg ville føle mig ramt, hvis ikke hele argumentationen forekommer mig utrolig overfladisk. For jeg er jo indvandringsmodstander, og jeg mener bestemt, at jeg har ikke så få argumenter imod alt for stor indvandring over et alt for kort tidsrum. Men alle sådanne argumenter er ganske uinteressante for Michael Bang Petersen. Han bestemmer ud fra sin forskerposition mig som udstyret med en stenalderhjerne og mine overbevisninger som noget, der mig selv ubevidst er styret af min ulyst til at drikke af et glas, andre har drukket af.

Den afdeling slutter han med at skrive:

På den måde spænder de problemer og de løsninger, som vor medfødte politiske hjerne ser, ben for, at vi faktisk tackler de store udfordringer, som dagens flygtningestrømme giver.

Hvem er mon det ”vi”, der skal tackle de store udfordringer? Ja, det er vist nok nogle andre end dem, der render rundt med stenalderhjerner. I slutafsnittets overskrift kommer han til at røbe, at han betragter sig selv som stående over os andre, der bare udgør ”folket”, når han – skal vi lære så meget af ham, at vi siger: sig selv ubevidst? – spørger:

Tør vi overlade folkestyret til folket?

Folket har jo stadig sin stenalderhjerne, så det ikke kan se, at man ikke behøver være spor bange for de fremmede. Og ”vi”, dvs., de kloge, dem uden stenalderhjerner, vi er derfor nødt til at dressere folket til at gøre ”det rigtige”.

Han vil hævde, at mennesket er udstyret med en stenalderhjerne, men glemmer at inkludere sig selv i menneskeheden. Ret fatalt!

Nå, lad Michael Bang Petersen fare!

Men for det tilfælde, at der skulle sidde en tænksom læser og stille sig selv – og mig – det inkvisitoriske spørgsmål: Jamen, er det ikke nøjagtig det samme, du gør, når du hævder, at de europæiske eliter ligger under for sygdommen samaritanitis? Hermed siger du jo, at det er denne sygdoms tankenetværk, der bestemmer elitens tænkemåder og handlinger.

Det er nu ikke helt det samme.

Det, jeg prøver med betegnelsen samaritanitis, er at påvise ”venligboernes” farisæisme. De mener, de med deres holdning til indvandring er bedre end os andre, de mener, de i modsætning til os, gør en god gerning. Det i sig selv er farisæisk. Men dertil kommer, at det ikke er dem, der kommer til at betale for de ”gode gerninger”, de gør, det er i stedet den danske underklasse, der bebor de samme områder, som migranterne bliver bosat i.

Men alt i alt: Det var lusk af Niels Krause Kjær at lade, som om der fandt en diskussion sted, når det hele gik ud på at hævde, at de, der vil gennemføre borgerforslaget, bare er hoppet med på farligheds-hjulet. Og det er lusk af Bang Petersen at lade, som om alle vi indvandringsmodstandere blot lader os styre af vores stenalderhjerne.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.