Nye udfordringer

I mit forrige indlæg endte jeg med at advare mod at tro, at vi europæere i vort opgør med nazisternes overmenneskementalitet kan klare frisag overfor etikken ved at nøjes med at blive ved og blive ved med at hævde, at alle mennesker er lige.

Det er jo sandt, at vi er nødt til at fastholde alle menneskers lige ret, og at det var en mangel på denne for os indlysende sandhed, der gjorde Auschwitz mulig. Men djævelen er utrolig udspekuleret. Ikke så snart har han lidt det nederlag, at vi nu, modsat i hans glansperiode i trediverne, alle som én med brask og bram går ind alle menneskers lige ret, før han opretter en ny krigszone på baggrund af netop denne grundsætning.

Fordi mange stater, herunder Danmark, i trediverne nægtede at modtage jøder, har vi oprettet en bestemmelse i EU-loven om, at enhver, der sætter sine ben på europæisk jord, har ret til at få undersøgt, om han eller hun er personligt forfulgt. Og fordi nazisterne anså jøderne som undermennesker, har vi i dag fremhævet alle menneskers lige værdighed som noget, vi indædt kæmper for. Begge dele med det resultat, at vi er blevet oversvømmet af fremmede, læs: muslimer, med en helt anden kultur, en kultur, der på sigt kan ødelægge vor gode, europæiske kultur.

Hvad er der galt? vil man måske spørge.

Der er det galt, at vi tror, at verdens problemer løses med enkle og éntydige grundsætninger. Vi tror, at det hele ordner sig, blot vi holder fast ved, at der ikke er forskel på folk. Og så glemmer vi fuldstændig den modsatte sætning, som også betegner en virkelighed, der skal håndteres: Der er forskel på folk.

Det er nu engang sådan, at menneskeheden er delt op i forskellige folkeslag med hver sit sprog, hver sin kultur og hver sit landområde. Og øver man vold på denne virkelighed – hvilket vi her i Europa er i fuld gang med at gøre – så hævner det sig i form af social uro, lokale bander med et hidtil uset voldsherredømme og den slags.

Nu fornylig har der været afholdt diverse mindehøjtideligheder i anledning af de sovjetiske styrkers befrielse af Auschwitz-udryddelseslejren. Og det er bestemt udmærket at få markéret denne befrielse, så vi stadig holder mindet om de utrolige forbrydelser i de nazistiske udryddelseslejre intakt. Og det var da også udmærket, at Deadline den 29-1 havde sat tid af til både at lytte til den israelske og den tyske præsident, da de talte i den tyske forbundsdag, til at høre, hvad en tysk jøde havde at sige om situationen i Tyskland, og til at høre kommentarer derom.

Én af kommentatorerne var den dansktalende tysker, Marc-Christoph Wagner. Og han har fingeren på pulsen, hvad angår indsigt i det, der foregår i Tyskland, bestemt har han så, men det var alligevel en sær mangel på forståelse, der lyste ud af det sidste, han sagde. For han følte det åbenbart som sin pligt at advare mod det, han kaldte en højredrejning i tysk politik. Nu sidder der i den tyske forbundsdag, sagde han, mange antisemitter. Dermed henviste han til det tyske indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland, der igennem de senere år har opnået stor tilslutning i Tyskland. Det parti er vistnok – ligesom det engelske Labour – hjemsted for nogle få antisemitter. Og det kan der måske nok være grund til at advare imod. Men det er udtryk for stor blindhed, når Wagner overhovedet ikke har blik for den store indvandring af især muslimer til Tyskland og de store problemer, den afstedkommer.

Han har, hvis jeg må sige det på den måde, bidt sig umådelig fast i den sætning, at der ikke er forskel på folk. Så stærkt er hans bid, at han helt overser den lige så væsentlige sætning, at der er forskel på folk.

Og ja, det var stort og gribende, at den tyske præsident tog skylden på sig for de ufattelige begivenheder under nazisterne. Det var Tysklands skyld, forstod vi. Men vent nu lige lidt! Det var det daværende Tysklands skyld, men er det derfor det nuværende Tysklands skyld? Det afhænger af, om man kan gå med til, at der findes en vanskelig definérbar størrelse, som hedder ”det tyske folk”. For kun hvis der findes et sådant tysk folk, kan man tale om skyld. Et folk bærer jo med sig sin historie og den skyld og det erstatningsansvar, det giver anledning til. Og både det folk, der yder erstatningen: det tyske folk, og det folk, der modtager erstatningen: f.eks. det græske folk og det jødiske folk, er enige om, at der findes sådanne størrelser: forskellige folkeslag med forskellig historie og forskelligt ansvarsområde. Og for at det kan indses, må man hævde, at der er forskel på folk. At være tysker er ikke det samme som at være jøde.

Men ikke desto mindre kan vi europæere i samme åndedrag, som vi deler mennesker op i forskellige folkeslag, lade os overbevise om, at der ikke er forskel på folk. I kraft af den overdrivelse af ligeværdsgrundsætningen, som har fundet sted efter krigen, har vi set os ude af stand til at lukke af for tilstrømningen af flygtninge og migranter, ja, set os ude af stand til at skelne ordentligt mellem de to grupper af mennesker, så vi nu i alle vesteuropæiske lande har fået et stort og stadig stigende mindretal af fremmede, især muslimer.

Og hvis man i forbindelse med denne skyldbekendelse og den undskyldning, det fører med sig, giver sig til at overveje, om de tilflyttede muslimer mon er en del af det tyske folk, hvilket resultat vil man så nå frem til?

Ja, man må da i hvert fald finde frem til den grundsætning, at der er forskel på folk. For disse tilflyttede tyrkere – som vist er de fremmede, der er flest af i Tyskland – kan da ikke på samme måde som de indfødte tyskere føle noget medansvar for det, tyskerne gjorde under krigen. Tilhører de i det hele taget det tyske folk? Ja, er der i virkeligheden noget tysk folk i nogen anden betydning end en tysk befolkning, identisk altså med dem, der lige for øjeblikket bor i Tyskland? Har ikke det multikulturelle synspunkt sejret ad helvede til, så alle ”ordentlige” mennesker føler sig nødsaget til at gå ind for denne multikulturalisme, sådan som Wagner gjorde det?

Og hvad bliver der så af den sandhed, at der er forskel på folk, endda i den grad, at de lader sig dele op i forskellige grupper? Den forsvinder, hvad der også kom frem i Wagners indlæg; for man måtte, ifølge ham, ikke beskrive mennesker gruppevist, der var kun individer, og disse havde alle samme værdi. Jamen, du har lige, kære Wagner, set den tyske forbundspræsident på vegne af en helt gruppe af mennesker, nemlig det, jeg her kalder ”det tyske folk”, det, man også kunne kalde ”de etniske tyskere”, tage afstand fra og sige undskyld for noget, disse nuværende tyskeres bedsteforældre har forøvet. Han må altså godt beskrive mennesker gruppevist.

Hvordan hænger det sammen?

Svar: Det hænger overhovedet ikke sammen. Det er djævelens nye udfordring til os. Det er lykkedes ham i kraft af grundsætningen om alle menneskers ligeværd at få skabt en nærmest eksplosiv blanding af forskellige folkeslag og forskellige kulturer i de vesteuropæiske storbyer, og det synes vanskeligt for ikke at sige umuligt at få vendt denne udvikling, fordi vi jo så tilsyneladende skal gå imod tanken om alle menneskers ligeværd.

Indrømmet: det er indviklet.

Men modsat den europæiske elite, der mener, det er os indvandringsmodstandere, der går ind for enkle og letforståelige løsninger, er jeg overbevist om, at det forholder sig omvendt: det er eliten, der har ladet sig forlokke af den enkle forestilling om alle menneskers ligeværd til at lade grænserne være alt for åbne, mens det er os indvandringskritikere, der står med det besværlige arbejde, at skulle skille skidt fra kanel, dvs., at skulle fastslå, hvor langt tesen om menneskers ligeværd skal gælde i de enkelte lande, som jo alle netop skelner mellem statsborgere og ikke-statsborgere, dvs., ikke behandler alle ens og ikke kan behandle alle ens.

Dette indlæg blev udgivet i Etik, Historie, Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.